591170171

116 beskeden; han træder ingenlunde bestemt frem, og enhver tror at kunne beherske denne eftergivende Mand. Men med Forbavselse mærker man, hvor­ ledes der hviler en Klarhed og Fasthed bag denne tilsyneladende Ubestemthed. Naar Samtalen blev heftig, tav han; naar den efter lang Strid endtes uafgjort, lod han vel nogen Tid gaa hen og ytrede sig da sagte, mildt, næsten frygtsomt, men yderst træffende, og man maatte tilstaa, at han havde afgjort Striden. Han beherskede, virkelig ogsaa, uden at vi tilstod os det, os alle.« Om Sophie siger Broderen, at hun, der næsten intet havde lært som Barn, lærte sig selv Sprog, da hun blev voksen; men at hun ikke derfor forsømte sit Hus, nej, Etatsraadinden fejede hver Morgen sine Gulve og lavede selv helst Middagsmaden, hvilket man skulde forsværge, naar man saa hen­ des fine, hvide Hænder. I Grosserer Gersons tidligere Villa med den mæg­ tige Have, hvor siden Alhambra kom til at ligge, boede i Aarhundredets Midte det geniale Skuespil­ lerpar Nicolai Peter Nielsen og Anna Helene Doro- thea Nielsen, f. Brenøe. N. P. Nielsen var en i høj Grad mangesidigt be­ gavet Mand, oprindelig Officer, men tidlig optændt af Begejstring for Litteratur og Kunst, navnlig Mu­ sik. Det vakte megen Opsigt, at en Officer vilde gaa til Scenen, Frederik d. VI forlangte, at hans militære Charge ikke maatte nævnes paa Plakaten. Som Skuespiller var han stor; han forenede, siger Overslcou, i sin Stemme Elskerens bløde Inderlig­ hed og Heltens fyldige Malmklang, han blev den længe savnede nordiske Helt og Elsker, som Oeh- lenschlåger havde set ham med sit Digterøje. Om hans personlige Egenskaber herskede der — som om alle betydelige Mænds — delte Meninger. Mellem ham og J. L. Heiberg herskede der et