591170171

112 Men der var paa den modsatte — venstre — Side de dejligste Gartnerhaver med smaa Blom­ sterpiger, og Sagnet siger, at en af disse »den 11. Maii 1807 paa den kongelige Fødselsstiftelse fødte et Drengebarn, som blev givet Nr. 488. Den 16de næstefter er dette Barn, uden at dets Forældre er angivne, paa Stiftelsen døbt og kaldet Carl Chri­ stian, og den 24. Mai er det af Moderen medtaget til egen Forsørgelse«. Moderen betalte 6 Rdl. for Nr. 488. For den danske Nation er han ubetalelig. Det var Digteren Carl Bagger , Inden vi gaar over til Frederiksberg Allés For­ lystelses-Historie, om vi saa maa sige, bør vi tage dens litterære Historie. Vi ved, at det var ad denne Vej, den lille Oelilenschlåger vandrede sin lange Gang ud til Slottet med en Stok over Skulderen, hvorpaa der var bundet den lille Bylt i det røde Lommetørklæde, der indeholdt de Lejebiblioteks­ bøger, han stillede sin Videbegærlighed med, inden han kom under Edvard Storms kyndige Røgt i Ef­ terslægtens Skole. Ad Frederiksberg Allé vandrede ogsaa i 1802 Henrik Steffens med Carl Heger ud til Bakkehuset, hvor han særlig glædede sig ved Samværet med Kamma, hvem han i »Was ich erlebte« skildrer som »en højst udmærket Kone, lille, bevægelig, liv­ lig; hendes Ansigtstræk var sammentrukne; hendes Øjne store og fyrige; et skælmsk Træk spillede om hendes Læber, og hun besad en højst tiltrækkende Hjertensgodhed og Blidhed«. Hun trak ham uimod- staaelig til sig. Det var »en Tilbøjelighed af en ganske ejendommelig Art. Jeg kunde ikke under­ trykke min Glæde, naar jeg saa hende. Hun holdt meget af at gøre mig og især mit Sværmeri til Gen­ stand for sin Spøg, men altid fandt jeg denne be­ tydningsfuld, aandrig og træffende. Disse lethen- kastede Indfald, som hun ikke syntes at tillægge