591173456

den vaagede over Lavsartiklernes og Skikkenes Over­ holdelse, repræsenterede Svendenes Interesser overfor Mestrene og drog Omsorg for Hjælp til syge og træng­ ende. I Stridigheder mellem Svendene fungerede han som Voldgiftsmand, og hvis nogen gik til Byøvrigheden, før han havde forsøgt at komme til sin Ret ved at ind­ anke Sagen for Lavets Domstol, gjorde han vedkom­ mendes Forbliven i Lavet afhængig af strenge Bøders Erlæggelse*)- Undertiden var Svendeorganisationerne saa stærke, at de ikke nøjedes med at indrage deres egne under Lavsjurisdiktionen, men ogsaa i Tvistigheder mel­ lem Mestrene og Svendene forlangte, at de førstnævnte skulde, bøje sig for Lavets Afgørelse. Yngstesvenden havde under Sammenkomsterne sin Plads bag Ældste- svendens Stol, ved Døren eller den nederste Bordende. Hans Stilling var ikke altid lige behagelig, men til Gen­ gæld belønnedes han gerne med 01, Voks (tidligere ofte anvendt som Værdimaaler) eller Penge. — Skønt der som anført indenfor Lavene var en Række Funktionærer, der betegnedes med særlige Navne, følte i Virkeligheden alle Medlemmerne sig til en vis Grad særlig stillede indenfor Borgrenes Samfund, hvorfor ogsaa Haandværket beteg­ nedes som et Embede. Naar man vil forstaa denne Standsfølelse, maa det erindres, at der krævedes ikke blot faglige, men ogsaa visse almindelige moralske Kvali­ fikationer for et Medlem af Lavet. Først og fremmest skulde vedkommende være ægtefødt. Mod denne For­ dom blev der ofte rejst Indsigelser fra Regeringsmyndig­ hedernes Side, men det var først ind i det nittende Aar- hundrede, at det effektivt lykkedes at ramme den ned. Det var ogsaa mod en Svends Embede at gifte sig med en besovet Kvinde, opdagedes det, at noget sligt var *) 1549 blev det her i Landet fastsat, at Stridigheder mellem Lavs- medlemmer skulde afgøres ved de almindelige Domsmyndig­ heder, men dette Paabud blev hverken respekteret af Mestre eller Svende.