591733028

rummes en Rigdom af Luksussager, Ædelstene, Guld og Solv, ligesaa i Montren paa Bordet midt i Stuen. Her ses en Mængde pragtfulde Emaillesager og ægte Perler; de forste Spisegafler (af Guld) forekomme her med tilhorende Skeer og endelig et Par Lorgnetter med Etui — alt af samme Metal. I et elegant lille Elfenbenschatol i Skabet til Venstre findes en Del Solvæsker, indeholdende forskellige kongelige Borns Navlestrænge, hvilket tidligere har givet Anledning til megen Moro. Men Sagen er dog ganske naturlig. Man troede dengang — ogsaa senere vel sagtens — at et Menneske, hvis Navlestræng blev opbevaret, for Livstid var skærmet mod forskellige Sygdomme og Ubehageligheder. Værelset indeholder i ovrigt en Del Portrætter af be­ kendte Mænd fra Belejringsperioden og Enevoldsmagtens Indførelse. Særlig Interesse vækker den dovstumme Maler Wolfgang Haimbachs store Billede af Hyldingen paa Slots­ pladsen i Oktober 1660. Uagtet det er lidt uheldigt i Ret­ ning af Perspektiv, er det et fortræffeligt Billede, rigt paa morsomme Smaabegivenheder og oplysende Træk. Enten man fra den mørke .Stue gaar ud i Taarn- værelset eller ind i den saakaldte „marmorerede Stue“ , faar man det samme Indtryk af en fra Kristian IV’s vidt tor­ skellig Tid. Med alle sine Diamanter, har Kristian IV’s Tid dog et langt jævnere, mere hjemligt Præg end Frederik III’s, som moder op med Brask og Bram. Men Frederik III var ogsaa den enevældige Konge og havde — næppe i mindre Grad end hans Gemalinde — stor Tilbøjelighed til med ydre Pragt at pynte op paa den unge Enevælde. Man ser først den store Forskel paa de to Tidsaldre i Dragterne. I dem læses tydelig Verdenshistoriens Be­ givenheder ude i Europa: Spaniens Tilbagegang og Fran­ krigs raske Opblomstren. Kristian IV’s gamle hollandsk­ spanske Dragt med Kappe, Krave og Skjærf forsvinder; nu kommer den franske Frakke, der i Modsætning til den spanske er lang og uden Kappe, Krave og Skjærf, men med los Halsklud af Knipling til at binde i Sløjfe og hele Ærmer i Stedet for de for opslidsede. Endelig kommer i Slutningen af Frederik III’s Tid de første Parykmagere til Landet. Den marmorerede Stue udmærker sig ikke blot ved sit pragtfulde Loft, hvor Barokstilen viser sig fuldt udviklet.