591173057

Man vil se, at Udsigterne er alt andet end lyse; men del gælder derfor ogsaa i højeste Grad at samle os og være vaagne, gøre os saa stærke som muligt og fremføre vore Krav — det vil saa nok lykkes os en Gang at faa overbevist de slats- og kommunale Myndigheder om, at de har Pligter over for Sygekasserne, der altid i fuldeste Maal har hævdet Prin­ cipe!: Hjælp til Selvhjælp! Af de Mænd, der fra Aaret 1884 og til vore Dage har arbejdet ved Foreningens Ledelse, skal her anføres følgende; E. Plesner-Jacobsen valgtes af Bestyrelsen til Formand i Februar 1883 og beklædte denne Post til Februar 1885. Han var af den gamle Skole, konservativ af Anskuelser, men stod ikke uforslaaende overfor den nye Tids Rørelser. I Tidernes Løb havde han udrettet meget Arbejde i Sygekassens Interesse, E. Plesner-Jacobsen afgik ved Døden i April 1908; Foreningen sendte en Krans til hans Kiste. Paa Generalforsamlingen 9. Februar 1885 valgtes til For­ mand P. Nielsen. Det var i den stærkeste Brydningsperiode* og Valget var langtfra heldigt; en mere forsonlig Mand vilde den Gang været til Gavn for Foreningen. P. Nielsen var vel­ begavet og i Besiddelse af en Veltalenhed, der ofte gjorde en vis Virkning; men han var stok konservativ, stædig og fordrede* at alle skulde bøje sig for hans Vilje. I Fagforeningen var han begyndt at spille en fremtrædende Rolle; men da han gjorde Forsøg paa at faa denne faglige Organisation omdannet til en selskabelig Forening, der vilde blive temmelig uskadelig for Arbejdsgiverne, satte han snart sin Popularitet overstyr. Han søgte nu ind i Skruebrækkerforeningen »Arbejdernes Værn«, hvor han snart kom til at spille en fremtrædende Rolle, som desværre kom til at blive en Hindring for Tilgangen til Maler