591170171

63 retninger var forbi, op i Athenæum og læste de sidste Nyheder og derfra i Frimurerlogen, og med let Sind drog han hjemad; men da han drejede ind i Bakkehusalléen, kom en ung Pige, der tjente ham, løbende og bad ham skynde sig hjem, »det var ikke godt med hans Kone«. Han skyndte sig da ind, fik i en Hast skiftet sit Tøj, og da han var kuldslaaet, ilede han, dog uden bange Anelser, ind til Kamma, der var blevet anbragt i sin Seng, der var rykket ned i Daglig­ stuen. Da hun netop skulde have sin Medicin, tog han Skeen, løftede hende op i sine Arme, men — hun lukkede ikke Munden op. Først da blev han angst, og han raabte til Pigen: »Line, hun er saa stille.« Og Pigen svarede: »Nu trak Fruen sin Aande!« — det blev hendes sidste Aandedræt; hun døde i sin gamle Husbonds Arme; men han forstod det ikke, det forfærdelige, at hun skulde være død. Hun laa der og smilede saa mildt, som hun sov, og i mange og lange Nattetimer sad nu hendes Mand og vaagede og ventede, at hun dog skulde slaa Øjnene op igen, og da det endelig gik op for ham, at alt var ude, og de andre vilde lede ham til Sengs; kunde han ingen Ro faa; han vandrede op og ned ad Gulvet, til han til sidst, henad Mor­ genstunden — d. 22. Januar 1829 — overvældedes af Trætheden og faldt i Blund. Men der kom ingen »Blidemaaned« paa Bakke­ huset mere, for Rahbek var det nu kun et Ly, hvor han selv ventede paa Døden i de tomme Stuer, og da den endelig kom d. 22. April 1830 — fem Fjer- dingaar efter Kammas Bortgang, — ramte den en træt, ensom og fortvivlet Mand, hvis eneste Læng­ sel havde været Genforeningen med hende, som i 30 Aar havde været hans Livs Lys og Glæde, og som tog Hjemmet med sig i sin Grav. Bakkehusets Saga var ubarmhjertigt ude, da Kamma døde.