591733028

tørftigheds men ogsaa 'Glædsens Bæ ger"— kunde tømme i et Drag, Spejlet, som han forærede „synt Soffi", Kristian I V ’ s Moder, og den prægtige Hosebaandsordens Ridder­ kæde, som mulig er baaret af ham, in. m. — disse Ting bevares i et Skab for sig i Værelset ved Siden af Kristian IV’s „Forstue" og nævnes her særskilt, som liggende forud for Rosenborgs Tilblivelse og altsaa uden en saadan histo­ risk Ramme, som de enkelte Værelser ellers afgive for Genstandene. S t u e e t a g e n . Tiden til i6pp. Stengangen, den lange med Malerier prydede Gang, som vi kende fra de fleste af vore ældre Herregaarde, for­ binder paa Rosenborg 2 større Sale i hver sin Ende af Slottet. Bag denne Gang og parallelt med den ligge 3 Værelser med Forbindelse indbyrdes og med de 2 Endesale. Op til det midterste af de 3 Værelser og til hver af Salene støder 1 Værelse i hvert af de 3 Taarne. Af disse 8 Værelser repræsenterer den nordlige Sal, •den saakaldte Audienssal, („Forstuen"), Taarnværelset til Højre, den første Stue til Venstre (Arbejdsværelset) og den mørke .Stue (Sengekamret) Kristian IV’s Tid og staa — tillige med Stengangen — hvad deres Udstyr angaar (med Undtagelse af Forstuens Loft, et enkelt Maleri i Arbejds­ værelset samt et Par Gulve) uforandrede fra denne Periode. Gennem Audienssalen kommer man ind i Taarnkam- meret, som man tidligere kaldte Kristian IV’s Sengekammer og Dodsværelse; det faar sit Lys fra 3 Sider. Gulvet er belagt med Stenfliser; Væggen rundt løber et 7 Kvarter højt Egetræspanel med Portrætter og allegoriske Figurer i Fyldingerne, oven over er spændt et Tapet af grønligt vatret Mor med Guldblomster. Loftet er prydet med Male­ rier i dybe Rammer og med de for saa mange Loftsdeko­ rationer fra Kristian IV’s Tid ejendommelige Tapper og Ringe. Det er disse Ringe, der i Tyverne bragte Folk paa •den Idé, at denne Stue havde tjent Kristian IV som Senge­ kammer. Da jo intet var naturligere, end at Somands- kongen var død i en Hængekøje, hed det sig snart, at i de