591177435

57

dette Punkt og i Spørgsmaalet om Latin en anden Gymnasieretning, som paa disse Punkter byder det mindste, nemlig den matematisk-naturvidenskabelige Linie, men glemmer saa at tilføje, at denne Linie paa andre Punkter, nemlig ved Fordybelsen i Naturlivet og dets Love, ejer et Grundlag af Almendannelse, som den merkantile Studentereksamen ogsaa mangler. Naturligvis kan man efter Behag tage Ordet Almendannelse i en saa ud­ visket og slap Betydning, at det tilsidst ikke kommer til at betyde andet end en vis Sum af spredte Kundskaber paa meget forskellige Omraader, uden Hensyn til Kund­ skabernes Art. Og ud fra dette Standpunkt kan det jo være .ganske ligegyldigt, om »Almen­ dannelsen« bestaar f. Eks. i Varekundskab eller i Oldtidskundskab. Men Begrebet Almen­ dannelse har en væsentlig og værdifuld Betydning, som ikke skal udviskes, nemlig: en Sum af Kundskaber paa de centrale Omraader i Tilværelsen, enten til Menneskelivet, til Menneskehedens Udvikling og Skæbne, dens Historie og'dens Aandsværker, eller til Naturen og dens Hovedlove. Og det er paa disse centrale Omraader af Tilværelsen, at de nuværende Studenterretningers Kundskaber ligger. Men den nye merkantile Studenterretning har hverken den matematisk-naturvidenskabelige Retnings Fordybelse i Naturen og dens Love eller de andre Retningers Fordybelse i det menneskelige Aands­ liv. Den har derimod en Række Fag — Teknologi, Varekundskab, Bogføring og Kontor­ arbejde — som, hvor meget man end vil søge at udviske Kernen i Begrebet Almen­ dannelse, aldrig med den mest ivrige Vilje vil kunne bringes ind herunder. Og vel kan der være meget delte Meninger om, i hvilken Retning en Reform af Studentereksamen skal gaa; men derom burde der i alt Fald være Enighed allerede nu, at denne Reform ikke bør gaa i Retning af at bebyrde Studenternes Uddannelse med flere spredte Speciali­ teter — for hvilke der ingen Grænser er, og som maa være forbeholdt Fagundervisningen indenfor de talrige forskellige Næringer (Landbrug og Haandværk har jo sin store Række Fag lige saavel som Handel) —, men at Reformen tværtimod bør gaa i Retning af en mere intensiv og metodisk Fordybelse i de centrale Omraader. Ogsaa den matematisk- naturvidenskabelige Retnings Kundskaber falder jo indenfor disse, og det er derfor alene af den Grund ganske misvisende at hævde, at denne Eksamens Kundskaber forbereder til en bestemt Erhvervsgren paa samme Maade som den foreslaaede merkantile. Den naturvidenskabelige Studentereksamen giver jo netop kun et vist alment Fond af Kend­ skab til Naturen og dens Love, som aldeles ikke kan overføres til en bestemt Erhvervs­ gren uden gennem den polytekniske eller anden særlig teknisk Videns indtrængende og mangeaarige Fordybelse i Fagets Specialiteter. Endelig hævder Flertallet, at den foreslaaede merkantile Studentereksamen i de saakaldte »socialtdannende« Fag, Retskundskab og Nationaløkonomi, har et selvstændigt Omraade, der maa siges at have almendannendé Værdi. Men for det første kan jeg ikke erkende, at de juridiske og nationaløkonomiske Fag er blot tilnærmelsesvis saa almen- dannende som Fordybelsen i Naturlivet eller i det almenmenneskelige Aandsliv — og jeg kan ikke paa Forhaand mistænkes for at undervurdere de juridiske og andre sociale Fag. Men dernæst har man fra Handelsskolens Side allerede nu inaattet opgive en betydelig Del af denne Selvstændighed overfor de andre, bestaaende Studenterretninger, idet man 8

Made with FlippingBook flipbook maker