591733028

Dronning lod sig ofte se paa Promenade til Rosenborg Have, hvor der undertiden var anrettet en „lille Kollation". Var Kongen ved Ildebefindende forhindret i at ledsage Dronningen, satte det straks Poeterne i Bevægelse:

Ilvor var vor Kristian, den saa aarvaagne Fader! Ilvis Lyst at selv se til ej nogen Tid aflader? Mathilde, Kongens Sjæl! paa hvert mærkværdig Sted! Er her ej dobbelt Grund at vente Kongen med? A f Frygt og Længsel vi vor Uro ej kan dølge — Hvi er vor Kristian ej i Mathildes Følge? Forfærdes ej •*— o Nord! — Han var upasselig, Du nu maa vide det, da Faren er forbi.

Snart gaves imidlertid ogsaa storre Selskaber og Baller paa Slottet, og Rosenborg syntes at .skulle komme stærkt paa Mode igen. Men dog havde Uvejret længe hængt tru­ ende over det lille Slot og dets omliggende Grunde. 2. Juni 1767 underskrev Kristian VII en kgl. Resolution, ifølge hvilken Kronregalierne fra Rosenborg skulde føres til Kri- stiansborg, Kunstsager „Rariteter" og deslige afleveres til Kunstkammeret, Slottet selv omdannes til Kaserne for Land­ kadetterne, og det franske Anlæg udlægges til Eksercer­ plads ! Hvem der har Æren af at have forpurret denne smukke Plan, vides forelobig ikke. Resolutionen blev taget tilbage, men i 1785 blev Laurierhusene ombyggede til Ka­ serne for Livgarden, og Anlæget slojfet og omdannet til Eksercerplads, over Halvdelen af Kanalen tilkastedes, og Vindebroen borttoges. Vandalismen var kort sagt begyndt. Med Rosenborg som kongeligt „Lysthus" var det nu forbi. Om den Brug, der urider Frederik VI blev gjort af Slottet, er alt tidligere fortalt. Det er paa Hældingen med den store Pragt. I Fran­ krig flod Adelsblod og Kongeblod; men den aandelige Revolution vare foregaaet før det blodige Opgor. I et Bil­ lede af Frederik VI som Barn, malet 1771 af Juel, føjre de moderne Opdragelsesprincipper deres T'riumf. Struensee var en ivrig Tilhænger af Rousseau, og dennes Feltraab : Mere Naturlighed! fik gennem ham som Opdrager stor Indflydelse paa Frederik VPs Udvikling. Kongens pragtfulde Bryllups­ dragt med rigt Guldbroderi paa Sølvmor, Kaarden, hans Portræt og Dronningens Ur, oversaaede med Diamanter, ses Side om Side med Portrætter af fornemme Folk i civil Dragt og med Frihedstegnet, den hoje Hat, paa Hovedet.