591173057

/AALERFORENINGEN I KØBENHAVN

M;i]('rt'or<'iiin

FESTSKRIFT

I ANLEDNING AF

A A LERFOREN IN GENS 50 A ARS J U B I L Æ U A

UDARBEJDET VED

C.

LOLDRUP

KØBENHAVN UDGIVET AF MALERFORENINGEN MDCCCCXII

Trykt i I j UDV. PETERSEN & SØNS BOGTRYKKERI NØRREBROGADE 15

M alerforeningen i K øbenhavn fejrer den 1. Januar 1912 sil 50-Aars Jubilæum som Svge- og Begravelseskasse. Del er dog kun i denne Egenskab, at dette Jubilæum kan fejres; thi i Virkeligheden er denne Organisation betydelig ældre, idet den har sit Udspring fra den gamle »Svendelade« under Malerlavet. Dette Lav kan sikkert antages at være stiftet 1622, men Lavs-Artikler eller »Skraa« fra denne Tid eksisterer ikke mere, de ældste nu eksisterende Regler for Malerne ere betitlede: „Malernis Laugs-Articler, Hafnia die 29. Apfilis Anno 1684“. Før det 17. Aarhundredes Begyndelse har Fagets Udøvere rent haandværksmæssigt set sikkert været saa ringe i Antal, at de næppe har kunnet opretholde el selv­ stændigt Lav, men har maattet søge Sammenslutning med andre Fag; i liere af Tysklands større Byer stod Malerne den Gang sammen i Lav med Sadelmagere, Forgyldere etc.; i København var en Tid Malere og Giarmestre forenede i ét Lav. Forholdene var meget patriarkalske; Svenden havde Kost og »Logement« hos Mesteren, var tillige en Slags IIiis- tugt undergiven — skulde saaledes være i Seng om Sommeren

Kl. 10 og om Vinteren Kl. 9 — og Lønnen fastsættes uge-, maaneds- eller kvartalsvis, Dagløn vægrede Mestrene sig ved at gaa ind paa lige indtil Slutningen af det attende Aarhundrede. Gifte Svende var en ren Undtagelse, Stillingen som Svend var jo kun en Overgangsperiode, Svenden blev jo Mester efter visse Aars Forløb, naår lian aflagde Mesterprøven. Kan der end ankes over Lavene, særlig over Magtsyge og andre Util- børligheder, saa bør det dog erkendes, at den enkelte Lavsbroder nød store Fordele åf Lavet, særlig i Tilfælde af Sygdom og andre af Livets Tilskikkelser. Lavet var et Broder­ skab, den »zunftige« Svend mødte Hjælp og Støtte bos sine Lavsbrødre i Udlandet, en international Følelse var herskende indenfor Svendenes Rækker, her i Hovedstaden var endog den ene af Svendenes 2 Oldgeseller en Tysker. Kunde der end herske Stridigheder om Et eller Andet mellem Mestre og Svende — et var man dog altid enig om — naar Øvrighed eller Regering søgte at rejse Skranker overfor Lavene, hæmme eller indskrænke deres Virksomhed, da vare Mestre og Svende i det væsentligste enige. Det samme gjaldt Kampen mod »Fuskere« og »Bønhaser«, her følte man, at der var Fadles­ interesser. Store Lønkampe var ret ukendte, derimod opstod ofte Stridigheder, naar Mestrene forsøgte at komme Svendenes Frihedslyster til Livs, særlig i Retning af Spadseredage, »Blaa- mandage« el. lign. Efter alt at domme var Pauperisme almin- mindelig i Faget, det var sikkert kun yderst faa Mestre, der var velhavende; at drive Haandværket i det store var umuligt muler de snærende Baand, Lavsvæsenet paalagde Fagets Ud­ øvere; det ses tydeligt særlig mod Slutningen af det LS. Aar­ hundrede, at Lavsinstitutionen bar Dødsspiren i sig. Den franske Revolutions Idéer, særlig Proklamationen af Menneske­ rettighederne, bredte sig ud over Landene, og disse Idéer var uforenelige med hele Lavsvæsenet. Endnu i første Halvdel af

(let 19. Aarhundrede kæmpede Lavene for deres Eksistens, men forgæves, her i Danmark var man all fra 1728 begyndt at omgaa Lavstvangen, idet der udstedtes Bevilling som »Frimester«, og dette fortsattes i Tidernes Løb efter større Maalestok. Disse Frimestre behøvede ikke at være Medlem af Lavet, selv om dette vilde have optaget dem, ligesom de ikke skulde aflægge nogen Mesterprøve. Allerede herved var der skudt en Breche i Lavstvangen, og Bestræbelserne rettedes stadigt mod at indskrænke Lavenes Rettigheder og Omraade, og sluttelig bestemte Næringsloven af 29. December 1857, at al Lavstvang skulde være ophævet fra 1. Januar 1862. Hermed var alle Skranker faldne for en fri Udfoldelse af Næringslivet; men den »Guldalder«, som sikkert mange Frihedsvenner havde ventet sig, indfandt sig ikke. Den frie Konkurrence, som nu var i Højsædet, virkede ikke heldigt i alle Retninger, dens Udskejelser førte ofte til den vildeste Smudskonkurrence, og der skulde næsten lien- rinde en Menneskealder, før der gjordes noget Forsøg paa at dæmme op for den. Malerfaget var sunket dybt i det sidste Hundredaar, og det sank vedblivende, Fagets Mestre havde ikke Forstaaelsen af at vise, at nu da alt Privilegiumsvæsen var afskaffet, nu gjaldt det at vise, at Faget kunde klare sig selvstændig!. Lavet vedblev ganske vist at bestaa som en fri­ villig Organisation, men den manglede Tilslutning, og dets Be­ tydning i faglig Henseende blev kun ringe; Lavet maatte nær­ mest virke i human og filantropisk Retning. Den store nordiske Udstilling i 1888 gav lidt Fart i Lavenes Udvikling, og Maler- lavet søgte da ogsaa at følge med. Dets Bestræbelser kronedes med Held, og Malerlavet har i de sidste 20 Aar opnaaet at indtage en smuk og hæderlig Stilling blandt Mesterorganisalio- nerne, en Stilling, der har bidraget meget til at højne Faget og fremme dets Interesser. Det var dog ikke Mestrene alene,

der ved Lavstvangens Ophævelse forsømte at tage Hensyn til de strengt faglige Interesser; ogsaa Svendene gjorde sig skyldige i samme Fejl, og der skulde gaa en længere Aarrække, for Svendene fik Øjnene op for, al kun ved al slutte sig sammen i en Fagforening vilde det kunne lykkes at forbedre deres Kaar og hæve Fagets Anseelse udadtil. Til all Held svigtede Malerne dog ikke helt de humane og filantropiske Ideer, som i Tidens Løb var opstaaede i Faget. Allerede 1854 stiftede Malersvendene indenfor Lavet »Malernes Understøttelsesfond«, der havde det Fonnaal at tilvejebringe en Stiftelse til Fribolig for gamle, trængende Malersvende og deres Enker, samt uddele Pengehjælp 2 Gange aarlig. Dette Fond fortsatte efter 1862 sin Virksomhed; det maatte gennem- gaa mange økonomiske Besværligheder i de Tilbagegangsaar, der fulgte umiddelbart efter Lavets Ophævelse, men det lyk­ kedes dog Fondet at erhverve sig Ejendommen, Slotsgade 38, der nu er gældfri. Fondet ejer desuden en anselig Legatformue og har i Aarenes Løb virket til overordentlig Gavn og Nytte for de Trængende i vort Fag. (De, der ønsker nærmere at gøre sig bekendt med Fondet og dets Virksomhed, henviser vi lil det i 1904 af Victor Hansen udgivne Skrift: »Fondet og dets Virksomhed i de forløbne halvhundrede Aar«.) Et direkte Skud af Lavsstammen er vor Forening: »Maler- lbreningen«, der nu i et halvt Hundrede Aar har virket som Syge- og Begravelseskasse, idet denne er udgaaet direkte fra den gamle »Svendelade« under Lavet. I dens Besiddelse lindes endnu interessante Genstande fra Lavstiden, t. Eks.: Faner, Velkomsten, Skafierstokke etc., og de gamle Traditioner er saaledes bevarede. Vi har derfor ment det rigtigst, under en Skildring af »Malerforeningen«s Historie, at bringe en kort Ind­ ledning om dens Ophav: Malerlavet. Nogen udførlig Skildring

af Lavets Historie har vi ikke lier ment det formaalstjenligt at komme ind paa; de, der interesserer sig for al kende Maler­ lavets Historie, vil vi henvise til den af Industriforeningens Sekretær, R. Berg, i 1902 udgivne Bog: »Malerlavet 1022—1902«, der giver en udførlig og fortrinlig Skildring af Malerlavets Hi­ storie igennem næsten 000 Aar. Her skal vi kun søge al give en Skildring af Malerforeningens Virksomhed i de forløbne 50 Aar. Denne Virksomhed er foregaaet under trykkende Forhold, særlig i den første Halvdel af Foreningens Levetid. Forstaaelsen af at værne sig og sine Nærmeste mod Følgerne af Sygdom og Død har været meget mangelfuld hos Fagets Udøvere, og som Følge deraf har Tilslutningen været ringe. Foreningen har ofte haft store Vanskeligheder ved at opfylde sine For­ pligtelser; man vil af Forhandlingsprotokollen se, hvilket uhyre Arbejde og hvilke Besværligheder de ledende Mænd har haft med at holde Skuden paa ret Køl. I Aarene fra 1884 til 1890 begyndte det saa smaat at lysne, og senere har Fremgangen været ret jævn, saaledes at Malernes Sygekasse nu indtager en anset og betryggende Stilling blandt de andre faglige Syge­ kasser. For et Kontingent af samme Størrelse som i andre Kasser ydes der nu ved Sygdom og Dødsfald den samme Hjælp, som de bedste og største Sygekasser er i Stand til al yde. En human og forstaaende Aand har stadig gjort sig.gæl­ dende hos Ledelsen i Tidens Løb; man har stadigt bestræbt sig for at yde Medlemmerne saa megen Hjælp som mulig, under Hensyn til Foreningens Love og Sygekasseloven, og denne Aand vil sikkert ogsaa i Fremtiden blive den herskende i Malerforeningen. Det maa kun beklages, at Medlemsantallet endnu langtfra er saa stort, som del efter Fagets Størrelse burde være; men Bestyrelsen nærer det Ilaab, at Medlemmerne ved ihærdig daglig Agitation blandt Fagfæller vil søge at skaffe

vor gamle Forening et saa stort Medlemstal, som den kan have gyldigt Krav paa. I det 1laal) lykønsker vi Foreningen til dens 50-aarige Fødselsdag og ønsker den al Held og Fremgang i Fremtiden, saaledes at dens Virksomhed maa blive god og frugtbringende for vort Fags Udøvere og deres Familier. København, i December 1911.

Fra Foreningens Dannelse til Aaret 1884.

Vi F reder i k den S yvende , af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Qothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Ol­ denborg. Gjøre Vitterligt: ø l t eftersom fo r Øs allerunderdanigst er dfeven ansog t og Segjæ rt Tfor Ø lfferlo jeste 'konfirmation p a a e t derved in originati Heftede Tdedtægter fo r en Øorening som under Ø favn a f ,,0 /(a terfo reningen i Øljoden l avn agtes danne t a f ø v en d ene i Ø lla ferlauget i flo r Ø lesiden fss ta d 0 0 o- 6 enhavn, saa vifte v i Ø lffern aad igsf ta v e fo r lem e fdte Affedtægter udi a f fe deres Ørd, fd fausufer og Øundter ccnfirmerede og stadfæ stede fo r e t 0 idsrum a f / Ølar f r a den Iste ja n u a r 1862 a t regne, dog saa fedes, a t den nuværende øvende fades Ø felotdning, som fo fg e lægternes § 2 overgaar t i t den nye Øorening, id te maa

angribes uden ef/er derli( erhverv e l fa m ty d d e f r a S t a - g isfra len i dem eldie G]for ddtesidenlsstad. — fo rb yd en d e M ffe og S'nbver im od del, som fo re - sdrevef staar, S fin d e r a f gjore. S iv e t i ddor Sftongefige StesidentssfadfJdfødendavn, den £3 . fa n u ar 7862. din der *Tfort J fcnge fige f e g i

S fle r S ta n s SJfcngetige S ila jestæ ts afternaadigste S le fa fing . Ø ila Xelnn £yng6 'ye.

fo n firm a t;on p a a fe d tæ g te r fo r S it al?rforen ing en i Jljobenbavn .

VEDTÆGTER for /Aalerforeningen i Kjøbenhavn.

§ i. Foreningens Formaal er at yde Medlemmerne i Sygdomstilfælde fri Cour og Pleje samt anden Understøttelse og i Tilfælde af Dødsfald Bidrag til Begravelsesomkostningerne. § 2. De til dette Formaals Opfyldelse fornødne Midler tilvejebringes paa følgende Maade: a) Medlemsbidrag indbetales ved hver Maaneds Slutning. Dets Størrelse be­ stemmes af Generalforsamlingen, men fastsættes, indtil anden Bestemmelse af Generalforsamlingen tages, herved til 10 Sk. ugentlig for April og Juli Qvartaler og til 8 Sk. ugentlig for Januar og October Qvartaler. b) Den 11. Januar 1862 overtager Foreningen den hidtil værende Maler­ svendelades Beholdning, Restancer og anden Formue, imod ligeledes at overtage til Udredelse ethvert Krav, der lovligen kan gjøres paa bemeldte Lade. c) Den Beholdning, der modtages fra Svendeladen, saavelsom det Beløb, hvor­ med senere de aarlige Indtægter maatte overstige Udgifterne, frugtbargjøres ved Indkjøb af gode offentlige Effekter til Indtægt for Foreningen. Hvad der saaledes er frugtbargjort betragtes som et Reservefond. § 3- Som Medlemmer af Foreningen kunne indtræde: a) alle Malersvende, der opholde sig her i Staden den 1ste Januar 1862. b) Enhver, der i Overensstemmelse med Forskrifterne i Lov 29de December 1857, § 27 har aflagt Duelighedsprøve i Malerprofessionen og staar i Ar­ bejde her i Staden. c) Enhver, der ved Lærebrev eller andet gyldigt Bevis godtgjør at have lært Malerprofessionen og staar i Arbejde her i Staden. Dog maa Enhver for at kunne optages være under 40 Aar gammel og efter Undersøgelse af Foreningens Læge producere dennes Attest for, at han ej lider af nogen Sygdom, som hindrer hans Optagelse.

§ 4. Ved Indtrædelse i Foreningen erlægges et Indskud ligt med Middel­ størrelsen mellem Bidraget for et Vinterqvartal og et Sommerqvartal. Herfra fritages dog Enhver, der har været Interessent i den nuvæi-ende Svendelade, saafremt han indtræder i Foreningen inden 1ste Juli 18(12, lige­ som heller ikke den i Slutningen af forrige § optagne Bestemmelse finder Anvendelse paa en saadan Interessent. § De, der staa til Restance med Bidrag til den nuværende Svendelade, kunne ei optages i Foreningen, forinden denne Restance er betalt, dog at de fritages for, hvad den maatte overstige Medlemsbidraget for et Vinterqvartal og et Sommerqvartal. § 8. Enhver har ved Indtrædelse i Foreningen saavelsom senere ved Flytning at opgive sin Bopæl for Formanden, hos hvem han ogsaa skal melde sig ved Afreise herfra Staden, der ansees lige med Udtrædelse. § 7. Medlemmerne ere pligtige til ved afdøde Medlemmers Begravelse at møde efter Tour, naar de af Formanden tilsiges, dog blive de senest ind- traadte først at tilsige. § 8. Undlader Nogen at opfylde Forskrifterne i §§ 6 og 7, ifalder han en Mulkt til Foreningens Kasse af respektive 1 å 2 Rdlr., hvilke Mulkter i Gjen- tagelsestilfælde forhøjes hver Gang med 1 Rdlr. indtil et Maximum af 're­ spektive 5 og 10 Rdlr. § 9. Udtrædelse af Foreningen kan ske til enhver Tid imod Betaling af det til den begyndte Uges Udgang paaløbne Bidrag. § 1(J Den, der paadrager sig Restancer af Bidrag for et halvt Aar, udslettes som Medlem af Foreningen og taber Adgang til Understøttelse af samme: men han kan atter indtræde, naar han, foruden som nyt Medlem at under­ kaste sig Bestemmelserne i § Il og 4, betaler hele den paadragne Restance; dog opnaar han først Adgang til Understøttelse 4 Uger efter, at han paa denne Maade paany er bleven Medlem af Foreningen. Den, der engang har været Medlem af Foreningen kan dog, naar han paany ønsker at indtræde, i intet Tilfælde som Indskud efter § 4 alfordres Mere, end hvad Medlemsbidraget vilde have udgjort for den Tid, han har været udmeldt. § 11 . Overgang til en selvstændig Stilling udelukker ikke fra at vedblive at være Medlem af Foreningen.

§ 12. Den, der tiltales for nogen i den offentlige Mening vanærende For­ brydelse, viden at blive aldeles frifunden, udslættes som Medlem af Foreningen og kan ei optages i samme. § 13. Understøttelse i Sygdomstilfælde ydes deels ved den Syges Indlæggelse i et Hospital, deels ved Tilstaaelse af Forplejning i Hjemmet. § 14- Bliver et Medlem sygt, skal Anmeldelse herom ske til Formanden, der udfærdiger en Sygeseddel d: en Attest, hvori under Formandens Haand inde­ holder Opgivelse af den Syges Navn og Bopæl. Denne Seddel bringes af den Syge eller ved Dennes Foranstaltning til Foreningens Læge, som da er for­ pligtet til, efter anstillet Undersøgelse at erklære sig om den Syges Tilstand, samt paa Sygesedlen, som foreløbig forbliver hos Lægen, at gjøre en Be­ mærkning om dens Forevisning. Den Syge bestemmer herefter selv, om han vil indlægges paa et Hospital eller tages under Cour i sit Hjem. § 15* Ønsker den Syge sig indlagt i et Hospital, træffer Formanden de for­ nødne Foranstaltninger i saa Henseende, og Foreningen betaler herefter i 6 Maaneder fra Indlæggelsen Cour og Pleje for ham i Hospitalet, efter den Tids Forløb betales kun 8 Sk. daglig i Diæter i de følgende 6 Maaneder. § 16. Den, der som syg ei ønsker at indlægges i et Hospital, erholder af Foreningen i indtil 4 Uger i sit Hjem fri Lægehjælp og Medicin samt 2 Mark daglig. Efter den Tid erholder hah, hvis han fremdeles ei vil indlægges i Hospitalet, foruden Lægehjælp og Medicin 8 Sk. daglig i indtil 5 Maaneder. Understøttelse som hjemmeliggende Syg i 4 Uger kan kun erholdes en Gang i hvert Qvartal. § 17. For at lette Formandens Kontrol ved Syghjælpens Udbetaling, skal Foreningens Læge for hver Uge, han har tiiseet en hjemmeliggende Syg, gjøre Bemærkning herom paa den af Formanden udstedte Sygeseddel. Naar den Syge er helbredet, eller bliver indlagt i et Hospital, tilbageleveres Sygesedlen til Formanden. Enhver, der i Sygdomstilfædo har erholdt Understøttelse af Foreningen, er forpligtet til efter Helbredelsen at møde hos Formanden og meddele Øvittering for det samlede Beløb, han har erholdt udbetalt af Foreningens Kasse. § 18. For den Tid, hvori noget Medlem paa Grund af Sygdom nyder Under­ støttelse af Foreningen, er han fritagen for at yde Bidrag til samme.

Naar et Medlem afgaar ved Døden, besørges den Afdøde paa Foreningens Foranstaltning stedet til Jorden. Til Bestridelse af de dermed forbundne Om­ kostninger udredes af Foreningens Kasse en Sum af 30 Rdlr., der ogsaa efter Anmodning af den Afdødes nærmeste Paarørende kunne udbetales disse, saa at hermed al Forpligtelse for Foreningens Vedkommende ophører. § 20 . Den højeste Myndighed i Foreningens Anliggender har Generalfor­ samlingen. § 21 . Hvert Aar afholdes inden Januar Maaneds Udgang en ordinair General­ forsamling; men Bestyrelsen kan til enhver Tid, naar den finder det nødvendigt, indkalde en extraordinair Generalforsamling, ligesom en saadan skal afholdes, naar der fremkommer skriftlig Begjæring fra mindst en Tiendedeel af For­ eningens Medlemmer. Til enhver Generalforsamling indvarsles 14 Dage forud ved en Be- kendtgjørelse i Kjøbenhavns Adressecontoirs Efterretninger, der senere gjen- tages 2 Gange, med Opgivelse af de Sager, der ville komme under Forhandling, dog kan en extraordinair Generalforsamling ogsaa indkaldes med kortere Varsel, men en saaledes sammenkaldt Generalforsamling kan da ikke give, forandre eller ophæve nogen af Foreningens Love. § 22 . Paa den ordinaire Generalforsamling forelægger Bestyrelsen en Beretning om Foreningens Tilstand og Virksomhed i det sidst forløbne Aar, der regnes fra 1ste Januar til 31de December, det forløbne Aars reviderede Regnskab samt et Overslag over det kommende Aars Udgift og Indtægt. Endvidere foretages Valg af Bestyrelse. Samtidig indsendes til Kjøbenhavns Magistrat et Uddrag af det revi­ derede Aarsregnskab. § y3- Ethvert Medlem kan forlange et af ham fremsat Forslag gjort til Gjen- stand for Behandling og Afstemning paa en Generalforsamling, naar herom skeer Anmeldelse til Formanden mindst 8 Dage forud for Generalforsamlingens Afholdelse. § 24. ' Foreningens Bestyrelse dannes af 14 Repræsentanter, som hvert Aar af deres Midte vælge en Formand og en Viceformand, der dog hver maa have over Halvdelen af de afgivne Stemmer. § 25. Repræsentanterne vælges af den ordinaire Generalforsamling med simpel Stemmeflerhed ved skriftlig Afstemning. Ethvert Medlem skal personlig afgive sin Stemme. Repræsentanternes Functionstid er 2 Aar.

Endvidere vælges efter samme Regler paa 2 Aar (5 Suppleanter, som i Repræsentanternes Forfald tage Sæde i Bestyrelsen, samt to Revisorer. Af de herefter i Januar 1882 valgte 14 Repræsentanter og 2 Revisorer fratræder dog efter Lodtrækning respective 7 og 1 efter 1 Aars Forløb. § 26. Formanden, der tillige er Kasserer og Regnskabsfører, leder For­ handlingerne saavel i Bestyrelsesmøder som paa Generalforsamlingen, lader disses Resultat tilføre Foreningens Forhandlingsprotocol og lader ved hvert Mødes Slutning det Tilføiede oplæse. Forhandlingsprotocollen skal desuden ved hvert Mødes Begyndelse og Slutning være tilgængelig for Foreningens Medlemmer, og paa hver ordinair Generalforsamling skal alt oplæses, hvad der siden forrige ordinaire General­ forsamling er tilført. Formanden er bemyndiget til at underskrive i den samlede Bestyrelses Xavn og kan handle paa dennes Vegne, naar han finder det nødvendigt, men skal snarest muligt forebringe en af ham selv afgjort Sag i et Bestyrelsesmøde. Han oppebærer Foreningens Indtægter og effektuerer dens Udbetalinger. Inden hvert Aars 8de Januar forelægger han i et Bestyrelsesmøde et fuldstændigt Regnskab over Foreningens Indtægter og Udgifter i det for­ løbne Aar. Dette Regnskab tilstillcs derefter straks Revisorerne, som have at revidere det inden 8 Dage, hvorefter det. med Formandens Besvarelse og Revisorernes Yedtegnelser forelægges Generalforsamlingen. Et Uddrag af Regnskabet offentliggjøres efter Generalforsamlingens Af­ holdelse i Kjøbenhavns Adressecontoirs Efterretninger eller en anden udbredt offentlig Tidende. Formanden lønnes procentvis som nærmere bestemmes af Generalfor­ samlingen. g T i Viceformanden indtræder i Formandens Forfald i dennes Forretninger. Han har desuden ved forefaldne Lejligheder, naar Formanden anser det for­ nødent og Forretningernes Mængde gjør Krav derpaa, at bistaa Formanden, navnlig ved Førelsen af Protokoller og Sygelister, Indkassering af Bidragene, Møder ved Sygebesøg og Ligfølge m. m Viceformanden lønnes ligeledes procentvis efter Generalforsamlingens nærmere Bestemmelser. 0 >o § 28. Den samlede Bestyrelse holder efter Formandens nærmere Bestemmelse idetmindste et Møde hver Maaned. Den skal af Formanden sammenkaldes, naar herom fremsættes Begjæring af 5 Repræsentanter. Til Bestyrelsesmøderne lader Formanden Repræsentanterne skriftlig tilsige med mindst 3 Dages Varsel. Er nogen forhindret fra at møde, er han­ pligtig at anmælde Forfald saa betids, at en Suppleant kan tilsiges i hans Sted. § a». Paa de maanedlige Bestyrelsesmøder gjør Formanden Rede for de af ham siden forrige Møde oppebaarne Indtægter.

Hvad der af Indtægterne skal benyttes til forestaaende Udgifters Ud­ redelse, nedlægges i en Kasse med 3 forskjellige Laase, hvortil Formanden, Viceformanden, og en af Repræsentanterne have hver sin Nøgle. § 30. Den samlede Bestyrelse afgjør i Reglen alle forekommende Sager, men kan i tvivlsomme Tilfælde indhente Generalforsamlingens Afgjørelse. § 31, Den samlede Bestyrelse antager Foreningens Læge, og bestemmer hans Løn. § 32. Under Formandens Ledelse bliver der af Bestyrelsen at udarbejde et Regulativ for Forretningsordenen i Foreningens indre Anliggender, hvilket Regulativ skal indføres i Foreningens Forhandlingsprotocol og oplæses paa hver ordinair Generalforsamling til Underretning for indtraadte ny Medlemmer. § 33. Alle ældre Bestemmelser og Vedtægter for det hidtilværende Maler­ svendeselskab, saasom om fast Krohold, saakaldet Gesclienck eller Rejse- understøttelse til tilrejsende Malersvende m. m., bortfalder selvfølgelig ved disse Vedtægters Ikrafttræden den 1ste Januar 18(52. § 34. Forandring af disse Love kan kun skee paa en særlig dertil indvarslet Generalforsamling, hvor idetmindste Halvdelen af Foreningens Medlemmer give Møde, og af disse atter to Trediedele stemme for Forandringen, hvorhos de vedtagne Forandringer blive at forelægge Indenrigsministeriet til Stadfæstelse. Møder paa en saadan indvarslet Generalforsamling et ringere Antal, ind- varsles en ny Generalforsamling, hvor de Mødende, uden Hensyn til Antallet, kunne tage Beslutning om de den første Generalforsamling forelagte Sager. En lignende Fremgangsmaade bliver at iagttage, naar der maatte blive Spørgsmaal om at ophæve Foreningen. KjøbeUhavn, i December 18(51. C. F. Stegemann. M. Chr. Dinesen. C. W. Hoffmann. G. L. Pedersen. L. R. Balchen. F. C. Meiling. T. Rostgaard. W. Deichmann. J. P. Olsen. C. F. Mincke. H. W. Fredslew. Gunderop. Repræsentantel*. Chr. Knudsen. F. E. Kiel. Oldgeseller,

Omstaaende er de grundlæggende Love for Malerfor­ eningen; de er selvfølgelig undergaaet betydelige Forandringer i de forløbne 50 Aar — heldigvis Forandringer til Gavn for Medlemmerne. Den 30. December 1801 afholdtes Generalforsamling, hvor Lønningerne sattes til 15 pCt., saaledes at Formanden erholder 10 pCt. og Viceformanden 5 pCt. af Indtægten. Endvidere fore­ toges Valg af Repræsentanter; valgte blev følgende: F. E. Kiel, G. F. Stegemann, C. Grib, C. Knudsen, L. C. Johansen, C. W. Malm, Balchen, Aagreen, Commistabile, II. F. Møller, C. F. Larsen, G. F. Schneider, .1. A. Christensen og F. Rostgaard. Der valgtes tillige 0 Suppleanter. Der afgaves 68 Stemmesedler. — Paa det konstituerende Bestyrelsesmøde den 3. Januar 1862 valgtes til Formand C. Knudsen og til Vice­ formand F. E. Kiel. Der affattedes følgende Fortegnelse over Værdigenstande, Røger og Effekter, til­ horende Malerforeningen i København, nemlig: L En jernbeslaget Pengekasse med Laas og tilhørende 3 Nøgler, deri: a. Et Sølvskildt, vog 68 Lod, med tilhørende Mahogni Kasse. b. En Sølvpokal, vog 66 Lod, med tilhørende Foutteral. c. En Sølvplade, vog 35 Lod. d. En større og 2 mindre Tinkruse. e. 2 Pengebøsser. 2. En Tavle med en stukken Ørn til Opslag. 3. 2 Stk. Falmer med tilhørende Qvaste. 4. Et sort Klædes Liigtæppe med ægte Sølvfrvndser, i tilhørende Kasse med Laas og Nøgle. 5. Diverse ældre og nyere Protokoller. Dette var den gamle Svendelades Ejendele, der nu over­ gik til den nye Forening. Tidens Tand og ugunstige økono-

lniske Forhold har herøvet os noget af denne Listes Indhold; men en Del er der dog tilbage, og Sølvløjet fra Lavstiden frem­ vises endnu med berettiget Stolthed paa Malerforeningens General forsamlinger. Aaret, som var begyndt med en Kassebeholdning af 53 Rdlr. 5 Mark, sluttede med en Indtægt af 317 Rdlr. 5 Mark 9 Sk., Udgiften androg 138 Rdlr. 3 Mark 8 Sk., Kassebehold­ ningen 179 Rdlr. 2 Mark 1 Sk. Paa Generalforsamlingen den 30. Januar 1803 genvalgtes 5 af de algaaende 7 Repræsentanter og nyvalgtes .1. G. Torn­ ved og II. P. Friberg. Bestyrelsen valgte dernæst til Formand C. Grib og til Viceformand G. F. Stegemann. Den kgl. Kon­ firmation af Lovene forlængedes med 4 Aar. Med Bistand af Haandværkernes Formandsforening ansøgte Sygekassen Køben­ havns Magistrat om Moderation for Indlæggelse paa Kommune­ hospitalet af Kassens Syge; efter nogle Forhandlinger lykkedes det at opnaa et tilfredsstillende Resultat. Paa et Bestyrelses­ møde drøftedes det Spørgsmaal, hvorvidt Sygeunderstøttelse kunde udredes til Medlemmer, der som Militære i paakom­ mende Sygdomstilfælde blev plejede for Krigsministeriets Reg­ ning. Del vedtoges dog at lade de Paagældende nyde den i Lovene hjemlede Understøttelse uden Hensyn til den frie Kur og Pleje, de nyder udenfor Foreningen. Aaret sluttede med en Kassebeholdning af 224 Rdlr. 2 Mark 14 Sk., deraf indestod i Sparekassen 210 Rdlr. Ved Generalforsamlingen den 20. Ja­ nuar 1864 fratraadte 8 Repræsentanter, hvoraf 5 genvalgtes, og nyvalgtes H. F. Bang, G. W. Wiener og A. Truelsen. Med­ lemstallet, der i 1862 var naael op til 200, var nu dalet til 110. Foreningens Læge havde hidtil været Professor, Overlæge C. Scliou, der tilforn i en lang Aarrække havde været Læge for Svendeladens Medlemmer. Denne Læge ønskede nu af Hensyn til sin store Praksis at fratræde og anbefalede i sit

Sted Reservelæge Reck. Bestyrelsen vedtog at slutte sig til delte Forslag, naar Hr. Schou under Hi'. Recks Fraværelse under Krigsforholdene vilde overlage dennes Pligter overfor Foreningens Medlemmer. Da Professoren erklærede sig villig hertil, ordnedes Sagen, og Dr. Reck overtog Pladsen som For­ eningens Læge. Bestyrelsen rettede en hjertelig Tak til Pro­ fessor Schou for den Iver og Nidkærhed, han havde udvist overfor Malerfagets Syge i den lange Aarrække siden 1847. Paa el Bestyrelsesmøde opkastedes det Spørgsmaal, hvor­ vidt et Medlem efter eget Ønske kan indlægges paa et andet Hospital end det, Foreningen i Almindelighed benytter for sine syge Medlemmer. Bestyrelsen besvarede dette bekræf­ tende, dog kun saaledes, at Foreningen ikke hæftede for Ud­ gifter udover den sædvanlige Betaling. Ved Aarets Udgang 1864 indestod i Sparekassen 200 Rdlr. Medlemstallet var 105. Paa Generalforsamlingen den 26. Januar 1865 genvalgtes af 7 afgaaende Repræsentanter de 5 og ny­ valgtes N. Andersen og J. P. Berg. I August 1864 var Medlem af Bestyrelsen (dir. Knudsen afgaaet ved Døden; den Afdøde havde udfoldet en stor Virksomhed ved Fagets Organisation, bl. a. beklædt Pladsen som Oldgesell og ogsaa taget Del i Ledelsen af Malerforeningen siden dennes Oprettelse. I over et Aar havde der verseret en Strid mellem For­ eningen og Københavns Magistrat angaaende Begravelseskon­ torets lakst for Ligbæring, som Foreningen fandt ansat for høj og for vilkaarlig overfor os. 1 Marts 1865 fandt denne Strid sin Afslutning ved, at Magistraten nedsatte Taksten saa­ ledes, at Foreningen kunde akceptere den. Aaret 1865 var et sandt Nedgangsaar; der var ingen Til­ gang af nye Medlemmer, og Sparekassebeholdningen sank efterhaanden ned til 40 Rdlr. Der blev af Bestyrelsen nedsal et Udvalg til at tage Sagen under Overvejelse og fremkomme

med Forslag, hvorved Kassens Slalns kunde forbedres. For at komme over den øjeblikkelige Forlegenhed modtoges et Til­ bud om et rentefrit Laan paa 25 Rdlr. fra et Medlem af Be­ styrelsen, C. F. Larsen, mod Pant i Sølvtøjet. Ved General­ forsamlingen den 26. Januar 1806 genvalgtes 6 af de afgaaende Repræsentanter og nyvalgtes J. L. Engmann og Poul Ras­ mussen. For at ophjælpe Status stillede Bestyrelsen Forslag om at forhøje Medlemsbidraget for 1ste Kvartal 1866 med 2 Mark, endvidere at der opkræves el Bidrag af 2 Mark ved hvert indtrædende Dødsfald, samt al der gives Bestyrelsen Bemyndigelse til al disponere over Foreningens Sølvtøj til Fordel for Kassen. Disse Forslag vedtoges. Medlemstallet var 98 ved Slutningen af Aaret 1865. Aaret 1866 begyndte ikke meget lovende; allerede i Fe­ bruar maatte Bestyrelsen afhænde 8 Tinkruse for at kunne klare Forpligtelserne. I Aarets Løb blev den Moderation, der var ydet Medlemmerne ved Indlæggelse paa Kommunehospi­ talet, af Magistraten udstrakt til ogsaa at gælde overfor Ind­ læggelse paa Set. Hans Hospital. Derimod kunde Bestyrelsen ikke tiltræde Magistratens Forslag vedrørende Hustruers og ukonfinnerede Børns Indlæggelse af Hensyn til de dermed forbundne Udgifter. Efter fornyet Henvendelse fra Magistraten vedtog Bestyrelsen at udtale, al den i pekuniær Henseende ingen Forpligtelser havde overfor Medlemmernes Hustruer og Børn, men den vilde dog indgaa paa Magistratens Forslag, indtil den ordinære Generalforsamling havde taget Stilling til Sagen. Generalforsamlingen den 25. Januar 1867 liltraadte For­ slaget; derpaa valgtes Bestyrelse, af de afgaaende Repræsen­ tanter genvalgtes 4 og nyvalgtes S. Jaeohsen og N. P. Nielsen. Medlemstallel var ved forrige Aars Afslutning 94. Bestyrelsen valgte paa Modet den 29. Januar 1867 til Viceformand J. L. Engmann. Den 23. Oktober afholdtes en ekstra Generalfor-

samling, hvor Bestyrelsens Forslag til Ændringer i Lovene forelagdes og vedtoges. Disse Ændringer gik væsentligst ud paa at fastsætte et Indskud paa 4 Mark ved Indmeldelse, et Ekstra- bidrag' af 2 Mark ved Dødstald samt at indskrænke Repræsen­ tanternes Antal til 9. Kassens Status var noget-bedre end del foregaaende Aar; der sluttedes med en Beholdning i Spare­ kassen paa 180 Rdlr.; derimod kunde Tilgangen ikke opveje Afgangen af Medlemmer, Tallet var ved Aarets Afslutning 93. Da Bestyrelsen ønskede at afvente Stadfæstelsen af de nye Love, udsattes Generalforsamlingen til 25. Marts 1808. Der valgtes nu hel ny Bestyrelse paa 9 Medlemmer, hvoraf de 8 var genvalgte, nyvalgt var C. Fr. Larsen. Bestyrelsen lod i Sommerens Løb nogle Plakater med Opfordring til Indmel­ delse i Foreningen ophænge paa Værkstederne samt hos Malerlavet og Malernes Sangforening, — noget Udbytte vandtes dog deraf, idet Medlemstallet steg fra 93 til 106. Ogsaa paa det økonomiske Omraade sporedes en Bedring; ved Aarets Slutning var Beholdningen i Sparekassen 310 Rdlr., saa det syntes, at Foreningen nu foreløbig var kommen over det dode Punkt. Aaret 1809 forløb jævnt roligt; der var noget mindre Sygelighed end sædvanlig, og Medlemstallet steg til 113. Be­ styrelsen vedtog, at Foreningen deltog med Fane ved Kron­ prinsens og Kronprinsessens Bryllupsindtog i Juli Maaned. — Aaret sluttede med en Sparekassebeholdning af 390 Rdlr. Paa Generalforsamlingen vedtoges det at forhøje Lægens Honorar fra 15V2 til 20 Rdlr. pr. Kvartal; ligeledes vedtoges det at forandre Bestyrelsens maanedlige Møder til et Møde hvert Kvartal. Af 5 afgaaende Bestyrelsesmedlemmer gen­ valgtes 3, nyvalgte blev A. Truelsen og C. F. Stegemann. I April skænkede Malersangforeningen 05 Rdlr. til Uddeling blandt trængende Medlemmer efter Bestyrelsens Skøn. Denne

smukke Gave blev vel anvendt, dels til Betaling for forlænget Kur og Pleje for en enkelt Patient og dels til Understøttelse i Hjemmet for tiere Trængende. Da Foreningen havde modtaget Tilbud fra et Medlem om al male en Fane gratis, besluttede Bestyrelsen at lade en Liste cirkulere blandt Medlemmerne, for ved frivillige Bidrag al anskaffe Silketøj og andet Tilbehør. — Ved Aarets Slutning indestod i Sparekassen 490 Rdlr. Medlemstallet var atter gaaet lidt nedad, til 102. Malerforeningen havde siden sin Oprettelse udelukkende virket som Syge- og Begravelseskasse; andre Forhold ved­ rørende Faget havde den ikke befattet sig med. Heri skete i 1871 en Forandring, idet en Kreds af Medlemmer rettede en Opfordring til Bestyrelsen om at virke hen til en Forhøjelse af saavel Dagløn som Akkordpriser, da de stigende Priser paa Livsfornødenhederne nødvendiggjorde en Forhøjelse. Man mente, at en gennemgaaende Forhøjelse af 16 pCl. vilde være passende og foreslog Bestyrelsen at sammenkalde Delegerede fra de forskellige Værksteder for nærmere at drøfte Sagen. Bestyrelsen vedtog at virke, hvad den formaaede i denne Ret­ ning, og besluttede at indvarsle til et Møde af Delegerede. Dog vilde man først drøfte Sagen paany i Bestyrelsen, og delle fandt Sted den 4. December. Her enedes Bestyrelsen om at stille det Forslag, at Daglønnen burde forhøjes til 8 Mark med Arbejdstid fra Kl. 6 Morgen til 6 Aften fra 31. Marts til 1. Oktober, i Marts og Oktober skulde Daglønnen være 7 Mark med Arbejdstid fra 7 Morgen til 6 Aften og i de øvrige Maaneder 5 Mark. For Akkordarbejde foresloges, at der betaltes efter Priskuranten af 1857 med nogle enkelte smaa Forandringer. — Dette Forslag blev Dagen efter tilstillet et Møde af Malere, og saa vidt det kan skønnes vedtaget. Be­ styrelsen vedtog derpaa den 9. December at indvarsle til et

Møde for alle Malere og forelægge Løntarifen samt søge ned­ sat et Udvalg til at forelægge Sagen for Mestrene; til dette Mode skulde Adgangen betales med 4 Sk. Paa dette Mode nedsattes et Udvalg paa 7 Medlemmer til at forhandle med Mestrene. Hvorvidt den foreslaaede Tarif gennemførtes i sin Helhed, er vi uvidende om; men den maa antages i Hoved­ sagen at have været gældende, indtil Prislisten af 1874 traadte i Kraft. Dette kan betragtes som det eneste Tilfælde, hvor Malerforeningen har maattet tage Affære i faglige Interesser; efter delte Tidsrum har Malernes Fagforening været det rette Forum for Behandlingen af faglige Anliggender, og Malerfor­ eningen har kunnet lægge al sin Kraft paa at virke i human og filantropisk Retning. — Aaret havde forøvrigt været ret til­ fredsstillende for Sygekassen, Medlemstallet var steget til 120, og Beholdningen i Sparekassen var uforandret. — Medlem af Bestyrelsen E. Will afgik i November ved Døden. Paa Generalforsamlingen den 27. Januar genvalgtes af 6 nfgaaende Repræsentanter de 5, nyvalgt blev Chr. Dinesen. Paa den ekstraordinære Generalforsamling 6. Marts vedtoges følgende af Bestyrelsen stillede Forslag: a) Der ansættes en lønnet Kasserer, som foruden de andre Forretninger ved For­ eningen tillige skal opkræve Medlemsbidraget hver Maaned. b) Ophævelse af Formandens og Viceformandens Lønninger. c) De 2 Mark, som opkræves ved hvert indtrædende Døds­ fald, bortfalder, og i Stedet for paalægges ethvert Medlem 1 Sk. ugentlig tii dermed at danne en fælles Begravelseskasse. d) Kareten bortfalder, naar Begravelsen foregaar fra Kapel paa selve Kirkegaarden. — Under den nordiske Industriudstil­ ling var Foreningens Faner samt Sølvtøjet udlaant til Udstil­ lingskomiteen; det blev af denne assureret og afleveret i uskadt Stand. — Aaret 1872 var el Opgangsaar, Sparekassebehold­ ningen steg til 710 Rdlr., og Medlemstallet steg fra 120 til 1G0.

Paa Generalforsamlingen den 29. Januar 1873 genvalgtes af 4 afgaaende Repræsentanter 2, og nyvalgtes J. Hviid og P. Nielsen. Bestyrelsen valgte paa sit Møde den 31. Januar til Formand J. L. Engmann, til Viceformand J. Hviid og til Kas­ serer C. Grib. Foreningen havde tidligere deltaget i de almin­ delige Grundlovsfester ved Eremitagen; da Grundlovsfesterne nu blev afholdte af forskellige politiske Partier hver for sig, fandt Bestyrelsen del rigtigst den 31. Maj at alslaa Indbydelse til Deltagelse. Den Opgang, der sporedes i det foregaaende Aar, fortsattes ikke gennem 1873; Medlemstallet gik ned fra 166 til 156, og Sparekassebeholdningen dalede fra 710 Rdlr. til 680 Rdlr. Paa Generalforsamlingen den 9. Februar 1874 stillede P. Nielsen Forslag om, at Malerforeningen burde oprette en Me­ dicinalkasse for Hustruer og Børn. Dette vedtoges, og der nedsattes et Udvalg paa 5 Medlemmer til yderligere at over­ veje Forslaget og søge det gennemført. Til Bestyrelsen valgtes 4 afgaaende Repræsentanter og nyvalgtes C. Schneider. Paa Bestyrelsens Møde den 10. Februar valgtes til Formand J. Hviid og til Viceformand J. Chr. Adrian. Medlemstallet gik i Aarels Løb ned til 149, og Sparekassebeholdningen dalede til 580 Rdlr. Til Generalforsamlingen den 9. Februar 1875 stillede Be­ styrelsen Forslag om, i Anledning af Møntforandringen at an­ sætte Kontingentet pr. Uge i Sommerhalvaaret til 25 Øre og i Vinterhalvaaret til 20 Øre, samt at fastsætte Sygehjælpen for hjemmeliggende Syge til 85 Øre daglig i de første 4 Uger og derefter 40 Øre pr. Dag i 5 Maaneder. De paa Hospitaler ind­ lagte Syge erholde 20 Øre pr. Dag. Generalforsamlingen vilde dog ikke gaa med til denne ringe Forhøjelse af Kontingentet, men forkastede Forslaget og vedtog dernæst, at den hidtidige Ydelse og Hjælp hibeholdtes i indeværende Aar. Paa Besty-

relsesnlødet den 15. Februar valgtes til Formand C. Schneider. Angaaende den paatænkte Medicinalkasse lod Bestyrelsen ud­ sende Brevkort om Tilslutning til alle Medlemmer, ligesom Lister fremlagdes paa forskellige Steder til Paategning; men Interessen syntes vedvarende at være meget ringe, ligesom Tilgangen af nye Medlemmer, Medlemstallet var ved Aarets Slutning 145, og Beholdningen i Sparekassen gaaet ned til 430 Rdlr, Da det var absolut nødvendigt at ændre Regnskabs­ væsenet fra Rigs- til Kronemønt, forelagde Bestyrelsen Gene­ ralforsamlingen den 17. Februar 1870 Forslag om, at Kontin­ gentet fastsattes til 23 Øre pr. Uge i Sommerhalvaarel og 19 Øre i Vinterhalvaaret eller pr. Sommerkvartal 3 Kr. og pr. Vinterkvartal 2 Kr. 47 Øre. Til hjemmeliggende Syge fore­ sloges udbetalt 83 Øre daglig i de første 4 Uger og derefter indtil 5 Maaneder 33 Øre daglig; til Syge paa Hospital fore­ sloges 17 Øre pr. Dag. Forslaget vedtoges enstemmigt. Af de afgaaende 5 Bestyrelsesmedlemmer genvalgtes 4, nyvalgt blev (i. W. Wiener. 441 Viceformand valgte Bestyrelsen F. P. Ja­ cobsen. Da den projekterede Medicinalkasse for Hustruer og Børn ikke fandt den behørige Tilslutning, stilledes Sagen fore­ løbig i Bero. Aaret gav ikke nogen Fremgang, Medlemstallet var 147, og Sparekassebeholdningen 700 Kr. Generalforsamlingen den 16. Februar 1877 var kun tar­ velig besøgt; der afgaves 20 Stemmesedler, 2 af de afgaaende Repræsentanter genvalgtes, nyvalgte blev Wild og P. Nielsen; Bestyrelsen valgte til Formand E. A. Wild. Et Udvalg blev nedsat til at revidere Lovene og afgav kort Tid efter sin Be­ tænkning, der tiltraadtes af Bestyrelsen. Forslaget forelagdes en ekstra Generalforsamling den 4. December og enstemmigt vedtaget. Ud over de ved Møntforandringen nødvendiggjorte Omskrivninger til Kroner og Øre, samt nogle redaktionelle

Ændringer, skete der ingen Forandringer ved Lovene. — Paa Grund af ringere Sygelighed steg Beholdningen i Sparekassen i Aarets Løb til 800 Kr., Medlemstallet gik derimod ned til 139. Den aarlige Generalforsamling afholdtes den 2. Februar 1878; af 6 afgaaende Bestyrelsesmedlemmer genvalgtes 4 og nyvalgtes A. C. Christensen og C. V. Nielsen. Bestyrelsen valgte derpaa til Viceformand A. C. Christensen. Nedgangsperioden fortsattes i 1878, Medlemstallet gik ned til 128, og Beholdningen i Sparekassen dalede til 354 Ivr., og Bestyrelsen tog nu under Overvejelse, hvad der burde gøres for at forbedre Kassens Status. Man enedes om at foreslaa Generalforsamlingen som en midlertidig Hjælp, at Medlem­ merne yde et Tillæg af 3 Øre pr. Uge i Aaret 1879, samt at Sygehjælpen nedsattes fra 83 til 67 Øre pr. Dag for de første 4 Uger. Eventuelt stilles Forslag om el Ekstrakontingent af 3 Ivr., fordelte paa Sommerkvartalerne. Generalforsamlingen, der afholdtes den 11. Februar, forkastede dog disse Forslag, men vedtog at opfordre alle Medlemmer til at tegne sig fri­ villigt for et Tillægsbidrag af 1 Kr. Kvartalet, foreløbigt for Aaret 1879. Tanken om en Medicinalkasse for Hustruer og Børn fremstod paa ny, og et Udvalg paa 5 Medlemmer ned­ sattes til at udarbejde Plan for en saadan. 3 afgaaende Be­ styrelsesmedlemmer genvalgtes, nyvalgt blev (7 F. Balmsen. Bestyrelsen valgte til Formand J. A. C. Christensen og lil Viceformand C. F. Balmsen. Fra Bestyreren af Københavns Gasværk, G. Howitz, tilstilledes Sygekassen en Sum af 50 Ivr.; begrundet paa, at der intet Rejsegilde havde været holdt paa det nye Gasværk, havde Magistraten anvist en Sum til For­ deling blandt forskellige Sygekasser. Aaret udviste nogen Frem­ gang; Medlemstallet var kun steget smaat — til 134 —, men Beholdningen i Sparekassen var steget til 525 Kr. for­ uden et hensat Reservefond paa 211 Kr. 97 Øre. Udvalget for

Oprettelse af en Medicinalkasse afgav Betænkning og Forslag til Love ved Aarets Slutning; Bestyrelsen vedtog at forelægge Sagen for Generalforsamlingen til Diskussion og eventuel Ved­ tagelse, dog at Kassens Oprettelse betinges af, at mindst 50 Medlemmer indtegner sig. Paa Generalforsamlingen den 10. Februar 1880 oplystes det, at del tegnede frivillige Tilskud havde givet en Sum af

Svendelavets Bøssei\

432 Kr., og det vedtoges at forhøje Reservefondet med 200 Kr. Lovene for Medicinalkassen for Medlemmernes Hustruer og Børn vedtoges, og den videre Virksomhed for denne Sag overdroges lil Bestyrelsen. Af 5 afgaaende Repræsentanter genvalgtes 3 og nyvalgtes S. V. Larsen og Laurits Hansen. Da Foreningens mangeaarige Kasserer, C. Grib, ikke ønskede Genvalg som saadan, valgte Bestyrelsen ham lil Formand, G. V. Nielsen blev Viceformand og .1. A. C. Christensen Kasserer. Af Bestyrelsen var nedsat et Udvalg lil Revision af Lovene, i

Marts afgaves Ændringsforslag, og paa en ekstra Generalfor­ samling i Oktober var Lovene lil Behandling. Af Ændringerne skal anføres, at Aldersgrænsen nedsattes fra 40 lil 35 Aar, og at Retten til at erholde Syge- eller Begravelseshjælp indtræder 13 Uger efter Optagelsen (hidtil var det 4 Uger). Endvidere vedtoges, at ingen kan erholde Sygehjælp for mindre Tid end 3 Dage. De øvrige Ændringer var overvejende af redaktionel Art. Lovene vedtoges og indsendtes til kgl. Stadfæstelse. — I April rettede Bestyrelsen en Forespørgsel til Direktionen for det kgl. Frederiks Hospital om, hvor vidt vore Medlemmer kunde indlægges som Patienter med Moderation. Der blev svaret, at det kunde ske over for Tilskadekomne eller over for Patienter, der af Pladsmangel var afviste fra Kommune­ hospitalet; saadanne ville kunne optages for 80 Øre pr. Dag, imod at Bestyrelsen deponerede en Obligation som Sikkerhed. Bestyrelsen vedtog at indgaa paa Direktionens Betingelser, og en Obligation paa 200 Kr. stilledes som Depositum. — Da der opstod Spørgsmaal om de udenbys boende Medlemmers Rettig­ heder, vedtog Bestyrelsen at tilføje Foreningens Love følgende Oplysning: Bestyrelsen henleder DTIrr. udenbys boende Medlemmers Opmærksomhed paa: 1) at disse ikke paa Foreningens Regning kunne indlægges paa Hospitalet, uden at de selv tilsvarer Forskellen mellem den Foreningen tilstaaede moderate Betaling og den for udenbys boende af Hospitalet fastsatte Betaling. 2) at Foreningens Læge ikke er pligtig til at tilse Medlemmerne uden for Stadens Grund. — Derimod erholde de de i Lovene tilsagte Sygepenge og fri Medicin, Nedgangsperioden vedvarede endnu; Aaret 1880 sluttede med 130 Medlemmer, og Sparekassebeholdningen var kun 485 Kr. Aaret 1881 bragte heller ingen Fremgang, og det var

trykkende Forhold, Foreningen arbejdede under. Den 25. Ok­ tober modtog Bestyrelsen Underretning om, at Hospitals­ bestyrelsen paa Frederiksberg havde tilstaaet de i Frederiks­ berg Sogn bosiddende Medlemmer af Malerforeningen Mode­ ration, saa at de kunde indlægges paa Frederiksberg Hospital mod en daglig Betaling af 00 Øre. — Aaret sluttede med et Medlemstal af 129, Sparekassebeholdningen var dog steget til 805 Kr. Aaret 1882 blev sine Forgængere lig; del syntes næsten, som at Foreningen ikke kunde bæve sig igen. Fra »Udvalget for Understøttelse af rejsende Haand værkssvende« rettedes en Opfordring om at yde et Bidrag til en paatænkt Understøttelses- kasse; men endskønt Bestyrelsen fuldstændig sympatiserede med Sagen, maatte den dog af Hensyn til vore egne Formaal og vor økonomiske Status nægte at yde noget Bidrag. Aaret sluttede med 121 Medlemmer og en Sparekassebeholdning af 060 Kr. 87 Øre. Paa den ordinære Generalforsamling den 30. Januar 1883 genvalgtes af 4 afgaaende Repræsentanter 1 og nyvalgtes 3: J. C. L. Miehelsen, F. Kauffmann og E. Johansen. Paa det følgende Bestyrelsesmøde valgtes til Formand E. P. Jacobsen og til Kasserer F. Kauffmann. Som Reglement for Kassereren vedtoges følgende Bestemmelser: 1) Kassereren skal for de i hans Værge værende Midler af Foreningens stille en Kantion paa 300 Kr. 2) Kassereren skal bo saa nær Byens Midtpunkt som muligt. 3) Kassereren skal daglig kunne træffes mindst 1 Time (helst fra Kl. 7—8 Aften), desforuden maa Seddel til Lægen kunne faas om Morgenen fra Kl. 8—9 og i Reglen fra Kl. 12—1. 4) Medlemskontingentet maa ved Kvartalets Slutning være opkrævet saa tidlig, at Regnskabet kan være sluttet mindst 15 Dage ind i det nye Kvartal. 5) I alle andre Forhold vedrørende Kassereren henholdes til Lovene og Regulativets §§ angaaende Kassererens Pligter.

Bestyrelsen vedtog i Marts at lade trykke et Opraab om Tilslutning til Foreningen og søge dette opslaaet paa Værk­ stederne; Opraabet udsendtes i April i 152 Eksemplarer. I dette Aar begyndte et nyt Liv at røre sig i de københavnske Sygekasser; der afholdtes 29. og 30. August store Møder af de samlede københavnske Sygekasser, hvor man drøftede Sygekassernes Stilling og de Krav, man agtede al stille til Lovgivningsmagten. Foreningen var ved disse Møder repræsen­ teret ved Formand, Viceformand og Kasserer, og Bestyrelsen besluttede, at Formanden indmeldtes i Haandværkernes For­ mandsforening, da Initiativet til disse Møder var udgaaet fra denne Forening, og der var Udsigt til, al der i den nærmeste Fremtid vilde finde betydningsfulde Forhandlinger Sted i denne. Nogen Tilgang medførte de udsendte Opraab, idet Aaret sluttede med 147 Medlemmer. Ved Aarets Begyndelse var Charles Grib efter eget Ønske fratraadt som Formand, idel Alder og Svagelighed tvang ham til at trække sig tilbage. Han havde deltaget i Ledelsen lige siden Foreningens Oprettelse, og baade som mangeaarig Kas­ serer og som Formand udført et stort og betydningsfuldt Ar­ bejde. Ogsaa i »Malernes Understøttelsesfond« havde Grib virket som Bestyrelsesmedlem og Kasserer, og han vil stedse mindes som en brav og dygtig Arbejder for sine Fagfællers Interesser. Grib døde i sin Fribolig i Fondets Ejendom i Aaret 1888. —- I Forbindelse med Grib bør nævnes /. L. Aagreeti, ogsaa en af de Gamle fra Lavstiden, der tog Sæde i Malerforeningens Bestyrelse og virkede af yderste Evne for Foreningens Frem­ gang under den ugunstige Periode. Herfor skal hans Minde holdes i Ære; men »Malernes Understøttelsesfond« har endnu større Grund til med dyb Veneration at mindes »Gamle Aagreen«. Han var Fondets egentlige Stifter; thi det var ham, der undfangede Idéen om, ved Hjælp af en ganske beskeden

aarlig Sum at danne et Fond og oprette en Stiftelse med Fri­ boliger. Han var saa heldig at se Planen virkeliggjort, en

Svendelavets Sølvvelkomst og Skaflerstok.

Lykke, der ikke forundes Alle, der kæmper for en Idé, og han henlevede sine sidste Aar i Fondets Stiftelse i Slotsgade, hvor han døde den 10. Marts 1898, 77 Aar gammel. — Af Andre, der virkede i denne Periode, skal vi nævne F. E. Kiel, der ogsaa var af de Ældre fra Lavstiden. Han var Repræsen-

tant og en Tid Viceformand for Malerforeningen og hal' tillige udfoldet stor Virksomhed i »Fondet«s Tjeneste. Kiel døde i August 1879. — Ogsaa J. L. Engmann's Virksomhed skal nævnes her; han var nogle Aar Viceformand og udrettede meget praktisk Arbejde for Foreningen. Han havde et aahenl Blik for de Mangler, der herskede, og for de Forbedringer, der kunde ønskes, og har arbejdet i forskellige Udvalg. Ogsaa i Fondets Ledelse var han en virksom Hjælper. Engmann døde den 7. Marts 1903. — Endelig maa her nævnes C. F. Stegemann, der ogsaa har været virksom i Malerforeningens Tjeneste; han var ligeledes en af de »Gamle« fra Lavstiden og blev straks ved Foreningens Stiftelse valgt ind i Bestyrelsen. Aaret efter blev han Viceformand og beklædte denne Post i 3 Aar. Senere har han været Revisor og derpaa atter valgt som Repræsentant. Ogsaa hans Virksomhed i Fondet maa anerkendes. Fra 1886 til 1902 var Stegemann Oldermand for Malerlavet, og denne Mand, der nu er 79 Aar, kan se tilbage paa et langt Livs Virksomhed for sine Stands- og Fagfællers Interesser, en Virksomhed, der ofte har været besværlig under trange Tiders Indflydelse og deres ugunstige Virkninger paa Organisationslivet. — Foruden Stegemann kan som Revisorer i dette Tidsrum anføres: N. Andersen, H. P. Friberg, O. Hessel­ ager, C. Warming, Kreutzer, L. R. Balcken, J. L. Engmann, H. F. Møller, Victor Hansen, F. E. Kiel, H. F. Bang, ,1. L. Aagreen og P. Berg.

Fra Aaret 1884 til Aaret 1893.

ed Firsernes Begyndelse opstod et stærkt socialpolitisk Røre i Arbejderklassen; den socialdemokratiske Bevægelse, der var rejst 1871, var efterhaanden næsten bortdød mod Slutningen af Halvfjerdserne, Fagforeningerne var sygnede lien; nogle af disse bestode vel endnu, men stod med et ringe Antal Medlemmer og var langtfra i Stand til at øve nogen Indflydelse overfor Arbejdsgiverne eller i nogen nævne­ værdig Grad gennemføre Reformer paa det faglige Oinraade. Ogsaa Malernes Fagforening, der var ganske stille forsvundet, genoprettedes i 1881 og viste sig til Held for Faget al have større Livskraft end den tidligere Organisation, idet den efter­ haanden arbejdede sig op til at rumme alle Fagets Udøvere, ikke alene her i Hovedstaden, men sluttelig i et Malerforbund for hele Danmark. Det er saa saare naturligt, at den paa ny opblomstrende faglige Bevægelse, der i første Række maatte arbejde paa at forbedre de økonomiske Forhold, hvorunder Arbejderne levede, ogsaa maatte fæste sit Blik paa Syge­ kasserne og sætte disse i Stand til paa en fyldigere Maade at