591170171

110 Amerikaner, Bolt, der lavede det hyggelige gamle Hjem om til Beværtning med de mægtige Kegle­ baner, vor Generation endnu kan huske; det for­ sonede alligevel ikke de gamle der ude, at Bolt prydede Indgangsporten med en spansk Inskrip­ tion, han vel sagtens havde lært i Brasilien; det var ikke det samme, som da den gamle ejendom­ melige Lysestøber boede der med sin kønne Datter, Fru Langeland, der for Kesten lever den Dag i Dag og fortæller livligt om den Gang, da man betragtede det som en Skovtur, naar man gik med Madkurven fra Allégade ind i Frederiksberg Have. Er det ikke skammeligt, at der nu ligger høje Huse med 3 Værelser, elektrisk Lys, W. C. o. s. v. paa Nr. 19’s Plads, selv om vi har faaet den kønne Statue af den unge Oelilenschlåger der udenfor til Erstatning? Men det andet Sted, der har litterær Betydning i Allégade, og som i forøget Grad vil faa det nu, er den oprindelig »Kehlet’ske« Knejpe med Sanger­ inderne paa Tribunen, hvor Ellinger spillede paa Flasker, og tykke Mary sang sin Vise om, at hun »vilde saa gerne-kerne-Smør«; denne Anstalt fik sin Historie, da Holger Drachmann her fandt sin Edith og med hende,—den »store,noble Kvinde, der havde inspireret ham«,—som Muse digtede sin bed­ ste Roman »Forskrevet«, der bedre end alt andet kan give Interiøret fra 80’ernes Forlystelsesliv; men »Kelilet«, som det da hed, forædledcs under Lorry Feilbergs Scepter til Bondestuen, og nu er Dracli- maun-Kroen blevet et virkeligt litterært Kuriosum, faa Byer har Mage til. Her ude skabtes ogsaa en Mængde bon-mots i dette Aarhundrede, som det »at spise Lammefricassé med Ske«, »at flække Vind«, »spise Søm« o. s. v. Men vi maa over i Frederiksberg Allé, og vi maa med Suk sige, at den er brødefuldt forandret siden