591174347

NØRREBROS BESPI SNINGSFORENING

1853— 1903

NØRREBROS BES P I SN I NGS FORENING 1853-1903

UDGIVEN AF FORENINGEN I ANLEDNING AF DENS 50-AARIGE BESTAAEN VED P. A. PEDERSEN KOMMUNELÆRER, T I lf e SEKRETÆ R I FORENINGEN REPRÆ SENTANT

M ed F o ro rd ae HERMAN BANG

KØBENHAVN RIANCO LUNOS BOGTRYKKERI

FORTALE Nørrebroes Bespisningsforening har i Aar bestaaet i halv­ tredsindstyve Aar. Foreningen har med Rette villet fejre sit Jubilæum ved Udsendelsen a f en Beretning om et halvhundred Aars lange og offervillige Arbejde. Man har bedt mig indlede Beretningen med nogle Ord, og sjeldent har noget Hverv været mig kærere. Thi i de lange Tider, der svandt, har Nørrebros Bespisningsforening i Stilfærdighed lindret den haarde Nød for Tusinder a f de Stilfærdige. Foreningen dannedes i Kolcra-Aaret. Da den forfærdende Sot brød ind over vor uforberedte By; da de allerfleste, der blot kunde det, flygtede i den vilde Hast; da Lægerne stod uden Raad og Hospitalerne uden Rum — maatte de Fattige blive tilbage i deres Huse, som var Rønner og selve Pestens Arnesteder. Og den frygtelige Sygdom, der standsede alt Arbejde og bragte hele det virkende Liv ud a f sin Gænge, skabte ttt til at forøge Fortvivlelsen — en Arbejdsløshed, der berøvede Tusinder Brødet. En almindelig Nødstilstand gjorde Sygdommen Vejen let og, mens der var Titusinder at hjælpe, var der, under de Velhavendes Flugt, kun altfor faa til at hjælpe. Da traadte paa Nørre- og Østerbro en halv Snes behjærtede Mænd sammen med det Maal i det mindste at mætte de

Hungrende,^blandt hvilke Koleraen rasede grusomst. Nørre­ bro var den Gang som nu Byens fattigste Kvarter og den aller­ største Del a f dens Befolkning stod hjælpeløs og uden Arbejde. Den 7de Juli udsendte Foreningens Stiftere et Opraab til Københavns Borgere om at deltage i et Møde og kun nogle Dage efter kunde man meddele de to Bydeles Fattige, at en Forening var dannet for at komme dem til Hjælp. Saa hurtigt handlede man — og hurtig Hjælp er den femdobbelte Hjælp — at Uddelingen a f Mad allerede kunde paabegyndes den 17de Juli, og man vedblev at hjælpe, til Epidemien var saa godt som ophørt. Dette var Oprindelsen til Nørrebroes Bespisningsforening. Og som de Mænd, der grundede den, handlede klart og hurtigt, saaledes har de, der i skiftende Tider siden ledede dens Arbejde, virket menneskekærligt og klogt. Det besluttedes, efter Koleraens Ophør, at Bespisnings- foreningen skulde vedblive at bestaa og for Fremtiden lwert Aar i den bitreste Vinter skulde forsøge at mætte i alt Fald nogle a f Nørrebroes Fattige. Opgaven har Foreningen nu løst i halvthundrede Aar. Der er noget symbolsk i det lange Aaremaal, hvori netop dette Velgørenhedsværk har arbejdet. Det hele Arbejde synes saa støt, saa uforanderligt, præget i de mange Vintre a f de samme Mænds Offervillighed. Foreningen har kun haft fire Formænd. De samme Undersøgere har arbejdet i Aarevis. Maden, der uddeltes, er blevet leveret a f blot tre eller fire Leverandører — i alle de Aar. Hvilken Sum a f fortsat Offervillighed, a f Bestundighed i Arbejdet for de Ulykkelige, a f Utrættetlied i et Virke, der kun bærer Lønnen i sig selv — rummer dog ikke disse de samme Menneskers aarelange Forbliven paa deres Post. De Mænd, som ledede dette velgørende Arbejde, har i Sandhed elsket Arbejdet.

Og de har ikke opgivet det, skønt Velgørenheden i Tiderne, der skred, antog nye Former, som maaske stak mere i Øjnene: Samaritanernes Oprettelse standsede ikke Bespisningsforenin­ gens Virke. Og med Rette. Thi medens Samaritanerne kalder de Nødlidende ud a f deres Unse for at bespise dem saa at sige for Offentlighedens Øjne, kan fra Bespisningsforeningen Maden hentes hjem - hentes ind i Hjemmet. Dette synes mig i en Tid, lwor saa mange Indflydelser sønderslider Hjemmene, at eje en uendelig Betydning. Desuden er Fremgangsmaaden saa nænsom mod de Træn­ gende, der hjælpes. Bespisningsforeningens Fattige skal ikke udstille deres Sult for Hundreder a f Øjne. Et Barn kan hente den Mad, som bag Hjemmets Dør mætter de Sultende. Man undersøger vel, inden Hjælpen gives, deres Kaar, hvem man vil understøtte. Men Undersøgelsen er læmpelig oy selv dér, hvor maaske Faderen neppe fortjente at blive hjulpen, søger man i det mindste at lindre Nøden for Moderen og hendes Børn. Helst hjælper man Enkerne. De var muligvis (dierede mer end halvt udslidte, da Manden og Forsørgeren faldt fra. Nu er de ene — med „ Flokken “. Om Sommeren hjælper de sig og kommer gennem et karrigt Liv ved meget Slid. Men naaes Vinteren med alle dens øgede Krav til Varme og al Beklædning, da slaar ingen Sliden til mere, og Nøden, der altid har holdt Døren paa Klem, gaar ind over Tærskelen. Da hjælper Bespisningsforeningen — uden at støje med sin Hjælp, næsten uden at nogen faar det at vide. Just fordi Nørrebroes Bespisningsforening hjælper d isse Mennesker og paa denne Maade, just derfor bør den under­ støttes a f alle dem, der stille vil hjælpe paa noget a f den

stille Nød. De, der helst lindrer uden at blive nævnte, kan her lindre Vinternøden for Ulykkelige, der mættes i Stilhed. Dette gamle Velgørenhedsværk maa ikke blot opretholdes, men detfbør vokse. Det virker frem for alt for Modre, som strider for deres Børn, og for Børn, hvis Fader ikke er mere. Ingen Velgørenhed er skønnere end denne, og ingen vender sig mere indtrængende til de medlidende Hjærter. Bespisningsforeningens Beretning bør virke som et Op- raab — et Opraab rettet til hvert medfølende Menneskesind, til enhver og hver eneste, der véd at undvære.

HERMAN BANG.

a h e t 1853, i hvilket „Nørrebros Bespisningsforening" ^ eller, som den kaldtes til 1881 „Nørre- og Øster- bros Bespisningsforening", stiftedes, staar som et Sorgens Aar i Københavns Historie, idel Byen som bekendt i dette Aar hjemsøgtes af en frygtelig Koleraepidemi. Den ellers saa livsglade københavnske Befolkning var efterhaanden, som Epidemien udbredte sig, og den saa, hvor afmægtig den var i Kampen mod den farlige Fjende, nedsunken i en saa trist Sindsstemning, al det grænsede til Fortvivlelse. Den havde modtaget Efterretningen om det første Sygdomstilfælde d. 11. Juni med Sindsro. Den Anskuelse, at Kobenhavn fra Naturens Side var el saa sundt Opholdssted, at man ikke behøvede at bode synder­ ligt derpaa med Menneskeliaand, var saa rodfæstet blandt Indbyggerne, at Hovedmængden af dem og deriblandt uheldigvis Byens Styrelse ikke troede paa nogen alvorlig Fare fra en saadan Fjendes Side. Denne Overbevisning var bleven bestyrket ved Tanken om, at medens Koleraen havde hjemsøgt saa et, saa et andet af Evropas Lande, saa havde vi med Undtagelse af nogle enkelte Sygdomstilfælde, i Dragør 1848 og i Bandholm og Korsør 1850, været for- skaanet for dens Besøg. Desværre skulde deres saa grund­ murede Tro faa et slemt Knæk, og unægtelig var det ogsaa, set med Nutidens Øjne, ufatteligt, at Byen kunde anses for et sundt Opholdssted. Dens sanitære Forhold var langtfra

tilfredsstillende. Gaderne, der kun blev fejede to Gange om Ugen, var slet brolagte; de dybe Rendestene var op­ fyldle med alle Slags Affald, Riod fra Slagterierne o. lign., som i de varme Dage, naar Regnen udeblev, udsendte en højsi sundhedsfarlig Duft. Renovationsvæsenet var meget primitivt ordnet. I de Gader, der stødte op til Byens mange Kanaler omkring Kongens Nytorv, kom hertil Lugten fra de mudrede, af døde Fisk, Hunde og Katte opfyldte Vande, og Dødeligheden var ogsaa stor i disse Kvarterer. Byen var opfyldt af usle Rønner, i hvilke Beboerne var stuvede sammen fra Kælder til Kvist, og som hurtig viste sig at være sande Arnesleder for Sygdommen. Særlig Adelgade og nogle Gader paa Christianshavn var opfyldte af saadanne Boliger. Alene i Adelgade bortrev Sygdommen 331, i et enkelt Hus der var de syges Tal 52, hvoraf 42 døde. Derimod var Dødeligheden kun ringe i de vel­ havendes Kvarterer; i Vestergade døde saaledes kun 1. Med Kommunens Fattigboliger stod det meget daarligt til. „Almindeligheden", der var bestemt til Bolig for 500 Lemmer, husede paa den Tid ea. 1200 i alle Aldere. Af disse angrebes 592, hvoraf ikke færre end 542 døde. Det var vel ogsaa under sikker Forudanelse om Slagels Gang, at Anstaltens Inspektør, da det første Sygdomstilfælde blandt Lemmerne viste sig, skyndte sig med at indkøbe 200 Ligkister, der til Opbyggelse for Lemmerne blev op­ stablede i Gaarden. — Intet Under, at 4000 af Stadens 133,000 Indbyggere bortreves af Pesten. Da Epidemien var paa sit højeste i Juli Maaned — d. 12. Juli naaedes Maximum af døde med Tallet 236 — nedreves de elen­ digste Huse, og der indrettedes en Lejr af Telte og Træ­ barakker ved Østerfarimagsvej for de mange Familier, der derved blev husvilde, omtrent 800 med 3000 Personer. Endnu i Januar 1854 fandtes her efter en Optælling, som Bespisningsforeningen af Hensyn til sin Virksomhed der lod foretage, 197 Familier med 740 Personer. At Køben­ havns Indvaanere under disse sørgelige Forhold tabte Modet er forstaaeligt. I den usædvanlig milde og dejlige Sommer gik de om i en stadig Rædsel for, at Smitten

skulde ramme dem selv eller deres kære. De saa deres nærmeste, ja hele Familier blandt deres Venner og Om­ gangsfæller blive Ofre for Sygdommen. Paa de Fattige virkede ved Siden af Frygten og Sorgen over deres tabte lillige Bekymringen over Manglen paa de nødvendigste Subsistensmidler nedtrykkende og sløvende og forringede Modstandsevnen mod Sygdommen. Del gik især ud over Mænd og Kvinder i den kraftigste Alder, medens Antallet af døde blandt Børn, navnlig i den første Tid, var langt mindre. Mest udsatte for Sygdommen var de, hvis Arbejde udførtes i fri Luft, som Murere, Rebslagere, Tømrere, Sten­ huggere, Vognmandskuske o. lign. Mærkelig nok slap de bedst fra Sygdommen, som man skulde tro mest udsatte, nemlig saadanne, der var sysselsatte med at køre syge og døde til og fra Hospitalerne, eller som arbejdede paa selve Koleralazaretherne. Af de 36 Mand, som kørte Renova­ tionen ud, døde ingen. Fattigvæsenet var ude af Stand til al magte Opgaven under saa ekstraordinære Forhold. Det hvilede endnu paa Loven af 1. Juli 1799, der var fremkaldt af Regeringen ved et aabent Brev af Jan. 1798, i hvilket det paabødes, at det hele Fattigvæsen i København skulde henlægges under een Styrelse. Denne Lov var i sig selv meget mild; den vedkendte sig det humane Princip „at antage sig alle Trængende, som ikke har og ikke kan skaffe sig nød­ tørftig Underholdning11; men Udførelsen af Loven stod næppe i Samklang med dens smukke Ord. Ved Siden af tre lønnede Fattigdirektører stod en Mængde Fattigforstan­ dere, udvalgte blandt Byens Borgere, der vederlagsfrit maatte paatage sig Hvervet som Undersøgere og Uddelere af Fattigunderstøttelserne samt af de Gaver, som frivilligt indkom fra Velgørere til Uddeling. Deres Arbejde maatte nødvendigvis blive meget mangelfuldt. Heldigvis svigtede de mere velstillede af Befolkningen ikke deres fattige Medborgere. Den Redebonhed til at yde Hjælp, naar og hvor der trænges, som Københavns Borgere med Rette prises for, stod ogsaa denne Gang sin Prøve, og det til Trods for, at den i rigelig Grad blev paakaldt baade

Fattig­ væsenet.

Privat Velgørenhed

under og efter Epidemien. Kongen gik i Spidsen ved at give 200 Fattige Middagsmad paa sin Bekostning, saalænge Epidemien varede. Filantropiske Foreninger med del For- maal at afhjælpe Nøden sliftedes hurtigt, og der var des­ værre nok at lage fat paa. Næringslivet var for Største­ delen standset og Arbejdsløsheden derfor stor. Kvinder og Børn havde mistet deres Forsørgere, mangen gammel Mand og Kvinde de Børn, som hidtil havde skaffet dem Føden. Det var nødvendigt at handle hurtigt og energisk. Allerede i Juni stiftedes en Forening paa Christians­ havn med det Formaal at uddele Fødemidler lil de Træn­ gende der. Omtrent samtidig sluttede alle københavnske Læger sig sammen for saa rationelt som mulig at be­ kæmpe Sygdommens Udbredelse. Paa denne Forenings Initiativ foretoges saaledes den tidligere omtalte Nedrivning af de værste Huse og Beboernes Udflytning lil Teltlejren, og der byggedes saa hurtigt det lod sig gøre Boliger lil 250 Familier paa Østerfælled (Lægeforeningens Boliger). Endelig stiftedes d. 9. Juli Nørre- og Østerbros Bespisningsforening med Formaalet: Uddeling af Føde og i anden Bække Klædningsstykker til de Trængende under Epidemien. De lo Forstæder havde kun ringe Indbyggerantal i Forhold til deres nuværende. I alt boede der paa den Tid kun 7—8000 Mennesker uden for Voldene. Virkningerne af Loven af 0. Juni 1852, hvorved Fæstningens Demarkationslinie f ly tte d e s inden for Søerne, og hvorved de Bygninger, der fremtidig opførtes uden for Søerne, gaves fri for de hæmmende Betingelser, der havde hvilet paa de tidligere opførte, havde endnu ikke haft Tid lil at vise sig. Husene var af Bindingsværk, paa een Etage eller i det højeste med Mansard-Tag som Erstatning for 2. Etage. Nørrebro regnedes fra Nørreport til Ullerslev. Terrainet indenfor Søerne optoges for Størstedelen af Fæstningens Glacis, og Husenes Antal oversteg næppe 40. Mellem Fari- magsvej og Sortedamssøen laa en Gruppe Huse, deriblandt

Nørrebro i 1853.

Traktørstedet og Sangerindeboden „Tre Hjorter“ samt Tømmerhandler Kellermann’s store Ejendom. Ved Øster- farimagsvejen fandtes nogle Stubmøller samt Ejendommen Rørholm, ved Vesterfarimagsvejen nogle Boliger i Gartner­ haverne, Politikeren J. P. Lunde s Jernstøberi og Deich- manns Chokoladefahrik. Uden for Søerne var Nørrebro- gade og Fælledvej de folkerigeste Gader. Nørrebrogade var paa den vestre Side som nu bebygget til Assistents Kirkegaard, paa den østre noget længere ud. Imellem Søerne og Blaagaardsvej og Fælledvej var der kun faa Huse; den østre Side optoges af St. Ravnsborg og Apotheket, den vestre af „Stenhuggerhuset“ med Stadens Stenoplag, et Stenhuggerværksted og et Gartneri tilhørende den for sine botaniske Interesser kendte Gartner P. Hansen. Hus­ rækken fra Blaagaardsvej til „Gyden14 (Nørrebrostræde) udgjordes af Blaagaards Bygningskomplex. Af disse Ejen­ domme ejedes den største af Juslitsraad Wroblewsky, en anden — paa Hjørnet af Fælledvejen — af Distriktslæge Halm, der begge hørte til Bespisningsforeningens Stiftere. Blandt Husene paa den anden Side af Gaden fandtes et Par kendte Traktørsteder, et af Studenter og Officerer særlig søgt ved Fælledvej og Danseboden „Del gi. Testa­ mente4 ved Jødevej (Møllegade). Efter det førstnævnte Traktørsted laa den fra Chr. Winther’s Historie kendte Gartnerbolig i en Have, der strakte sig helt ned til Bark­ møllevej (Guldbergsgade). Lygtevejen, Vejen fra Runddelen til Lygtekroen og Jagtvejen var kun lidet bebyggede. Be­ boernes Antal i dette Kvarter var saa l'aa, at Fjeren af Lygtevej 8 (Nørrebrogade 163), Bespisningsforeningens Med­ stifter, Urtekr. Otlesen, kunde bestride Stillingerne som Kvarterets Postmester og Fattigforstander. Butiksdrengen var Distriktets Postbud. Nogle Traktørsteder, af hvilke særlig „Svanen4 og „Nykro4 — det sidste hvor Stefans- kirken nu ligger — var kendte, 3 Lystgaarde „Ventegodt4, Brændevinsbrænder Aller’s ved nuværende Odinsgade og Brændevinsbrænder Meyer’s, omtrent hvor Jægersborggade nu er, samt nogle mindre Huse udgjorde den Del af Nørrebro. Ved Barkmøllevej (Guldbergsgade) laa nogle faa

Huse, deriblandt „Billigheden41, den jævnere Borgerstands Traktørsted, og Professor Fr. Høegli Guldbergs Hus. Ved Blegdamsvejen laa Huse i Blegeparkerne; af større Ejen­ domme laa paa denne Kant af Byen kun Manschester- fabrikken ved Sortedamssøen. Blaagaardsvej havde de fleste af sine Huse paa Siden mod Søen, her laa den Ulriclisenske Stiftelse (nedrevet 1902). Størstedelen af den anden Side af Gaden optoges af Jærnstøber Heegaards Værksteder. Blaagaards Korsvej (Korsgade) havde en halv Snes Huse, Blaagaards Bredgade (Smedegade) havde fem, Tømrergade lo, Murergade Ire. Udenfor de nævnte Gader fandtes kun nogle lidet betydende Veje, som Parcel­ vejen forbi Kaptajn Bangerts Lystgaard „Solitude4, samt Sandgravsvej, der fortsatte Jødevej og gik til Sandgravene og Kaptajn Meinungs Gaard „Vilbelmines Lyst4. Østerbros Folketal var endnu mindre end Nørrebros. Var de lo Forstæder saaledes kun smaa i Forhold til deres nuværende Størrelse, saa var Nøden dog, særlig paa Nørrebro, stor. De fleste af Beboerne vare Smaakaarsfolk, Smaabaandværkere og Arbejdere, der havde valgt deres Bolig der, dels fordi Huslejen var mindre end inde i Byen og dels fordi de havde deres Beskæftigelse ved de indu­ strielle Virksomheder eller i Gartnerhaverne derude. De var derfor paalrængende nødvendigt al komme dem til Hjælp, og i Erkendelse heraf besluttede nogle af Nørre- og Østerbros mest kendte Mænd al træde sammen og danne en Bespisningsforening i Lighed med den alt stiftede „Chrislianshavns Bespisningsforening4. Ved efterfølgende Opraab, der d. 7..Juli optoges i „Adresseavisen4 og „Flyveposten4 og desuden sendtes til Beboerne af de lo Forstæder, indbød disse Mænd deres Medborgere til el Møde paa Blegdamsskolen d. 9. Juli Kl. 7. Til Medborgere. Et Opraab lil medlidende Medborgere bar saa ofte baaret velsignelsesrige Frugter, lindret megen Smerte og standset mangen Taare, der hvor Nød og Elendighed havde opslaaet sin Bolig, at vi undertegnede ikke tage i

Foreningen stiftes.

Betænkning ogsaa i dette Øjeblik, under den mere og mere om sig gribende Kolera at rette et saadant til enhver, som har Evne og Villie til at lindre de Fattiges Kaar, skaffe dem lidt bedre og kraftigere Føde og en renligere og solidere Beklædning. Vi kende Fattigdommen herude og tro at turde paastaa, at Nørre- og Østerbro er de af Københavns Forstæder, hvor det største Antal Fattige findes, og derfor forvente vi el gunstigt Resultat af denne vor fremførte Anmodning. De Herrer Beboere af Nørre- og Østerbro, som maatte interesse sig for Sagen, tillade vi os at indbyde til et Møde førstkommende Lørdag Aften Kl. 7, som afholdes paa Blegdamsskolen (1. Blegdam). Nørrebro d. 7. Juli 1853. Fastilig, kst. Fattigdirektør P. Knudsen, Læge. Th. Rohde , cand. theol. Skoleinspekteur. C. Halm, Distriktslæge. H. Und, Sekretair. C. Struck, Fabrikør. C. Paludan, Commandeur. Wroblewskg, Justitsraad. Paa Mødet, hvor en ret stor Forsamling var kommen til Stede, besluttede denne at danne en Bespisningsforening. Samtlige tilstedeværende meldte sig ind i den, og som foreløbige Bidrag tegnedes 228 Rdlr. Til at danne Besty­ relsen valgtes af Indbyderne Lind, Knudsen, Halm, Wro- blewsky og Strucli; udenfor disses Kreds Fabrikant Heegaard. Allerede Dagen efter holdt Bestyrelsen sit første Mode og valgte Justitsraad Wroblewsky til Kasserer og Lind til Sekretær. Det besluttedes derefter paa dertil egnede Steder i de to Forstæder at opslaa følgende Opraab til de Trængende: „Opraab til Nørre- og Østerbros Fattige. De Fattige paa Nørre- og Østerbro, som maatte trænge til at nyde Understøttelse fra Nørre- og Østerbros Bespis­ ningsforening ville desangaaende forinden Onsdag Aften

henvende sig til Distrikternes Fattigforstandere, Hr. Hager­ mester Gætje, Nørrebrogade Nr. 40 og Hr. Urtekræmmer P. Hansen, Nr. 36 og der nøjagtigen anmelde deres Bopæl og Familiens Størrelse14. De to Fattigdistrikter inddelles i 6 Underdistrikter og til at bistaa Bestyrelsen med Undersøgelse og Uddelingen formaaedes nedennævnte Mænd at træde til: Fabrikør Hommel, Urtekræmmer Otlesen, Kaptajn Recke, Krigs­ assessor Bagger, Kaptajn Bangert, Kaptajn Pio, Urtekræmmer Johansen og exam. polvt. Baggesen. Senere traadte end­ videre Tømmerhandler Kellcrmann og Lysestøber Joh. L. Petersen til. Den 19. Juli begyndte Bespisningen. 100 Familier fik den Dag tildelt 250 Portioner Mad og fik Løfte om hver Dag indtil videre at maatte afhente det samme Antal Por­ tioner. Maden, der leveredes af Jomfru Olsen, Indehaveren af et Spisekvarter paa Solitudevej, bestod skiftevis af aU Pot Byggryns- eller Risengrød samt 6 Lod Kød. Jomfru Olsen modtog for hver Portion 77a Skiil. Da der stadig kom nye Ansøgere til, udvidedes Bespisningen saaledes, at der d. 20. August og derefter uddeltes 500 Portioner til 250 Familier. — Pengebidragene indkom ret rigeligt. Foruden de Bidrag, Foreningen indsamlede, afgav Lægeforeningen af de Midler, Regeringen havde stillet til dens Raadighed, 100 Rdlr. om Ugen, ialt 800 Rdlr. til Bespisningsforeningen. Bespisningen vedvarede til d. 18. September. Epidemien var da paa det nærmeste ophørt, og Erhvervslivet igen indtraadt i en nogenlunde regelmæssig Gænge, og man mente derfor at kunne indstille Foreningens Virksomhed. Lederne havde hidtil tænkt sig Foreningen som midlertidig og haft til Hensigt at opløse den, naar Epidemien var endt. Imidlertid hævede der sig paa et Bestyrelsesmøde, der blev afholdt d. 19. Scptbr., Røster for al omdanne den til en vedvarende Institution, der skulde træde i Virksom­ hed hvert Aar i den strengeste Vintertid og forøvrigt være rede med sin Hjælp, om Byen igen skulde blive hjemsøgt af en lignende Ulykke, som den, der havde givet Anled

ning til dens Stiftelse. Som medvirkende Aarsag til denne Tankes Opkomst kom den heldige Omstændighed, at Foreningen kunde slutte sin Virksomhed med en Kasse­ beholdning af 14(>7 Rdlr. Man besluttede da at høre de bidragydendes Mening om denne nye Plan og indbød derfor disse lil el Møde d. 17. Oktober. Efter en meget lang Diskussion blev Resultatet af Mødet, at Forsamlingen med 22 Si. mod 7 vedtog, at Foreningen skulde vedblive al bestaa. Da Justitsraad W r o b l e n v s k y og Skoleinspektør R o h d e , der havde været stemte for at opløse Foreningen, ønskede at lratræde som Bestyrelsesmedlemmer, valgtes i Stedet for disse Cancelliraad L a u t r u p og Lysestøber J o h . L. P e t e r s e n . Bestyrelsen konstituerede sig senere med Sekretær L in d som Formand og Kancelliraad L a u t r u p som Kasserer. Fra Midten af Januar til Slutningen af Marts 1854 virkede Foreningen første Gang efter sin Omdannelse og indgik med dette Aars Virksomhed som et fast Led i den københavnske Velgørenhed. Foreningens første Love blev vedtagne 1857. De er senere ændrede i 1887, 1895 og 1901, men har dog væsent­ lig det samme Indhold. Foreningen vedkender sig stadig del Princip, at Hjælpen bør ydes lil saadanne Familier og Personer, der gerne vil hjælpe sig selv, men paa Grund af uheldige Omstændigheder, Sygdom, Alder, mange Børn, uforskyldt Arbejdsløshed o. 1. har ondt derved. Nørrebros Bespisningsningsforening er paa ingen Maade bleven over­ flødiggjort ved Stiftelsen af „S am a ritan enom end denne giver Mad lil alle sultne, som ønsker det. De lo Foreninger tjener netop lil at supplere hinanden. Der gives nemlig mange Familier, der skønt trængende, dog ikke vil eller ikke kan henvende sig til „Samaritanen1. Der er Fattige, der hellere sulter end stiller deres ofte forbigaaende Trang lil Skue for andre; saadanne Trængende henvender sig derimod hellere til Bespisningsforeningen, hvorfra Maden diskret kan afhentes af et af Børnene. —Ved en foretagen Undersøgelse af Ansøgerens Forhold, en Undersøgelse, der dog af Hensyn til Gavens Karakter gøres saa lempelig

Foreningens Love og Virkemaade.

som mulig, søger Foreningen at værge sig mod Misbrug. Den udskyder blandt Ansøgerne foruden dem, der faar Mad af Fattigvæsenet, egentlig kun saadanne, om hvem det vides, al de ikke vil gøre nogel alvorligt for selv al skatfe sig Udkommet, men lever af at hjemsøge velgørende Institutioner, samt saadanne, der bevislig har saa store Indtægter, al Hjælp er overflødig. Fortrinsvis hjælper Foreningen Enker og andre enligt stillede Kvinder, der ofte maa forsørge en Flok Børn, og derefter Familier, hvis Forsørger er syg eller uforskyldt arbejdsløs. Foreningen har ligeledes gennem Aarene fastholdt den Regel, at Hjælp saa vidt muligt bør gives i Hjemmet af Hensyn til dettes Sammenhold, og den har derfor kun und­ tagelsesvis og kun til enligt stillede Personer ydet Hjælpen i Form af Spisebilletter til Spisehuse. Da Foreningen i Hovedsagen følger de samme Grund­ sætninger ved Ti jstaaelsen af Hjælp som Københavns Under­ støttelsesforening, er det naturligt, at de to Foreninger meget ofte kommer til at virke sammen i deres Bestræbelser for at holde Familier oven Vande i strenge Tider, og meget ofte supplerer vi ved vor Hjælp den Understøttelse, som Familier i Form af Penge har faaet af denne Forening. Ihvorvel der ikke er etableret nogen vedtægtsmæssig For­ bindelse mellem de to Foreninger, staar de dog i ret nøje Forbindelse med hinanden derved, al ikke laa medvirkende er fælles for begge Foreninger. Saaledes er Bespisnings­ foreningens Formand tillige Formand for Aagades Aid. af Kblivns. Understøttelsesforening, et Medlem af Bespisnings­ foreningens Repræsentantskab Formand for St. Hans Aid. af K. U., ligesom de fleste Kredsbestyrere ogr Undersøgere virker i begge Foreninger. Uddelingen af Maden foregaar for Tiden fra et Lokale i Gartnergade, som „Frelsens Hær“ velvilligst har stillet til Foreningens Raadighed. i mange Aar tilstod Kblivns. Sporvognsselskab Foreningen Bum i den Selskabet tilhørende Vognlade i Gartnergade. Kun nogle enkelte Aar har Foreningen været henvist lil selv al leje Lokale. I Tidsrummet 1853—1881 havde Foreningen tillige Lokale paa Østerbro, hvorfra Modtagerne af Mad paa denne Bydel kunde hente Maden.

I det sidstnævnte Aar dannedes der imidlertid en særlig Forening for Østerbro. Foreningen har i den lange Aarrække kun faa Gange skiftet Madleverandører. Den tidligere nævnte Jomfru Olsen paa Solitudevej leverede Maden lil 1858. Derefter overtog Fru Tlielle, Økonoma ved Stadens Arresthus, Leveringen indtil 1861 og senere igen fra 1866, indtil hun døde 1887. 1 Aarene 1861—66 havde Nørrebros Dampkøkken leveret Maden. Fra 1887 er den leveret af Restauratør E. A. Olsen. Den bestaar skiftevis af Ærter og Flæsk, Suppe med Ris og Kød samt Hvidkaalssuppe med Flæsk, hver Portion Formad 3/é Pot og Eftermaden enten 17 Kvint skært Flæsk eller 20 Kvint skært Kød. Der er ialt i de 50 Aar uddelt Mad for 228,505 Kr. 27 Øre. Denne Sum fordeler sig paa de enkelte Aar saaledes:

Foreningens Leveran- derer.

Anr Portioner

Sum Aar Portioner

Sum

185:5 20,662

3200. 30 ! 1878 2440. 88 1879 2588. 09 1880 3097. 50 1881 2136. 84 1882 1911. 31 1883 1910. 26 1884 2653. 38 1885 3140. 31 1886 2728. 16 1887 2379. 47 1888 1649. 42 1889 2485. 15 1890 3103. 27 1891 3529. 92 1892 4188. 00 1893 3009. 03 1894 3749. 97 1895 4936. 19 1896 3775. fSS 1897 2681. 73 1898 3409. 47 1899 3369. 16 1900

30,955 31,564; 25,243 39,480 29,437 19,893 20,576; 17,030 49,254 29,183; 42,828 2(5,634 22,940 2-4,653; 23,1 io ; 23,757 21,462 25,169; 18,921; 13,948 20,494 20,416; 24,337 27,260;

7429. 20 7259. 84 5882, 10 9277. 60 5037. 69 5172. 18 5144. 13 4257. 50 11820. 96 6712. 11 9497. 55 (5125. 82 5057. 80 (5409. 91 5546. 52 5701. 68 5150. 88 6040. 68 4446 43 3347. 52 4714. 77 4797. 88 5840. 88

15,255'- 13,621 l 1 5,487j 1 1,24-6J-

1854 1855 1856 1857

1858 10,059j 1859 10,612;- 1860 14,741

1861

18,343

1862 16,04-3 1863 13,597

1864

9,996;-

1865 15,061 f

1866 1867

18,254;- 18,578;

1868 22,042;

1869 1870 1871

15,837 17,857 24,079

20,058 > 4713. 63

1872 18,416; 1873 13,106 1874 15,858;

1875

15,670;

1876 13,647

1901 1902

3411. 75 5107. 57

1877

19,644;

6542. 52 1,038,430; 228,505. 27

Desuden er der uddelt 3562 Stkr. Spisebilletter, 167 Kul­ kort samt en Del Urtekramvarer og Uldvarer (navnlig i Koleraaaret). Af Modtagerne var i de 3 sidste Aar:

1900 1901 1902

Haandværkere ............................................. 82 122 Arbejdsinænd............................................... 177 156 149 Enker og andre enligt stillede Kvinder. . 117 112 149 I forskellige Livsstillinger......................... 7 5 5 Afslag fik ....................................................... 48 64 23 90

Det vil ses af de udgivne Summer, der staar i naturlig Forbindelse med Indtægterne, at der i Aarenes Løb har vist sig store Svingninger med Hensyn til de indkomne Bidrag. Medens del maa siges, al Foreningen i del Hele har været i Stand til at løse sin Opgave, saa har der dog været Vintre, hvor de medvirkende med Bekymring har set sig nødsagede til al afvise Ansøgere, der burde have været med, om Foreningen havde haft tilstrækkelige Midler: Saadanne Aar har Foreningen især i forrige Decennium haft adskillige af; derimod har de sidste Aar vist en glædelig Opgang. Foreningen har haft del Held at vinde trofaste Venner, til hvem den altid trygt har kunnet henvende sig om Støtte, og af hvilke adskillige i mange Aar har bevaret Interessen for dens Virksomhed. Del er den en kær Pligt al bringe disse en hjertelig Tak. Den har saaledes i mange Aar haft den Glæde at mod­ tage betydelige Gaver fra Hans Majestæt Kongen og de Kongelige Højheder Kronprinsen og Kronprinsessen. Fra de Spannjerske Legater har Foreningen siden 1(381 modtaget 1000 Kr. om Aaret. Men ogsaa Venner af nyere Dato, der har støttet For­ eningen med Bidrag, større eller mindre, bringer den en varmtfølt Tak. Hovedstadens Presse har stedse og til Tider med stor Energi ydet Foreningen sin virksomme Støtte, og naar den i de sidste lo Aar har haft en ikke ringe Tilgang af Bidragydere, erkender den, al denne glædelige

Foreningens Formues­ tilstand.

Kendsgerning for en stor Del skyldes Bladenes velvillige Omtale af dens Virksomhed. Foreningen har i de forløbne Aar modtaget følgende Legater: Destillatør O le N ielsen W iums Legat af 7. Marts 1862 ............. 2000 Kr. Grosserer W ulk P hilip H eymans Legat af 6. Marts 183, konfir. Marts 1865 .............................................................................................. 400 - Gartner B ey E hs Legat.............................................................................. 200 — Læge C hh . G. H ahns 50-aarlige Jubilæumslegat af 7. April 1877 G(K) — Patikulier H. N icolaisens Legat af 26. Maj 1878.......................... G00 — Grosserer C aul R. A. S ass Familielegat............................................. 2200 — Bagermester Honup og Hustrus Guldbryllupslegat af 11. Marts 1880 400 — Grundejer P o ul S ørensen og Hustrus Legat af 22. Novbr. 188(i 1500 — Frøken C amilla L ouise H kilbuts Legat af 2. Juli 1887 ............ 10CK) — „A“ af 6. Maj 1888 ......................................................................................... 200 — 9100 Kr. Endvidere er der fra Juni Termin 1896 ti1 lagt Forenin­ gen 800 Kr. aarlig af Grosserer H enrik A nker N ordenberg G a ppel en s Legat, som dog fra Juni Termin 1902 er nedsat lil 258 Kr. Foreningen har i de 50 Aar kun haft 4 Formænd, nemlig: Sekretær L ind (1853-60). Distriktslæge H ahn (1860-85). Virkede i Foreningen fra dens Stiftelse. Tømmerhandler A ug . M ottlau (1885—1900). Virkede i Foreningen fra 1873. Fhv. Proprietær A l f r . L endorf (fra 1900). Virket i Foreningen fra 1885. Distriktslæge H ahn og Tømmerhandler A ug . M ottlau valgtes efter deres Fratrædelse til Æresformænd.

Som Kasserere har fungeret: Juslitsraad W roblkwsky (1853), Cancelliraad L autiutp (1854—09), Assessor H akkok (1869—77), Premierlieutnanl B ulow (1877—95; virkede i Foreningen ialt i 37 Aar fra 1858 til sin Død 1895), fhv. Proprietær L kndokf (1895—1900), Grosserer A. Z inn (fra 1900; medvirket i Foreningen fra 1881). Som Sekretærer har fungeret: Sekretær L ind (1853—50), Lysestøber J oh . L. P etersen (1850—04), Kaptajn M eyeren (1804—71), Kaptajn S keel (1871—87), Grosserer C hr . J acob ­ sen (fra 1887—93; medvirket i Foren, fra 1885), Proprietær L endorf (1893—95), Bankkasserer T orm (1895—98), Parti­ kulier V ilii . B eckman (1898—1900 og fra 1902; medvirket i Foren, fra 1890), Kommunelærer P. A. P edersen (1901; medvirket i Foren, fra 1895). 1 Bestyrelsen har foruden de nævnte Formanden, fhv. Proprietær A. L kndokf , Kassereren, Grosserer A. Z inn og Sekretæren, Partikulier V. B eckmann , tillige Grosserer C hr . J acobsen og Manufakturhandler S. I. H kilbuth Sæde. Revisorer er: Boghandler A xel A ndersen og Urtekræmmer C hr . A. M unck . . Repræsentantskabet (hvoraf en Del Medlemmer fungeier som Undersøgere) bestaar af: Boghandler A xel A ndersen , fra 1889, Redaktør C arl A ller , — 1898, Vinhandler O. S opii . E entzen , — 1890, Fabrikant T age B lom , — 1894, Lærer, cand. phil. C. D ame , — 1897, Fabrikant L udvig G jerulff , — 1888, Snedkermester I. C. G roule , — 1902, Pastor C. G ottschalck -H ansen , — 1900, Fuldmægtig V ald . H ée , — 1900, Kommunelæge N. B. H emme , — 1897, Fhv. Snedkermester P. J ensen , ■— 1894.

Materialist W. H. K ruger -S chou ,

fra 1900, — 1900, — 1898, — 1887, — 1889,

Fabrikant L. L arsen , Konditor J. M almsteen ,

Tømmerhandler E mil M ottlau , Urtekræmmer C hh . A. M unck , Kommunelærer P. A. P edersen , — 1895, Herreekviperingshandler J .Ø rtenhlad , — 1900.

Idet Foreningen nu ser tilbage paa 50 Aars Virksomhed og derefter vedblivende agter al fortsætte denne, ligger del nær at stille del Spørgsmaal: Er der endnu i vor Tid Trang til en saadan Forening; er ikke Forholdene i de mange Aar, der er gaaede hen siden dens Stiftelse, saaledes forandrede til del bedre, at denne Forening uden at efter­ lade sig noget Savn kan indstille sin Virksomhed? Kan det være muligt, at adskillige hundrede Familier blandt Nørrebros Befolkning skulde have Trang til at søge en Hjælp, der dog kun bestaar i Middagsmad i el Par Maa- neder af Aaret? Det vilde være ønskeligt, om dette Spørgs­ maal kunde besvares derhen, al Foreningen nu mente al kunne undværes. Men desværre kan den ikke med rolig Samvittighed give el saadanl Svar. Vel staar det som en glædelig Kendsgerning for dem af Foreningens Medarbejdere, der i en længere Aarrække har haft Lejlighed til at gøre sig bekendt med Arbejdernes Forhold, at disse i kendelig Grad er bedrede i de senere Aar, ligesom ogsaa deres stigende Selvagtelse og Bevidstheden om deres Værd be­ virker, at de nødigere nu end tidligere ved at søge Hjælp vil erkende, at de ikke er i Stand til selv at sørge fol­ deres Hjem. Men selv for den mest ærekære Arbejder kan der indtræffe Forhold, der gør ham det nødvendigt at henvende sig til Hjælpeforeninger om Støtte,~naar han ikke vil se sin Familie lide Nød eller henvende sig til Fattigvæsenet. Der skal her kun peges paa Arbejdsløshed og Sygdom. Hvor meget det nu end kan siges, at Arbej­ deren i den gode Arbejdstid maa have Tanken henvendt paa den arbejdsløse Tid, som for mange ufravigelig kommer og kommer i den strengeste Vintertid, saa er dette i yderst

mange Tilfælde letiere sagt end gjort. Del er saare men­ neskeligt, at en Familie, hvor Børneflokken er stor, bruger sine Indtægter, efterhaanden som de kommer ind, og hvor let kan ikke en eller anden uforudset, men nødvendig Ud­ gift komme lil og bringe Forstyrrelse i del Budget, som skal gennemføres i de mindste Detailler, om Balancen skal bevares. Al der gives Familier, der altfor letsindigt bruger deres Indtægter eller lider under Forsørgerens Bort- ødslen af Pengene paa de talrige Beværtninger, kan ganske vist ikke nægtes. Al Hjælpeforeningerne snart maa opgive de første er billigt; de maa selv lære al tage Reb i Sejlene eller tage Skade for Hjemgæld; naar Bespisningsforeningen meget ofte hjælper de sidste, saa er det med Tanken paa Konen og Børnene, der ikke hør lide mere end nødvendigt for Familiefaderens Fejl, og ud fra den Betragtning, at Foreningen ikke kan anlægge helt den samme Maalestok ved Tilstaaelsen af Hjælp, som Foreninger, der hjælper med Penge. Kan det saaledes for en Familie, hvor Manden er arbejds­ dygtig, blive nødvendigt al modtage Hjælp, hvor meget nød­ vendigere bliver det*saa ikke, naar Sygdom kommer lil. En stor Del af Modtagerne er Enker og andre Kvinder, der mangler Forsørgere. Al en saadan Kvinde, der oi'le har en stor Børneflok al forsørge foruden sig selv, søger Hjælp, hvor hun kan, behøver ingen nærmere Forklaring. Foreningens Undersøgelse af disse Ansøgeres Trang er da ogsaa nærmest af formel Natur. Foreningen vil altsaa den kommende Vinter, som saa mange Gange før, henvende sig til velstillede Medborgere med indtrængende Anmodninger om Støtle, og den nærer det Haab, al den ogsaa i Fremtiden vil linde Venner, som vil gøre det muligt for den at fortsætte sin Virksomhed. Dens Tillid dertil er saa stor, at den haaber foruden at faa de nødvendige aarlige Udgifter dækkede liflige al faa samlet et saa stort Beløb, al del kan danne Grundlaget for et Legat, som den meget ønsker al kunne faa stiftet til Minde om den Milepæl, den nu passerer.

BERETNING FOR 1902

Ai) ubi) klingen begyndte d. 20. Januar og sluttede d. lo. Marts, ialt foregik Bespisningen i 48 Dage. Der uddeltes 27,200Va Portioner til 425 Familier. Desuden ud­ deltes 000 Stkr. Spisebilletter gældende til Nørrebros Spise­ hus til saadanne Personer, der af forskellige Grunde ikke kunde møde ved Maduddelingen, og endelig tik 4 Familier Kort til Afhentning af den tiloversblevne Mad. Fra Hans Majestæt Kongen og de Kongelige Højheder Kronprinsen og Kronprinsessen bar Foreningen ligesom tid­ ligere haft den Glæde at modtage betydelige Gaver. Fra de Spannjerske Legater modtoges 1000 Kr. Større Bidrag er desuden modtagne fra Redaktør C arl A ller , M. S. G. M., Etatsraadinde H eyman , Rentier C. B ruun , M. H., Overretssagfører C arl M eyer , A. W ii . ladsen , Billedhugger H agen , D. B. A dler & Ko., Fabrikant A. N ordholm , S. G., Fabrikejer L. L arsen , A. L., P. ()., Lunv. G jerulkf og ved „P oliti ken “. Ved „V ort L ands " ihærdige og fortjenstfulde Anstren­ gelser indkom ved delle Blad den betydelige Sum af 2058 Kr., hvoraf 183 Kr. af Foreningens Bestyrelse efter Bladets An­ modning uddeltes til Trængende som Pengegaver. Endvidere har Red. C arl A ller vel vil 1 igst bekostet Ud­ givelsen af nærværende Beretning, der er trykt i et Antal af 14000 Ekspl. Nørrebro i November 1902. Bestyrelsen for Nørrebros Bespisningsforening. S. /. Heilhnth Chr. Jacobsen Grosserer, Llnnéstfade 16 IL Al/'r. Lendorf,

Vilh. Beckman Partikulier, Foreningens Sekretier, Hangertsgade 12 2.

Adolf Zinn, Grosserer. Foreningens Kasserer, Rlaagnardsgacle 4.

Foreningens Kredsinddeling samt de i de respektive Kredse undersøgende Medlemmer. Revideret i November 1902. 1ste Kreds: Cand. phil. C. V. D ame , Slotsgade (i3. Aaboulevard Nr. 2 til 4(5, Aafykkes Passage (ved Ejend. Aalykke, Aaboulevard Nr. .‘54), Rlaagaardsgade Nr. 2(5 og ilg. Nummere og 3f> og Ilg. Numinere, Dosseringen Nr. 34 og Ilg. Nummere, Evaldsgade, Gartnergade, Korsgade ulige Nummere, Murergade, Smedegade, Tho- rupsgade, Tømrergade. 2den Kreds: Fuldmægtig V a i . d . H e e , Nørrebrogade 554. Aaboulevard Nr. 48 til 6(5, Fiskergade, Griffenfeldtsgade Nr. 35 og Ilg. Nummere samt Nr. 40 og Ilg. Nummere, Hans Tausensgade, Jægergade ulige Nummere, Kapelvej lige Nummere samt Nr. 31 og Ilg. Nummere, Nordvestvej lige Nummere samt Nr. 1 til 27, Skolegade. 3die Kreds: Fabrikant T age B lom , Nørrebrogade 55 Aaboulevard Nr. (58 og Ilg. Nummere, Aagade, Ahlmannsgade, Rro- husgade, Hiort-Lorenzensgade, Jagtvej Nr. 2 til Assistents Kirkegaard, Jægergade lige Nummere, H. A. Krugersgade, Nordvestvej Nr. 29 og Ilg. Nummere, Skyttegade. 4de Kreds: Vinhandler O. S oph . B entzen , Nørrebrogade 11. Rangertsgade, Grillenfeldtsgade Nr. 2 til 38, Kapelvej Nr. 1 til 29, Korsgade Nr. (54 til 70, Nørrebrogade Nr. 55 til (57, Solitudevej, Tjørnegade, Væve rgade. 5te Kreds: Boghandler A xel A ndersen , Nørrebrogade 1

9de Kreds: Materialist K ruger -S chou , Gartnergade 2, Hj. af Korsgade. Blegdamsvej Nr. 2 til 42, Fælledvej lige Nummere, St. Hansgade, St. Hans Torv Nr. 24 til 28, Læssøesgade, Ravnsborggade, Ravnsborg Tvergade, Ryesgade Nr. 1 til 31 og Nr. 2 til 32, Lille Rvesgade, Scbleppegrellsgade, Sortedamsgade, Sortedams Dossering Nr. 23 til 43. 10de Kreds: Boghandler A xel A ndersen , Nørrebrogade 1«SA. Ahornsgade med tilliggende Passage (ogsaa kaldet Gunthers Pas­ sage), Birkegade, Egegade, Elmegade, Fælledvej ulige Nummere, Guldbergsgade Nr. 1 til 11 og 2 til 12, St. Hans Torv Nr. 30 til 32 samt Nr. 3, Møllegade lige Nummere, Nørre Allé Nr. 1 til 49 med Alderstrøsts Passage, Nørrebrogade 8 til (50, Poppelgade. 11te Kreds: Proprietær A. L e n d o r f , Nørrebrog. llG1. Gharlottegade, Frederik den Syvendes Gade, Fyensgade, Guldbergs­ gade Nr. 13 og tig. Nummere samt Nr. 1(5 og lig. Nummere, Mølle­ gade ulige Nummere, Meinungsgade, Nørrebrogade Nr. (52 til 122 med Passage til Smitb & Mygiuds Fabrik ved Nr. (58, Peter Fabers- gade, Sjællaudsgade (forli. Thranes Vej), Thranes Boliger. 12te Kreds: Herreekviperingshandler J. Ø rtenblad , Nørrebro- gade 8. Bjelkes Allé. Holtegade, Husumgade, Jagtvej Nr. 1 til 51 og Nr. 8 til 34, Jægersborggade, Kronborggade, Nørrebrogade Nr. 151 til 191, Stefansgade. 13de Kreds: Herreekviperingshandler ,1. Ø rtenblad , Nørrebro­ gade 8. Brøndshøjgade, Gjentoftegade, med tilliggende Passage, Lyngbv- gade, Nordbanegade, Nørrebrogade Nr. 193 og tig. Nummere, en ny Vej fra Lyngbygade til Nørrebrogade, Ordrupgade, Ventegodtsvej. 14de Kreds: Tømmerhandler E mil M ottlau , Nørrebrogade 157. Allersgade, Frejasgade, Jagtvej Nr. 57 til 107 med tilliggende Ar­ bejderboliger, Nørrebrogade Nr. 140 og tlg._ Nummere, Nørrebros Passage, Odinsgade, Raadmandsgade med tilhørende Passage, Tagens­ vej med Passage ved Nr. 35 til Holger Petersens Fabrikker og Ar­ bejderboliger, Tborsgade og Tborsgades Forlængelse, Ydnnsgade. 15de Kreds: Kommunelærer P. A. P edersen , Aaboulevard 32. Baldersgade, Baldersplads, Bragesgade, Dagmarsgade, Gormsgade, Heimdalsgade (forhen Vej til Raadinandsmarken), Lokesgade, Thvras- gade, Ægirsgade.