591178121

Skæl. . De ere meget vanskelige at føre leyende, hvorforde sjeldent ville være at se i Aquariet . , . ' - 54. Silden/XClupea Harengus), er almindelig i vore Far­ vande. T o r s k e f i s k e n e have en langstrakt, regelmæssig'Fiske­ form ; Rygfinnen er hos flere Slægter delt i tre, hos andre i to Dele og hos atter andre er den enkelt; Gatfinnen er enten tvedelt eller enkelt Bugfinnerne sidde foran Brystfinnerne. 55. Torsken (Gadus Morhua) har tre Rygfinner, to Gat­ finner og enSkægtraad under Hagen; Farven kan være meget forskellig; men Sidelinien er altid hvid. Torsken er Gen­ stand for de vigtigste Fiskerir, da den . er meget søgt baade i frisk og tør Tilstand. De største Torsk kaldes „Kabliau*. Undertiden træffes Vanskabninger af.Torsken med kort, stump Snude og puklet Pande, de saakaldte „Torskekonger*. Fiskerne antage disse for at være; Anførere for Torskestimerne og ere derfor glade, naar en saadan „Konge“ bider paa deres Krog. 56. Glysen (Gadus minutus) er en lille Torskeart, som er hyppig ved de norske Kyster. 57. Hridllng "(Merlangus vulgaris), - 1 58. Sejen (Merlangus Carbonarius), og 59. Lubben (Merlangus Pollachius) have alle 3 Rygfin­ ner og 2 Gatfinner, men mangle Skægtraad. 60. Langen (Lota Molva) hører ligesom de følgende til Torskefisk .med et langstrakt Legeme, næsten a,f Form som en Aalekvabbe. Den har to Rygfinner, 1 Gatfinne og'.en Skægtraad under Hagen. 62, Krabben (Lota vulgaris) er den eneste Torskeart« der .lever i fersk Vand og bar Finner og Skægtraad som hos Langen. Da Kvabben er en Bundfisk, der gerne søger Skjul