591174347

Og de har ikke opgivet det, skønt Velgørenheden i Tiderne, der skred, antog nye Former, som maaske stak mere i Øjnene: Samaritanernes Oprettelse standsede ikke Bespisningsforenin­ gens Virke. Og med Rette. Thi medens Samaritanerne kalder de Nødlidende ud a f deres Unse for at bespise dem saa at sige for Offentlighedens Øjne, kan fra Bespisningsforeningen Maden hentes hjem - hentes ind i Hjemmet. Dette synes mig i en Tid, lwor saa mange Indflydelser sønderslider Hjemmene, at eje en uendelig Betydning. Desuden er Fremgangsmaaden saa nænsom mod de Træn­ gende, der hjælpes. Bespisningsforeningens Fattige skal ikke udstille deres Sult for Hundreder a f Øjne. Et Barn kan hente den Mad, som bag Hjemmets Dør mætter de Sultende. Man undersøger vel, inden Hjælpen gives, deres Kaar, hvem man vil understøtte. Men Undersøgelsen er læmpelig oy selv dér, hvor maaske Faderen neppe fortjente at blive hjulpen, søger man i det mindste at lindre Nøden for Moderen og hendes Børn. Helst hjælper man Enkerne. De var muligvis (dierede mer end halvt udslidte, da Manden og Forsørgeren faldt fra. Nu er de ene — med „ Flokken “. Om Sommeren hjælper de sig og kommer gennem et karrigt Liv ved meget Slid. Men naaes Vinteren med alle dens øgede Krav til Varme og al Beklædning, da slaar ingen Sliden til mere, og Nøden, der altid har holdt Døren paa Klem, gaar ind over Tærskelen. Da hjælper Bespisningsforeningen — uden at støje med sin Hjælp, næsten uden at nogen faar det at vide. Just fordi Nørrebroes Bespisningsforening hjælper d isse Mennesker og paa denne Maade, just derfor bør den under­ støttes a f alle dem, der stille vil hjælpe paa noget a f den