591174347

skulde ramme dem selv eller deres kære. De saa deres nærmeste, ja hele Familier blandt deres Venner og Om­ gangsfæller blive Ofre for Sygdommen. Paa de Fattige virkede ved Siden af Frygten og Sorgen over deres tabte lillige Bekymringen over Manglen paa de nødvendigste Subsistensmidler nedtrykkende og sløvende og forringede Modstandsevnen mod Sygdommen. Del gik især ud over Mænd og Kvinder i den kraftigste Alder, medens Antallet af døde blandt Børn, navnlig i den første Tid, var langt mindre. Mest udsatte for Sygdommen var de, hvis Arbejde udførtes i fri Luft, som Murere, Rebslagere, Tømrere, Sten­ huggere, Vognmandskuske o. lign. Mærkelig nok slap de bedst fra Sygdommen, som man skulde tro mest udsatte, nemlig saadanne, der var sysselsatte med at køre syge og døde til og fra Hospitalerne, eller som arbejdede paa selve Koleralazaretherne. Af de 36 Mand, som kørte Renova­ tionen ud, døde ingen. Fattigvæsenet var ude af Stand til al magte Opgaven under saa ekstraordinære Forhold. Det hvilede endnu paa Loven af 1. Juli 1799, der var fremkaldt af Regeringen ved et aabent Brev af Jan. 1798, i hvilket det paabødes, at det hele Fattigvæsen i København skulde henlægges under een Styrelse. Denne Lov var i sig selv meget mild; den vedkendte sig det humane Princip „at antage sig alle Trængende, som ikke har og ikke kan skaffe sig nød­ tørftig Underholdning11; men Udførelsen af Loven stod næppe i Samklang med dens smukke Ord. Ved Siden af tre lønnede Fattigdirektører stod en Mængde Fattigforstan­ dere, udvalgte blandt Byens Borgere, der vederlagsfrit maatte paatage sig Hvervet som Undersøgere og Uddelere af Fattigunderstøttelserne samt af de Gaver, som frivilligt indkom fra Velgørere til Uddeling. Deres Arbejde maatte nødvendigvis blive meget mangelfuldt. Heldigvis svigtede de mere velstillede af Befolkningen ikke deres fattige Medborgere. Den Redebonhed til at yde Hjælp, naar og hvor der trænges, som Københavns Borgere med Rette prises for, stod ogsaa denne Gang sin Prøve, og det til Trods for, at den i rigelig Grad blev paakaldt baade

Fattig­ væsenet.

Privat Velgørenhed