591174207

Disse Slaver indgød den opvoksende Ungdom den største Medlidenhed og Sympati, og Sympatien var forøvrigt gjensidig. Blandt Drengene fandt Sla­ verne en god Afsætning af de Smaagjenstande, som de i deres Fritid havde havde udskaaret af Træ eller Ben og prydet med farvede Fjer; men de fandt mere endnu: forstaaende Venner, som i dem snarere saa Ulykkelige end Forbrydere, skønt Dragten og Fod­ bøjlen tydeligt stemplede dem som saadanne. Men de grønne Jægere paa Kirkepladsen interesserede dog mest. Man levede i 50erne endnu stærkt i de friske Minder fra 3aars Krigen; Hæren var elsket og beundret af Folket, og i hver enkelt Sol­ dat, men særlig i den raske Jæger, saa- man eri Personifikation af den danske Landsoldat. Gang efter Gang fulgte Drengene den blanke Ladestoks svingende Bevægelse i Luften og lyttede til den skingre Klang, naar den blev sat an mod Riflens Tap. Man beundrede Samtidigheden i Ladnings- grebene og i Bajonettens Paasætning og Aftagning og gik hjem i stærk Begejstring. Man vilde være Jæger — Helt — Løjtnant! Og det sidste blev mange af os. Og naar saa Jægerhornets Toner klang fra Flagbastionen; og vidt ud over Sundet, samledes

— 19 -

Made with FlippingBook - Online catalogs