591174207

hyggelige Grævlingefamilier holdt til i Ingeniørgla- cis’et. Og en Rigdom af Fisk fandtes der dengang i Gravene. Timevis fulgte Ens Øje Lystfiskerens Flaad og dets smaa, hoppende Bevægelser i Vand­ fladen, og man var helt aandeløs af Spænding, naar der kom „Bid“, og Flaadet med smaa, sitrende Be­ vægelser blev draget i skraa Retning nedefter. Inde mellem Rørene vrimlede der med graadige, plettede Gedder, smukke, sortgyldne Sudere, stribede Aborrer, fede, skællede Brasener, smalryggede Flirer og sølv­ skinnende Skaller og Rudskaller, og i Mudderet bug­ tede der sig slimede, brungule Aal. Man beundrede Fiskerens Kunst, naar han, efter mange indledende Bevægelser, omsider halede en vældig Gedde iland, eller naar han, efter en halv Times Duel med en træsk Aal, der havde gjort alt for at suge Ormen af Krogen, endelig fik den trukket i Land. Mangen skjøn Sommereftermiddag vandrede man dengang med sin Moder, der medførte pakket Smørrebrødskurv, hen til en af Smedenes smaa Hytter, hvor man fik kogt Vand, og man blev saa siddende paa Bryst­ værnskronen og saa ud over Byen og Grønningen, til Solen gik ned. Endnu mere interesserede dog Kastellet med dets graa- og brunjakkede Slaver og grønne Jægere.

- 18 -

Made with FlippingBook - Online catalogs