591178121
FØRER
i
KØBENHAVNS AQUARIUM
VED
VALDEMAR SCHMIDT. - >
N I T U D G A V E .
KØBENHAVN. LOUIS KLBIN9 BOOTBTKK1BI. 1873,
Louper forefindes til Publikums Afbenyttelse mod en Betaling af 4 'M ir r g . r Q i T \ ' f \ f k JXUyiO A \ V I ^ ^ Ångåaende' Indréthing af Aquarifer og'1Terrarier for Saloner og Salg a f Dyr bedes man henvende sig paa Kontoret.
Zoologisk Have ved Frederiksberg Slot.
De Besøgendes Opmærksomhed henledes paa denne Have, der er udvidet betydelig og indeholderen rig Samling af levende Dyr.
.:>r V yv u t r i t - v ' m
- < y . r Forord- r'" : :•»» ■».'!•*:>• ■ *...
■; <. : «i*!V ' ■- «!>! /. D e t være sagt til Ære for vor Tid eller rettere for VdrTidsJ Naturforskere, at de have' forstaaét at vække Sansett hos dét store Publikum for Naturen: 'Lysten til lidt nærmere og højere at kende det Liv, som rører'sig om ‘os, den Kamp,' som daglig1 finder Stedi og ' det Stofskifte, som- stedse foregaar, : ;og som ér Betingelsen for Livet. Det og dog er denne Kamp uden Trivi det interessanteste ved Betragt ningen af Dyrelivet, idet Dyrenes hele Karakteristik derved be tegnes; uden den miste de let deres naturlige Livlighed, ligesom Savnet af ikke at kunne tilfredsstille Drifter, der opstaa i dem, slapper deres Instinkter og sløver deres Sanser. Hertil kommer endvidere, at de zoologiske Haver vanskeligfere kunne tilbyde Dyrene Opholdssteder, der ganske ligne dem, de komme fra. Anderledes i Aquarieme. Fiskene komme fra Havet med dets talrige Dyre- og Planteformer og finde et Hav, rigtignok i mindre Maalestok, men med vante;Omgivelser. De kunne svømme frit omkring, tage Næring til sig, naar de ville, o g ,• hvis *de endelig foretrække en kortvarig Hvile for den stadige Omflakken, finde de i Stengrotter og mellem Planter Smuthuller, der ogsaa yde dem Tilflugt under Farer. Endvidere ere. de zoologiske Haver henviste til for en stor Del at hente deres Beboere fra fjernere Steder, hvad der ingenlunde er Tilfældet med Aquarierne, som idetmindste i Lande, der be- grændses af Havet, i dette finde en Overflødighed af forskjellig-' artede .Dyr og Planter, der, ukendte af det store Publikum, ikke blot har Interesse for dette, men ogsaa, ved at kunne:iagttages i umiddelbar Nærhed og under Forhold, der komme de naturlige nær,, for Videnskabsmanden tydeliggør Kendsgerninger og leder til Iagttagelser af Forhold, der maaske hidtil vare ukendte. Hvor træffende siger derfor ikke vor berømte Naturforsker Otto Frederik Muller, der levede i Midten af forrige Aarhundrede: ,»At man ikke behøver at ty til fremmede Regioner og bimater, forat lære ^jeldne og vidunderlige Dyr at kende, men at Aaløb og Sør i vort Land og Havene omkring vore Kyster indeholde en Mangfoldighed af Vidnesbyrd om Skaberens Almagt og Visdom., Undersøgelsen af Fædrelandets Dyreverden maa .stadig, være en Hovedkilde for Erhvervelsen af sunde zoologiske Kundskaber; og Erfaringer; thi det er eoe der, at ri under gunstige Forhold kunne anstille nøiagtige Iagttagelser over Dyrenes Udvikling, Sædvaner og Karakter. Den Naturforsker, hvis Kundskab om Dyreriget er indskrænket til præparerede 1Exemplarer, kan kun' gøre sig ubestemte Tanker om de vidunderlige Variationer i Naturen, om den Visdom, der kommer 1tilsyne i Stofatomernes Ordning til Slægter med Liv og aaridelige Evner. Og med mindre vi studere Skabningernes Liv omkring os, hvorledes kunne vi da vinde hiné tiltrækkende Kundskaber? Den kortfattede Dagbogs Notits'om et Dyr, iagttaget paa én Kejse, har vel en Betydning for Videnskaben," ligesom ogsaa den tørre Beskrivelse af en ny Art i præpareret Tilstand, foretagen med forstandig Dømmekraft, er af Vigtighed, men Videnskabens "sande Fremskridt maa fortrinsvis bero paa den i Enkeltheder gaaende Undersøgelse åf Tilværelser, som, skyldende Lovene for Dyre- og Plantelivets geografiske Fordeling deres Tilstedeværelse, leve og formere sig^omkring osj « • ’ ' For at et Aquarium skal fyldestgøre ovennævnte Øjeined: at give- et sandt og smukt Billed af Livet i Vandet, maa det være saaledes indrettet, at Dyrene kunne befinde sig vel; men'dette er atter betinget af, at-Vandet i Basineme, hvori Dyrene opholde sig, ikke udtømmes pludseligt, :men ved én stadig Tilførsel for nys, saaledes, at hvad det mister i Rumfang ved ’Fordampning, eller i Stofmængde, f. Ex. ved ‘Skaldyrenes Forbrug af uorganiske1 Stoffer, atter erstattes. Endvidere maa Vandet, ved :a t :sættes i Bevægelse paa* en eller anden Maadé, bringes i Stand til :at" ind suge Ilt af Atmosfæren, o g ?denne Indsugning maa tillige under støttes ved Tilstedeværelse af levende Planter i.Basinet; som !idet de sønderdele den af Dyrene udaandéde Kulsyre til Kulstof og Ilt,! selv forbruge Kulstoffet til1Dannelsen af nyt Cellevæv og frigøre Iltén til Dyrenes Brug. Hvad éndelig selve Dyrene angaar, da følger det. af. sig selv, at kun saadanne, som aande ved Gjæller altsaa, Fiskene, eller saadanne, der som Søanemonerne aande .ved at optage Vandet i hele Legemet, og den .mellem disse liggende Række af Sødyr, særligt egne sig for Aquarier, men foruden. disse kan man dog ogsaa medregne enkelte Insektlarver, Salamandre og Frøer i deres: første Levetid. . Foruden det allerede Nævnte har,., ogsaa en passende Temperatur, navnlig, ikke for megen Varme og; en mild ikke for , stærk Belysning sin , store Betydning. , Det vil nu let s e s n f Ovenstaaende, med hvilke Vanskelig heder man ,fra, først af, da man, maatte prøve sig frem, havde at kæmpe for at naae Maalet, at, holde Vanddyr og da navnlig Saltvandsdyr i en sund Tilstand i Aquarier, og vi maa da nævne en,:pngelsk,.Dame, M r s.T h y n n e , som,,den, der først overtænkte Midlerne:dertil, og , prøvede, paa at iværksætte, det, idet hun lod hente Planter .fra Kysten til. sit Aquarium i London, med det be stemte Formaal for Gje ved Hjælp af Planterne at forbedre Dyrenes' Sundhedstilstand, og, dette var mere, end, nogen før hende hayde gjort, Rigtignok.hedder d e ts ig ,. at Kineserne alt i Midten af forrige Aarhundrede havde Guld- og Sølvkarper svømmende omkring- i-Glas, eller Porcellainskasser, opstillede i deres Haver, ligesom ogsaai kinesiske Fiskehandlere iagttoge, at Fiskene holdt sig bedst, i de Kasser,.som ikke.rensedes for »Søukrudt«, og Tydskeren Martin Frobeuius, Le,dernuiller :omtaler endog i et Skrift om,Mikroskopet, (1760) nogle Iagttagelser, han havde gjort paa Planter og Dyr L •en. Glaskasse »om de i Vandet synlige Bobler af, Luft, der, steg tilvejrs fra Planterne, under Lysets S tim u lu s, og mente »at dette, havde, heldig Indflydelse paa Dyrenes. Sundhed«, Men alt dette maa betragtes som, noget Tilfældigt — Noget der ikke kom frem, som ,en Fplge af Fornuftslutninger, hvad der for Mrs.jThy nn.es. Vedkommende ,var Tilfældet, Nogle Aar efter opstod den sammø) Tanke hos én Mr. R. W a r v in g to n .s o m indrettede iKasser’med Ferskyåind; og' senere med \Saltvand. > Flere og flere1 begyndte' nu at interessere sig for Sagen, men det var først i 1852, ida Se»- kreteéren ved det zoologiske Selskab i L on d om D r .D . V. M itc h e l hos Dr, B o w e r b a n k - havde set et Aquarium, at det nævnte-Sel skab. paabegyndte det første offentlige Aquarium, som fuldendtes 1865 og. endnu existerer i tildels uforandret Skikkelse. - c-ji ;> ;Slag i Slag gik det nu med Oprettelsen af Aquariet iS u r r e y H a v en 1 L o n d o n , D u b lin , B e lf a s t ; G a lw a y v -E d in b u r g ,. S c h a r b o r o u g h , W e ym o u th og i C r y s ta lp a la d s e t .1 Af disse.maa vi især fremhæve Aquariet i D u b lin , hvor Bestyreren Dr. B a ll ved en sindrig Mekanisme lod de Besøgende selv:holde Søvandet i Bevægelse. • Mærkeligt nok varede det til 1859 inden Fastlandet saa noget til Aquarier, -først i ovennævnte Aar an lagdes et i J a r d in d ’•a c c lim a t a tio n i P a r is . som i de lO Aar, det béstdd, (det ødelagdes i Krigen 1870) ikke fornyede sit Sø vand. — I kronologisk Orden oprettedes Aquarierfølgende.Byer: Havre . . . . .1 . . . . 1867, Bruxelles, (zoologisk Have) 1868, Havre . . . ' . . .1869, Cftln, Flora. Haven,. Berlin . . . . . i. V —- Kjøbenhavn . . . . . . . >1872, Hamborg . . . . . . . . . 1864, Boston, Barnums Museum . 1866, Boulogne sur Mer . . . . ’ — ■ Hannover . . . . . . ::— Paris, Boulevard Montmartre 1867, — (i Verdensudstillingen) ‘ — - Det vil være. klart, at alle disse ovennævnte Betingelsers Opfyldelse kræve et stort Apparat, og liéle den ny Bygning, Nr. 33 paa Vesterbrogade er .da: ogsaa med Undtagelse af en Del a f 1ste Etage, helliget Aquariet. Naar man fra Gaden:kommer ind' paa Aquariets Grund, der har* et Fladeindhold af 1400 Kvadratalen, bliver man først opmærksom paa den smukke Facade med de store Buevindur,;Pillerne, og Terrassen. Under denne fere 5 Trin ned til en Vestibule fra hvis runde Felter i Væggene, Hoveder af Krybdyr og. Fiske springe frem, og fra denne komme vi „deipaa ind id e t egentlige Aquarium, en mørk,' grottelignende Hal, der red en Søjle række er delt .i to Afdelinger. Til begge Sider ser man gennem Spejlglasvægge ind i Basineme,.hyis tre andre Vægge danne male riske Klippepartir med Grotter og Bror, hyis Alvor mildnes af saf tiggrønne Planter med Former, der minde En snart om den-ranke Gran,' snart om Skovens mindre Buske og Planter; her mellem disse Omgivelser færdes de tause Beboere. — Kaster man Blikket tilvejrs, tror^man at se Klipperne lukke sig foroven til en Hvælving, men opdager le t ,:at det et er et optisk Bedrag,' som fremkaldes ved at Vandoverfladen danner et Spejlbilled af Basinets Vægge og Bund. v Som man snart vil se, frembyder Livet paa Havbunden ofte Scener af lignende Indhold som Livet paa Jorden, og saadanne verds lige Ting, som Jalousi og Brødnid iagttager man let i Hanhunde* steilenes Dueller, og i den Rovbegærlighed, hvormed den større og stærkere Fisk forjager en mindre, fra dens Bytte, sluger det og ■ . . , % . . . ■ ' , ' ■ ■ ■ . c•V ‘J . . . , , ' " ' i : ' mættet for,en Tid begiver,sig hed paa Bunden, for at holde Siesta eller maaske lure paa en éxira Bid til Ijessert, kort sagt. Livet, her er soni Livet påa*jorden og frembyder en rig Afvexling af Be givenheder i ålle Relhiriger. Lader o s.engang’tåge Plads.påa Bæn kene og lade Fantasien raade. Det dæmrende Dågly's, som gennem Båsinernés'krystalklare Vand trænger ind i Hallen, Stilheden der kun afbrydes af Vandets Rislen, Køligheden og endelig Fiskenes Færden om o s; /alt dette gør Indtrykket paa En, som befandt man sig paa Havets Bund, og man har Følelsen af, at ogsaa her imellem Havets dybe Kløfter tindes en Vaar med Blomsterpragt, et Liv med.Kamp for Tilværelsen og med stærke Drifter. .. Foran hvert Båsin ér der Afbildninger af de i Basinet værende Dyr, hver Afbildning er forsynet med Nummer, der henviser til Kataloget, hvor nærmere Underretning om de enkelte Dyr:kam søges. Det følger af sig selv, at man ikke altid :kan gøre Hegning paa at .finde de Dyr, -som Kataloget omtaler, fordi,de muligvis holde sig skjulte eller maaske de ere døde og deres Eftermænd endnu ikke ere ankomne; thi enkelte af Dyrene maa hentes langvejsfra, dels fra Norge dels fra Hamborg, med hvis Aquarium man er kommen overens om ved Bytte at understøtte hinanden i Erhvervelsen af mere sjeldne Dyreformer. - Aquariets Opgave vil imidlertid væsentligt være at byde Publikum Synet af vort Fødelands talrige Former af Havdyr og Ferskvandsdyr, og man har derfor ved at sætte -sig i Forbindelse 'med en Del.Fiskere og Fiskerielskere, sikret sig* en Assistance som giver Haab om at se den danske Fauna rigt re præsenteret. Har man nu set sig" tilstrækkelig mæt paå Fiskene i Vandet og ikke vil gjøre en altfor brat Overgang til Landjorden, da begive man sig ind i Terrariet, hyor Slanger, Øgler ;og lig nende Krybdyr med sindige Bevægelser danne en stærk Mod sætning til Fiskenes livlige Boltren-omkring.* Faar man Lov at kigge •bag Kulisserne, ér det ganske interessant, at lægge Mærke til hvorledes •man ved H jæ lp 'af én lille Vandtryksmaskiné, der drives af Vandværkets Vand, pumper Søvandet fra en mider Jorden opmuret Beholder, der rummer 1500 Kubikfod Søvand-til en Træ beholder, hvorfra det da' ved eget' Tryk gennem 'Gummiledninger strømmer ud i Basineme. < Fra disse føres nu dét overflødige Vand tilbage til den: store Beholder efter- at have ■passeret et Filtrér- apparat, som> tilbageholder Urenhederne'. A lle‘ti Basiner rumme et Indhold af ca. 90 0 Kubikfod, hvoraf Saltvandsbasineme1 -rumme Halvdelen og hvert af de store 225 Kubikfod.' ^Vandet i Fersk- vandsbasinerne tilføres, dem fra Byens Vandledning og løber bort igennem en Kloak. !.'} Da imidlertid Beskuelsen af alt det her Nævnte tager tem melig lang^Tid, er der for de Nødlidende fra Havets Bund indrettet et ;Konditori i 1ste Etage, hvor man kan forfriske sig efter Sø turen og ;paa ,yppige Ottomaner i . luftige, smukt dekorerede Lokaler,! der ,.staa i Forbindelse med' Terrassen, . tage sig. den Siesta, man nys misundte Fiskene. > • ••. V - « ,*.«»; , i . Man bedømmer maaske bedst Arbejdets Omfang ved at høre Navnene ,paa de Kræfter,' der have medvirket Ved>Opførelsen af Aquariet. Foruden Eieren Lieut. V ig g o Schm idt,' der har udr kastet Planerne;til selve Aquariets Indretning,: maa vi da nævne Arkitekt Th. S t u c k e n b e r g , efter hvis .Tegning den smukke Bygr ning er opført og som for en Tid har ledet Arbejdet ved Opførelsen, der , senere.,;overtoges, af Arkitekt V. I n g em a n n . , Basinernes smukke Udstyrelse er Aquariemesteren Va ld . S c hm i d t s Værk, der tillige har forestaaet Indsamlingen af Dyrene og Planterne og frem tidig . vil forestaa Ledelsen. F j e l d s k o v og J o a c h im Sm i t h have udført Billedhuggerarbeidet;,Murerarbeidet har indtil Murer strikens Begyndelse været udført af K o r n b e c h :& ' B u b e c k , som afløstes af Murmester Ø s t e r b e r g , der under saa urolige Arbeider- forhold har haft en meget vanskelig Opgave at løse.Tømmermester J ø r g e n H a n s e n har leveret Tønunerarbeidet; E . E. H e l m e c k e Snedkerarbeidet, , Malermesterne B o e s e n .& J a c o b s e n Maler-, arbeidet; K l i n g s e y & L e vin Stukkaturarbeidet; Mu l e «fe C a r l s o n , Arbeidet i Gibs ; Ha n s M o r t e n s e n Blikkenslager- arbeidet; A n k e r H e e g a a r d Jernarbeidet. Asfaltgulvet er lagt afi Brønn- um, Gas- •'•i;;1«I. A f - .-.'i - • -.'O •> ■< r v i i /-i«. Krybdyrene .’v,, bindes .alle med Undtagelse af Havskjoldpadderne'= i Terrariet. De ere Hvirveldyr med koldt Blod; de aande alle ved Uunger og.de fleste lægge Æg, som udruges ved Solert eller ogsaa ved. den iVarme, 1som frembringes i gærende Plantedele; sjeldnere fødende levende Unger. ; Legemet er beklædt med Skæl eller Skjolde, og Legemsfortaen er sn a rt,bred;og flad , snart lang strakt og trind, , Nogle, ere lemmeløse, andre have 2 Pair, atter andre et Par Lemmer, der ere temmelig korte og med udadvendte .Knæ og Albur, hvorfor Legemet slæber paa Jor-r den. Krybdyrene ere ikke meget livlige, og man viL derfor linde dem siddende ..stille eller krybende ;langsomt omkring. Slanger og Øgler forny aarlig; den skællede, Overhud (skifte Ham). - . ; • • . j ., i . ; Den ;græske Skjoldpadde ..(Testudo .græca)*fraCSyd- europa er en Latuiskjoldpadde. Den kan trække Hoved, Lem- mer og Hale fuldkommen ind under det stærkt hvælvede Skjold. Den lever af bløde Plantedele, Orme og Snegle. 2. Baaseskjoldpadden (Cistudo clausa) lever i Nordame rikas Skove. Den kan med Bugskjoldet, der ved et Hængsel er delt i to Dele, fuldstændig lukke for begge Aabninger. 3. Sumpskjoldpadden (Emys europæa) fra Mellem- og Sydeuropa lever ved Vandhuller og Bække. Den svømmer godt, men kan ikke fuldstændig trækké Hoved, Lemmer og Hale ind under det mindre hvælvede Skjold. At den tidligere har levet her i Landet bevises ved de ikke faa Levninger af d$n, som vore Tørvemoser indeholde. • Havskjoldpadderne leve udelukkende i de større Have, hvorfor man maa søge de Arter, som af og til findes i Aqua- riet, i Saltvandsbasinerne. De kunne ikke trække Hoved, Lemmer og Hale ind under Skjoldet, som forholdsviis er min dre og fladere end hos de andre Skjoldpadder. Fødderne ere Luffer og fortrinlig skikkede til Svømning. Deres Æ g , som nedgraves i Strandsandet paa afsides Kyster, ere et udmærket. Fødemiddel. '■ ' ■ ^ 4. ’ Raretten (Chelonia imbricata) fra Vestindien; Horn pladerne, som dække dens Skjold, leverer det saakaldte »ægte Skildpadde", der forarbeides til Kamme, Daaser o. s. v., hvor imod dens Kj ød er mindre godt. *'s- •: .-Oi-v 5. Den grønne Skjoldpadde (Chelonia viridis) har det fineste Kjød; dens Skjold bærer ingen Hornplader men en læderagtig Hud. Vestindien. M ^ o ; * 6. Middelharsskjoldpadden (Chelonia caouanna). ■! Dens Kjød er grovt og bruges sjeldnere. . - / - , . Øglerne have Legemet beklædt med Skæl. Nogle have to Par, andre et Par, atter andre ingen Lemmer, hvorved de komme til at ligne Slangerne f. Ex. Staalormen og Sheltopu- siken. De fleste lægge Æ g ; enkelte føde levende Unger f. Ex. Skovfirbenet. Øglerne ere de livligste blandt Krybdyrene, og ingen af dem ere giftige. . .?■ 7. SkoTfirbenet (Lacerta vivipara) er almindelig i Dan mark. :r,!- «•.}..* : 8. . Markfirbenet (Lacerta agilis) ligeledes. ! 9. Smaragdfirbenet (Lacerta viridis) og 10. Perlefirbenet (Lacérta ocellata) ere begge større end de to foregaaende og have hjemme i Sydeuropa. , itMji 11. Staalormen (Anguis fragilis) cr almindelig i Danmark.' 12. Sheltopnsiken (Pseudopus Pallasii) fra Dalmatien har Spor til Baglemmer; Krokodillerne lignei Legemsform Øglerne og have to Par Lemmer; men Legemet er bedækket med kantede Plader, der, uden at være voxede sammen, /log danne et stærkt Pant- ser. Deres umaadelig store Gab med de frygtelige Tænder viser, at de ere, graadige Rovdyr, for hvilke Mennesket ikke engang er sikker. De færdes ved Floder og svømme udmær ket, medens de paa Grund af Kroppens og Halsens Stivhed have Vanskelighed ved at vende sig paa Land. Krokodiller nes Æg, som lægges i Sandet ved Flodbredderne, spises flere Steder. 1 Terrariet findes undertiden 13. Kalmanen (Aligator lucius) fra Nordamerika. Snogene ere virkelige Slanger, det vil sige: Hovedet er beklædt med Skjolde, Ryggen med Skæl og Bugen med Skinner, hvilket er det letteste Kjendetegn mellem Slangerne dg de slangelignende Øgler. Kroppen er langstrakt og trind, Halen kort og de mangle aldeles Lemmer, hvorfor de bevæge sig ved at bugte Legemet. Med den kløftede Tunget som af Ukyndige feilagtig ansees for „Braadenw, spiller Snogen livligt, naar. den ér i Bevægelse. Føden bestaaer af Mus og smaa Krybdyr, som den fortærer uden først at dræbe. For at kunne nedsluge et Bytte, der for det meste er tykkere end den selv, er dens Gab og Svælg meget udvideligt, hvilket ogsaa-er Til fældet med Krophulen, da den mangler Brystben; medens den- fordøier ligger den dvask. I Terrariet1vil man undertiden faa Ledighed til at seSnogen ligge pak Lur paa len Sten i- Nær heden af Basinet efter de smaa Fisk,1som deiv pludselig sky der ned paa med Lynets Hurtighed og griber med stor Be hændighed.: Snogen svømmer gerne, og man-*vil ofte se den krybe i Træerne. ' r ' ' • . s k ? 14. Den almindelige Snog (Tropidonotus natrix) med gule Nakkepletter er almindelig i Danmark; ' f 15. Uugormesnogen (Tropidonotus viperinus) fra Spanien ligner Hugormen meget, men er ligesaa lidt giftig som de øvrige Snoge.5- ^ = ;--U '•/ /■1:16.’ Hasselsnogen (Goronella lævis) er en stor Sjeldenhed i Danmark, hvorimod den er hyppig i. Mellem- og Sydeuropa. ; : rmili.*-.,! .fil : •■t( i i , ' , .<"! , : j i ‘ ) ) ’I'SH'.-t flkr .»'£ ••••': > 1 1 h!'!-*>.'! ■:?i * <■ t>.-: \ y 'ir-. »C; ! , Fadderne have vel endel 'tilfælles med 'Krybdyrene, men*radskilte sig dog væsenlig fra disse ved af geiinemgaa en; Forvandling og ved at besidde* en nøgen Hud. Mafi skæfnér' mellem de egenlige Paddei’ og Halepadderne.’ ‘ ; ■ - ‘ Af de égehlige 'Padders Æg udvikles et lille rundt Væ-: sen, der er udstyret med; en" stor, sammentrykt Svømme- hale, udvendige Gæller'’og Hornkæber >*men: mangler aldeles Lemmer (de saakaldte ^HalettødSer4*); Efterhaanden som de vox'e til * svinde de udvendigo Gadler^' og Dytæt'åBnd^riu ^bh ved indvendige Gæller, dernæst'voxe først Baglemmerné og senere Forlemmerné' fréniv endelig svinde nde indvendige Gæller og' erstattes af Lunger; -under alt'dette ére lHorrikæbérhe 19. Løgfrøen (Pelobates fuscus). Det voxne Dyr er en stor Sjeldenhed i Danmark, skøndt Larverne ere fundne flere Ste der. Dens Navn hidrører fra den Løglugt, der kommer fra den. 20. Løvfrøen (Hyla arborea) holder sig ved Hjælp af sine Sugeskiver paa Taaspidserne fast endog paa Undersi den af Træernes Blade. Den findes flere Steder her i Landet. 21. Skrubtudsen (Bufo .vulgaris) er almindelig. 22. Den grønbrogedé Tudse (Bufo viridis) ligeledes. 23. Strandtudsen (Bufo calamita) kendelig paa den gule Stribe ned ad Ryggen, er mindre almindelig. 2 4 . Klokkefrøen (Bombinator igneus) har sit Navn af, at dens Kvækken har nogen Lighed med Lyden; a f en fjern Klokke. ,Den ;kaldes ogsaa „Peder Oxes Frø", fordi man antager at Adelsmanden Peder Oxe har indført den her i Lan det,, hvor den lindes flere Steder. Klokkefrøen er let kende lig paa de blaa og brandgule Pletter paa Bugen. Halepaddenie skille sig fra, de egenlige Padder der ved, at Legemet er langstrakt, at Larverne beholde de udvendige Gæller, at Forbenene voxe frem førend Bagbenene og at de beholde Halen som fuldt udviklede Padder. Nogle aande alene ved funger. (Øglepadderne) andre baade ved Lunger og Gæl ler (Fiskepadderne). : i , , 25. Vandsalamanderen (Triton punctatus) er almindelig her i Landet. 26. Den store Salamander (Triton cristatus) temmelig hyppig. 27. Alpesalamanderen (Triton alpestris) fra Mellemeu ropa. Disse tre Arter have en sammentrykt Svømmehale. ..... 28. Landsalamanderen (Salamandra maculata) fra Mel lem- og Sydeuropa, har en trind Hale og føder levende Unger. 29. Axolotlen (Siredon mexicanus) fra Mexico er et sær deles mærkeligt Dyr, thi det er egenlig en Salamanderlarve, der i denne Tilstand, hvad der ellers ikke er almindeligt i Dyre- ' riget, kan forplante sig. Undertiden mister den Gællerne og udvikler sig fuldkomment, hvorefter den da kryber paa Land. 30. Hulepadden (Proteus anguineus) findes i Adelsberg Grot ten i Krain, hvor den lever i de underjordiske Sør og Floder. Den er, ligesom alle Huledyr, blind og af blege Farver. Ud sat for Lyset bliver den dog'mørk. Dens Legeme er næsten ormdannet, og Lemmerne ere meget korte med kun faa Tær. Denne: og den foregaaende regnes til Fiskepadderne, og som Vanddyr ere de at søge i Aquariets Ferskvandsbasiner. Hule padden søger helst til de mørke Kroge i Basinet. ; r< f 2 l?.} i nobtr.l -i:. *n'f - ’iy t f JiiHv&stm r.^Iof* iiT y.-il':;:b : v) u > 0H<; U V - VJ i •it< iri' ubT-i.bzi i, ‘ 1 irrn»;*»-. o)!;Ticv»?!*» - o iY G I -in:;!-',': r.jiri jv v vAU'-'. > M iV ’rlÅ . .OK i>(, ;»>!-'! fil-;b i bi iv H is'a ' r-jb in o lr 7 • r W ! “ i \ \ \ t * i . X H 'l '1 V jvw l .ir f-jb. : 0 'lf .-•)LoH':-.: o«:-. ; F i s k e n e 7" V; -b li b ';!!;<■ I . f ! ' > > ! danne den laveste Klasse af Hvirveldyrenes Række. De have koldt. Biod og aande ved Gæller. Legemet'er beklædt med Skæl,, sjeldnere med Skjolde, eller Huden er *tilsyneladende nogen, men i alle Tilfælde ,slimet. De forplante sig véd Æg, som de lægge, i utrolig Mængde; sjeldnerei føde de levende Unger f. Ex. Aaleqvabben, de fleste Hajer og Rokker o. s. v. Den almindelige Fiskeform er indrettet paa at frembyde den mindst mulige Flade mod Vandet; derfor ere de fleste Fiskes Legeme noget sammentrykt og tendannet. Undtagelser ere de, hvis Legeme er stærkt sammentrykt f. Ex. Flynderne, eller fladtrykt som hos Rokkerne; Aalen er slangedannet, Stenbideren kort, tyk og kantet o. s. v. Fiskenes Bevægel sesredskab er Halen, der i den yderste Ende er forsynet med en lodret Finne; den tjener tillige til Styreredskab. De fleste Fisk have en Rygfinne, der kan være delt i to eller tre Afdelinger; paa Undersiden bag Gataabningen findes Gatfin nen, der undertiden kan være delt i to Dele. Til de andre Hvirveldyrs Lemmer svare de parrede Finner, nemlig to Bryst finner og to Bugfinner, der tjene til at holde Legemet i Lige vægt; dog kan det ene Par eller endog begge Par mangle f. Ex. hos Naalefiskene. Finnerne bestaa af Straaler og en Hud udspændt imellem dem; ere Straalerne stive, uleddede og . : : ••• sjpidsé, kaldes ■de Pigstraåler, ere dé biede f Iéddede og klø vede i Spidsen, kaldes de Blødstraaler/1 Gællerne bestaa åf Hudbladé dér fere kamkløvedei;og støttede’ af Gællebuerne; Gællebladene eré saå rigeligt forsynede med Blodkar, at dé ere ganske røde. Hos de frigælledé Fisk sidde Gællerné i en Gællehule, der er dækket af Gællelaaget; og hvis Aab- ning kaldes Gællespalten. Hos de Tværmundede ér Gælle hulen delt i flere Kamre,' der hvert har sin Aabning ind til Svælget og eii ydre Aabning uden Gællelaag; hos de Rund mundede i; eré Kamrene omdannede t i l 1Sække, der ved Rør staa i Forbindelse med Svælget og Yderverdenen. Lungerne ere hos Fiskene enten omdannede til en Svømmeblære, som hjælper 1Fiskene til at stige op og synké'i Våndet, eller de mangle ganske: De fleste Fisk ere Rovfisk, hvorfor dé ogsaå have en stærk Tåndbevæbning; kun faa Fisk eré aldeles tand- løse som Naalefiskene og Størene‘ Fiskenes Sanser ere i det Hele taget sløve.'. Sidelien, som tidligere antoges åt afsondre Slimen, tydes. nu som „Sandseorgan*.' - Den dannes af en Række gennemhullede Skæl, som strække Big langs bégge Sidér fra Hoved til Hale.’ * ; ; 5 ^ • : i . Aborrea (Perca f, fluviatilis) ,.;me{l sorte., Tværstriberi almindelig i Danmark» . . , ; ,,, ( 2. Barsen (Labrax Lupus) er/en stor •Sjeldenhed. i,d e danske Farvande,, hvorimod den er almindelig i Middelhavet og .ved Frankrigs og Sydenglands Kyster; _ 3. . Sandarten (Lucioperca Sandra). Haderslev Dam, Sve- rig ,. Tydskland. . . . . . . • / 4. Korken , (Acerina vulgaris) hyppig i Danmark:, 5. Fjæsingen (Trachinus Draco) er hyppig ved de dan ske Kyster og har smukke Farver. Piggene i Rygfinnen og paa Gællelaaget ere giftige og kunne foranledige Tilfælde som Hugormebid. .. ... ... . D e P a n t s e r k i n d e d e have Hovedet beklædt lige som med et Pantser og væbnet med Knuder og Torne, hvil ket bidrager til at give Fisken et besynderligt, fra den al mindelige Fiskeform afvigende Udseende.; . 6. Ben graa Knurhane (Trigla Gurnardus) hyppig hos os. 7. Den rede Knurhane (Trigla hirundo) er sjelden ved vore Kyster. 8. Ulken (Cottus Scorpio) almindeligst ved de sjæl landske Kyster. 9. Den langtornede* Ulk (Cottus*Rubalis) almindeligst ved de jydske Kyster. 10. Hornulken (Cottus quadricornis) er sjelden ved de danske, men hyppigere ved de svenske Kyster. 11. Flodnlken (Cottus gobio) sjelden i Danmark, hyppig i Nordtydskland, hvor den lever i fersk Vand og gaar derfra undertiden ud i Østersøen. 12. Pantsernlken (Aspidophorus cataphractus) er temme- lig hyppig her. Dens store Hoved, der er udstyret med hvide Skægtraade,’ og' dens tynde kantede Krop: og ’Hålé* giver den et besynderligt Udseende. * •: 1 3 ;' Den store Hundesteile (Gaåte&steiiS ”åc61eåtuå)ahar 3 1fri Pigstraaler i ; Rygfinnen, Det er en' lille Fisk i der ér ahnindelig baade i fersk* og salt Vånd. Huridestéileri er mær kelig ved sin Parringsdragt og Redébygning. I Parringstiden antage Hannerne paa Bryst og Bng og deri underste D e la f Hovedet en pragtfuld rød' Farve ( Hundesteirekonger) , J*og i denne Tid kæmpe dé indbyrdes med stor Heftighed.'' I Å'qua-’ riet vil mån faå Ledighed til åt se Hannen bygge Rede åf Plantedele, hvilket den udfører med Stor Omhu 1og taaler ikke, åt nogen anden Fisk nærmer sig denne Bygning. Naar Réden' er* færdig, driver den eå Hun derind,' for å t den kan lægge’ sine Æg deri, og efter den Tid vedbliver den at bevogte deri, selv efteråt Ungerne cre komne frem af Ægét. ,vyi ■' 1 ‘ i 4. Deri lille Hundestéife (Gåsterosteus pungitius) er lidt mindre end den foregaaende og har 10 fri Pigstraaler" i Rygfinnen. Den1er ogsåa meget almindeligt ■*- 15. Tangsnarren5 (Spinachiå vulgaris) hdr 15 fri Pig- straaler i Rygfinrien.' ‘'Deri' er almindelig ved vore'Kyster og bygger Rede ligesoih'den store'Hundesteile:iy! i / ’ : M a r k r e l f i s k e n e have én glat Krop med smaa eller ingen Skæl og en stærk Hale." De ere vanskelige at bringe levende til Aquariét, HVorfor måri kun vil kunne vente af og til at sé følgende A r t : ; ; ’ 1 . : u 16. Stokkeren '(C arani trachurus) ‘der ikke; er sjelden i vore Farvånde. • n‘} 1 M u l t e f i s k e n e tiave 'e t trint Legeme med temmelig store Skæl; Hovedet er noget fladtrykt og dækket med store Skæl eller Flader. '" K ^ !V • 17..,.luUen (Mugil ;capitoJI herer tii .yore sjeldne Salt*-; vaudafisk. ..... K u t l i n g e f i s k e n e have en langstrakt meget slimet Krop. De to Rygfinner; ere hos flere Slægter forenede til en meget lang Finne, ; Gatfinnen kan ogsaa være lang og ,Finnestraar:: lerne .i ,Rygfinnen temmelig bløde og bøjelige. ; De holde sig næsten alle ved Bunden. .. , ,18.( Den sorte Kutling (Gobjus; niger) er almindelig.hos o s .; Ligesom.hos ,de: to følgende Arter ere Bugflnnérne sammen-, v o x n em e d d e n inderste,,Rand, hvorved, *de danne en. Art. Sugetragt, ved Hjæjp af hvilken man i Aquariet ofte vil kunne se den holde sig ,faat til Væggene eller Glasruden^ Hovedet er temmelig .tykt og, .buttet, og farven kan;,være hel sort eller, endog,temmelig lys. , - 19. Den toplettede Kutling (Gobius Ruthensparri) ,og , , 20. ; Den hvide Kutling (Globius minutus) ere temmelig almindelige.;' •, ,.w 1?>;f 21. Aalekvabbeu (Zoarces viviparus) er meget alminde- lig: ved vore Kyster, , Den føder levende Unger. . 22., v Soulven eller Havkatten (Anarrhichas Lupus) ligner meget Åalekvabben, ;men en meget større end denne. Den, udmærker sig ved sine store Tænder i Formuuden,>hvilke ligne Hjørnetænderne hos Rovdyrene, medens de øvrige Tættr- der ere, brede, afrundede Knusetænden Den er meget glubsk, hvorfor Fiskerne gerne pleie at afhugge dens Hoved naar, de faa den op. i Baaden; thi den bider i Alt, ,hvad der kommer i dens Nærhed, og den knuser en temmelig tyk Stok med Lethed.. Dens Legeme er 'meget k stæ rkt:sammentrykt' og-baånddahnet; den kendes let paa de. store,; runde, sorte i Pletter,^ som' !findes' langs Rygfinnen.; ta :irøunf^y ft «»:<{• 24. Slimtisken (Pliolis lævis) forekommer hyppigt^ved Englands og Frankrigs Vestkyster *!. sjeldnere véd' den norske Kyst og hos oe er den en, stonSjeldenhed.' Hv oin^iiKgator. j-T-jMTudsefiskene udmærke sig ved deres besynderlige Ud# 8eende.T Hovedet er stort og Kroppen lille, Brystfinnerne 'siddé5 ligesom paa Arme bag JBugfinnerne: ‘ ■ h ;:s ash 25. Hartasken eller Bredflaben (Lopbius piscatorius) ser ud som et stort Hoyjed m e d ^ n rHal^yed. Gabet er umaa- deligt stort og bevæbnet "med stærke hænder. Dette tillige med de frithængeude •Lapper;og Fryndser, bidrager til fåt give1 denne Fisk et afskrækkende Udseende.':i . o! : i d niva :i ui .Læbefiskene have, hvad der ellers l ikke er Tilfældet blandt Fiskene^ i kødfulde’ Læber, r De'!have store Skæl med’ prægtige Farver, og. en lang-.B y g f i n n e . /' ;i r »omhovd _* . 26. Berggylte« (Labrus maculatus) bliver meget'større* end de tre følgende; dens Grundfarve er blaagrøn med Plet- ter: a f : mørkere og lysere.Grønt ogB laat. Denne prægtige Læbefisk e r almindelig ved Norges Kyster* hvorimod d e n ’hoS' os er temmelig sjeldeu. : .>•.< • , ?i«G ■■">> > 27. lilaastakken (Labrus mixtus) er: den Bmukkesté og tillige den mærkeligste af Læbefiskane, idet H a riu enogH un -- nen ere hel .forskellige. >; Hannens Grundfarve er blivéiibruu mød. pragtfulde ultramarinblaa Længdestriber,; som bedst iagt~ J tages,ved at ses fra oven; den kaldes i Norge Blaastak eller * Blaastaal.. Hunnen, som kaldes Rødnæb, er orangerød med itre > store; sorte Pletter, paa Ryggen.' Hos os. er denne Fisk enM Sjeldenhed, hvorimod den er meget hyppig ved de norske'Kyster . ■ j :;28- f)Sargylten: (Crenilabrus-rupestris);; har e n s o r tP lé f i foroven vedHalefinnens Rod. og - en anden . Bort Plet foran1 paa Rygfinnen; den er rødbrun og træffes hyppig „véd vore Kyster. - r ?; .««-.iv:;!- .i-.' ■ , • : 29.;; Skotten .(Crenilabrus Melops). skelnes let fra''den foregaaende ved sine;•prægtige Tegninger i Blaat, Grønt og Rødt hvorfra dens Navn hidrører, ogu v ed s a t; havtfiétf sort Plet .midt, paa Halefinnens Rod, den er- desuden ': 3 2 / Guldfisken (CarasBius åurattis) stammer oprindelig fra Cbind, hvorfra den er ført vidt omkring.- Paa Grund af dens smukke Farve holdes den gerne - i Glassltealer og' findes 7! mange Farveafændringer. - 1 >E ' ' / .i 33. ‘ Barben (Barbus fluviatilis) findés ikke hois os, !mbh er; almindelig i -Tydsklands1Floder. Den h a r éré Skægtriftadé^ de to ved Mundvigerne, de to mod Enden af Snuden. Orondlingen (Gobio fluviatilis) findes' hyppigst ! Søern’é i ‘Jylland. ‘ Dens -Forni 'i er lidt •langstrakt og sammentrykt, Farven e r 1 brungrøn paa Ryggén og hvidgul paa1Bugen’, bg' henad Siden findes en Række mørke Plettér; i en vis Belys ning vise Sider og Bug en stærk'Sølvglahdsl; Dén'har kun‘ to Skægtraade, nemlig en ved hver ;Mundvig. ‘ r 35-' Suderen (Tinca vulgaris) er almindelig næsten ov.er- alt; i Danmark i fersk1Vand. Formen e r':temmelig plUmp, Skællene smaa og Kroppen slimet, en Skægtraad i hver Mund vig.” Farven er mørkere eller lysere Olivengrøn ofte med metallisk Glands paa Ryggen dg lysere paa Bugem'1De'sniaa Sudere paa to til tre 7Tommer ' erb ’temmeliglyse ?: og naar Lyset falder stærkt paa dem,”ser det Ud,:'som de vare over- stænkede med Guld. ..n • ;! i : • >!! ; :. M hn-y 7s»i 36/ Brasen1(Abraihis Brama) mangler Skægtraade. For men er høi og stærkt sammentrykt. Farveh er hos den urigé Brasen/som kaldes „Flire**/1graagrøh paa ’ Ryggen1bg sølv-' giindsende paa Siderne, ^medens ide ældfé ere mørkere og messing farvede med mørke,1 næsten sorte Finneri :De ere' temmelig almindelige overalt.- v “ ; 37. Rudskallen (Léuciscus erythrophthalmus) er mørk' olivenbrun paa Ryggen, messingglindsonde Jpaa 'Sidérire og^ sølvhvid paa Bugen; Bug- Gat- og Hajfinnerne1 :éte! Smukf mørkerøde.,,,,Forménj;er>,noget, høiere ,end hoffi.deu følgende, mem; ikkeinsaa> høj som hos, Bragen. ti Den;findes,temmelig hyppig‘Overalt h e i v i . L a n d e t . ,! ! ■,; ov:;-.'l vliimn* 38. Skallen (Leuciscus Rutilus) er-t af en mere .langstrakt Form. .Farvenrier grønlig , paa Ryggen, staalb,laai;paa .Siderne ogi gullig,, paa^ Bugen j Finnerne . have , ofte - e t ;smukt; rødligt. Skær. Den.j.er .den^almindeligste af Karpefiskene og, findes, overalt her. i ; L a n d e t j rt '■ ' j 39. Emden , eller Strandkarpen (Leuciscus • Idus), bliver større(lqnd.{de;ito foregaaende,,, men ligner Skallen mesti.Form: og 7Farve;. ,Den gaar gerne, fra fers^iVancL ud i brak. Vand, medens den. ,dog Jkke , synes,; at-;taale rigtig salt iVand.; - Den er ikke sjelden h er,i Landet.,7I. v ,v v^;I■ , 40. Løjeren ; (Aspius >Alburnus) er en;, sntuk. og livlig Karpefjsk, af ,3 til 6 Tommers Længde. Den udmærker sig ved sin rene: Sølvglands, som paa Ryggen gaar over i ;lyst Olivengrønt. Løjeren findes almindeligt i, fersk Vand, men gaar,. undertiden ud..i brak V a n d .D e n hjemsøges;undertiden af .en særgen Sygdom, som..viser, sig; ved, at Fisken tumler: omkring, i Vandskorpen (gale Løjere). -Sygdommen foranledig ges ved et Snyltedyr i Hjernen. i,.ru Elritsen (Phoxinus Aphya); forekommerhyppigt paa Fyn, og Jylland, hvorimod den er sjelden paa Sjælland. Det er,,en smuk og livlig,lille,Fisk af 2 til 4 Tommers Længde a f trind :Form. Farven er paa Ryggen mørkegrøn, underti den med Bronceglands, paa Siderne .raessinggul,,og .Bugen orangegul, medens Ryg og Sider ere .tegnede ■med mørke Plet ter og Prikker;,,undertiden kan,hele Fisken være.ganske sort I Aquariet er.det iagttaget, at Elritsen lider af en lignende Sygdont,som,Lejeren. , h ,,0 ; ‘v.i/ ’=•-: „iij},j 42.. SmerJUngen (Cobitis barbatula) .. med 6, Skægtraade. 43. . Djndsiueriingen ( (Cobitis •fossilis), med rlO -«længere S k æ g tra a d e ,;o g .; . }, • , j:, ^ u a n b ,,} . 44 Pigsmerlingeu (Cobitis tænia) iqed 6 Skægtraade og Frjrpdser, under. Hagen. .Alje Smerlingerne ere sjeldne. i Dan mark. De udmærke sig fremfor de andre KarpefiskT • ved den mere langstrakte,;trinde, næsten, aaledaqnede Legenisform. Dyndsmerlingen kaldes ogsaa »Vejrfisk", fordi,,den mod Uvejr skal rode op i Sandbunden.. ^ . y ” ... - un Geddefiskenes Krop er langstrakt ligesom Hovedet,; hvis Underkæbe. err længere end Overkæben.,, , Bygfinnen sidder langt tilbage lige over G^tfinnen.j . , . . * 45... -Gedden (Esox Lucius) (har et betydeligt Antal spidse,, dolkformede, jbagtil krummede Tænder. Den er graagrøn paa Ryggen, Siderne noget lysere og Bugen hvid; Ryggen og. Siderne yis^.jofte messingfaryede Striber* , Gedden er eiv graa- dig Rovfisk,...der er almindelig hos os baade .j. fersk og brak Vand. . ‘ * . . • . ; . 46. ( NornHskens (Belone. rostrata). Legemsform er »meget langstrakt , tynd , og' .trind. ; Den udmærker, sig ved,, at Kæ berne. ere trukne ud til et langt, spidst ^æ b, der er .rigelig forsynet med spidse Tænder,; Oyerkæben er betydelig kortqre. end Underkæben. Hornfisken er almindelig ved vore Kyster. Den er- vanskelig at holde, levende i Aquariet. Malleflskene have aldrig egenlige Skæl, hvorfor den- slimede .Hud synes, at yære nøgen.....( H qs nogle, fremmede Mallefisk er Legemet beklædt med et Benpantser, d e . saa, kaldte Pantsermaller.) Om Munden findes sex lange Skpg-< traade. . : . . ./», . 47 ., Mallen tSilurus GIauis) lever i de europæiske Floder. DensRygfinné ét lille dg' éfddér langt fremme; Gåtfinnén naar næsten til Halcfmnén/:de forreste Straaler‘i 'Brystfinnede ere samlede til en stærk Pig, Hovedet er fladtrykt;0Kroppen og Især’Halén er sammentrykt; og Får^eh næsten' sott. Det er en1Bundfisk,J! som i Aquariét søger at skjule "sig i de* mørké- bte l£rogé^; - : 1' 'liåxefiskene 1have'alle W Fedtfinne (d. e. en tftidfinné uden- Stråaler) bag Rygfinnen. " Øe éré" Rovfiske,1 s o n i léve baade i fersk og salt Vand. Laxéfiskene ere yderst vanske lige at føre f r a ; et Sted' til et arided;,e hvoTfdr i l e h e r anførte Atter ikke "altid5ville være åt finde i ' A q u a r i é t ‘ 1 ' ' 48. Laxen (Salmo Salar)1fiiiflés hyppigt ved vorVKy sten, og dens Vandring fra ;Havet op11 Floder og Åaer giver Anledning til et vigtigt 'F iskeri,’saålédés i Randers Fjbrd ‘og Gudenaa.-'' ,:;49i Ctraalaxen (Salmb Ériox) er temnielig hyppig og*' "* 50. Hridørrederi (Salmo Tratta) mindre hyppig i vore' Farvande. * ' ' 5 1 ;J Biekørreden- (Salmo Farlo) "er' almindelig i de jydske Aår ’og Sør, hvorimod den kun1findéB paå *Øerné, *hvdr dett er " Overført. ’ Bækørreden saavélsom de andre Laxeårtbr er Géhstand for en „kunstig Fisk'eåvla,‘ bom* drives fibre ^tédfer h e f i- Landet. • ,r ':i‘- ^ iKU 52. Helten (Coregonns Lavaterbs) e r 1 temmelig alminde lig’ i de jydske Aar og Sør.= ' , :t* J ' ' ‘53. Smelten (Osmerus Eperlarius)' udmærker sig Véd åt udbrede en Lugt som J af Agurker. Den é r den mindste af Laxefiskénéi og træffes i jydske Sør og Aar olte i saå stor Mængde, at man kan øse dem op i Kurve. - * i* ' Sildefiskene have temmelig sto'ré,' ofte løstsiddende Skæl. . De ere meget vanskelige at føre leyende, hvorforde sjeldent ville være at se i Aquariet . , . ' - 54. Silden/XClupea Harengus), er almindelig i vore Far vande. T o r s k e f i s k e n e have en langstrakt, regelmæssig'Fiske form ; Rygfinnen er hos flere Slægter delt i tre, hos andre i to Dele og hos atter andre er den enkelt; Gatfinnen er enten tvedelt eller enkelt Bugfinnerne sidde foran Brystfinnerne. 55. Torsken (Gadus Morhua) har tre Rygfinner, to Gat finner og enSkægtraad under Hagen; Farven kan være meget forskellig; men Sidelinien er altid hvid. Torsken er Gen stand for de vigtigste Fiskerir, da den . er meget søgt baade i frisk og tør Tilstand. De største Torsk kaldes „Kabliau*. Undertiden træffes Vanskabninger af.Torsken med kort, stump Snude og puklet Pande, de saakaldte „Torskekonger*. Fiskerne antage disse for at være; Anførere for Torskestimerne og ere derfor glade, naar en saadan „Konge“ bider paa deres Krog. 56. Glysen (Gadus minutus) er en lille Torskeart, som er hyppig ved de norske Kyster. 57. Hridllng "(Merlangus vulgaris), - 1 58. Sejen (Merlangus Carbonarius), og 59. Lubben (Merlangus Pollachius) have alle 3 Rygfin ner og 2 Gatfinner, men mangle Skægtraad. 60. Langen (Lota Molva) hører ligesom de følgende til Torskefisk .med et langstrakt Legeme, næsten a,f Form som en Aalekvabbe. Den har to Rygfinner, 1 Gatfinne og'.en Skægtraad under Hagen. 62, Krabben (Lota vulgaris) er den eneste Torskeart« der .lever i fersk Vand og bar Finner og Skægtraad som hos Langen. Da Kvabben er en Bundfisk, der gerne søger Skjul melletri Stene, vil riiåri i Aquariet; finde den I dé mørkeste Kroge af Basinet. Den er ikke almindelig her i Landet. M _ - 61. Den femtraadede Havkvabbe (Motella Mustela) med fem Skægtraade, - ' 62.; Den firetraadede Harkrabbe (Motella^ cimbria) med fire'Skægtraade og’ : r ; ; >: i‘ 63. Den tretraadéde Havkvabbe (Motella tricirrata) niéd tre Skægtraade, ere meget sjeldne ved vore Kyster. Nr. 62 er deri hyppigste,: Nr. 61 findes riiest ved de norske Kyster og Nr. 63 ved Sydenglahds Kyster. ! De ere derfor vanske lige at skaffe til Aquariet. ; J ; • ' 64. Brosmen (Brosmius vulgaris) er meget hyppig ved de norske Kyster. Den har eri lang Rygfinne og én Gat- finne.* Brosmerr lever paa store Dybder, og naar den’ hurtigt bringes til Overfladen,’skyder den Maven ud af Munden; men då den er meget seiglivet, er det at haabe, at den vilvære at fåa til Aquariet, naar'den er fanget i Garn. ' . k . ; . 65. Den sorte Vels (Ranicops fuscus) er en 1 af de sjeld- neste Torskearter. Farven er næsten giindsende sort baade paa Krop og Finner. Hovedet er bredere end Krbpperi, Mundens Rand er hvid, og den har en Skægtraad. Den forreste Ryg finne er ovérmaade lille, anden Rygfinne lang og forsynet med en smal hvid Rand, Gatfinnen lang og Bugfinnerne i Spidsen hvide; Det er efter al Rimelighed første Gang, den er frem stillet i noget Aquarium, og den synes i det herværende' at befinde sig særdeles vel. " •- \ Flynderne udmærke sig ved det stærkt sammentrykte Legeme, der nøder dem til at lægge sig paa den ene Side og svømme med denne nedad. Den nedadvendte Side er flad og hvid, den opadvendte mere fyldig og farvet, og paa denne Side sidde begge Øjnene; dog ser man ofte lA q u a rie t 1 Flyn dere, der ere helt eller delvis hvide paaV den ’opadvendte Side eller mørke paa :begge 'Sider: (dobbelte vFlyndere). De egerilige Flyndere, Helleflynderen og' Tungen vende' høiréSidé opad, dog træffer man enkelte, der vende den venstre dpad (V rangflyndere)H varrerne! vende venstre Side opad; Mun den er altid dreiet til den opadvendte Side. ; Ryg- og Gatfiri- nen strække sig langs Kroppens Rand næsten lige til Hale- finnen. Flyndernes hele Bygning tyder paa, ’ at de ere dorske Fisk, der mest ynde at ligge fladt ned paå Bunden eller aldeles nedgravede i Sandet; saa at man ofte kun ser Øjnene; og et Hul i Sandet paa det Sted, hvor Vandstrømmen træder ud af Gællespalten, og denne Vandstrøm sætter da det nærmeste Sand i Bevægelse, saa at det ser ud som „et Springvand" af Sand. i ' 66 . Rødspætten (Pleuronectes Platéssa) er lysere- eller mørkere olivenbrun med røde Pletter^ Paa Hovédets opad vendte Side findes en Mængde •Benknuder, som strække' sig i en Bue fra Sidelinien og hen mellem Øjnene. ! • !l"’ ' 67. Skrubben (Pleuronectes Flesus) er graabrun méd mørkere Striber og Skjolde. Kroppen er bevæbnet méd tor nede Benknuder som især ere tydelige' larigs ^Råndfinnerne" og Sidelinien; foran Gatfirinen er der en fremtrædende Pig; Den er meget almindelig. - : 68 . Sletten (Pleuronectes Limanda) er vel ru at føle paa, naar man med Haanden stryger fra Halen op mod Hovedet, men savner de mere fremtrædende Benkriuder langs Randen og Sidelinien , som danner en stærk Bue over Brystfinnerne. Sletten er hyppig hos os. - : ' r ’ 69 ; Hlarcflynderen (Pleuronectes microcéphalus) forekom mer ikke saa hyppigt som de foregaaende Arter . 1 Kroppen er glat, Hovedet,lille,, Sidelinien næsten lige og Farven rød brun, ofte med lyse Pletter. ; t 7Q.. Helleflynderen(Hippoglosus maximus) er dea største af, alle: Flynderfiskene. • Formen,;er langstrakt, og det store Gab, er udrustetmed store, spidse Tænder. Farven er oliven grøn med lysere eller mørkere. Pletter og Flammer.. Helle flynderen findes hyppigt hos os, navnlig i det nordlige Katte gat og; Vesterhavet og lever paa dybt Vand. Den kan op- naa en Vægt af over 20 Lspd. > , , * *. • M 71. Slethvarren (Rhombus vulgaris) har, en glat Krop. Farven er graabrun med uregelmæssige Pletter. Rygfinnen begynder tæt ved Munden og fortsætter sig næsten til: Hale finnen, de to eller tre første Straaler i Rygfinnen, og under tiden ogsaa i Bugfinnen paa den mørke Side, danne flere fri Flige. Slethvarren er temmelig almindelig ved vore Kyster. 72. Pighvarren (Rhombus maximus) udmærker sig ved, at. Skællene ere omdannede til talrige Benknuder, mellem hvilke Huden er meget ujævn. Farven er brunlig marmoreret. Pig hvarren er den største Flynderfisk næstefter Helleflynderen og er almindelig hos os. • 73. Den laadne Hvarre (Rhombus hirtus) kendes let derved, at Ryg- og Gatfinnen naa til Halefinnens Rod, og at Bugfinnerne ere sammenvoxede fortil, og bagtil forenede med Gatfinnen. Den hører til de mindste Flyndere og er ikke hyppig i vore Farvande. , 74. Tnngen (Solea vulgaris) er den mest langstrakte af Flynderfiskene. Farven er mørkebrun med sorte Aftegninger, og Skællene ere tornede paa den hvide og mørke Side; paa Hovedets hvide Side findes talrige Skægtraade. Tungen er temmelig hyppig hos os. ' Skivefiskene have Bugfinnerne omdannede > til ‘ en Sugeskive.''- V'" •; : - 75. Stensugcreu (Cyclopteius Lumpus) har flere'‘ Ræk ker r store >Benknuder paa Kroppen. Farven er paa Ryggen mørkegraa ; 1 næsten sortagtig og paa Bugen lysegråa. Han nen kan ofte være prægtig rød og kaldes „Stenbider*, medens Hunnen altid er af uanseligere Farve og kaldes „Qvabso*. Det er en dorsk Fisk, som man i Aquariet mest ser- fåstsu- get til en : Sten eller til Basinets Rude. Den ér almindelig ved vore Kyster. De smaa Unger af Stensugeren; ere ofte smukt grønne, og man vil jævnlig finde nogle af demi i de mindre Saltvandsbasinér.3 • ':r,: i • s . 76. Riugbugen (Liparis Morttagui). Denne smukke lille Fisk é r ' en stor Sjeldenhed i Danmark.' ‘ I Efteraaréf-1872 bleve flere fangede ved Helsingør, og af disse bleve 6 bragte levende til Aquariet, saa det ér at haåbej åt den atter vil være at faa. ; } 'iv- ■ 77. Tresugeren (Lepadogaster cornubiensis) hører ogsåa til de sjeldné Fisk. -D en har to Sugeskiver. Tvesugeren og Ringbugen ere ligesaa dorske som Stensugerén og tilbringe den meste Tid fastsugede til en Sten eller t i r Ruden. De BarbUgede have ét langstrakt næsten trindt Legeme og mangle Bugfinner. ■* ■ ,.! / « 78. Aalen (Anguilla vulgaris) der er saa almindelig ba-ade i fersk og salt Vand, har overordentlig smaa Skæl og en stærkt slimet Hud. Da Gællespalterne ere meget smaa; kunne Gæl lerne ikke let blive tørre, hvorfor Aalen kan udholde atvæ re ' længe ovenfor Vandet, ja man ser den undertiden gaa over Land itil det næste Vand. Dens Vandring fra Vandløbene ud til Havet giver Anledning til Fiskeriet i ' „Aalegaarde**
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker