591170171

69 Fader, P. O. Brøndsted, der jo efter at have op­ givet sine Rejser virkede som Professor ved Uni­ versitetet og tit i lange Perioder boede paa »Ny Bakkegaard«, omkom ved et ulykkeligt Tilfælde. En Dag, da han, der var rask og rørig, var blevet afholdt fra sin sædvanlige Ridetur om Morgenen, vilde han, skønt Datteren forsøgte ved forskellige Smaagrunde at holde ham hjemme, ride henimod Aften. Paa Vejen mødte han en Ven, som han vilde meddele noget. Ved pludselig at standse Hesten faldt han med et voldsomt Stød mod Stenbroen, saa at alle Delene ved Hofter og Underliv kom ud af deres Leje. Trods al trofast Pleje døde han paa Frederiks Hospital faa Dage derefter, d. 26. Juni 1842. Dette Dødsfald tog Datteren sig meget nær, og Faderens Vennekreds, som hun satte saa stor Pris paa, svandt stadig ind. Dette var muligvis en af Grundene til, at Omgangskredsen skiftede. Sin Mand og hans Skæbne fulgte hun med le­ vende Interesse; men hun lod sig aldrig hans Me­ ning paatvinge; undertiden var hun ogsaa udadtil uforsigtig, saa at det nemt kunde have skadet ham,' som da hun i 1863, medens Hall var Udenrigs­ minister og maatte vise den største Forsigtighed overfor Rusland, aabenlyst og under Navn sendte sit Bidrag til den polske Opstand. I 1879 ramtes Hall af et apoplektisk Tilfælde. Efter et Ophold ved Sandefjord førtes han syg hjem til Frederiksberg; i ni lange Aar var han fængslet til Sygelejet; han kunde knap selv finde Ord til sine urolige Tanker, der dog altid var klare; men han bar sine Lidelser med en beun­ dringsværdig Sjælsstyrke; i 1887 fejrede Ægtepar­ ret Guldbryllup, men d. 14. August 1888 døde han. Hans Hustru oplevede at se hans smukke, af Vilh. Bissen udførte Statue rejst i Nærheden af Hjem­ met; den afsløredes i Søndermarken d. 15. Sep- 5 *

Made with FlippingBook - Online catalogs