591177435

følt Nødvendigheden af at knytte Jurister til sig i ledende Stillinger. Men udgaaede fra den lærde Skole har disse Jurister hidtil fra først af staaet uforberedte overfor Forret­ ningslivets Praksis og Synsmaader og uden Kendskab til dets Detailler, en Mangel, som først Aars Indarbejdelse i de praktiske Forhold, det her drejer sig om, har kunnet opveje, saa at de trods al teoretisk Overlegenhed, først naar denne Mangel var ud­ lignet, har kunnet træde i fuld Effektivitet. Handelsgymnasiet vil formentlig for en stor Del gøre det muligt at undgaa dette Spild af Kræfter. Den Viden og Indsigt, som en bestaaet statsvidenskabelig Embedseksamen giver sin Mand i danske og fremmede øko­ nomiske Forhold, er tilstrækkelig klarlagt ved den udstrakte Anvendelse, som det stigende Tal af statsvidenskabelige Kandidater har fundet først og fremmest indenfor alt Forret­ ningslivets Organisationsarbejde, saa at det ikke er nødvendigt at dvæle herved. Ogsaa her træder af samme Aarsag som for Juristernes Vedkommende Manglen af en nøjere Tilknytning til Forretningslivets Praksis nu og da hindrende i Vejen for deres Anvendelig­ hed, men ogsaa her tør man paa samme Maade formene, at Handelsgymnasiets Forskole for en Del vil hjælpe derover. Erhvervslivets Mænd har alene kunnet tage i Betragtning den Undervisning, Universitetet nu giver, og den Form, hvori den nu gives; de mener at det vilde være en betydelig Fordel, hvis Handelsstudenterne fik Del deri. Men de vil ikke fortie, at de til deres Behov kunde ønske denne Undervisning udvidet og dens Afslutningsformer noget ændrede. Til Forretningslivets Mangfoldighed og Specialisering vilde det svare, om ogsaa den Undervisning, som Universitetet meddeler, kunde paa tilsvarende Maade mangfoldiggøres og specialiseres. De personlige Forhold, der har været bestemmende for den unge Mands Valg af Livsstilling, vil bevirke, at han som Regel ogsaa vil vide, i hvilken Gren af Forretningslivet han har Udsigt til at finde Anvendelse, og han vil da nære et naturligt Ønske om at kunne samle sine Studier saa meget som muligt netop herom. Ganske vist tillader allerede den nuværende Eksamensordning i nogen Grad et Specialestudium, men paa den ene Side vil Handelsstudenten kunne ønske i endnu højere Grad, end det nu er gørligt, at kaste sig over et Specialestudium, og paa den anden Side vil det i de fleste Tilfælde være unødvendigt for ham at skulle beherske hele det Stof, der nu forlanges ved Embedseksamen. Overhovedet vil Forholdet være det, at Handels­ studenten maa ønske at kunne studere sit Speciale paa een Gang fra dets juridiske og dets økonomiske Side og samtidig fra dets forretningstekniske og historiske. Ved de nøje og meget omfattende teoretiske Studier over Forretningslivet, som er blevet drevet i Ud­ landet med saa stor Iver i de sidste Aartier, er der samlet saa meget positivt Stof om Forretningslivets tekniske og historiske Udvikling, og der er anstillet saa mange teore­ tiske Betragtninger derover, at der her maa siges at være opstaaet en hel Række nye Videnskaber eller dog Fag, der efter deres Natur maa henføres til den højeste Undervisning. Disse nye Lærefag, der behandler Forretningslivets tekniske Udformning, historiske Ud­ vikling og geografiske Udbredelse, vil Handelsstudenten vente at kunne møde ved Univer­ sitetet, og han maa haabe at kunne søge Belæring til Brug for sin fremtidige Virksomhed saavel i disse Videnskaber som i sine juridiske og økonomiske Studier og ved en afsluttende

Made with FlippingBook flipbook maker