591170171

68 Mynster, Martensen, Grundtvig og Clausen var kære Gæster der, og Fruen forstod at parre dem saaledes i Stridens Tider, at ikke de allerivrigste Modstan­ dere mødtes. Huset nærmest stod dog nok Heibergs og Fru Gyllembourg; en Sommer, da Halls var i Udlandet, laante de Heibergs »Ny Bakkegaard«, og Johan Ludvig fik anbragt sine kære Kikkerter paa Al­ tanen, saa at han kunde studere Astronomi. Ogsaa med Hauchs, der jo boede paa det nærliggende Fre­ deriksberg Slot, knyttedes et varmt Venskab. Fru Hall holdt meget af at skaffe Gæsterne Underhold­ ning, hun fik derfor Skønaanderne til at læse op. Der er mange af vor Litteraturs senere berømte Hovedværker, der er læst op her første Gang, for­ inden de udkom. H. C. Andersen var naturligvis henrykt over at faa Lov dertil, ovre fra Alléen kom Skuespillerparret Nielsen og skabte mangen hyggelig Aften, men det var ikke alle, der var lige villige til at yde, saaledes Michael Wiehe, der jo kunde være sær. En Aften vilde Fru Hall over­ rumple ham og stak ham pludselig et Eksemplar af »Romeo og Julie« ud med de Ord: »Se der, Wiehe, læs nu, en dejlig elskovsfuld Romeo er De.« Men Wiehe var hverken til at hugge eller stikke i, han vilde ikke læse, og det maatte opgives. Altid flokkedes Ungdommen derude; Slægterne Fenger, Hammerich, Birkedal og Barfod har skøn­ ne Minder fra de Dage. Men efterhaanden for­ andrede Selskabet Fysiognomi. Efter 1848 gik Fru Halls Interesser helt med Mandens, og Selskabet blev politisk; da var det Folk som Orla Lehmann, Monrad, Adler, Bille og Brix, der dannede Hoved­ stammen, og i de seneste Aar var det Fruens God­ gørenhedsværk, der gav Omgangskredsen Karak­ ter. En stor Sorg havde Halls herude, da hendes