591172824

B R O R S O N S . K I R K E N GENNEM FEM OG TYVE AAR

SÆLGES TIL FORDEL FOR BRORSONS-KIRKFNS HJEM FOR GAMLE

BRORSONS=KIRKEN Y GENNEM FEM OG TYVE AAR

K Ø B E N H A V N M C M X X V I

'DUPLEX*TRYKKERIF.T (HANSEN £v S1CK)

I N D H O L D

SIDE

KIRKEN......................................................................... 15 MENIGHEDSSAMFUNDET.................................. 19 MENIGHEDSPLEJEN.............................................. 25 HJEM FOR GAMLE.................................................. 25 UNGDOMSARBEJDET............................................ 28 BØRNEHAVEN.......................................... ANDRE VIRKSOMHEDER »Det blaa Kors« og »Haabet« ........................ 33 Søndagsskolen...................................................... 34 Sangkoret............................................................... 37 Søndagsbladet....................................................... 37 Sykredsen.............................................................. 37 Konfirmandudstyrsforeningen.......................... 37 Bibelkredse............................................................ 38 Hedningemissionen.............................................. 38 Friluftsmøder........................................................ 38 Familiegudstjenester............................................ 39 Missionsuger.......................................................... 39 MINDER FRA BRORSONSKIRKEN Kast dit Brød paa Vandet!............................... 40 Præst i Nordvestkvarteret.................................. 42 Alt af Naade —.................................................... 43 »Hvo har foragtet ringe Tings Dag?«........ 45 BRORSONS.KIRKENS TILBLIVELSE................ 7

31

B ROR S O NS s K I RK E N der skulde opkaldes efter Hans Adolph Brorson, den Salme? digter, der fremfor nogen anden var elsket af alle de hellige i Landet, og hvis Salmer bestandig blev sunget ved deres Møder, Efter l.K o r. 16,2 blev Indsamlingen organiseret saa? ledes, at der af hvert troende Menneske i Samfundene om? kring i Landet skulde lægges en Toøre til Side hver LJge, og saa skulde en Indsamler paa hvert Sted samle det indkomne sammen. Denne Toøres Indsamling fortsattes i en halv Snes A ar og indbragte noget over 80,000 Kr., hvoraf Brorsonskir? ken fik de tre Fjerdedele, ca. 65,000 Kr. Resten gik til Mis? sionshuset Siloam paa Frederiksberg. Der var endnu ikke truffet Bestemmelse om, hvor Kirken skulde ligge. Man havde tænk t noget paa at bygge den som en Indre Missions Valgmenighedskirke i København, for at Indre Missions Venner i Hovedstaden her kunde have deres aandelige H jemsted. Men saa kom Københavns Kirkesag gennem sin ovennævnte Sekretær og bad om, at den maatte blive bygget i N ordvestkvartere t med dets Tusinder af dy? rekøbte Mennesker, der var saa fattige og forkomne ej blot i timelig, men endnu mere i aandelig Forstand. Og paa dette Forslag gik man med Glæde ind. Der nedsattes en lokal Komité med den residerende Ka? pellan ved LIelligkorskirken som Formand. Mellem Sogne? præsten, Jul. Ifversen, og ham var der truffet den Ordning, at han havde N ordvestkvartere t som sit særlige Arbejds? felt. Helligkorskirkens Menighedssamfund blev delt, og der stiftedes et særligt Samfund for N ordvestkvarteret, som foreløbig fik sit Samlingssted paa Marthahjemmet, indtil det kunde drage ind i sin egen Kirke, som det nu samlede al sin Kraft paa at faa opført saa snart som muligt. Et stort Ar? bejde blev sat i Gang for at skaffe Midlerne til Veje ved Opraab i Indre Missions Tidende og Kristeligt Dagblad, Mø? der i alle levende Egne af Landet, Indsamlingsbøsser i Form af et Kirketaarn, Henvendelse til enkelte o. s. v. Og Gud lagde sin Velsignelse i det alt sammen, saa at det i Løbet af 8

BROR S ON S*KI RKEN faa A ar lykkedes at tilvejebringe den fornødne Sum, ca. 145,000 Kr. En Byggegrund købtes af Magistraten, og Grund# stenen blev lagt 15. September 1898 af Indre Missions navn# kundige Formand, Pastor Vilh. Beck. Under Opførelsen ind traf den store Lockout, som gjorde, at Sagen trak ud, men endelig blev Kirken færdig til Indvielse. Denne fore# toges 6. Januar 1901, altsaa nu for 25 Aar siden, af Sjællands Biskop i Overværelse af en stor Forsamling baade af Sognets Folk og Venner fra By og Land, der var kommen sammen for at være med til at indvie den Kirke, hvortil de saa tro? fast havde givet og samlet Bidrag i Aarevis. Saaledes lyder i korte Træk H istorien om Brorsons Kir? kens Tilblivelse. N aar vi tænker derpaa nu efter de mange A ars Forløb, kan vi ikke andet end sende en kærlig Hilsen og Tak til de mange troende Mennesker, kendte og ukendte, som har været med til at bære Sten til dette Kirkehus. Paa en Marmortavle bag paa Kirken staar følgende Inskription: »Den levende Menighed i Danmark byggede denne Kirke i A aret 1900, Gud til Ære, Syndere til Frelse og Hans Adolph Brorson til Minde.« Og det er sandt. Brorsonskirken er ikke bygget for offentlige Midler. Heller ikke til Sognets Beboere er der sket Henvendelse om Bidrag. Den er bygget ved fri# villige Gaver fra Herrens levende Menighed i vort Land. Som Tilfældet er med de andre Kirkefonds#Kirker er Brugs# re tten over den overdraget til den folkekirkelige Styrelse, som udnævner dens Præster. Men vi stoler paa, at denne saa vel som det lovbefalede Menighedsraad i Sognet altid vil huske paa, hvordan den er bleven til, og føle sig forpligtet til ved fremtidige Præstevalg at sørge for, at der paa Bror# sonskirkens Prædikestol bestandig maa komme til at staa saadanne Præster, der har deres Plads midt i de helliges Samfund, og som prædiker Guds O rd purt og rent, det Ord, at Gud er mild og lod sig ved sin Søn forsone, det O rd om Jesu Død og Blod, der har saa stæ rk en Tone, at det opvækker den igen, som før i Synden døde hen, naar han det ret annammer. 10

BRORS ONS * K I RKEN Som ovenfor nævnt var der allerede Menighedsliv og Menighedsarbejde i Brorsonskirkens Sogn, forend Kirken blev indviet. 1 denne T id havde vi vort Tilholdssted paa Marthahjemmet, hvor der blev holdt Samfundsmoder hver Tirsdag A ften i A rbejdsstuernes Lokale og Missionsmøder om Torsdagen i den store Sal, der var fyldt til sidste Plads. Det var ogsaa under Overvejelse at blive her med disse Mø? der og opgive at indrette Menighedslokaler under Kirken. Resultatet blev dog, at K rypten blev bygget, og at alt Arbej? det flyttedes herhen med Undtagelse af N ordvestkvartere ts kristelige Ungdomsforening, som blev i det gamle Hjem. hvor den endnu bor og virker som en K. F. U .M . for Hellig? kors?Kirkens og Brorsons?Kirkens Sogne. Vi har rige Minder fra disse første Aar paa Marthahjemmet, tænker med Tak? nemmelighed paa dets Grundlæggere, de to udmærkede Kvinder, Frk. Anna Sorensen og Fru Jessen, og skylder baade dem og Diakonisserne, der nu staar i A rbejdet, en stor Tak for den velsignede Virksomhed, de øver i Sognet i bedste Forstaaelse med Brorsons?Kirkens Menighed. Nu er der altsaa gaaet 25 Aar, siden Brorsonskirkens Klokke ringede første Gang. Da Klokkestøberen spurgte, hvilken Indskrift der skulde staa paa den, valgte vi Slut? ningslinjen i Brorsons kendte Salme: »Haster, løber til ham hen, Jesus han er Syndres Ven.« Det var det, vi saa gerne vilde, skulde ske. Og det er ogsaa sket, baade ved Guds? tjenester og Møder, med unge som med gamle, at de har lært sig selv at kende som fortabte Syndere og Jesus som deres Frelser og ere komne til ham og har kastet sig i hans aabne Arme. Der har ikke været nogen større aandelig Vækkelse i Sognet, saa Skarerne er strømmet til Kirke. Nej destovæ rre er den mere end stor nok til at rumme dem, der kommer, skønt Sognet har ca. 11,000 Beboere og Kirken kun ca. 800 Siddepladser. Men der er dog en Skare frelste Syndere, som paa Brorsonskirkens Jubilæumsdag kan holde Fest og prise Gud, fordi de her i denne Kirke fandt det, som 12

B R O R S O N S *K ] R K E N blev deres Livs største Lykke og Rigdom, foruden den ikke saa lille Flok, som en Gang sad under dens Prædikestol Søndag efter Søndag, men nu har deres Plads i den store hvide Flok derhjemme. Menighedssamfundet, der som en lille svag Plante blev sat i Jorden herude ko rt før Kirken blev bygget, er vokset i Aarenes Løb og er blevet et stort og kraftigt Træ, der har skudt mange Grene og baaret skønne og rige Frugter til Æ re for ham, som har frembragt og virket det altsammen.

14

Sognepræ st V ilh. K old.

K I R K E N k itek t Thorvald Jørgensen, Christiansborg Slots Bygme# ster, har tegnet og opført Brorsonskirken. Den er bygget som en Korskirke med fire lige store Arme og i Midten, baaret af svære Granitpiller, en Kuppel, hvori er malet Freb serens Billede omgivet af Serafer og de fire Evangelisttegn. De hellige Kar blev skænket af Lukasstiftelsens Forstan# derinde og Søstre, som den Gang endnu ikke havde deres egen Kirkesal og var særlig kny tte t til Brorsonskirken. Alter? stagerne blev skænkede af H. A.Brorsons dalevende Efter# kommere. Alterbilledet er malet af Poul Steffensen og givet os af nu afdøde Søster Ida Koefoed. A ltertæppe t er forfær# diget af nogle Kvinder i Menigheden, idet hver af dem bro# derede sit Stykke deraf. Andre gav os tre nydelige A lte r # duge. Døbefonten kom fra Holsteinborg, og til K lokken blev der givet Bidrag fra P ræster omkring i Landet. Det forgyldte Kors øverst paa Kirken fik vi af en hellig Smed i Jylland. N aa r unge Ægtefolk drager ind i deres nye Hjem, har de ikke lige straks alt i Orden, men glæder sig over efter# haanden, som de faar Raad til det, at anskaffe, hvad der 15

BRORSO XS « KI RKEX kan gøre deres Hjem skønt og hyggeligt. Saaledes har og* saa Brorsonskirkens Menigheds Forhold været til sin Kirke. Som den er hygget ved frivillige Gaver fra den levende Me* nighed i vort Land, saaledes har ogsaa den levende Menig* hed, hvis aandelige H jem den blev, afholdt de aarlige Drifts? omkostninger og anskaffet alt det, som siden dens Indvielse

G raver H. P. A lbrechtsen. O rganist C. Bauer. er kommet til. Der er ind rettet et hyggeligt Værelse til Præ* sterne oppe i selve Kirken i Stedet for det lille mørke, under, jordiske Rum, de maatte nøjes med fra Begyndelsen af. Bælgtræderen er afløst af elektrisk Kraft, saa at Organisten nu blot behøver at trykke paa en Knap for at faa Luft i Orglet. I de tre store V induer over A ltere t er der indlagt dejlige Glasmalerier, malede af Kunstmaler Hou. Det kendte Brorsonmaleri af Chr. Bang, hvorpaa man ser Digteren sidde ved Skrivebordet og nedskrive sin berømte Salme om den yndigste Rose, er anskaffet og ophængt over Kirkens Indgang. Altervæggene er bleven dekorerede med kunstfær* digt malede Strofer af de mest kendte Brorsons?Salmer. I Krypten, hvor K irkebetjen ten fra forst af havde sin Bolig, er der bleven ind re tte t et skønt og hyggeligt Hjem til K. F. 16

BRORSO NS s K I RKEN

Pastor J. K. P oulsen. Andenpræst fra Febr. 1910—Febr. 1916.

K ordegn T h. Klttver. Fra Jan. 1901—April 1903.

K ordegn P. N ielsen. Fra Novbr. 1920.

K ordegn J. P. Sørensen. Fra April 1903—Novbr. 1920.

U .K . Den store Sal, hvor Samfundsmoderne foruden mange andre Møder holdes, er bleven p rydet med Skriftsprog og en Række skønne bibelske Billeder. Og endelig er der nu til Jubilæet blevet indsamlet ca. 7000 Kr til Orglets Forbedring og Udvidelse, og til Kirkens U dsty r og Udsmykning med H øreapparater til tunghøre — to store Kandelabre ved Alte? re t og et Daabskapel med et smukt Glasmaleri i det hvæl? vede Rum lige overfor Præsteværelset.

1

17

2

B ROR S ON S f K I RKEN ❖ Af de Tjenere, som blev ansat ved Kirken fra Begvn? delsen, er der endnu tre tilbage. Organist Bauer har siddet ved Orglet lige siden Indvielsesdagen, da han for første Gang lod Tonerne bruse frem under Kirkens Hvælvinger. H. P. Albrechtsen har i alle disse Aar som K irkebetjent og G raver ringet og kimet med Kirkeklokken og sørget for, at Kirken var opvarmet og oplyst og alt i O rden til Gudstjene? ster og Møder. Det er en lang og tro Tjeneste, de to Mænd har øvet, hvorved de har vundet sig mange Venner og en stor Plads i Menighedens Kærlighed. Og endelig kan ogsaa Sognepræsten holde 25 Aar s Jubilæum sammen med Kirken med Tak til Gud for rige og lyse Minder fra T jenesten i de mange Aar, for Menighedens trofaste Kærlighed, Forbøn og virksomme Deltagelse i A rbejdet, og for de gode Med? tjenere i Gerningen. Først en lille Tid Horjibech, der re jste fra os som Missionær til Indien og nu er Sognepræst ved Miehaelis Kirke i Fredericia, saa Høyrup, som kom til Al? linge paa Bornholm og nu er Sognepræst i Gjørlev ved Sla? gelse, derefter J. K. Poulsen, som blev revet bort ved en b rat Død i sin Ungdoms Kraft kort efter, at han var blevet for? flyttet. Efter ham kom J. C. Poulsen, som nu er Sognepræst i Aulum ved Holstebro, og endelig Jens Nielsen og Johs. Talleruphuus , som nu gør T jeneste ved Kirken henholdsvis som Kaldskapellan og som Sognepræstens Medhjælper. Klokker, eller som det nu hedder Kordegn, ved Kirken var fø rst Kluwer med det dejlige Solskinsansigt og milde Sind,, derefter Bvmissionær Sørensen, som tog sin Afsked paa Grund af Alder og Skrøbelighed, men endnu færdes iblandt os og bringer Velsignelse med sig, hvor han kommer, og nu tilsidst P. Nielsen. Det har været en stor Lykke at gøre T jeneste for Herren ved Brorsonskirken, ogsaa fordi der altid har hersket et godt indbyrdes Forhold mellem alle dens Tjenere, saa at de kunde arbejde sammen i Tillid og god Forstaaelse og blev bundne sammen med Venskabs?^ baand, som holdt, ogsaa naar Vejene skiltes. 18

BrorsonscK irkens Krypt.

MENIGHEDSSAMFUNDET B rorsons?Kirkcns Menighedssamfund blev stiftet 20. Febr. 1899 og er saaledes nu snart 27 Aar gammel. Der er A ar for A ar stadig bleven lagt nogle til, saa at dets Medlems? antal nu er over 300 Mænd og Kvinder. En Del af disse var troende Mennesker, da de kom til os, men om en stor Skare gælder det, at de er Menighedens egne Børn, vundne for Herren ved A rbe jde t i og ud fra vor Kirke. Det følger af sig selv, at de blev modtaget med aabne Arme, og der blev sær? lig Glæde, over dem, naar de kom for at være med i de helliges Samfund. Ledelsen af Menighedssamfundet er lagt i Hænderne paa et Menighedsraad, bestaaende af Præsterne og seks Læg? mænd, valgt paa et Samfundsmøde af de stemmeberettigede Medlemmer. Dette frivillige Menighedsraad, hvis Medlem? 19

❖ BROR S ON S s K I RKEN mer tillige er med i det lovbefalede, hvoraf et Billede findes her i Bogen, samles som Regel en Gang om Maaneden for at raadslaa om alt, hvad der angaar Menighedslivet og Menige hedsarbcjdet, og dets Medlemmer leder skiftevis Samfunds? møderne. N aar nogen ønsker at optages i Menighedssamfun? det, maa de henvende sig til en af Menighedsraadet, som saa fremfører deres Begæring paa det første Møde. Bliver den da bevilliget, skal de først staa et halvt A ar som Gæster og kan derefte r blive Medlemmer, naar de ønsker det og kan bekende deres T ro paa den Herre Jesus Kristus. Paa denne deres Be? kendelse bliver de da optagne, om det ikke er aldeles aaben? bart, at den er usand, og faar deres M edlemskort overrakt. Paa Kortets Bagside er opført de Pligter, der paahviler dem som Medlemmer af Menighedssamfundet: saa vidt muligt at komme til Samfundsmoderne, tage Del i Menighedsar? bejdet og yde Bidrag til Menighedskassen. Og det skal siges til vore Samfundsmedlemmers Ros, at de bliver trolig over? holdt af de aller fleste. Samfundsmøderne om Tirsdagen er udmærket godt be? søgte, saa at den store Sal i Krypten i Reglen er fuld. Ved Sang og Bøn og Samtale om Guds O rd stræber vi at op? bygge hverandre paa vor aller helligste Tro, og vi har saa ofte erfaret, hvor godt og lifligt det er, at Brødre bor tilsammen, thi der har Herren beskikket Velsignelsen, Livet indtil evig Tid. Der har været Brug for en stor A rbe jd ssty rke til alt det A rbejde, som efterhaanden er taget op med Uddeling af Søndagsbladet, hvortil alene skal bruges et halvt Hundrede Mænd og Kvinder, Søndagsskolerne, der har mindst lige saa mange Lærere og Lærerinder i A rbejde, Ungdomsar? bejdet, Menighedsplejen o. s.v. N aar Kaldet lød, kom de efter O rdet i 110. Salme: Dit Folk fremstiller sig frivillig paa din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig som Dug af Morgenrødens Moderskød. Og der skal skaffes en stor Sum Penge til Driftsomkost? ningerne ved Kirken, til de forskellige Grene af Menigheds? 20

BRORS ONS * K I RKEN arbejdet og til de mange andre Guds Riges V irksomheder baade i indre og ydre Mission, som vi er med til at støtte. A ar for A ar er Budgettet vokset, saa at vi nu er oppe paa mellem 50 og 60,000 Kr., som hvert A ar skal bringes tilV e je . Hvordan skulde det dog kunne lade sig gøre i en Menighed, der ganske overvejende bestaar af Smaafolk, hvis der ikke

Kaldskapellan fra Maj 1921. P astor Jen s N ielsen.

P astor J oh s. Talleruphuus. Personel Kapellan fra Juni 1921.

hos de aller fleste fandtes et offervilligt Sind. N aar Guds Rige er gaaet frem i vort Sogn, som det visselig er i de 25 Aar, kan der ikke være nogen Tvivl om, at det i første Linje skyldes det gode Sammenhold, Samarbejde og Offer* sind, der har været hos Medlemmerne i vort Menigheds* samfund fra den første Dag indtil nu. N aar vi gennemgaar vor Medlemsliste og kaster Blikket ud over den Venneskare, der nu samles som den faste Stok ved Gudstjenesten i Kirken og Samfundsmoderne i Kryp* ten, er der ikke re t mange tilbage af dem, som var med, da vi begyndte at samles i 1899 paa M arthah jemm et. Blandt dem er der særlig et Par enkelte, som skal nævnes, fordi de saa af­ g jo rt har hørt til dem, der er gaaet foran i A rbe jde t og fra Begyndelsen har hørt til Menighedens Piller. U rtekræmm er

21

BRORS ONS * K I RKEN Clausen, som kom fra Garnisons Menighed, har staaet for Pengekassen og holdt Orden i vort Regnskab, foruden me*

get andet A rbejde, d e r i T idens Løb blev lagt paa hans stæ rke Skuldre. Fru Anna Larsen, som fulgte med fra Helligkorskirken, har været Leder af Menigheds* plejens store A rbe jde og af Møderne for de gamle, som i mange Aar har været afholdt Onsdag E fterm iddag i Krypten. Frk. A nd rea Hansen, Sos stev Andrea, har ogsaa været med fra de fø rste Dage. Hun var i en A arrække vor Me*

Fru A nna Larsen.

nighedsplejerske, som har gjort T jeneste i mange fattige Hjem ikke blot som Sygeplejerske, men som den, der un* der Husmoderens Sygdom traad te i hendes Sted og passede Huset og Børnene. Blandt de hjemgangne er der en lang Række Brødre og Søstre, hvis Navne øg Minde er indskrevet og bevaret i vore H jerter med stor Taknemmelighed og Kærlighed. Det

vilde føre for vidt her at riste en M inderune over dem, om den end blev nok saa kort. Et Par skal dog nævnes, som er kend te af alle og har haft deres særlige Plads ibland t os. Gamle Hr. Kjærsgaard, som til sin Død var Kasserer for Menigheds* plejen og viste en overordentlig In* teresse saavel for denne Virksom* hed som for alt, hvad der havde med Brorsons*Kirken at gøre. Og Fru Pes

tersen fra Slotsgade, som ligeledes, saalænge hun levede, of* rede sig i ydmyg T jen e ste for Herren i vort Sogn og ved sin 22 Søster A ndrea H ansen.

BRORSO NS * KI RKEN Død efterlod os S tø rsteparten af sin Formue. De er nu hjemme hos Herren og ville, som saa mange andre af vor e

Venner, tage imod os, naar vi kom# mer over Floden. Vi andre er end# nu paa Vej imod det himmelske Jerusalem og kommer Dag for Dag og A ar for A ar nærmere til Maalet. Saa lad os da holde tro fast sammen og opmuntre hinanden, idet vi synge, som vi sandelig har G rund til paa vor Jubilæumsdag, naar vi ser tilbage paa de svundne Aar: Herren har g jort store Ting

mod os, og vi bleve glade. Men lad os ogsaa se fremad og tænke paa, hvor langt vi endnu staar tilbage baade i vor egen Helliggørelse og i at have faaet alle de dyrekøbte Sjæle med, som bor i vort Sogn, hvoraf de fleste endnu er Fanget i Babylon og ikke ville gaa ud af Fængslet, skønt Jesus har frikøbt dem med sit Blod, saa at vi aldrig blive træ tte af at arbejde baade paa vor egen og deres Frelse med Frygt og Bæven, idet vi bede og sukke ligesom det gamle Israel: Herre, hjemfør vore fangne lig Sydlandets Strømme. G am le Hr. Kjærsgaard. MENIGHEDSPLEJEN S amtidig med Udskillelsen af Brorsons Sogn fra Hellig# kors Sogn oprettedes en egen Menighedspleje, der i Lighed med andre lokale Menighedsplejer kom til a t sortere under »De samv. Menighedsplejer i København«. Bestyrelsen bestaar af 5 Medlemmer med Sognepræsten som Formand. Sognet er delt i 7 D istrikter, og hvert D istrik t h a r sin Tilsynshavende. Hjælpen ydes mest i Vintermaane# derne. Dog hjælpes der hele A aret rundt, hvor Sygdom i Hjemmene og andre Forhold paakræver det. Hjælpen be# 23

BRORSONS * K I RKEN

D agligstuen i G am les Hjem. staar i Fødevarer og Brændsel; dog ydes der ogsaa Hus* lejehjælp gennem Enkedronningens Indsamling, som mod? tages gennem De samvirkende Menighedsplejer. Hver Uge uddeles der gennem Børnep lejestationen Mælk til Mødre. Menighedsplejen samler de Gamle i Sognet hver Onsdag Eftermiddag i Kirkens Krypt, hvor der serveres Kaffe, der synges og Guds Ord tales og læses. I de to aarlige Sommerudflugter deltager c. 60—70 Gamle. En Del Gamle anbringes ogsaa paa ko rte re Feriebesøg hos Venner udenfor Byen. De fattige, der har modtaget Støtte, har vi i adskillige A ar samlet til Møde et Par Gange i V in terens Løb. Ved disse Lejligheder er der Kaffeservering, og Guds O rd bliver talt; der samles omkring 200 Mennesker. Omkostningerne ved dette vidtforgrenede A rbejde, der øves fra Menighedsplejen, dækkes af Menighedssamfundet i Brorsonskirken. 24

B R O R S O N S s K I R K E N Fru Anna Larsen har ledet hele A rbe jde t og gennem alle 25 Aar været en trofast og nidkær H jæ lper i Gerningen.

Fru Christine Petersen.

Fru Schm ettau.

HJEM FOR GAMLE E ftersom M enighedsarbejdet voksede i Sognet, kom Tan* ken om at gøre noget for de Gamle ganske naturligt frem. En Ven af Menigheden havde i 1910 skænket et Grund* fond paa 1500 Kr. til et Hjem for Gamle i Brorsons Sogn, men Udsigterne til at faa Tanken realiseret var den Gang endog i en uoverskuelig Fremtid meget smaa. 1 1920 skete der imidlertid noget, der satte Sindene i Be* vægelse. En udmærket og smuk Ejendom, beliggende lige* overfor Kirken, blev os tilbudt. Den syntes velegnet til et Hjem for Gamle. Købesummen var 185,000 Kr. Men hvor* ledes? Kunde og turde man binde an med Opgaven — vi havde jo kun de nævnte 1500 Kr. — Men her, som saa mange Gange før — Herren viste Vej. Pastor Kold samlede en Kreds af Venner i sit Hjem, lagde Sagen frem, og under Bøn til Gud fik man Frimodighed til at tage fat paa Opgaven. Samme A ften tegnedes der af den indbudte Kreds ca. 20,000 25

BRORSONS s K I RK E N

En af de gamle i stn Stue. Kr., og ved det første Samfundsmøde tegnedes yderligere ca. 20,000 Kr. — alt afdragsvis i 5 Aar. N aar man betænker, at Menighedssamfundet i Brorsons Sogn næsten helt igen* nem tæller Medlemmer af den mindrebemidlcde Klasse, og at mange af de Gaver og Bidrag, der blev tilsagte, var at regne som Enkens Skærv, saa forstaar man, at Herrens Vel* signelse maatte hvile over Foretagendet. Allerede nu 5 A ar efter har man inddraget fire 2*Værelses Lejligheder paa 1. Sal, og til Foraaret 1926 lægges yderligere to Lejligheder til. For Tiden huser H jemmet 8 Gamle. Enkefru Schmettau le* der Hjemmet, og hun har en udmærket Evne til at gøre det lyst og godt for H jemmets Beboere, hvorfor hun ogsaa er elsket og skattet af dem alle. Ejendommens Anskaffelsespris var 185,000 Kr., og her* paa er der nu betalt 65,000 Kr. Det er med Tak til Gud og hans store Naade, at Fremtiden ses i Møde — thi han, som har hjulpet hidindtil, hjælper ogsaa fremdeles. 26

N ordvestkvarterets U ngdom sforening. (N . K. U .)

UNGDOMSARBEJDET A rbejdet for de unge har to Centrer. For de unge Mænd x \ . gennem N. K. U. (N ordvestkvarterets kristelige Ung? domsforening) og for de unge Piger gennem Brorsonskirkens K .F .U .K . N .K . U. er et af de ældste A rbe jder for Guds Rige i N ordvestkvarteret. Foreningen blev stiftet i Februar 1887 og kan saaledes snart holde 40 A ars Jubilæum. Hovedarbej? det blev i en A arrække gjort af daværende Missionær Krebs. som med sit særlige Greb paa den Gerning og under megen Velsignelse fra Herren fik stor Betydning for de unge Mænd i Kvarteret. I den første Tid blev A rbe jde t ofte h indret af Uro og Larm ved Møderne. Men der kan ogsaa fortælles om, hvordan nogle af de mest urolige blev stille for Guds Ord, og Guds A and fik Magt over dem, saa de omvendte sig til Herren. D ette A rbejde har i Tidens Løb set ret vekslende Til? 28

BRORSO NS * KI RKEN ❖ slutning. Menighedssamfundene traad te til fra Kvarterets forskellige Sogne, og med denne gode Hjælp i Ryggen er Gerningen fo rtsat gennem Aarene. For T iden staar Menig* hedssamfundet i Hellig Kors Sogns vestre D istrik t foruden Brorsonskirkens Menighedssamfund bag ved Gerningen og stø tte r den aandeligt og med timelige Gaver. N aa r man forsøger at spørge efter Resultater, kan man nævne, at adskillige, som fandt deres Frelser gennem N. K. U.s A rbejde, nu er Medlemmer af Menighedssamfundene og arbejder med i Søndagsskole, Sangkor, Bladuddeling osv. Det er jo det rette, naar et Ungdomsarbejde kan bære saa* danne Frugter. D et vil iøvrigt føre for v id t at gaa i Enkelt* heder. Nogle Navne, som huskes i N. K. U.s Historie, er saadanne som Formændene (foruden Missionær Krebs) Kap* ta jn v. Rosen, Pastor Hoyrup, Sognepræst Westergaard, Cyklehandler Bjerregaard og flere. Som Sekretær har Kom* munelærer Viggo Nielsen og i de senere A ar Pastor Jørgen Keiding samt Typograf G. K. Petersen lagt K ræ fter til. Mange andre har staaet i denne Gerning og haft Velsignelse deraf og faaet mange gode Minder. Foreningens Lokaler ligger i Brohusgade 9, Kælderen. Der er ganske hyggelige Stuer, nylig istandsat. A d Kæl* dertrappen færdes Ugens A ftener igennem ikke faa Drenge og unge Mænd. Navnlig synes for Tiden Drengeafdelin* gerne at gro. Flere store Drengemøder er blevet afholdt i Marthahjemmets store Sal med fuldt Hus. Foreningens For* mand er for T iden Pastor Jens Nielsen. Vi længes efter en Vækkelse blandt vore unge Mænd, der kunde drage dem til Ungdommens Frelser. Brorsonskirkens K. F. U. K. er stiftet i Marts 1901 og kan saaledes om tren t samtidig med Kirken holde 25 A ars Jubi* læum. Blandt Stifterne var Frøken Christine Jensen, Pastor 29 ❖

BRORS ONS * K I RKEN Kold og U rtekræmmer Clausen. Sidstnævnte har været For* eningens Formand gennem alle de 25 Aar. Foreningens Bi*

belord har væ ret: Frygt ikke, tro kun. Det er et godt Ord til Ung* dommen, som har saa megen Frygt og ofte mangler levende Tro. Og hvis Væggene i B rorsonskirkens K. F. U. K.s Lokale kunde tale, vil* de de kunne fortælle om unge Piger, som her fik deres Frygt ta* get bort og fik en sand T ro paa vor Frelser i Eje. GudsVelsignelse har hvilet over

J. C lausen.

Gerningen gennem Tiderne. En Hedningem issionskreds har paataget sig at skaffe Midlerne til en Seng paa et Hospital paa M issionsmarken i Kina. Et Bibliothek søger at hjæ lpe de unge Piger til at finde god og frugtbar Læsning. Moderstammen har i de senere A ar skudt en ny Gren, idet en Ungdomsafdeling blev stiftet i September 1921. Den har haft god Fremgang i Medlemstal, og paa en Sommer* lejr, Foreningens første, i 1925, mærkedes Guds Aands Ger* ning, ligesom der tidligere har været Vækkelse indenfor Foreningens Arbejde. For dem, der har fulgt K.F. U.K. gennem de mange Aar, myldrer Minderne frem. Mange vil sige Tak for den Hjælp, de fandt der til at leve et helligt Ungdomsliv. Frk. Christine Jensen, Frk. Hejestad og andre gav deres Tid og K ræfter trofast gennem en lang Periode. Senere er A rbe jde t taget op af Fru Pastorinde Talleruphuus og Fru Pastorinde N ielsen med dygtig Bistand af en Kreds af Foreningens egne unge. Ungdommen har Fremtiden. Vore Ungdomsforeninger vil gerne yde deres til, at Brorsons Menighed fremdeles maatte være et helligt Samfund, hvor de ældre og de unge 30

BROR SO N S sK 1R KE N

K. F. U. K .s Lokale. finder hverandre. Rammer og Foreninger alene gør det ikke, men naar Herrens Aand virker der, bliver det til Frelse for de unge. M aatte det ske. BØRNEHAVEN J a, helt rigtigt er det ikke at sige Brorsonskirkens Menig? hedsbørnehave. Den er nemlig, om man saa maa sige, et Andelsforetagende. 1 Oktober 1917 oprettede Martha? hjemmet en Børnehave med 25 Børn, og i 1921 overtog Bror? sons Menighed en Del af Udgifterne ved denne, samtidig med, at den udvidedes til at omfatte 50 Børn. Børnene, der er i Alderen mellem 3 og 6 Aar, er i Børne? haven fra 8 V 2 til 4, det vil sige, ofte kommer Mødrene med 31

BROR S ON S s K I RKEN dem før 8, inden de gaar paa A rbejde, og saa har Forstam derinden, Søster Sabine, dem oppe hos sig, til det bliver Børnehavetid. I Børnehaven faar Børnene Mælk to Gange om Dagen til deres medbragte Mad og i omkring 3 Maane# der af A are t Middagsmad, og Dagens Timer gaar, eller vi vil hellere sige: er fyldt med lu tter gode, gavnlige og for# nøjelige Sysler. Børnene lærer at bruge deres smaa Fingre ved Klippe#, Flette#, Tegne# og Lerarbejde og meget andet efter Frøbels Metode. De lærer at udføre huslige Smaaar# bejder som at dække Bord, passe Børnehavens Fugle og Blomsterne i Vindueskarmen. De leger, de synger og spad# serer hver Dag en Tu r i det frie. A lt A rbe jde t sker i hans Navn, der sagde: »Lader de smaa Børn komme til mig,« og det har rige Muligheder for at blive til Velsignelse ikke blot for Børnene selv, men og# saa for deres Hjem. Den kærlige Omsorg for de smaa er her, som allevegne, en Bro, der fører over til Hjemmene. Og Børnene selv kan blive Budbringere. Ofte kan et O rd fra Barnemund slaa Rod i H jemmet og vokse Sennepskornets velsignede Vækst.

❖

ANDRE VIRKSOMHEDER »D e t b l aa K o r s « og »H a a b e t«.

B rorsonskirken har ogsaa blandt sine A rbejdsgrene en Lo# kalforening af Kristelig Afholdsforening: Det blaa Kors. Den er stiftet i April 1905 og har nylig holdt 20aarig Stif# telsesfest. Den har været til stor N y tte for A rbe jde t blandt D rankerne i vort Sogn. Gennem Redningshjemmenes Ar# bejde er Mennesker ved Guds Naade bleven re jst op af 33 3

BROR S ON S s K I RKEN ♦ Drikkeriets Forbandelse og blevet baade legemligt og aam deligt til nye Mennesker, saa de takker Gud for Brorsons Blaa Kors. Hver Torsdag A ften indbydes der til Missions* og Blaa Kors^Møde, og selv om Tilslutningen har været større i Aarene før Krigen, end den er nu, saa tør vi dog tro, at Herren fremdeles vil have sin Gerning g jort gennem dette A rbejde. I Tidens Løb har der været forskellige, hvem Blaa Kors har ligget særligt paa Sinde. Pastor Høyrup (nu i Gørlev), Pastor Poulsen (nu i Aulum), fhv. Klokker Sørensen foruden mange andre har taget denne Gerning ivrigt op. Nuværende Formand er Pastor Jens Nielsen. I Tilslutning til Blaa Kors staar Børneforeningen »Haa* bet«. Den vil gerne saa tidligt som muligt gøre Børnene opmærksomme paa Drikkeriets Farer og samler dem derfor til Møde om Guds O rd og Oplysning paa dette særlige Om* raade. A rbe jde t her ledes af Kordegn Nielsen. S ø n d a g s s k o l e n . F jorten Dage efter at Brorsonskirken var blevet indviet, afholdtes der første Gang Søndagsskole i den nye Krypt. En Kreds af Venner havde væ ret samlet Søndagen før i Pastor Carl Hornbechs H jem i Aagade, og der blev det be* sluttet at begynde. Søndag den 20. Januar 1901 samledes ca. 50 Børn i Krypten. Bymissionær H . G. Krebs blev den første Forstander. Der var et Lærerpersonale paa en halv Snes, der tog fat, og af dem er der endnu 3 i Søndagsskolen, nem* lig Cyklehandler Bjerregaard, Frk. Olivia Siercke og Boghol* der Leon N ielsen, der hele Tiden har væfet Søndagsskolens Organist. Allerede efter et halvt A ars Forløb trak Missionær Krebs sig tilbage, og Pastor Vilh. Kold blev i November 1901 midlertidig Forstander. Midlertidigheden kom imidler* tid til at strække sig over om trent 20 Aar, til September 1921, da Pastor Talleruphuus blev Forstander. I disse A a r 34

❖

B R O R S O N S ?K I R K E N voksede Søndagsskolen sig stor, saa at Børnetallet, der i 1901 var 123 indskrevne, i 1904 naaede op mod 400 og siden 1909 uafbrudt har været over 400. — De mindste Børn fra 5—8 Aar samles for sig i en særlig Afdeling, hvor Frk. Hanne Olsen i mange Aar var Forstanderinde, senere afdøde Frk. Julie Wi sme r og nu Frk. M. Ohm. Det har været og er en velsignet Gerning at arbejde blandt de smaa i vor Søndagsskole. Mange har dér hørt om deres kære Frelser og kom til at elske ham i deres Bårne? hjerter. Selv om mange er gaaet ud i Livet, uden at vi har kunnet følge dem, er der dog en Del, som vi véd om, at de igennem Søndagsskolen fandt Vej hen til Jesus, saa de se? nere valgte ham til deres Frelser, og vi har den Glæde iblandt vore Søndagsskolearbejdere at have flere, som selv har gaaet i Søndagsskolen som Børn. Hvilken Betydning har Søndagsskolearbejdet ikke ogsaa haft for Hj emmene i vort Sogn? Der er Eksempel paa, at et Barn ved at fortælle hjemme, hvad det hørte i Søndagssko? len, har draget Forældrene til Herren; men vi har ogsaa sørgelige Eksempler paa, at Forældre har forbudt deres Børn at komme mere i Søndagsskolen, fordi de mærkede, at det begyndte at brænde i deres H je rte r af Kærlighed til Jesus. Vore Forældremøder har været en Missionsmark, hvor vi har mærket Guds Aand virke. Allehelgensfesterne nævner vi med T ak til Gud; det er dejligt at se, som nu, over 200 gamle Søndagsskolebørn komme til Fest i deres gamle Søndagsskole, og der bliver k ny tte t Baand, som vi haaber faar Evighedsbetydning. Ved saadanne Fester synger vi de gamle Søndagsskolesange, som har deres egen kære Klang fra Barndomstiden. Noget af det, som har haft sin store Betydning for Ar? bejdet, er de private Forklaringsmøder, hvor A rbejderne bindes sammen ved at mærke Fællesskabet om O rdet og Gerningen. 36

❖

B R O R S O N S *K I R K E N

S a n g k o r e t . Brorsonskirkens Menighedskor blev stiftet 15. Maj 1905. Dets første Dirigent var Montør Thotte, siden har Organist Klitgaard, T rykker Axe l Gewecke og nu O rganistvikar Johs Rasmussen v irket som Dirigenter. Det har altid væ ret Sang? korets Hovedopgave at være et Missionskor, der ved sin Sang vil synge Menneskesjæle ind i Guds Rige, derfor har det sunget ved Missionsuger, Familiegudstjenester og Fris luftsmoder Aar efter Aar. S o n d a g s b l a d e t . Ved 54 Bladuddelere og 7Abonnentsam lere bringes ugent? lig Indre Missions Søndagsblad ind i Hjemmene i vort Sogn, sidste A ar i 2130 Eksemplarer. De 1454 Ekspl. uddeles gratis. Pens. Kordegn J. P. Sørensen ledede i mange A ar A rbejdet, nu ledes det af Kordegn P. Nielsen. — Det er det try k te O rds Mission, der her øves, og det er Idealet for en Blad? uddeler ikke bare at være Postbud, men at være en Mis? sionær i sit Bladdistrikt. S y k r e d s e n . For at hjælpe fattige, der savner de nødvendige Klæder, samles en Kreds af Damer med Fru Pastorinde Kold som Formand for at sy Klædningsstykker. Mangfoldige er i Aare? nes Løb hjulpet paa denne Maade. K o n f i r m a n d u d s t y r s f o r e n i n g e ti. Hvert A ar er der nogle Konfirmander, hvis Forældre ikke kan klare Udgifterne til Børnenes Konfirmandudstyr. For at hjælpe saadanne arbejder denne Forening, hvis For? mand er Frk. Marie Jørgensen, St. Kongensgade 21. 37

BRORSO XS s KI RKEN

♦

B i b e l k r e d s e . Da Menighedssamfundet nu er blevet saa stort, bliver Samtalen jo mere en Række Indlæg, fordi det er saa stor en Forsamling. I de smaa Bibelkredse er der derimod lettere Lejlighed til at faa en Samtale i Gang med Spørgsmaal og Svar. Der er nu 7 Bibelkredse, som samles en Gang om Maa* neden i forskellige private Hjem, der er 3 for Mænd og 3 for Kvinder og 1 for unge Mænd. — De har haft deres store Betydning, fordi Deltagerne igennem Bibelsamtalerne ledes til at trænge dybere ind i Guds Ord og faa Vejledning i Livets mange Spørgsmaal set i Guds Ords Lys. H e d n i n g e m i s s i o n e n . A rbe jde t for ydre Mission har ogsaa haft sin Plads i vor Menighed i de svundne 25 Aar. Der arbejdes for Oplysning om og derigennem for Kærlighed til denne Guds Riges store Sag igennem Menighedssamfundets Missionskreds, der sam« les en Gang maanedlig i Gros. Jacobsens Hjem, Drosselvej 76, og igennem de to Kvindekredse, hvis Formænd er Fru Pastorinde Kold og Fru Juhlin, samt igennem K.F. U .K .s Missionskreds og Søndagsskolens lille Sykreds for store Piger. Hvert A ar afholdes et Udsalg i Oktober, hvor det, som Kvinderne har forarbejdet, sælges. Udsalget giver nu aarlig et U dby tte paa ca. 5000 Kr. til D.M.S. Det er blevet Tradition, at D .M .S .s Formand, Pastor Busch, prædiker i Kirken ved denne Fest, ligesom der holdes Børnegudstjeneste om EL termiddagen. Ogsaa mange andre Møder, Kaffefester og Indsamlinger er i Aarenes Løb blevet holdt til Fordel for Hedningemissionen. F r i l u f i s m o d e r . I Sommertiden lægges M issionsarbejdet ud i det fri. Ved Gaardmøderne er der ugentlig blevet talt i Gaardene i vort 38 •

BRORSO NS s K I RKEN Sogn af P ræster og Lægmænd Sommer efter Sommer, og O rdet har lydt til Mennesker, som ellers aldrig fik det at høre. Ligeledes er der ugentlig holdt Friluftsmøder i Aagade (i Forbindelse med Kirkelig Forening for indre Mission i København) og paa Pladsen foran Kirketrappen.

Fru Cecilie G ew ecke, som har sunget i Kirkens Kor i 25 Aar.

A rbejdsm and A nders R asm ussen, vor gamle Bælgetræder.

F a m i l i e g u d s t j e n e s t e r . Om V in teren bliver der holdt Familiegudstjenester i Kir# ken, hvor Tale og Sang har lydt, og hvor vi har kunnet glæde os ved at se Sognets Beboere mødes i Kirken. M i s s i o n s u g e r . Sidst men ikke mindst skal nævnes dette faste og saare vigtige Led i M issionsarbejdet, at der 2 Gange aarlig af s holdes Missionsuge i Kirke eller K ryp t ved fremmede og stedlige Talere. Hver Gang, der er blevet afholdt Missions# uge, er Indbydelse til at komme og Være med bragt ud til alle Hjem i Sognet 2 Gange i Løbet af Ugen, og enkelte Gange hver eneste Dag i Missionsugen. Missionsugerne har ogsaa baa re t deres synlige Frugter. 39

MINDER FRA BRORSONSKIRKEN ★

Carl H ornbech, ord. Medhjælper 1901. Kast dit Brød paa Vandet! N aar jeg skriver om en Mand, som jeg mødte under min Gerning i Brorsonskirkens Kvarter, da er det ikke for at fortælle, hvor meget vi har udrettet, som for 25 A ar siden arbejdede derude, men det er for at understrege, at vort A rbejde i Herren ikke er forgæves. — — En stakkels forfalden Haandværker var han og boede med en lille forknyt Hustru i en af Sidegaderne ved Aaboulevard. Jeg havde talt med ham flere Gange, — en Dag sagde han — som saa mange andre: »Det kan ikke nytte, — jeg kan ikke lade være med at drikke, Kamme? raterne er mig for stærke!« 40

BROR S ON S s K I RKE N ❖ Saa blev min Hustru og jeg enige om, at vi vilde tage ham ind i vort Hjem. Vanskeligheden var at faa A rbejde til ham, men det lykkedes, og hver A ften kom han glad og — hvad der var Hovedsagen — ædru til os. Ved et Pige? skifte i vort H jem blev det ordnet saadan, at ogsaa hans Kone flyttede til os som Kokkepige, og i et Par Maaneder gik det fortræffeligt. Vi havde det saa herligt tilsammen! Men saa kom der onde Dage, og med D rikkeriet fulgte igen det daarlige Kammeratskab. Flere Gange hentede jeg ham fra Arbejdspladsen, — saa m aatte jeg opgive det, da han ikke »vilde have Barnepige«. Til sidst blev han grebet i Tyveri og kom i Vestre Fængsel. Dér besøgte jeg ham nogle Gange, — ved en af de Lejligheder var det, at Fæng? selsbetjenten, som skulde overvære vor Samtale, lige med ét tog O rdet og sagde: »Ja, det er, hvad jeg hele Tiden har sagt Dem, at De skal give Jesus Deres H jerte, saa bliver De fri baade for Drikkeri og for Tyveri!« Hvor gjorde det godt at høre denne Røst fra Herren inde i den triste Celle! Da han kom ud af Fængslet, blev han borte for os, og da vi ko rt efter re jste til Indien, hørte vi i mange A ar ikke noget om ham og hans Kone. Men saa en Dag mødte jeg hende paa Kultorvet, — vi havde da ikke set hinanden i mange Aar. Hun var blevet en troende Kvinde og fortalte mig, at han var død som en troende Mand. Al den Kærlig? hed, Gud havde vist ham, og alle de gode Ord, han havde hørt, havde ikke væ ret forgæves. 1 den ellevte Time var han blevet fundet af den gode Hyrde, som havde baaret sit tab te Faar ind i Folden. Min forkomne Ven er en af dem, jeg glæder mig til at møde i Himlen! Carl Hornbech.

41

BRORSO NS . K I RKEN

❖

A xel H øyrup. Andenpræst fra Januar 1902—December 1909. Pr æs t i No r d v e s t k v a r t e r e t .

ræst i Nordvestkvarteret! — Nej! alt andet! — saadan var nok den første Tanke, hvormed jeg i 1901 modtog Opfordringen til at blive københavnsk Præst. Men det skete af Herren og er underligt for vore Øjne. Derfor blev de 8 Aar som Andenpræ st ved Brorsonskirken nogle af de lyk? keligste i mit Liv! Der er særlig 3 Ting, jeg tænker paa: 1) A rbe jde t blandt N .K .U .s unge Mænd. Vi havde det saa godt sammen og forstod og elskede hinanden — ja! der kny ttedes mange Baand, som endnu holder. 2) Samfunds? møderne i K rypten. Ofte træ t og udslidt kom jeg til dem, men hvor gik vi forf risket og opmuntret hjem, varmet op ved O rdet og de helliges Kærlighed. Og saa var der Hus? besøgene i de snævre, triste Gader — megen Fattigdom var der og Synd og Nød, man kunde blive skældt ud og faa Hunde pudset paa sig, ja! aandelig talt blive sparket til, men hvad gjorde det, naar man ogsaa mødte hungrende, tørstende Sjæle, som længtes efter Lys og Fred, Glæde og Kærlighed. Og herom gemmer jeg — Gud ske Lov — paa mange herlige, skønne Minder. —• Axe l Høyrup. 42

BROR S ON S * K I RKEN

❖

❖

Iver Chr. Poulsen. K.ildskapellan fra April 1916—Marts 1921. Al t af N a a d e — cr det Ord, alle mine Minder om de fem lykkelige P ræ steaa r ved Brorsonskirken kan samles i. Det lyste for min Sjæl hin Palmesøndag 1916, da jeg fik Lov at blive ordineret i Brorsonskirken, omsluttet af det hellige Samfunds Forbøn, som jeg skulde lære saa meget af og gøre min Gerning udfra. Min Dagbog hin A ften slutter med O rdene og Bønnen: »Af Guds Naade, til Guds Æ re —« Skærtorsdag, da Pastor Kold havde indsat mig med Ef. 3, 8—12, blev min første Gudstjeneste ved Brorsonskirken en overvældende stor Menighedsaltergangstjeneste. En for? underlig rig Indledning til uforglemmelige Stunder ved Her? rens N adverbord i Brorsonskirken. En Søndag A ften saa jeg hvorledes Lyset fra det Høje tænd tes i en ung Mands Sjæl ved N adverbordet — saa Mørket under Syndenødens T ryk veg — og Freden og Visheden formeligt straalede ud af hans Øjne. — De helliges Kærlighed fik jeg i rigt Maal at mærke — baade til daglig i Gerningen og i mit Livs største Festdage, som for mig blev flettet ind i Brorsonskirkens Mindekrans. Hvor havde de smykket Brorsonskirken dejligt og fyldt den 43

❖ BROR S ON S s KI RKEN ❖ — alle de trofaste Venner fra Samfundet, da min Hustru og jeg A are t efter min Indsættelse blev viet! Københavnerhumøret i Sognet gav sig for Resten den Dag det pudsige Udslag, at en Mand, der saa os køre fra Kirken, forfærdet sagde til en af vore Venner: »Tak — nu kørte Præsten m insandten med Bruden!« Mine to Drenges Fødsel og Daab gav nye Lejligheder til at mærke Guds Folks kærlige Leven med i vort Hjems Glæder. Min Moder havde Ret, naar hun sagde: »De forkæler dig — bare du kan taale det!« D ette hjalp Herren paa — gennem A rbe jde t i Sognet med dets Skuffelser og Glæder — i vekslende Følge. Enkelte Glimt heraf vil jeg slutte med at drage frem. Skønt Dørene i Sognets H jem i Reglen stod mig aabne, naar jeg beny ttede hver given Lejlighed (Daab, Konfirma* tion, Vielse, Sygdom og Begravelse) til at gaa paa Husbesøg, var det tit med den dybeste Følelse af Skuffelse og Afmagt, jeg gik derfra, fordi jeg fandt H jertedø rene stænget i Van* kundighed, Fordom og Nød. D et tvang paa Knæ for den stæ rke Frelser. Men stundom var ogsaa H jemmets Dør lukket. En Ad* ventsuge gik jeg med Indbydelserne fra Dør til Dør — og kom paa en Femtesal til en saadan Dør. Paa min Banken kom en svær Mand ud i Døren, og straks, da han hørte, hvad mit Æ rinde var, overfusede han mig med Skældsord og Gemenheder, og da jeg stilfærdigt tog mod dem og gen* tog min Indbydelse med at minde om Evigheden, sluttede han sin O rdstrøm med O rdene: »Hvis De — Dagdriver — ikke holder Kæft, skal jeg nok besørge Dem ned ad Trap* perne!« Jeg gik — og kom igen Dag efter Dag, men Døren var lukket. En Dag kom jeg til at staa bag hans Kiste paa Krematoriet. Staklen, der var fhv. Værtshusholder, havde hængt sig — af Næringssorg. Humøret gav sig ogsaa stundom mærkelige Udslag. En Dag, da Pastor Kold og jeg ved et Gaardmøde havde sun* 44

BROR S ON S s K I RKE N get: Her komme, Jesus, dine smaa — raslede det med Kob? bermønter mod Stenbroen. Vi behandledes som profession? elle »Gaardsangere«. Men V idnesbyrdet naaede alligevel ind bag V induer og skjulende Gardiner. Det mærkedes paa Kirkebesøget, naar vi havde været paa Husbesøg og paa Gaardmøde. En uforglemmelig Perle tilsidst! En Anden Juledag sad en Mand efter Gudstjenesten og græd i Kirken. Det viste sig at være en søgende Sjæl. T ro vilde han — men Vished kunde han ikke finde. Da viste det sig, at han var ikke døbt — og saa kom den over 30aarige Mand til Daabsforberedelse hos mig. Hvor var de Timer rige! Da vi efter hans Daab fulgtes hjem fra Kirken, greb han mig i A rmen og jublede: »Da Herren brugte Deres Haand til at døbe mig, da fik jeg Freden og Visheden!« Gud ske Lov for Aarene ved Brorsonskirken! Iver Chr. Poulsen. »H v o har f o r a g t e t r i ng e Ti ng s Dag?« S aaledes lød det ved Profeten Sakarias til H errens Ven Serubabel, da denne var ved at bygge Templet op efter Hjemkomsten fra Babel (Sakar. 3,10). Og Profeten bragte Serubabel det Bud fra Herren, at Herrens Ø jne saa »med Glæde paa Blyloddet i Serubabels Haand«, paa hans tro Gerning under de smaa Forhold. Det var i Indre Missions T idende for 18. November 1894, der stod et lille Stykke med Overskrift: »Vil du i kke være med?« Det var et Opraab fra Undertegnede til Herrens Venner Landet over om at lægge to Øre til Side hver Søndag. A f den derved vundne Sum skulde en Fjerdedel gaa til Mis? 45

❖

BRORSO NS f K I RKEN

❖

sionshuset »Siloam« paa Frederiksberg og de tre F jerdedele til at opføre en Brorsonskirke for. — Ja, det lyder helt ejen# dommeligt, ikke mindst i vor Tid. To Øre, det var i Sands hed »de ringe Tings Dag«. Kunde det dog blive til noget? Men Herrens Ø jne saa med Glæde paa disse Toører, og de smaa D raaber blev til en dejlig Regn; de smaa fattige TosØrer blev efterhaanden gennem Aarene til saa stor en Sum, at Maalet naaedes. Det hører til Guds Børns Lykke at skue Herrens Ger# ning, hvorledes han endnu den Dag i Dag gør som fordum i Ørkenen, lader de fem Smaabrød og de to Smaafisk, vore smaa Gaver, blive til Hjælp og Mættelse for mange Menne# sker, blive Midler til at føre store Ting frem. Men derfor er og bliver Æren ogsaa hans alene. Ja, ved Jesus Kristus giver vi vor Gud og Faderen Æ ren ogsaa for Brorsons# kirken med al den Velsignelse, den har bragt. Asschenf eldUHansen.

46