591173456

foregaaet, kunde Svenden ikke være Medlem af et ærligt Lav. At gaa paa Horekro var en Forseelse, der straffe­ des med Bøder eller Udelukkelse — hvis Tilfældet da var saadant, at Lavet ikke godt kunde lukke Øjnene der­ for. Det var i det hele taget Brødrenes Pligt at optræde værdigt udadtil. Paa offentlige Steder skulde de møde sømmelig paaklædt og maatte navnlig ikke vise sig bar­ benet paa Gaden. Hvor ilde det kunde gaa en Haand- værker, der ikke opfyldte dette sidste Bud, har Wessel fortalt i Kærlighed uden Strømper. Ved enkelte Lejlig­ heder mødte Fagets Svende særlig uniformerede, især ved Begravelser og Skiltes Flytning. Kaarde ved Siden var i flere Fag en Del af Uniformen. — Overfor hinanden skulde de iagttage de foreskrevne Ceremonier og yde hinanden Støtte under Sygdom og Arbejdsløshed. Den nyankomne skulde de søge at skaffe Arbejde. For at op­ fylde denne Forskrift foregik den saakaldte Omskikning, der bestod i, at Altgesellen førte den fremmede rundt til Byens Mestre og tilbød dem hans Arbejde. Først skulde Oldermanden (Olderluden) spørges, derefter de øvrige Mestre efter deres Alder i Embedet. Svenden var pligtig at tage Arbejde hos den, der først tilbød ham saadant eller maatte vandre af By. Foruden de allerede nævnte Pligter var der i Statutterne ofte fastsat en Række Plig­ ter overfor Mestrene — især hvor Statutterne var givet af Mestrene eller Byøvrigheden. Han skal vise Husbon­ den Respekt og Lydighed — er paa den anden Side ikke dennes Revselsesret undergivet som Børn og Tyende og kan gøre Fordring paa høflig Tiltale —; naar han for­ lader Tjenesten, skal han tage en »fin« Afsked og ikke en Afsked »som Kattens fra Dueslaget«. I Almindelig­ hed bør han forlade Tjenesten en Søndag, han bør da være ordentlig paaklædt, takke for god Behandling og rigtig Betaling og frembære gode Ønsker. Først da er han rede til Vandring (wanderfertig).------ Før man kunde blive optaget i Lavet som Svend,