591170171

67 Mod fattige og svage var hun rørende god. Det var ikke ualmindeligt, naar Føret var glat i Alléen, at se Ministerfruen hjælpe en fattig og pjaltet Tig­ gerske ved at tage hendes Arm og følge hende hjem. Om hendes Godgørenhed kan Frederiksberg — og for Resten ogsaa København — tale med. Det var hende, der oprettede Valby Børneasyl, et af de første her i Landet, Frederiksberg Plejefor­ ening og Børnehjemmet paa Vodrofvej. Hun, der ikke selv vilde være syg, var aldrig gladere, end naar hun kunde komme syge til Hjælp, og de skulde være syge, selv om de nok saa meget strit­ tede imod. Sin Fritid anvendte hun til at arrangere Bazarer og til at sy Klæder til Smaafolk; saa var hun ret i sit Es. For Naturen havde hun en dyb Sans; hun rejste meget i Danmark og Norge og vilde ikke høre noget om, at der skulde findes kønnere Egne paa hele Jorden end disse to Landes. Medens Hall var ung, var han en meget søgt ju­ ridisk Manuduktør; siden tog hans offentlige Virk­ somhed ham helt, og han overlod ganske sin Hu­ stru at bestemme, hvorledes det gæstfrie Hjem skulde ledes. I de første Aar holdt hun meget af at se sin Mands Manuducenter om sig; ofte boede fire-fem unge Mennesker frit paa »Ny Bakke­ gaard«. Derpaa fulgte den æstetiske Periode, hvor Da­ tidens Skønaander flokkedes om Husets ejendom­ melige Frue. Naar Eftermiddagskaffen var nydt paa Altanen ud mod Søndermarken, fulgte »Aften- Natteturene« i Parken, for at man derpaa kunde samles om Thebordet. Fra Altanen beregnede H. C. Ørsted Lydens Ha­ stighed, naar han lyttede til Skydeøvelserne paa Amager, Oehlenschlåger holdt meget af at komme til Halls for at faa sin Aftenwhist med Fruen.