591173456

og Svende i Forening, undertiden ogsaa som fastsat for Svendene af Byøvrigheden i Forbindelse med Mestrene, sjældnere som vedtaget af Svendene paa egen Haand. Forholdet har sikkert været det, at Statutterne — lige­ som Mestergildernes — til at begynde med nærmest har været af privatretlig Natur, men senere har faaet en vis Karakter af offentlig Ret, derved at de er blevet stad­ fæstet af Landets eller Byens Øvrighed. Hvad der særlig karakteriserede Svendegilderne var disses internationale Karakter, der var en Følge af, at Svendene var nødsaget til at vandre fra By til By og Land til Land for at søge Arbejde. Et Fags Svende dannede til en vis Grad ét Samfund overalt, hvor Haand- værkerskikke blev iagttaget — og det vil henimod den nyere Tid praktisk sige i hele det civiliserede Europa. Et Samfund med særlige Anordninger og Sædvaner, en Frimurerorganisation, hvor Kendskaben til visse Tegn og Formularer sikrede sin Mand Støtte og Kammeratskab hos de stedlige Medlemmer af Ordenen. — Haandværk- ernes Vandringer har haft en overordentlig Betydning i hine Tider, da Samkvemmet mellem Europas Riger ellers var stærkt begrænset; de er i Virkeligheden ikke mindre bemærkelsesværdige end noget tidligere de unge Adels­ sønners Valfarter til den berømte Højskole i Paris (Sor- bonne). Naar de vældige aandelige Kræfter, som i Refor­ mationstiden bryder løs, i saa høj Grad er Udtryk for netop Haandværkerstandens Selvbevidsthed og vaagne Intelli­ gens, skyldtes dette, at Haandværkeren i en Tid, hvor Teo­ logi var Indbegrebet af al Videnskab og Videnskab en Ordenes Kunst, ved Rejser rundt om i Europa havde faaet sin Fantasi forlænget og forstærket og vænnet sig til paa egen Haand at forme sine Tanker. Her kan blot mindes om Mænd som Lians Sachs og herhjemmefra den ulykke­ lige Ambrosius Bogbinder. — Haandværkersammenslutningernes første Formaal var vel at tjene de faglige Interesser, men dette Formaal

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker