591172913

Attesten maa ikke udleveres til den Trængende selv, men af­ leveres af Lægen til Forstanderen. Ved Attestens Affattelse bør, saavidt muligt, bruges danske Benævnelser eller dog saadanne, som maa antages at være kjendte af Lægfolk. Naar der efter en paa Grund af Sygdom eller Svagelig­ hed ydet Hjælps Tilstaaelse eller Fornyelse er hengaaet 1 Maaned, siden der sidst er udstedt Lægeattest, maa en ny udstedes, forsaavidt der atter begjæres Hjælp af samme Grund. Dog behøves dette ikke, naar den sidste Attest lyder paa, at Vedkommende lider af en kronisk eller uhelbredelig Sygdom eller Svagelighed, og at Bedring ikke kan ventes, og forsaavidt dette er Tilfældet, bor det derfor altid af Lægen anføres, 2) at foretage Vaccination, dog kun, forsaavidt det er Vedkommende umuligt at henvende sig paa de offentlige Vaccinationsanstalter, 3) at udstede Dødsattest i Henhold til L. om Ligsyn af 2. Januar 1871 § 9, og ellers naar det rekvireres af Forstanderen, 4) at udstede Lægeerklæring for de Syge, som ere under hans Behandling, altsaa ikke for Syge, som strax henvises til Hospital, 5) at udstede Fritagelsesbevis for Børn med Hensyn til Skolegang.

c. Forholdet til de Syge. § 22 . '

Overfor de trængende Syge er det Lægens første Pligt at behandle dem med Venlighed og Omhu, og han maa derhos erindre, at han overfor den Del af Befolkningen, hvis . sanitære Vel han som Kommunelæge er kaldet til at vaage over, har en ganske særlig Anledning til nøie at agte paa alle Forhold, som kunne virke skadelig og nedbrydende under Sygdomstilstanden eller hamime og forhindre Hel