591170171

56 langt fra det mig saa modbydelige kjøbenhavnske Modedukkevæsen, Haaret i sin egen Farve, i Lok­ ker, som Naturen dannede o. s. v. Naturligvis forøgedes denne Interesse, da jeg kom til at leve saa nøie med hendes kiæreste Broder, hvis Øie- steen hun var, og idelig hørte om hendes ualmin­ delige Aandsdannelse, hendes levende og mange­ sidige Kunstsands, hendes Interesse for og Bevan- dring i forskellige Sprog og Litteraturer . . . . « , ja, naar Rahbek var saa vidb forstaar man ogsaa, at han gjorde det afgørende Skridt, da den 19. Ok­ tober, hendes Fødselsdag, nærmede sig, og da han, der havde faaet et Par smaa Billetter fra hende — tilfældige, men altid heldigt indtræffende, —- da hun endda havde budt ham en sjælden Frugt, en Fersken, som han satte særlig Pris paa, — ja, saa besluttede han sig til at gøre noget extraordinært for at være galant. Han havde hørt, at hun øn­ skede Handsker/ der særlig godt passede til hendes fine Hænder, de Hænder, hvormed hun siden skrev de Breve, der gjorde hende til Danmarks første og største Brevskriverinde, og han besluttede sig der­ for til at skaffe de fineste Handsker dertil, og han vidste, man fandt dem i Landskiona; saa dristede han sig, hvad der i hine Dage betød mere end nu, til at tage til Søs; Litteraturhistorien beretter om, hvorledes Malte Bruns Venner vovede sig over til hans Excil paa Hveen, og den nævner ogsaa Rah­ bek blandt disse Vovehalse. Men den tier om, at han havde andet Ærinde, fortæller heller ikke, at Handskerne kom for sent, fordi man »strandede« paa Hveen og siden maatte gaa i Land ved Sletten i Stedet for ved Strandmøllen, hvor Kamma boede hos sin Drewsenske Slægt. Derfor varede det til den 4. — eller 6. — Januar 1797 (Rahbek nævner den ene Dato i sit 4., den anden i sit 5. Bind af sine Erindringer), inden