591170171

109 imod; en skønne Dag sad han inde imellem dem; men en Gang gik det galt, da en lille engelsk Løjt­ nant var blevet fuld og gav sig til at gøre Nar af Christian d. VII; saa rejste Lars sin brede Krop, og et Øjeblik havde ban Løjtnanten ved Vinge­ benet, og ban laa virkelig ilde i den Grøft, hvor Klint troede, at han laa, da ban kom hjem fra hint Sold i »Genboerne«. Det fortælles ogsaa, at der var Englændere, som vilde drikke Lars under Bordet; det gik nu ikke; ved den fjortende Bolle havde de alle fundet Hvile der, medens Lars med stadig Ro præsiderede. Da Lars Mathiesen døde i 1850, blev han be­ gravet med saa stor en Deltagelse, som man hidtil paa Frederiksberg kun havde set ved Oehlenschlå- gers Begravelse; men Følget var mere blandet; der var baade høje og lave, men ingen Deputationer, alle mødte af fri Vilje; thi han var elsket over alt. Det var Hallebije lige overfor Ikke; han var nem­ lig mere Forretningsmand, og det var bl. a. ham, der forsynede hele Frederiksberg og Vesterbro med Rugbrød i 1847, da Rugpriserne steg, saa det var vanskeligt at faa Brød fra København. Det var ogsaa ham, der fandt paa, til det fredelige Frede­ riksbergs Forargelse, at holde Musik i Haven med Kunstnere o. 1.,-og han skrev Vers paa sine Skilte for at lokke Folk, han averterede i »Adresseavisen« — nej! han var for moderne for Datidens Frede­ riksberg, og det blev ikke svært for Bager Totten- berg at tage »Søjningen« fra ham. Tottenbergerne var af deres egne som Lysestøber Plockross i Nr. 19 og Bonsach’erne med den kønne Datter oppe fra Slottet. Og gamle Nr. 19 i Allégade var i lange Tider, til de blev trange, et af de mest yndede hyggelige Landsteder der ude; det var med Sorg, at Reebergs overfor saa Stedet solgt til en hjemvendt dansk