591733028

Det blev Kristian Vtes Hovedpassion, Parforcejagten, der bragte ham i Graven. I Efteraaret 1698 var han, trods Svaghed i Benene, taget paa Jagt i Dyrehaven, og hk der af en jaget Hjort et Stod paa Hoften, som han aldrig kom sig efter. Dyrets Takker ses endnu over Do­ ren, til Minde om Kristian Vtes Dod 1699.

2den Sal: Den lange Sal eller Dansesalen. ca. 16S0 — ca. 1707.

Man holder bedst den kronologiske Traad i Samlingen ved fra Stueetagen at begive sig direkte op til den „lange( Sal“ eller Dansesalen, som det storste Værelse i gamle Dage kaldtes i Modsætning til senere Tiders tyske og hos os meningsløse Benævnelse : Riddersalen. Medens Stueetagen udelukkende indeholder Genstande fra Tiden indtil 1699, danner „den lange Sal“ Overgangsledet mellem Kristian V og Frederik IV, mellem det 17de og det 1 8de Aarhundrede. Salen var i Kristian IV’s Dage prydet med en Mængde Malerier der fremstillede Menneskets Liv, og hvoraf de fleste endnu eksistere paa Frederiksborg. Kristian V, som hyppig opholdt sig paa Rosenborg, indkaldte nogle hollandske (dier ilanderske Tapetvævere, som skulde forfærdige en Række Tapeter — 1 2 Stkr. — forestillende de vigtigste Sejre i Skaanske Krig. Malerne Peder Andersen, Wilcken Ribolt o. a. lavede Udkast dertil, og paa sit Væveri i Koge ud­ forte Bernt v. der Eichen de endnu eksisterende smukke Tapeter, der synes at have været anbragte paa Plads i 1698. En Del af Salens .Viftduer bleve herved tildækkede. Den kunstelskende Frederik IV fandt, at det gamle Loft ikke svarede til de pragtfulde Tapeter; han lod derfor i Begyndelsen af Aarhundredet en italiensk og nogle hol­ landske eller tyske Kunstnere lægge det nuværende ud­ mærket smukke Stukkaturloft. Medens Tapeterne forestille