591177397

' FORENINGEN

AP 1885.

C.&T.f

1885 - 19. AUGUST - 1910.

G

- O

KØBENHAVN N. L. CHRISTENSENS BOGTRYKKERI 1910.

M I N D E B L A D E T I LEGNE T FOREN I NGEN AF ET MEDLEM.

E fem og tyve Aar, der er forløbne siden vor Forening stiftedes den 19. August 1885, har væ­ ret præget af Usikkerhed paa mange Maader i hele vort Næringsliv. Det har været en Kamp for Tilværelsen, som har krævet mange Ofre, og som den Dag i Dag kalder hver Mand indenfor Handelsstan­ den frem til Møde i sluttet Trop for at løfte i Flok, hvad den enkelte ikke evner. Under »Fællesrepræsentationens Banner samles det store Hærkorps, bestaaende af de mange mindre Afde­ linger, deriblandt ogsaa vort: » Cigar- & Tobakshandler­ foreningen a f 1885 « — vel en af de mindst betydende. Men, hvis den ikke er med til at slutte op, naar det gælder, vil det dog sikkert føles som en Mangel i Or­ ganisationen. Efter ringe Evne bidrager derfor ogsaa vor Forening til at øge Modstandskraften dér, hvor Handelsstanden til Gavn for det Heles Vel ruster sig og tager Kampen op. Og vi, der gaar i Spænd sammen under vort be­ skedne Kendingstegn, som mange af os har baaret i lange Tider, men kun ganske faa uden Afbrydelse i alle de fem og tyve Aar, vi fejrer ganske naturligt Jubi ®"®

— 4 —

læumsdagen med Glæde, thi alene dette, at denne Dag opleves, tyder paa, at der har været Livskraft i Spiren, der nedlagdes, og Modning for de Tanker, der laa til Grund for Arbejdet, som blev taget op i 1885. I efterfølgende Linier skal da kortelig gøres Rede for vor Forenings Tilbliven, og for hvad der af nogen Betydning er foregaaet indenfor dens Enemærker i de 25 Aar, der svandt. Tanken om at stifte en Cigar- og Tobakshandler- Forening gaar noget længere tilbage, idet der foreligger et Cirkulære fra August 1876, hvori der indbydes til Dannelse af en saadan Forening, »for ved Møder og Sammenkomster at drøfte vore fælles Interesser«. Cir­ kulæret er undertegnet Pontus Liebmann, Adolph Chr. Jensen, R. Jensen, J. Auchenberg og /. F. Fuhr. Der vides intet nærmere om, hvor stor Tilslutning Tanken fik — troligvis har vor Stand paa det Tidspunkt haft for faa Repræsentanter til at Planen har kunnet realiseres. Som Tiden skred, voksede Trangen til Sammenslut­ ning, ogsaa indenfor vor Stand, og efter Indbydelse af P. C. Clausen, K. Guldbrandsen, Emil Petersen, D. A. Saul, G. L. Sundberg, Chr. Sidenius og Brumpton-Søren- sen samledes ca. 70 Cigar- og Tobakshandlere Søndag den 19. August 1885 Kl. 4 Efterm. til Møde i »Simons Lokale« paa Kongens Nytorv, for at drøfte Spørgsmaalet om at stifte en Forening. Der var, som altid senere paa vore Møder, en ret indgaaende Diskussion, som dog gik op i fuld Enighed om Foreningens Stiftelse, for ved Hjælp, af den at bekæmpe al uberettiget Konkurrence

— 5

imod vor Stand. Mødet, over hvis Taler der ikke er ført Referat, nedsatte et Udvalg, bestaaende af C. Hvalsøe , L. Holst, Will. Jensen , O. Lindstrøm , L. C. Nielsen, D. A. Saul og Brumpton-Sørensen, til at udarbejde Love. Ud­ valget konstituerede sig allerede Dagen efter med Saul som Formand og Lindstrøm som Sekretær og arbejdede saa ihærdigt, at det allerede samme Dag indgav Protest til Justitsministeren og Klage til Politidirektøren over Beværternes formentlig uberettigede Salg af Cigarer og Skraa. Som man ser, blev der straks taget fat med god Vilje. Den 20. September 1885 holdtes den konstituerende Generalforsamling i »Larsens Lokale«. H. Chr. Hansen dirigerede, Udvalgets Udkast til Love vedtoges med nogle Ændringer og den første Bestyrelse valgtes saaledes: Lindstrøm, Formand, Carl Henriksen, Næstformand, L. C. Nielsen, Kasserer, Hvalsøe , Sekretær, van Norde, Saul og Will. Jensen Repræsentanter. Til Suppleanter valgtes dernæst Ferd. Jepsen og Brumpton-Sørensen og til Revi­ sorer M. Christensen og Fr. Olsen. Formelt er det jo saaledes først fra denne September­ dag, at vor Forenings vekslende og bevægede Tilværelse begynder. Men, det er blevet en Tradition med For­ kærlighed at mindes Samlingsdagen i August som den, fra hvilken vi drager Linierne ud i Fremtiden; saaledes ogsaa nu. Allerede fra de første Dage var som nu Formaalet tvedelt: a) at fremme og værne om Standens Interesser, og b) at udvikle og bevare et godt kollegialt Forhold blandt Medlemmerne. Ganske naturligt er i den forløbne Tid langt de største Kræfter sat ind paa Gennemførelsen

— 6 —

af Formaalets første Halvdel, og det kan ikke skjules — mange spildte Kræfter er ofret herpaa, hvad navnlig har haft sin Grund i baade Tidernes Ugunst og i, at der var højere og stærkere Magter imod os, end vi evnede at overvinde. Spørgsmaalet om den ube r e t t i gede Konkurrence har selvfølgelig til enhver Tid kaldt Bestyrelsen til Kamp. Vi ser, at allerede Udvalget, der blev nedsat paa Mødet den 19. August 1885, tog energisk fat ved Henvendelse til Justitsminister og Politidirektør. Straks efter For­ eningens Stiftelse retter Bestyrelsen Anmodning til alle — Stadens Politiassistenter om at paase, at der ikke finder ulovligt Salg Sted, og anmoder om Paatale, hvor saa- dant sker. I Lovenes § 10 var bestemt, at der i for­ skellige af Byens Distrikter skulde vælges Tillidsmænd blandt Foreningens Medlemmer, hvilke skulde søge at statuere Eksempler paa Overtrædelser og meddele disse til Bestyrelsen, der da foretog videre Skridt. Valget af disse Tillidsmænd voldte imidlertid Vanskeligheder, saa de opgaves, men med Mellemrum sker der dog jævnlig Henvendelser til Autoriteterne, — enkelte Tilfælde brin­ ges for Retten og dømmes. Petition indgives til Rigs­ dagens Næringslovkommission, venskabelig Henvendelse rettes til Beværterkorporationens Bestyrelse, — man kon­ fererer med juridiske Kapaciteter og holder Møde paa Møde — kort sagt, intet lades uforsøgt. I 1900 ind­ gives Klage til Politidirektøren over Salg af Cigarer og Cigaretter i en Automatkafe; Sagen forfølges og der fældes en for vor Stand gunstig Dom. Allieret med »Handelsforeningernes Fællesrepræsentation« drager man til Felts mod Automaterne paa Statsbanestationerne og

— 7 —

vinder en delvis Sejr — stadig er der nok at kæmpe imod. Overfor Fabrikanter, der sælger til en gros Priser til Private, eller favoriserer disse paa anden Maade, gøres der Front med mere og mindre Held — man er stadig paa Krigsstien i alle de 25 Aar, og saaledes vil det sik­ kert længe vare ved med endeløse Debatter, Resolu­ tioner, Protester og alt, hvad dertil hører. Med Rette kan det siges, at Foreningens vekslende Bestyrelse i de forløbne Aar til enhver Tid har været lydhør og paa­ passende og har søgt, med de faa og smaa Midler, der stod til Raadighed, at »værne« om Interesserne, hvor disse kom i Fare. Noget lignende kan siges om Lukkesagen, der altid har staaet i nøje Forbindelse med den uberettigede Konkurrence, men dog nærmest har været behandlet som en særlig Sag, der har kostet mangeaarige Kampe. Ogsaa dette Spørgsmaal droges straks ind i Debatten, allerede paa den konstituerende Generalforsamling i 1885. Dette førte til, at den nyvalgte Bestyrelse hurtigt ind­ gav Andragende til Magistraten om, at den daværende Ordning med Søndagshandelen maatte blive bibeholdt, indtil Beværternes Ret til at forhandle Cigarer og Skraa var afgjort ad retslig Vej. Flere større Foreningsmøder og enkelte offentlige Møder afholdtes; efter et saadant i November 1888 havde Foreningen Deputation hos Ju­ stitsministeren. Lignende fandt Sted i September 1889 og i Maj 1891, da man tillige havde Konference med Birkedommeren paa Frederiksberg. Efter et større Møde i Oktober 1896 søgte man at faa Handelstiden paa Grund­ lovsdagen forlænget til Kl. 2; i 1898 udsendtes talrige

— 8 —

Spørgeskemaer, hvis Besvarelser tilfulde godtgjorde hvor brøstholdne Flertallet af vore Standsfæller følte sig ved en Indskrænkning af Handelstiden, hvorefter man fik »Fællesrepræsentationen« til at godkende vor Opfattelse. I Begyndelsen af 1899 holdtes Møde med andre Handels­ foreningers Bestyrelser, der sympatiserede med os, og der blev derefter indgivet et samlet Andragende til Re­ gering og Rigsdag mod den paatænkte ny Helligdagslov. Endelig udsendtes i 1901 Cirkulærer til samtlige Hoved­ stadens Cigar- og Tobakshandlere om Bestyrelsens ufor­ andrede Standpunkt i Lukkesagen: ingen Indskrænkning i den gældende Handelstid, og et fornyet Andragende til Rigsdagen blev overleveret Folketingets Udvalg om Helligdagsloven— ufortrødent forfægtedes Sagen af vor Forenings Ledere, saalænge det paa nogen Maade lod sig gøre, uden at det dog lykkedes at forhindre Gen­ nemførelsen af Loven af 22. April 1904 med Paabud om fuldstændig Søndagslukning, hvis Goder i Retning af Søndagshvile og bedre Betingelser for et rigere Samliv i Familiernes Kreds dog paa sin Vis har været en Vinding. Anderledes med den os for 2 Aar siden paatvungne Lukketid Kl. 8 Aften, der utvivlsomt har virket til Skade for mange Strøgforretninger. Men ejheller i denne Sag kan der bebrejdes vor Bestyrelse Mangel paa Mod i Kampen; den gav først op, da der viste sig Brist paa Enighed i Kollegernes Rækker. Medens Bestyrelsen saaledes utrætteligt kæmpede for at »værne«, søgte den paa fredelig Vis at »fremme« Standens Interesser, navnlig ved for Medlemmerne at opnaa særlige Begunstigelser af Fabrikanter etc. Straks ved Foreningens Stiftelse fremkom der Tanker i den

9

Retning, og Sagen blev ofte drøftet paa vore Møder. Det stod dog snart klart for Lederne, at før der for Al­ vor kunde tænkes paa at opnaa Begunstigelser, maatte Foreningen vokse sig stor og stærk, men da Udviklingen i de første Aar kun var lidet tilfredsstillende med Til­ gang af Medlemmer, kunde ingen positive Skridt fore­ tages. Tankerne kredser dog stadig om at finde en Form, hvorunder der kunde gøres Forsøg, og, da man er paa det rene med, at Tidens Fylde ikke er inde til at opnaa Begunstigelser paa gammelkendte, indarbejdede Mærker, tænker man paa at indføre nye, alene til Forhandling af Medlemmerne. Paa Generalforsamlingen i September 1887 fremsatte Fr. Olsen Tanken om et »Fo r en i ng s - S t em­ pel«, der efter længere Forhandlinger vedtoges i Ok­

tober 1889 sammen med Regler for dets Benyttelse og for Levering af eventuelle ny Varer. Stemplet trykkedes som en større Affische, der omdeltes til Ophængning i Medlemmernes Butikker, og Bestyrelsen formaaede C. W. Obel til at pakke enkelte ny Mærker til Foreningen. Det viste sig dog at være vanskeligt at fremme Salget af disse, saa forsaavidt mislykkedes Forsøget, men Sa­ gen havde dog sin Betydning som et Led i Udviklin­ gen, og af senere originale Mærker, der har faaet vir

— 10 —

kelig Betydning, kan der peges paa »Ekko«, som »Værne­ kassen« s Formand, L. P. Larsen, bragte frem i 1894. Bevægelsen for at opnaa særlige Begunstigelser for Medlemmerne bragte ogsaa Tanken om egen Import frem til Drøftelse. Det var C. Søller, der paa Generalforsam­ lingen i Februar 1894 rejste Spørgsmaalet herom; senere (i September 1894) stillede H. Chr. Hansen et bestemt Forslag om Import, hvilket gik i Udvalg. Medens dette arbejdede, fremkom der (i Januar 1895) Tilbud fra Christensen & Phillip om Levering af Cigaretter, og paa Generalforsamlingen i Februar 1895 vedtoges der midler­ tidige Regler for »Fæl l es i ndkøbe t « , til hvis Ekspe­ dient C. L. Nielsen valgtes. »Fællesindkøbet« har siden da været i stigende Udvikling, og dets Betydning for Foreningen fremgaar af dennes Aarsregnskaber; det er særligt ved Avancen fra »Fællesindkøbet« at Foreningens Formue er dannet, og ved Siden af har de enkelte Med­ lemmer jo ogsaa haft ekstra Avance paa de købte Varer — i de senere Aar tillige i Form af Bonus-Udbetaling. »Fællesindkøbet«s Udvikling har i de senere Aar med­ ført nogen Vanskelighed udadtil, idet der overfor Gros­ sisterne er opstaaet Konkurrence-Spørgsmaal, som ikke altid har været lette at ordne — det maa haabes, at Bestyrelsen med en lykkelig Haand kan lede Sagen fremad og klare Skærene. Et Skridt videre paa Vejen til selv at fremskaffe mulige Fordele, var Oprettelsen af »Aktie-Skraafabriken« i 1900, hvis Virksomhed dog senere overgik til privat Drift. Alt i alt kan det siges, at Bevægelsen for at »frem­ me« Standens Interesser i de forløbne Aar har vist, at

— I l ­

der var god Vilje hos Foreningens Ledere til at søge at opnaa Resultater. Udviklingen af Formaalets anden Halvdel: at fremme »et godt kollegialt Forhold«, har maattet ligge noget under for »Interesserne«. Selskabelighed er nævnt i Foreningens første Love og søgtes oprindelig fremmet ved at afholde Møde to Gange maanedlig; disse blev kun svagt besøgt og forandredes derfor til ét — senere blev ogsaa dette ophævet, og man vedtog Kvartalsmøder. Ved enkelte af disse er der arrangeret Underholdning for Medlemmerne med Damer, men væsentligt er de dog helliget Diskussioner om Forhold, der har Interesse for Foreningen og Standen. I Aarenes Løb har Bestyrelsen søgt, hvor der gaves Lejlighed, at hædre Medlemmer og andre, der stod Foreningen nær, ved Jubilæer etc.; ved ethvert Medlems Jordefærd sender Foreningen sin Krans. Udviklingen af Foreningens hjæl pende Formaal har i de forløbne Aar ikke været uden Betydning, saa- ledes, at der for kommende Tider er opsparet en »Un­ de r s t øt t e l s e s f ond« , hvis Formue den 31. December 1909 androg ca. 25,000 Kr. Fonden, der fra dens Op­ rettelse var underlagt Repræsentantskabet, indtil dette paa den ordinære Generalforsamling i 1905 ophævedes, har i Lovene omfattende Regler for sin Virksomhed: »at yde Støtte til ubemidlede og trængende Medlemmer samt til Enker efter disse«. Der tænkes bl. a. opsparet en »Byggefond«. Enkelte af Foreningens Venner og Vel­ yndere har betænkt »Understøttelsesfonden« med Gaver ved særlige Lejligheder, saaledes vor Kollega L. Meyer , Fabrikant Chr. Augustinus og Grosserer Fr. Christensen.

— 12 —

Foreningens Liv indadtil har, som naturligt er, pul­ seret stærkest paa dens Generalforsamlinger. Her har alle Dage været en livlig og stærkt interesseret om end ofte resultatløs Diskussion, som man har fortsat uforfær­ det, undertiden paa kontinuerlige Generalforsamlinger, der har strakt sig over 2 å 3 Møder. Her skal ikke dvæles ved de enkelte Forsamlinger, da de Spor, de har sat i Foreningens Liv og Udvikling, jo er given af det foran anførte. Lovene er hyppigt bleven ændrede, navn­ lig gennemførtes der i 1898 en større Lov-Revision. En saadan er atter paa Dagsordenen, idet der paa General­ forsamlingen den 24. April d. A. blev nedsat et Lov­ udvalg, der for Tiden søger at udarbejde et Forslag om tidssvarende Ændringer til de gældende Love. Forhaa- bentlig vil Udvalgets Arbejde resultere i, at der anvises ny Udviklingsmuligheder, som kan være af bl i vende Betydning for Foreningen. Dette vil sikkert ogsaa være Tilfældet med Forenin­ gens »Medl emsbl ad«, der, paa Forslag af A. Andersen , startedes i Begyndelsen af 1904. Bestyrelsen har derved faaet et Middel i Hænde til hyppigere end hidtil at faa hele Medlemskredsen i Tale, naar der ligger den noget paa Sinde, og der er ikke Tvivl om, at ledet paa den rette Maade vil Bladet kunne virke til stor Gavn for Sammenhold og for de fælles Standsinteresser. Medl emsant a l l e t har i Aarenes Løb været meget vekslende, fra 110 i 1886 sank det ned til ca. 50 i 1893, men steg da atter og tæller nu (August 1910) 323, for­ uden at Foreningen har 15 ekstraordinære Medlemmer. Foreningens Formue, der i 1887 var ca. 254 Kr. og i 1890 ca. 500 Kr., androg i 1898 ca. 5100 Kr. og den

— 13

31. December 1909 3 1 , 3 5 4 Kr. 72 Øre. I disse Tal ligger Kendsgerningerne for Foreningens Vækst gennem den svundne Tid og Haabet om en god Udvik­ ling i de kommende Dage. Mange er de, der i de forløbne fem og tyve Aar har taget Del i Ledelsen paa flere Omraader indenfor For­ eningen. Og til enhver, som har ydet sin Bistand med god Vilje for at føre Foreningen fremad til Gavn for dens Medlemmer og dermed for hele vor Stand, siges herved en hjertelig Tak foralt godt og trofast Arbejde! En lignende Tak bringes alle Venner udenfor Med­ lemskredsen, som i den forløbne Tid har vist vor For­ ening Velvilje og arbejdet sammen med den i god For- staaelse. Men en særlig kollegial Hilsen og Tak for de mange Aars Samvær skal lyde til vore »Veteraner«, de faa, der ufortrødent har staaet urokkelig fast paa deres Plads i Foreningen gennem de mange Aars onde og gode Dage. Vor Forening tæller kun fem Jubilarer, og disse er:

W i l l . J e n s e n , f. 12. Marts 1856 i Kjøbenhavn. Etabi. 7. Juni 1883.

H. H i n g s b e r g , f. 16. Septbr. 1860 i Horsens. Etabi. i 1882.

A x e l E nna , f. 11. Juli 1853 i Nakskov. Etabi. April 1878.

— 14 —

C. L. N i e l s e n , f. 9. Juli 1851 i Fjaltring. Etabi. April 1884. W i l h . S ø r e n s e n , f. 7. April 1851 i Kjøbenhavn. Etabi April 1884. Og dernæst en venlig Hilsen til alle Medlemmer paa vor Forenings Jubilæumsdag. Sluttelig skal lier noteres nogle Navne paa de, der har været knyttet til Foreningens Ledelse siden Stiftel­ sen i 1885, nemlig dens Formænd: O. Lindstrøm fra September 1885 til Juli 1886, van Norde fra Juli 1886 til August 1888, Carl W. Hansen fra August 1888 til Februar 1892, Carl Henriksen fra Februar 1892 til Februar 1893, da den endnu fungerende Formand, E. T. Frede­ riksen, valgtes. Følgende sidder nu i Foreningens Bestyrelse: E. T. Frederiksen, siden Februar 1891; Formand fra Februar 1893. Th. Christensen, siden Februar 1905; Næstformand. Carl W. Hansen, Formand fra August 1888—Febr. 1892; Kasserer fra Juli 1906. Jon Petersen, siden Februar 1906; Sekretær. J. L. Olsen, siden Februar 1909.

— 15 —

Revisorer ere: P. Jensen-Lundsgaard, siden 1899, og C. Søller, siden 1908. Suppleant: V. O. Nielsen, siden 1909. Medlemsbladets Redaktionsudvalg : Anthon Andersen, E. T. Frederiksen og F. Reinhardt. Ser vi tilbage mod de svundne Aar, skal det ikke forties: der har været trange Tider at komme igennem, og slige vil sikkert altid melde sig for vor Stand, der jo i en særlig Grad hører til den Fløj af Merkurs Søn­ ner, hvis Flertal arbejder for det daglige Brød fra Haan­ den til Munden, trængt fra flere Sider. Men, som det hidtil er gaaet, har vor Forening dog vundet fremad, om end med smaa Skridt. Og det vil fremdeles kunne lykkes os at vinde fremad, om vi alle har den rette Forstaaelse af et Sammenhold, der ikke i første Række tager Sigte paa, at vi er Konkurrenter, men frem fo r alt er Kolleger med mange fæ lles Inter­ esser. Hver dog for sig helst: en fri Mand bag sin egen Disk. Hvad der blev sunget ved vor Forenings 20-aarige Stiftelsesfest bør fremdeles være det Løsen, vi arbejder under, om vi vil vinde fremad med Ære:

Ej Nuets Vinding for de Faa — Ej Skel blandt stor og lille — Men hele Standens Tarv at naa Er Maalet, som vi ville 1

_ *