591177435

39

c. danske Fædrelandssange. d. dansk Videnskab fra 1700—1900. I Literaturlæsning kan næppe paa forsvarlig Maade naas det samme som krævet i Anordningen for Gymnasieundervisningen. Spørgsmaalet bliver saa, om man skal be­ grænse Antallet af læste Hovedværker (8) eller Omfanget af den alm. Literaturlæsning (300 Sider). Jeg finder den første Vej den bedste, for det første fordi det ved Læsningen af betydelige Digterværker ikke saa meget kommer an paa Antallet af Værker som paa den omhyggelige Gennemgang af det enkelte Værk, for det andet fordi det kun giver magert Udbytte at læse om Forfattere, man intet har læst af, hvorfor Eleverne har godt af at læse saa meget som muligt Literatur efter en eller anden Haandbog, f. Eks. P. B. Fenger: Læsestykker af danske Forfattere. Den rigeligere Øvelse i Oplæsning vil sikkert ogsaa virke kultiverende. Af disse Grunde anbefaler jeg Læsning af 5 lødige Hovedværker af dansk og norsk Literatur og 300 Sider alm. Literaturlæsning efter en eller anden Haand­ bog. Denne Ordning vil jo ogsaa fuldstændig staa paa Højde med Anordningen for Gym­ nasieundervisningen i Dansk, saafremt der til Niels Brocks Handelsskole knyttes en Realklasse, idet man da i denne kan gennemgaa 3 å 4 Hovedværker af dansk og norsk Literatur, f. Eks. Gunløg Ormetunges Saga, en Komedie af Hostrup eller Hertz, Hjortens Flugt, en Fortælling af Bjørnson. Med Hensyn til Valget af Hovedværker bør Læreren have nogenlunde Frihed. Dog bør man fastholde Kravet om en Komedie af Holberg og et Hovedværk af Øhlen­ schlæger som paabudte. Til Eksempler kan tjene følgende forskellige Udvalg af 5 Hoved­ værker: Den politiske Kandestøber, Sparekassen, Genboerne, Aladdin, Adam Homo — Erasmus Montanus, En dansk Students Eventyr, Ravnen, Hakon Jarl, Kongsemnerne — Sankt Hans Aftens Spil, Hjortens Flugt, Barselstuen, Et Dukkehjem, Familien paa Gilje —Aksel og Valborg, Svend Dyrings Hus, Elverhøj, Erasmus Montanus, Vildanden o. lign. Historieundervisningen i Niels Brocks Handelsskole. Med 3 Timer ugentlig i 2 Aar vil det formentlig kunne naas at gennemgaa den al­ mindelige og Nordens Historie fra Reformationen til vore Dage efter de samme Lære­ bøger, der bruges i Gymnasiet, dog saaledes, at Undervisningen udvides ved, at der i Niels Brocks Handelsskole lægges særlig Vægt paa Skildringen af den materielle Kultur, Erhvervslivets Historie, omtrent paa samme Maade som det for Danmarks Vedkommende nu sker med Agerbrugets og Bondestandens Historie. Ved de store Krige vil man i højere Grad, end det sædvanligvis nu sker, søge at give Eleverne Forstaaelse af, hvad der er kæmpet om, under Omtale af den indre Udvikling vil der blive dvælet ikke blot ved de politiske Modsætninger, men ogsaa ved de økonomiske Brydninger mellem Stænder og Klasser. Hvad Oldtid og Middelalder angaar, maa man indskrænke sig til at gennemgaa Handelens Historie, med hvad dertil lader sig knytte. Dette vil, hvad det kulturelle an­ gaar, blive ikke saa ganske lidt, medens derimod den politiske Historie maa træde noget tilbage. Ægyptens og Assyriens Historie bliver alt nu behandlet udførligt ved Lærernes Gennemgang. Fønikernes og Grækernes Kolonisation vil blive skildret ret indgaaende, og ved Perserkrigene, Athens Storhedstid og den peloponnesiske Krig vil man dvæle Bilag IV.