591173391

Den gamle Ladega rd.

A f A . C. 0 S T . T

D ot var i 17(58, at Kobenhavns Kominune kobtc Ladegaarden. Dettc Navn skriver sig fra Begyndelscn af det syttende Aarlnindrede, da Chr. IV af »Vartov« kol)te St. Jargons Gaard og Mark for paa denne at indrctte en Avlsgaa til Kobenhavns Slot. Gaarden blev stillct under Slotsfogdens Tilsyn og Kronens Bonder i Kobcn­ havns Lebn drev denne, der havde et nieget betydeligt Jordtilliggende, idet Solbjcrg By indlagdes under den saaledes, at omtrent hele det nuvserendc Frede- riksbcrg horte under Gaarden. —

Den forste Bygning, en macgtig Lade eller Staid, derskal have kunnct rummc 500 Stykkcr Kvaeg, er formentlig opfort 1621 eller deromkring; den ombkeste imidlertid 1628 og 2 Aar senere opfortes en tre Etages Hovedbygning, der var omgiven af Volde og Grave, af hvilke der endnu lindes Spor. Gravene havde Aflob til den senere saa bekendte Roscnaa, der havde sit Udlob i Kalvebodstrand, og som endnu synlig prsesentcrcr sig som den lille Dam i Ladcgaardens Have tad ved Jernbanelinicn. — l o f e t

Under Bclejringcn 1058 -50 afbramdlc denne Bygning. Dot gik imidlertid skaevt mod Jordbruget. Uagtet Christian IV selv pcrsonlig skal have haft 0je med Driften og gaaet svsert i Detainer, betalte Gaarden sig ikkc, 1045 blev den bortforpagtet, og Kongens Efterfolger Frederik III overlod i 1051 Ejendommen til 20 Ilollamdere Ira Amager. l)e skulde svare nogle Natural- ydelser til Hofholdningen og forpligtedes til at bygge en By paa 20 Gaarde til hvis Opforelse de lik Lov at nedbryde de mindre Bygninger paa Ladegaarden. »Ny Holhenderby« blev ogsaa bygget, men Landgildet kunde de ikke svare, og denned var Holhendernes Rollc udspillet for Ladegaardens Vedkoinmcndc. I Januar 1053 indrettedes Ilovedbygningcn til Bolig for 50 fordrevne boh- iniske Khedeinagere med Familie og Svende, men disse Folk llyttedc aldrig ind. Stadig ned ad Bakke gik det med Ladegaarden, i 1711 blev den, der i Mel- lemtiden var blcven indrettet til Krigshospital, overladt Sundhedskommissioncn for at benyltes som Pestlazarcth. —

Et Minde om denne Tid lindes endnu, idel Anstaltens Blegeplads den Dag i Dag kaldes den »gl. Kirkegaard« og ved en Kloakudgravning for nogle Aar siden slodte Arbcjdcrnc paa mange Kranier og Skelctdele. El’ter tre Maaneders Forlob blev Gaarden tilbagegivet til Krigsbestyrelsen og fra nu af bed den »Krigshospi- talets Ladegaarda, og blev benyttet som Fattighus, Sygehus og Stralfeanstalt for MiliUeretaten. Under den store Ildebrand i 1728 blev Ladegaarden for forste Gang benyttet som et Tilllugtssted for Husvilde, idet de Brandlidte fra Brondstnedcs Sjaelcbodcr en Tid lang anbragtes i Ladegaardens Bygninger. Eller et mislykket Forsog paa at omdanne Ladegaarden til et Hjcm for faderlose Soldaterborn solglcs den i 1708 til Kobenbavns Kommune for 22,100 Bigs- dalcr Kurant. Udc ved Kalvebodstrand laa den Gang Kominuncns Ejendom »Pesthuset« omtrcnt paa del Sled, livor senere »Belvcdere« laa. Del var Opholdssted for Afsindige og uhelbredelige Sygc, og disse Stabler llyttcdes nu til Ladegaarden, der samtidig omdobtes til »St. Hans Hospitals Byg*

ningerne vare efterhaanden blevne svtert forfaldne, navnlig Bombardementet 1

Vordrofsvej. I 1861 opfortes den nyc Floj mod Aaboulevarden og saaledes vedblev man at lappe hist og her, bvor Trangen var storst, indtil man begyndte med at talc om Nyopforelse paa den gamlc Grurid eller Flytning. Med 1881 tog Sporgs- maalet Fart, Stemningen var for en Flytning, og efter at St. Johannes Sliftelsen var fserdigbygget i 1884, begyndte Arbejdernc til Ladegaardens Flytning og del vedtoges, at Afloseren skulde ligge i Norre Alle. — Ja! Bygningerne blev opforte og Alt var omtrent ordnet til Overtlytning i Lobel af 1891. Saa dode Borgmesteren for Magistratens 3. Abiding i Januar 1891, og denned taldt liele Planen om cn Flytning til Norre Alle til Jorden. Nogle faa Maaneder senere tremkom Forslag om at benytte Anstalten i Norre Alle til en Lemmestiftelse, som skulde buse Beboerne fra Aim. Hospital i Amalie- gade, og om forelobig at lade »Ladegaardcn« blive, bvor den var! Forslaget vedtoges og Ladegaardens Flytning var atter udskudt i en uvis Fremtid! — Det var dog indlysende for Alle, at Forholdene paa den gamle Ladegaard, bvor der af Hensyn til den forestaaende Flytning kun var foretaget de aller- nodvendigste Reparationer af Bygningerne, vare saa elendige, at der maatte ofres nogel paa Vedligeboldelse og Nybygning, hvis Anstalten vedblivende skulde gore

f)

Tjeneste. Ganske saerlig elendige vare Forholdene i Kokkenet, hvor der til at bespise en Menneskemsengde, der foruden Funktionserer belob sig til 1000 -1100 Fersoner i Aarene 1866 til 1871, og soni endda i 1881 gik op til 1114, lain fandtes 8 Jernkedler og 1 Komfur. l)et var ganske vist tciinnelig store Ivedler, dog intet iniod, livad. Nutiden bruger; men skafle Mad lil alle dissc Mennesker kunde de ikkc, og Folgen heraf var, at en Del af Folkene bleve henviste til at kobe den Forplejning, der ikke kunde leveres in natura, i Anstaltens Marketenderi ved Hjjelp af Pengetegn, soni uddeltes liver Morgen. — Dcnne Ordning skabte en ganske ejendommelig Trafik, idet Finansgenierne soni Ladegaarden naturligvis efter fattig Evne ogsaa ejer, efter emit Udbetaling opkobte Tegnenc mod gangbar Mont, og solgte saa senere disse efter Dagens Kurs lil de Lelsindige, der om Sondagen manglede Tegn til at kunne kobe Middagsmad eiler Skraa, Ost og Smor, naar Salg af disse Ting fandt Sled om Aftenen. Tegnenc, der repriesenteredc et Belob af 2 Ore,'vare forst lirkantede Blikstykker senere vare de

Kobbermonter af Storrelse soni en Toore og de gik da ogsaa soni gaengs Bctalings- middel bos alle Nabolagets Viertslnisholdcre, bvorfor Tegnene omsider praegcdes i Zink med Ordet »Ladegaarden« i el Baand tviers over den ene Side. Del gjorde dog ingen Forandring i dcres Vaerdi soni Betalingsmiddel; Vaertshusholderne loge dcm glat Vick i den sikre Forvisning, at Folkene for ikkc at tabe Krediten, nok senere skulde indlose dem. — Lemmerne, som de Indlagte kaldtes, vare delte i to Afdelinger eiler Klasser. Forste Klasse omfattede enhver, der var l'orsorgelsesberettiget i Kobenbavn, liavde vx re t en vis Tid paa Anstalten og passet sin Gerning tilfredsstillende. Dennc Klasse file lain leveret Middagsmad paa Sognedagene og maatte altsaa af de 0 Tegn, som tildeltes dem liver Dag, spare saa mange af disse sammen, at de lierfor kunde kobe Middagsmaden paa Son- og Ilelligdagcne. Prisen for en Portion Middagsmad var 5 »Blik.« — Anden Klasse, bvorlil de Udenbys og gamle horte, vare for saa vidt lieldigerc stillet, som de fik Middagsmad liver Dag, og man liavde derfor ved de store Hoj- lidcr ol'te (let Siersyn, at Folkene i 1. Klasse umiddelbart for Ilelligdagcne lavede

on oiler andcn Dumhcd for soni Straf at blivc ncdsat i 2. Klass'1, hvorvcd do altsaa opnaaede at faa gratis Middagsmad i Ilolligdagono. Disso Forbold varc jo ikko rigtig hcldigo, men lor at kunno hidforo on Ord- ning til dot bedre maatte dor nodvcndigvis skaAcs ot andct Kokkenmateriel, og et saadant blev til Disposition, da Aim. Hosp. i 1893 tog Bygningorno i Norre Alio i Brng. — Dor indrettcdes mod dotte Materiel et mere tidssvarende Kokken i don Del af Bygningerne, der tidligere havde vieret bonyttet til Kokken og Vaskeri. Samtidig byggedes et nyt Vaskeri og et Kedclbus, og don 1. Oktobor 1893 betogner da ct Vendepunkt i Ladegaardens Historic, idol fra don Dag Forplcjningsforboldene traadte ind i et tidssvarende Spor samtidig med, at dor traadte live Reglemenler i Kraft for Anstaltens forskellige Afdolingcr, nomlig Arbejdsanstalten for Abend og for Kvinder, Tvangsarbojdsanstalten, ligelodcs med on adskilt Afdoling for bvort Kon, og Husvildcafdelingorne for Familicr og for cnkclte Mandsporsonor.

Efter at do nodvcndigslo Boparationor varc forotagno vod Gaardens Bygnin- gor, vare Forholdcnc blevne saa meget forbedrcde, at man mod nogcnlnndo Bo kunde lade Sagernc udvikle sig, indtil der var fnndet en Byggcplads, hvor don nye Tvangs- og Arbojdsanstalt kunde opfores. Jeg bruger med Vilje nu ikke Bo- mevnelsen Ladegaarden; thi dclle Navn bor absolut forsvinde, naar de gamlc Byg- ninger derude paa Aaboulevarden forlades. — Bemevnelsen Ladegaarslem bar gjort al for megen Skade, don bar sikkert ofte vieret on Klods om Benct paa en Stakkel, der i forbutlet og forkommen Til- stand cr bloven indlagt paa Anstalten, naar ban igen vilde arbejde sig from. Han, or mangen en Gang bleven afvist mod ct Hot henkastet »Ladegaardslcni«. Anstaltens Industrivirksombed bar i don lange Aarrtckkc udviklct sig lidt efter lidt. En viescnllig Del af Indtiegten bar Gadcfejningen bragt. Medens dot cr Brolicgningsviesenet oiler som dot nu licddor Voj og Kloakankegene, livem don Pligt paahviler, at varetage Gadcrs og Torves Bonsning, livor Fojopligten ikko paa- livilcr Private, bar Ladegaarden som Entropronor overtaget on Del af dette Ar­ bejde og blev Omraadet end stadig mindre, bar Indtiegten dog vieret on 30,000 Kr. aarlig. Til Gadefejning udtpgcs Mandskabet blandt de mest boviegolige Elomontor, men det skal dog vides, at der — idctniindste i de sidste 20 Aar — aldrig er ta-

gel Folk lil Gadefejning, som ikke selv onskede del. Naar der saaledes af og til har haevet sig Roster for at paatale det barbarisko i at udssette de stakkels Men- nesker for den Ydmygelse, at vise deres Elendighed paa offentlig Gade, saa er del en slet og ret Kronike, Men det er selvfolgclig absolut det rigtigste at holde de Indlagte saavidt mnligt borte fra alt Arbejde udenfor Anstaltens Grund, der kun giver deni Anledning lil at gore en Afstikker til en Braendevinskippe! Og det er jo Braendevinen, der afleverer Folk til Ladegaarden. Ileldigvis baade for de Indlagte og for Anstalten ophorer Gadefejervirksom- heden ved Omflytningen. Iovrigt omfatter Industrivirksomheden omtrent alle Fag. — Paa Anstalten er Vaerksteder for Snedkere, Smede, Blikkenslagere, Sadelmagerc, Malere og Bog- bindere saint Skraedere og Skomagere. Der laves Papirposer, Matteaesker og Maatter af Laedcr og Siv, der syes og strikkes, der sorteres Kryolit og pilles Tov- vaerk, og endelig lindes temmelig betydeligt Vaeveri og Dugmageri.

Udenfor Bygningernc beskaeftiges de Indlagte nied Markarbcjde, Breendesav- ning og Hugning, idet Anstalten leverer Optaendningsbraende lil Hospilalcrne, og fra den store Stenplads sielges aarlig et Par Hundrcde Kubiklavne Skaervcr og en Del Brosten. -- Det er saaledes en ikke ringe Virksomhcd Anstalten udfolder, og man kan regne, at naar den aarlig kosler ea. 210—240,000 Kroner, tjener Anstalten selv el Nettobelob af en 60,000 til 65,000 Kr. 1 Arbejder koster dgl. omtr. 91 0 re 1 Patient » » « 161 » 1 Tvangsfange » » 90 » Bruttcindtaegtcn ved Gadefejningcn er ea. 30.000, medens Vaeverierne leverer Yarcr, der i forarbcjdet Tilstand giver ea. 75,000 Kroner, af Brosten og Skaervcr sielges for ea. 20,000 og de forskellige Haandvaerk giver 17—18,000 Kroners Indtaegt. — En Del af Anstaltens industrielle Virksomhcd bestaar i at forsyne Opklaed- ningsdepotet med Varer, alle Slags Beklaedningsgenstande og Fodtoj, og en saerlig Del lieraf er Udstyr til Konlirmander. Den langt overvejende Del af de forfaerdi-

gede Varer afssettes til Komimmcn, clet cr rent forsvindende, hvad der udfores tor private. Lokalernc, hvori disse forskellige Virksomheder ere installerede, ere i hojeste Grad daarlige og brandl'arlige og de Maskiner, der anvendes og som alle drives med Haandkraft ere forreldede og opslidte. Det er dertor paa lioje Tid at liele Virksonihedcn lean konime i en mere tidssvarendc Gtenge, og det cr ogsaa Meningen, ;il baade Maskiner og Hevaegkraft vil blive fort frem paa den nye Anstalt efter Nutidens Krav! Man vil af foranstagende se, hvorledes »Ladcgaardcn« hark la re t sig under liojst forskellige Forhold i snarl 300 Aar, livor den lorst skalfede Foden til den tineste Portion og endte med at give Hush7 og Ophold til de fattigste i Samfundet.