591169629

Fundatsog Reglement

det Harboeske Enkef ruekloste

K .j ø t o e n l i a v n .

Trykt efter Foranstaltning af Kjøbenhavns Magistrat.

1875 .

Hoffensberg, Jespersen & Fr. Traps Etabi.

O c.

Hifterat det Harboeske Enkefruekloster ifjor er ombygget og nu atter taget fuldstændig i Brug, fast­ sættes herved følgende: Reglementariske Bestemmelser for dets Konventualinder, hvilke ville være at iagttage ved Siden af de Kegler, som ere gjældonde efter Fundatsen af 23 November 1735, det kongelige Benaadingsbrev af 7 Januar 1736, Resolution af 27 Januar 1741 og Reglement af 30 September 1741. den af Kjøbenhavns Magistrat fastsatte Tid den for hende bestemto Lejlighed i Klostrets Gaard Nr. 14 i Stormgaden her i Staden i god og afpudset Stand. Denne Lejlighed holdes derefter ordenlig og behørig vedlige af Konventualinden, saalænge hun beholder den, saasom med Hvidtning, Maling, Tapetsering, Nøgler, Vinduesruder o. desl. Til 7 af Klostrets Lejligheder horer der 3 Værelser og Forstue, til 2 hører der 3 og til 4 hører der 2 Værelser men uden Forstuer, til dem alle Køkken, Pigekammer, Kjælderrum, Pulterkammer samt Adgang til Vaskehus, Tørreloft, Rulle og Tørreplads i Gaarden. Alle Konventualinderne og deres Husstand have derhos Adgang til Klostrets Have og til Kirkesalen, naar deri holdes gudelige Forsamlinger. Den til Stillingen som Konventualinde ifølge kongelig Resolution af 7 Juni 1867 for Tiden knyttede aarlige Hæving af 200 Kroner, der begynder at løbe fra Toaarsdagen efter den kongelige Udnævnelse, udbetales af Klostrets Forstander ved Slut­ ningen af hvert Kvartal for de forløbne 3 Maaneder. Priorinden oppebærer 400 Kroner aarlig foruden de hende efter ældre Bestemmelser til*- lagte Emolumenter. Af Hofraad David Amsel Meyer er legeret Klostret 5,000 Kroner, af hvis aarlige Renter 200 Kroner, hver Konventualinde i December Termin erholder udbetalt et forholdsvis Beløb. § 1. Naar en Konventualinde i Klostret ved kongelig Resolution er udnævnt, modtager hun til § 2. Naar en Konventualinde afgaar ved Døden, have hendes Arvinger Ret til at beholde og, forsaavidt do have hørt til hendes Husstand, til at bebo hendes Lejlighed sex Uger efter Dødsfaldet. Derimod ophører Hævingen fra Dødsdagen. Arvingerne maa foranstalte den Afdødes Begravelse. Efter Reskript af 18 Novbr. 1778, kfr. Reskript 15 Novbr. 1798, tilfaldcr det af en Konventualinde i Klostret indbragte Løsøre ved hendes Død Klostret, saafremt hun ikke efterlader Livsarvinger. § 3. Naar en Lejlighed bliver ledig, tilbydes den de andre Konventualinder efter den Orden, hvori de ere udnævnte, men den overtages af den, som ønsker samme, i den Stand, hvori den til den Tid er, til fremtidig Vedligeholdelse. Den Lejlighed, som tilfalder en ny udnævnt Konventualinde, istandsættes af Klostret for­ inden hendes Indflytning.

Klostret staar under Kjøbenhavns Magistrats Direktion, der udover sin Myndighed ved en

af den udnævnt Forstander.

Den af Kongen udnævnte Priorinde er Konventualindernes øverstc, og hendes Bestem­ melser med Hensyn til den indre Orden og Tugt ere de pligtige at efterkomme. Til hende afgives alle Besværinger, Klager, Forslag o. s. v. fra Konventualinderne, Maddinger om Husstand, Besøgendes Ophold i Klostret og Konventualindernes Bortrejse, ligesom enhver Forhandling, som ønskes foran­ staltet med Bestyrelsen. Alle sligo Meddelelser afgives skriftlige. § 5. Ønsker en Konventualinde at tage Ophold udenfor Klostret, kan Priorinden give Rejsetil- ladelsen, hvis den ikke strækker sig ud over 8 Dage, ellers begjæres den gjennem hende af Klostrets Forstander. I Begjæringen gives Oplysning om, hvorvidt nogen under Konventualindens Fraværelse forbliver paa Lejligheden, eller om don skal staa tillaaset og forladt. § 7. Gangene, Trapperne og Retiraderne i Gaarden holdes rene af Klostret, der ogsaa besørger Fejningen af Kakkelovnene og Køkkenkomfurerne samt Ildstedet i Vaskehuset. Det belyser Porten og Trapperne fra Mørkets Indtrædelse til Klokken 11 om Aftenen. Hvor Konventualinde betaler herfor 4 Kroner aarlig, som tilfalder Portneren, og som til­ bageholdes af Forstanderen ved Udbetalingen af Renterne af det Meyerske Legat. Andre Ydelser til Klostret eller dets Funktionærer ere ikke paalagte Konventualinderne. § 8- Paa Gangene og Trapperne maa inletsomhelst hensættes hverken for kortere eller længere Tid. Opbæring af Brændsel o. 1. skal finde Sted før Kl. 10 om Formiddagen. Fejeskarn nedbæres i den i Gaarden hensatte Kiste inden samme Tid. Klosetbeholderne tømmes i den i Gaarden dertil anbragte Beholder enten efter Kl. 9 om Aftenen eller før Kl. 8 om Morgenen. § 6. Bortleje af Boligen eller nogen Del deraf maa ikke finde Sted.

§ 9. Paa Gangene, Trapperne eller i Porten maa ikke rystes eller bankes Tæpper, Møbler eller

lign. Dertil er anvist særegen Plads i Gaarden.

§ 1 0 .

Efter Brugen gjøres Vaskehuset rent.

§ 1 1 . Porten aflaases Kl. 11 hver Aften, og efter den Tid kan det ikke fordres af Portneren, at han skal lukke den op eller i. Misbrug af Portnøglen maa forhindres, og bør don aldrig forblive i Tjenestefolkenes Værge. § 1 2 . Konventualinderne maa overholde de almindelige Regler for Husbeboere med Hensyn til Forsigtighed med Ild og Lys, Brændehugning paa Skorstene o. 1. og finde sig i, at Vandet borttages fra Ledningerne, naar det er nødvendigt. I Frostvejr maa Vaskene ikke benyttes til deri at slaa Vand.

Ligesom det vil være enhver Konventualinde magtpaaliggende ved Fordragelighed og Om­ gængelighed at bidrage til den gode Tone og til et behageligt Ophold i Klostret, saaledes bor der og fredes om den fælles Have og drages Omsorg for, at ikke de yngre Beboere tumle sig for vildt og uregerligt i den. Kjøbenhavns Magistrat, den 23de Juli 1875. H. N. Mansen. _____________ Dahlerup. I . Frue Geheime-Raadinde Harboes Fundation paa Enke-Frue- Klosteret a f 23 Novbr. 1735. I den Allerbøyeste og Allerhelligste Tre-Enigheds, Fader, Sons og Hellig Aands Navn! Kjcndes jeg C h r i s t i n a F i u r e n , Sal. Hr. Geheime-Raad J e n s H a r b o e s , at have med fri Villio og velberaad Hue gjort følgende Anordning, hvorledes med mine efterladende Midler skal forholdes, naar det behager don Allerhøyeste Gud mig fra denne syndige Verden at hiemkalde til sit ævige og Himmelske Rige. Forst skienker og giver jeg den min Gaard, som jeg nu beboer i denne Kongelige Resi- dcnce, til en Boelig for Tretten fattige og gudfrygtige Enker, hvis Hosbonder have betient een eller anden af de C h a r g e r indfort i de Fem forste Classer af den Kongelige Hang-Forordning. Hver al samme Enker skal, foruden fri Kost og Huus-Værelse i samme mit Huus, gives E t H u n d r e d e R i x d a l e r Courant aarligen. Naar og Gudhaver, ved en salig Død, bortkaldet mig herfra, da udnævner nu værende Stift-Befalingsmand samt nu værende Biskop over Siæl l ands - St i f t , de Enker hvilke skulle indtages i dette mit Huus, og der nyde den dennein af migtillagde Gave; men ingen af be- melte Enker maa uden lor Huuset gives de Hundrede Kixdaler aarligen, saasom jegvil, at hvo samme oppebærger, skal have Værelser i og beboe Huuset. End skal nu værende Stift-Befalingsmand og nu værende Biskop over Siæl l ands-St i f t , samt deres Efterkommere i samme Embeder, være D ir ec te ur er over denne min Stiftelse, samt naar nogen af de forst indlagde Enker ved Døden afgaaer, da nævne og indlegge andre i deres Sted uden nogen menneskelig Henseende, saaledes, at de stedse dertil tage de nodtorftigste og gudfrygtigste Enker, som bekiender sig til vor Evangeliske Lutherske Religion, hvis Mænd, som for ersagt,have betient een af de Charger indforte i de Fem lorste Classer af den Kongelige Rang-Forordning. Dernæst skienkel og giver jeg min Fri-Adelig Sæde-Gaard, beliggende i J y l l a n d , Aa r - h u u s - S t i f t , og kaldet S t o f r i n g g a a r d , med dens Bønder-Gods, Tiender og anden Herlighed, til at være og ævindeligen forblive et Jomfrue-Kloster, for een P r i o r i n d e og Tolv Jomfruer, hvis For­ ældre have betient een af de Ch a r g e r , indførte i de Fem forste Classer af den Kongelige Rang- Forordning. Hver af samme Jomfruer gives foruden frie Huus-Værelser paa S t ø f r i n g g a a r d , samt fri Kost og Ildebrand, Firesindstive Rixdaler Courant aarligen, men P r i o r i n d e n Hundrede og Tive Rixdaler. Dog vil jeg at Jomfrue J o h a n n e C a t h r i n e B a r t h o l i n skal være og beskikkes til den første P r i o r i n d e i dette mit stiftede Kloster, samt hende, saalænge hun lever og der bliver, uden nogen Co n s e q v e n c e for andre, gives, foruden fri Kost, Huus-Værelse og Opvartning, To Hundrede Rixdaler aarligen. Og skal nu værende Stift-Befalingsmand og nu værende Biskop over Aa r h u u s - Stift, samt deres Efterkommere i Embederne, være og blive D i r e c t e u r e r over dette Jomfrue-Kloster,

saaledes, at de efter min dodelig Afgang og naar Klosteret kommer i Stand, udnævne og indlegge saavel P r i o r i n d e n som de Tolv Jomfruer, og dertil tage de gudfrygtigste og mest trængende Per­ soner, som ere fodde af Danske eller Norske Forældre, og bekiende dem til vor Evangeliske, Lutherske Religion; Naar og, enten P r i o r i n d e n eller nogen af Jomfruerne, herefter ved Doden afgaaer, da skal Stift-Befalingsmanden og Biskoppen over Aarhuus-St i f t , indlegge andre i deres Sted, og dertil vælge de gudfrygtigste og nødtørftigste Personer dennem er mueligt at udfinde. Paa det saadan min gudelig Villie, angaaende begge disse Stiftelser, desbedre kand efter­ leves, da giver og skiænker jeg hermed til samme, alt hvad jeg mig efterladendes vorder, være sig Ob l i ga t i one r , reede Penge, Jorde-Gods, Selv og andet Losøre, hvad Navn det endog have kand. Og vil jeg at, efter at Gud haver hiemkaldet mig til sig selv, alt saadant skal ved offentlig Auction bort­ sælges til den Hoystbydendo, undtagen den af mig nu iboende Gaard, samt S t o f r i n g g a a r d i J y l ­ l a n d (hvilke tilforn af mig til en Boelig for Enker, samt et Jomfrue-Kloster ere givne). Hvad jeg da i Ob l i g a t i o n e r eller reede Midler mig efterlader, samt hvad Jorde-Godset og andet, der bliver solgt ved offentlig Auction, kand udbringes til, skal altsammen intet undtaget, naar min Begravelses Bekostning forst er udreedet, og ald min beviislige Gieid betalt, være hiomfalden til begge disse Stiftelser, saaledes: at den halve Deel deraf erlegges til Enkernes Boelig og Ophold i don af mig nu iboende Gaard, men den anden halve Deel til Jomfrue-Klosteret paa S to fri n ga a r d . Skulde mine Midler og andet mit Efterladenskab ey udgiore den Sum, af hvis Renter saavel min Gaard heri Staden kunde vedligeholdes, og Enkerne nyde de enhver af dem tillagde Et Hundrede Rigsdaler aar- ligen, som S t o f r i n g g a a r d ligeledes vedligeholdes, og P r i o r i n d e n med de Tolv Jomfruer der aar- ligen forsynes, med hvad jeg dennem haver forundt, da bor den Capital, som jeg efterlader mig, samt hvis mit øvrige Eyendo ellers kand udbringes til, settes og staae paa Rente indtil Capitalen voxer saa lioyt, at de aarlige Renter kand være tilstrækkelige begge Stiftelser efter denne min sidste Villie at underholde. Skulde derimod Capitalen efter min Dod, naar mit Jorde-Gods og andet, som sagt er, bliver udbragt ved Auctionen til Penge, bofindes saa stor, at dens Renter kand indbringe 0 meere end den aarlige Udgift, saavel til Enkerne og det dem skienkede Huuses Vedligeholdelse, som til Jomfrue-Klosteret paa S t o f r i n g g a a r d , dets Underholdning, efter denne min sidste Villie for­ nødent giores, da skal det stande D i r e c t c u r e r n e frit for at formeere, saavel hvad der gives til Enkerne som til P r i o r i n d e n og Jomfruerne i Klosteret, dog ey lioyere end Capitalen kan taale. Hvad Capital af mit Efterladenskab indkommer, vaage Stifts-Befalingsmændene og Bi­ skopperne, saavel i S i æ l l a n d s - som A arhuus-S tifter, for, hver for den Stiftelse over hvilken den­ nem Di r e c t i o n er anbetroet, at faae, imod godt og forsvarligt Pandt, stedse saaledes paa Rente ud- sadt, som de for den allerhoyesto Gud vil være ansvarlige. At jeg denne min sidste Villie, saaledes af egen frie og beraad Hue, uden noget Menneskes mindsto Tilskyndelse, samt ved fuld og sund Fornuft, haver ladet forfatte, bekræfter jeg herved med min egen Haands Underskrift samt mit hostrykte Signeto, som jeg og venligen haver oinbedot Hoyædle og Velbaarne Hr. Ni col aus Baron af Ge r s dor ff, Ridder, Deres Kongl. Majestets Geheime Raad, Kammer-Herre og Stift-Befalingsmand over Si æ I l a n d s-Stift, og Amtmand over Ki o b e n h a v n s - Amt , saavel som Velædle og Hoyærværdige Hr. Ch r i s t e n Wor i n, Biskop over SiæIIands-St i ft , samme med mig til Vitterlighed at underskrive. Kiøbenliavn, den 23 November 1735. C. Fiuren. Til Vitterlighed, efter Begiering, Ni c o l a u s Baron von Ge r s dor f f . Til Vitterlighed efter Begiering, C. W. Wo rm.

Kong Christian VI Benaading 1736 angaaende Enke- og Jomfrue- Klosteret. C h r i s t i a n u s S i x t u s etc. Vor synderlig Gunst tilforn! Eftersom Vi af Eder, under den 3 December næstafvigte, indkommen allerunderdanigste Memo r i a l have fornummet, at afgangne Geheime-Raad J e n s Ha r boes efterladte Enke-Frue, Frue C h r i s t i n a F i u r e n , skal have skiænket, sit Efterladenab til tvende Stiftelser. Den eene i Vores Kongl. Residentz-Stad K i ø b e n h a v n for 13 Enker: Den anden i Vort Land N ø r r e - J y l l a n d udi A a r h u u s - S t i f t , paa hendes Fri-Adelige Sædegaard S t ø f r i n g g a a r d kaldet, for een P r i o r ­ i n d e og 12 Jomfruer, hvilken hendes sidste Villie skal lindes underskrevet af hende, og efter hendes Begiering, af eder til Vitterlighed; Saa have Vi udi samme Stiftelser, som af saa gudelig og Christelig I n t e n t i o n er indrettet, havt Allernaadigst Velbehag, derfor Vi og for disse Christe- lige og velindrettede Stiftelser vil drage ald Kongelig Naade og Omhue, at de i alle Maader, efter deres Ord og Indhold, vorder efterlevede. Thi er i den Henseende hermed Vores Aller- naadigste Villie og Befaling, at I, forsaavidt det Kloster angaaer, som for de Tretten Enker i Vores Kongelige Residentz-Stad K i ø b e n h a v n skal vorde indrettet, nøye paaseer samme Stifteisers Indhold, i alt at vorde efterlevet, endogsaa at de Enker, hvilke ikke allereede af afgangne Frue Ch r i s t i n a Fi u r en , afgangne Geheime-Raad H a r boes , selv kand være dertil udnævnte, og udi bemelte Kloster at ind­ komme, sig kunde hos Eder angive, for at blive dertil indskrevne, alle ere Christelige og Gudfrygtige Enker, som ere baade af den Stand og de Vilkor, samt hvis Liv og Levnet er og haver stedse været saaledes som forberørte Stiftelse i alt beskriver og foresiger. Og have I derfor til Os allerunderdanigst at indsende en De s i g n a t i o n , saavel paa de Enker, hvilke nu først dertil vorder indskrevne, som og de hvilke stedse siden, naar nogen Va c a n c e forefalder, derom kunde anholde, hvor gang deres Navne, tillige med Eders allerunderdanigste Betænkende om den hos enhver af dem befindende Beskaffenhed, til videre Vores Allernaadigste Ap p r o b a t i o n og Gotlindende. Dermed skeer Vor Villie. Befalendes Eder Gud. Skrevet paa vort Slott, F r i d e r i c h s b e r g , d. 7 Januarii Anno 1736. III. Extract a f en Kongelig Allernaadigst Re so l u t i on , de Da to 27de Januarii 1741, til Geheime Conferentz-Raad Baron a f Gers- d o r f f , det Ha r boe s k e Enke-Frue Kloster vedkommende. Saa give vi Dig paa disse foranforte Otte Poster hermed Vores Allernaadigste Villie og Re s o l u t i o n tilkiende. 1) langede C a u t i o n , maa til In spe ct or ved denne Stiftelse antages, for at o b s e r v e r e alting ved Pengenes Udsettelse, Capitalernes Inddrivelse, derover holde Bog og allegge Regnskab, saavel som at udføre de Sager, som Enke-Klosteret til sine Capitalers og Reveniiers C o n s e r v a t i o n kand paa­ komme. Dog ere Vi af de Allernaadigste Tanker, at han vel kand paatage sig denne Forretning uden Belønning, men til de 'Reiser han i Klosterets Ærende foraarsages at giøre, skal hannem gives fri Befordring, og maa han ligeledes tilstaaes de til Klosterets Tieneste behovende Skriv-Materialer, og hvis Udgifter han paa Klosterets Vegne u-omgiængelig maatte blive beføyet at giøre, naar sligt

Have Vi Allernaadigst bevilget, at Cancellie-Raad Mu n c h , naar han stiller den for

først af D i r e c t e u r e r n e var bleven a p p r o b e r e t . Og have Vi ellers under denne Dags Da t o Allernaadigst befalet Os Elskelig Vores De p u t e r e d e for Vores F i n a n c e r og Tilforordnede i Kammer- Collegio, at beordre Rente-Skriveren ved det Siællandske Contoir, at f o r me r e Mangels-Posterne udi de Regnskaber som for denne Stiftelse skal aflegges, imod at nyde 10 Rdlr. for sin derved havende Umage, da D i r e c t e u r e r n e siden paa de udsatte Mangler haver at d e c i d e r e 2) Angaaende hvad de i dette Kloster indtagende Enker kunde i Penge tillegges pro P e r s o n a , i Steden for Kosten, da paa det at denne Stiftelse kunde spare den store Udgift, som ellers vilde udkræves til saadan en Oe c onomi e med Dom e s t i q v e r og andet, a p p r o b e r e Vi Allernaa­ digst, at enhver af disse Enker maa nyde 60 Rdlr., da de ældste med Tiden kand tillegges 80 Rdlr. 3) Til en Portner maa derforuden godtgiores aarlig i Penge GO Rdlr. 4) Dersom Huuset inden i til Beboelse kand vorde indrettet, at der foruden Sal til Sam­ ling og at holde Bon i, kand blive saa mange Værelser, at enhver af de 13ten Enkor kand faae tvende Kammere, og i den liden Bygning være Kiokken med Spise-Kamre, og viidere, saa kand den store Bygning lige over for Vaanings-Huuset, ligeledes til Enkerne saa og til Borg- og Port-Stue indrettes. Og paa det man kand blive forvisset om, hvad Indretningen kand koste, saa have Vi under denne Dags Da t o befalet Vores General-Bygmester, dette nærmere at undersøge, samt derover Teig- ning og Overslag at indsende, da det derefter skal settes til A u c t i o n og den Mindstbydende til- slaaes, paa det at dermed kand begyndes til førstkommende Paaske, saa at det kand være færdigt til næst paafølgende Michels-Dag. 5) BetrefTende de af Dig begierte Friheder paa Gaarden for Byens On e r a , da kand sligt ikke Allernaadigst a c e o r d e r e s , saasom det vilde foraarsage Stadens Indvaanere nye Byrde, da de desuden med Indqvarteringen noksom ere bebyrdede. 6) Ey heller kand det i alle Proces-Sager allerunderdanigst ansøgte Be n e f i c i um P a u - p e r t a t i s , og fri Procurator i de Sager uden for Byen, i Almindelighed tilstaaes, men naar noget i slige Tilfælde maatte forefalde, da ville Vi det, naar det Os allerunderdanigst bliver foredraget, efter befindende Omstændigheder Allernaadigst a c c o r d e r e . 7) Ap p r o b e r e Vi Allernaadigst, at D i r e c t e u r e r n e til førstkommende Michels-Dag, paa foregaaende Vores Allornaadigste Ap p r o b a t i o n maa indtage saa mange Enker, som af Renterne af Enke-Klosterets halve Fond kand efter Testamentet underholdes. Men derimod skal Renterne af den øvrige halve Fond , og de Capitaler, som ved P e n s i o n i s t e r n e s Afgang Klosteret tilfalder, giøres til nye Capital, og saasnart en saadan Capital er saa stor, at en Plnke paa Renten kand indtages, maa det med vor allernaadigste A p p r o b a t i o n skee, og saaledes dermed c o n t i n u e r e s , indtil Tallet bliver complet. 8) Endelig saasom det belindes, at Enke-Klosteret ey nær haver den Fordeel som Jomfrue- Klosteret i J y l l a n d , ved at komme saa hastig i Stand, saa bevilge Vi Allernaadigst, at de Ob l i g a ­ t i o n e r , som til P e n s i o n i s t e r ere udlagte, maa forblive under D i r e c t e u r e r n e ved Enke-Klosteret deres A d m i n i s t r a t i o n , og Enke-Klosteret tilvoxe det, som ved P e n s i o n i s t e r n e s Afgang efter- haanden kunde hiemfalde, indtil P e n s i o n i s t e r n e alle ere afgangne, da Enke-Klosterets D i r e c t e u r haver at levere Halvparten af Capitalerne fra sig til Jomfrue-Klosterets D i r e c t e u r e r . Derefter Du allerunderdanigst Dig haver at rette.

IV. Reglement;

Hvorefter Jeg Ni c o l a u s Frie-Herre af Ge r s d o r f f , Ridder, Kongelige Majestets Geheime Conferentz- Raad, Geheime Raad, Kammer-Herre, Stift-Befalingsmand udi Siæl l ands-St i ft , og Amtmand over

K i ø b e n h a v n s Amt, finder som D i r e c t e u r over det af Salig Frue Baronesse CHRISTINA FIUREN, afgangne Hr. Geheiine-Raad JENS HARBOES efterladte Enke-Frue her udi den Kongelige Residentz-Stad K i o b e n h a v n , stiftede Enke-Frue-Kloster, for nødig, at nu værende og efterkommende Frue P r i o r ­ i nde , saavel som samtlige Enke-Fruer, Klosterets nu værende og efterkommende I n s p e c t e u r , og øvrige Vedkommende, sig til Guds Æres Forfremmelse, til Frue F u n d a t r i c i s sidste Villies Efter­ levelse, og til god Ordens og Skiks Vedligeholdelse bør rette og forholde. Nemlig: 1) Saasom denne Stiftelse, ligesom alle andre, ikke haver haft andet Gyemeed, end derved at give Trængende og Nødtørftige fri Huus og Underholdning, saa fordres af Enke-Fruerne, som her i dette Enke-Frue Kloster ere og indkomme, at de, imod at dennem saaledes af Christelig Gavmild­ hed betages at sørge for det Timelige, beflitte sig paa og fører et sand og Exemplarisk Christelig Liv og Levnet, saa og foreene sig eendrægteligen med hverandre, at bede godt for Kongen og Hans Kongelige Huus, samt det Land de saaledes vorder forsørget udi. Til hvilken Ende 2) Enke-Fruerne (foruden at enhver flitteligen, og saavidt dens Sundhed og Co ns ti t u ­ t i o n tillader, bor besøge den offentlige Guds-Tieneste udi Kirken) skulle holde Bon Morgen og Aften med hverandre udi Samlings-Stuen, eller hvor Frue P r i o r i n d e n , enten formedelst Hendes egen eller en anden Enke-Frues U-passelighed, finder for godt det at anordne. Men Tiden, naar Bon skal holdes, r e g u l e r e s efter Slots-Klokken saaledes: nemlig fra Paaske til Michels-Dag om Formiddagen fra Kl. 9 til 10 slet, og om Eftermiddagen fra Kl. 8 til 9 slet, og fra Michels-Dag til Paaske, [om Formiddagen fra Kl. 91/2 til 10l/2 slet, og skal først siunges en Psalme, siden derpaa læses et Ca- pitel af Bibelen, enten udi det nye Testament, Davids Psalmer eller Propheterne den eene gang, og den anden gang et Capitel af J o h a n Ar nd s sande Christendom, dernæst læses denne herved hæftede Bøn, hvoraf nogle Exemplarer til Enke-Fruernes Fornødenhed skal blive trykket og d i s t r i b u e r e t , og naar Bønnen er læst, læses Fader Vor, og derpaa endes denne Guds-Tieneste med en Psalme. 3) Frue P r i o r i n d e n udvælger, efter Omstændighederne, de Psalmer hver gang skal siun­ ges, og de Capitler som af J o h a n Ar n d s sande Christendom eller af Bibelen skal læses. Og siden denne Bønholdelse er en p r i v a t Andagt, saa kunde, om Frue P r i o r i n d e n ikke alle Tider selv ville læse hvad der skal læses, Fruerne mellem sig skiftes til at forrette saadant og derved opbygge de andre. 4) Ingen af Enke-Fruerne, maa udeblive fra denne p r i v a t Guds-Tieneste, med mindre de paa havende P e r m i s s i o n ere udreyste, eller og ere i Klosteret saa syge at de sig ikke kunde ind­ finde, hvilken sygelig Tilstand de alligevel Frue P r i o r i n d e n skulle tilkiende give, for hendes C o li­ s e n s til Udeblivelsen at erholde, og hvilken Con se ns Frue P r i o r i n d e n de øvrige Enke-Fruer, naar de til Bønnen ere forsamlede, tillige n o t i f i c e r e . 5) Enke-Fruerne udi dette Kloster, af hvad Stand de endog ere, bør tilborligen agte og r e s p e c t e r e Frue P r i o r i n d e n , som den dennem er foresat, og skal foregaae dennem med et godt Exempel, samt have Indseende at udi dette Kloster, hvor hun er P r i o r i n d e , ikke alleene dette R e g l e m e n t efterleves, men endog at ellers ald god Skik og Ordning vedligeholdes, og at den eene med den anden fører, som deres Enke-Stand kand være anstændig, et stille Levnet udi ald Gude­ lighed og Ærbarhed, baade udi Klædedragt, Omgang og Levemaade, paa det endog ald ond Skin og Eftertale kand forekommes, hvorfore da ogsaa ald Kort- og andet Spill udi Klosteret, hos Enke- Fruerne, hermed aldeeles forbydes. 6) Endskiøndt de af Enke-Fruerne, som haver Drenge-Børn under 14 Aar, eller saadanne eller ældre Pige-Børn, kand være tilladt samme udi de dennem anviiste Værelser hos sig at beholde, saa dog skal de tilsee og derfor drage Omsorg, at de ikke mo l e s t e r e de øvrige Fruer eller andre i Klosteret; thi om saa skulle skee, og Klage derover indløb, maa de vente, at dennem efter Sagens Beskaffenhed vorder paalagt samme af Klosteret at bortskaffe. Skulle og et saadant Barn hos sin Frue-Moder i Klosteret ved Døden afgaae, skal det saasnart muelig udaf Klosteret i et andet Huus bortbringes, og derfra til Jorden bestædiges. 7) Enke-Fruerne maa ingenlunde, uden Anmeldelse for Frue P r i o r i n d e n , som dertil giver fornøden P e r m i s s i o n , begive sig udaf Klosteret her i Staden, paa kort eller lang Tiid om Dagen,

enten til at gaae i Kirke, giøre Vi s i t e r eller i andre Forretninger. Og skal desuden enhver Enke- Frue, som saaledes er ude af Klosteret , være igien derinde om Aftenen i det seeneste naar Klokken er 9, og naar Klokken er 10 tillukkes Porten, og Nøglen opbringes til Frue P r i o r i n d e n . Skulle ellers nogen Enke-Frue have nodig at blive en Nat eller fleere ude af Klosteret, eller og skulle maatte reyse paa nogen Tiid andensteds hen, skal D i r e c t e u r e n s P e r m i s s i o n dertil haves, dog at alletider derved Fru P r i o r i n d e n den angivne Aarsag til sligt a t t e s t e r e r eller biefalder, ogom nogen af Enke- Fruerne skulle paa den erholdende P e r m i s s i o n at reyse fra Byen andensteds hen, blive et halvt Aar borte, uden der imellem at give D i r e c t e u r e n hendes lovlige Forfald tilkiende, bliver hun ikke igien i Klosteret antaget, men efter den Tids Forlob en anden i hendes Sted indtaget, siden det er Frue F u n d a t r i c i s sidste Villie, at dette Be n e f i c i um udi Klosteret, og ikke udenfor, Vedkommende skal meddeeles. Og som Klosterets I n s p e c t e u r alletider slige P e r m i s s i o n e r til at reyse ud af Staden skal foreviises, saa retter han sig ved de forfaldne Qvartalers Betaling derefter, at han det sidste Qvartal af det halve Aar ikke til den udeblivende Enke-Frue, eller nogen paa hendes Vegne, betaler, forend han derover haver indhentet D i r e c t e u r e n s Re s o l u t i o n . 8) Skulle imod ald Forhaabning, nogen Enke-Frue lade sig finde opsætzig imod Frue P r i o r i n d e n , skal hun førstegang, paa D i r e c t e u r e n s foregaaende E x a m i n a t i o n og Re s o l u t i on , tabe af hendes tillagde, som Klosteret hiemfalder, o Rixdaler, anden gang en Qvartal, tredie gang et halv Aars Tillæg, og fierde gang hendes Rettighed til at være i dette Kloster, hvor ingen U-eenighed bliver t o l e r e r e t , eller med nogen Opsætzighed maa c onn i v e r e s , men den eene at komme den anden tilforn med den tilbørlige Hoflighed og Beskeedenhed, vel betænkende, at enhvers gode Con du i te og Opførsel skal være det, som egentlig skal tilveyebringe dem den tilbørlige Høy- agtning og E s t i me hos alle og enhver, baade inden og uden Klosteret. 9) Enke-Fruerne forskaffe sig selv de fornøden havende Meubler, det være sig Betræk til Værelserne, Stoele, Bord, Seng eller andet, intet undtagen, baade for dem og deres Folk. Og naar nogen Enke-Frue ved Døden afgaaer, som ikke haver nogen Venner og Paarørende i Nærværelsen, som sig enten hendes Begravelse ville eller kunde paatage, tilkommer det Klosterets I n s p e c t e u r samme at foranstalte, og derimod at tage Begravelsens Bekostning- betalt af de i Klosteret efterladte Meubler, hvilke strax efter Dødsfaldet udi Frue P r i o r i n d e n s Overværelse af hannem Re g i s t r e r e s , og siden befordres ved Auction bort soldt. Skulle disse Meubler ikke være til Begravelsens Bekostning tilstrækkelig, søger han det øvrige af den Afdødes Efterladte uden for Klosteret; Men om ey heller det der kand faaes, bliver hannem Resten af Klosterets Revenner gotgiort. 10) Enke-Fruerne skulle, saa snart de i Klosteret have e t a b l e r e t sig, indlevere til D i­ r e c t e u r e n , under deres Haand, rigtig S p e c i f i c a t i o n paa hvad de ere Eyere af, baade inden og uden Klosteret, deres Gang-Klæder undtagen, og i Fald nogen Enke-Frue, efter at hun er indtaget udi dette Kloster, skulle tilfalde enten ved Arv, eller i andre Maader, en saadan Capital, af hvis Rente hun kunde leve ligesaa got uden, som i Klosteret, bør hun Klosteret straxen at qvittere, at en Nødtrængendere efter Frue F u n d a t r i c i s sidste Villie kand vorde i hendes Sted antaget; Men ville hun, naar hun ingen Livs-Arvinger har, af Kierlighed skienke en saadan hende tilfalden Capital, eller i det ringeste Halvdeelen deraf, til Klosteret, eragtes billigt, hun udi Klosteret hendes Livs-Tiid for­ bliver. Skulle og een, eller anden Enke-Frue, en mindre Capital, end ommeldt er, tilfalde, og hun samme ikke vilde, eller formedelst havende Livs-Arvinger, kunde skiænke til Klosteret, forbeholdes D i r e c t e u r e n , efter Omstændighederne, at kunde forringe den aarlige Penge-Summa en saadan Enke-Frue, eller slige med andre af Klosterets Revenuer til hendes Underholdning aarlig udbetales; Thi som efter Frue F i u n d a t r i c i s sidste Villie ikke andre end Nødtrængende bør nyde dette B e n e ­ f i c i um, saa bliver det billig, at i saadanne Tilfælde ikke meere til en saadan Enke-Frue udbetales af dette Be n e f i c i o end hvad hun deraf u-omgiængelig haver nødig. 11) Da de udi dette Kloster nu værende, saa og efterkommede Enke-Fruer, nyde af Frue- F u n d a t r i c i s en saa stor Velgierning, som de ikke hos deres Paarørende kunde have ventet sig, saa tvivles ey heller derpaa, at jo enhver Enke-Frue, som ikke efterlader sig, ved deres dødelige

Afgang, enten u-myndige, eller og saadanne Born, som ikke havde kundet forsørge deres Frue- Moder uden Klosteret, til et Taknemmeligheds-Tegn erklærer sig ved den udi forige Artikul for­ drede S p e c i f i c a t i o n , at Klosteret skal være deres Arving, som saaledes af mig til enhvers gode Villie overlades. 12) Frue P r i o r i n d e n haver den mellemste Etage til hendes Beboelse og Brug, dog at Samlings-Salen, som er i denne Etage, i fornøden Tilfælde til sit Brug anvendes. End videre nyder P r i o r i n d e n den bedste Afdeeling udi Kiælderne, og det lidet Gaards-Rum, ud til Gaden for sig alleene. Angaaende Haugen, da tager Frue P r i o r i n d e n et beqvemt Stykke Jord deraf, som dog ikke maa være meere end fierde Deelen til fornøden Kiøkken-Urter; det øvrige kunde Enke-Fruerne, enten have tilsammen, eller enhver sin Deel å p a r te , ligesom dennem selv hest synes, men over Frugten af Træerne, d i s p o n e r e r Frue P r i o r i n d e n alleene, dog saa, at hun meddeler Enke-Fruerne om de det skulle forlange, noget deraf. 13) Enke-Fruerne bliver anviist hver 2de Kammere, og seer man helst at enhver be­ holder sin Pige derudi hos sig, hvis ikke, faaer Pigerne at hehielpe sig med det eene Kammer udi den 3de Etage, siden ved Klosteret ikke nu forhaanden er anden Leylighed, forinden de 2de Kam­ mere ved Vadskerhuuset bliver færdige. 14) Naar og 12 Enke-Fruer i Klosteret indkommer, skal 2de Fruer have et Kiøkken, Spiise- Kammer og Afdeeling i Kiælderen tilsammen; Nu for haanden kand 5 Enke-Fruer bekomme et Kiøkken, Spiise-Kammer og Afdeeling i Kiælderen for sig selv, om de det forlanger, men Vasker- huus og Loftrum bliver almindelig, dog saa at om Frue P r i o r i n d e n vilde lade et lidet Loftrum for sig afklæde, det hende skal være tilladt. 15) Nu værende Frue P r i o r i n d e nyder, efter Frue F u n d a t r i cis Mundtlige Befaling til mig, og nu afgangne Salige Biskop Wo r m, aarligen To Hundrede Rixdaler, og i Steden for Kosten Trediesindstive Rixdaler, desuden bliver aarligen til Samlings-Stuen gotgiort udi Brænde 4re Favne, og til Lys 2 Lispund at bruge udi bemelte Sal, og til Lygterne paa Trappen og i Gangen til Kiokkenet. 16) Enhver af Enke-Fruerne nyder aarligen, efter Frue F u n d a t r i c i s sidste Villie, Et Hundrede Rixdaler, og i Steden for Kosten ligesom Frue P r i o r i n d e n , efter Kongelig Allernaadigst R e s o l u t i o n af 27 Januarius 1741, Trediesindstive Rixdaler. 17) Disse Penge betales af I n s p e c t e u r e n Qvartaliter, og tager Aaret sin Begyndelse fra Michels-Dag Anno 1741, da saaledes den første Qvartal alletider betales den 24 December, den anden Qvartal den 24 Martii, den tredie Qvartal den 24 Junii, og den sidste Qvartal af Aaret den 24 September. Naar og Klosterets Reveniier tilvoxer, vorder de 60 Rixdaler forøget, dog saa, at Frue P r i o r i n d e n alletider nyder eengang saa meget som de andre, og bliver desuden D i r e c t e u r e n u-betaget, efter een eller anden Enke-Frues com mi se r a b l e Tilstand, hende i saa Fald noget meere end en anden at tillegge. 18) I n s p e c t e u r e n indretteren D i s t r i butz-Bog, hvorudi Frue P r i o r i n d e n saavel som øvrige Enke-Fruer qviterer for de Penge, de af hannem annamme. Saa skal og en Kiste med 3de d i f f e r e n t e Laase anskaffes, hvorudi skal nedlegges Frue F u n d a t r i c i s Or i gi nal -Test ament og Co- d i c i l l e r samt Klosterets O b l i g a t i o n e r og I n v e n t a r i um ; Men de Capitaler, som ikke mod For- haabning paa Rente kunde vorde udsatte, skal udi K i ø b e n h a v n s Ba n q v e d e p o n e r e s . Denne Kiste skal staae i Klosteret udi Frue P r i o r i n d e n s Kammer, og haver D i r e c t e u r e r n e dertil den eene Nøgel, Frue P r i o r i n d e n den anden, og Klosterets I n s p e c t e u r den 3die Nøgel; desuden skal, om forlanges, i n s p e c t e u r e n stille Ca u t i o n for Klosterets Reveniier han mellem Aar og Dag mod­ tager, hvilken Ca u t i o n ligeledes udi bemelte Kiste skal forvares. 19) Da Klosteret, efter Kongelig Allernaadigste R e s o l u t i o n af 27 Januarii 1741, tilvoxer ved een eller anden P e n s i o n i s t e s Dødelig Afgang, den Rente af den til P e n s i o n e n henlagte Capital, saalænge til alle P e n s i o n i s t e r ved Døden ere afgangne, saa skal slige Ob l i g a t i o n e r ligeledes i be­ melte Kiste nedlegges, og I n s p e c t e u r e n drage Omsorg at P e n s i o n e n vorder Vedkommende til rette Tiid betalt, ligesom og desuden I n s p e c t e u r e n paaligger at v i g i l e r e , at ikke enten disse eller

andre af Klosterets udestaaende Capitaler vorder u-visse; dog saavidt hannem vedkommer, og mueligt er, efter den Maade ved alle p u b l i q v e Midlers Udsettelse er brugeligt. 20) I n s p e c t e u r e n aflegger aarlig Regning paa havde Indtægt og Udgift, hvilken Reg- uing af Renteskriveren udi det Siællandske C on t o i r , som derfor nyder lORixdaler, r e v i d e r e s , men af D i r e c t e u r e r n e d e c i d e r e s og a p p r o b e r e s , samt I n s p e c t e u r e n derfor q v i t t e r e s . 21) Portneren nyder, foruden frie Værelse, aarligen, fra sidste afvigte Paaske, udi Løn 60 Rixdaler, og til fornøden Ildebrand lORixdaler, som hannem af I n s p e c t e u r e n Qvartaliter udbetales; hvor imod han flittig skal afvarte sin Tieneste, alletider holde Gaarden reen, til rette Tiid tænde Lygterne, og naar Tiid er, dennem igien udslukke, og om nogen beteer sig skødesløs med Ild, Lys, eller og nogen anden Utilbørlighed, skal band det straxen for Frue P r i o r i n d e n , hvis Ordre han alletider skal p a r e r e , anmelde. Forresten skal han gaae samtlige Enke-Fruer, i alt hvad han kand, til Haande; Men at gaae Ærinde i Byen, enten for sig selv eller andre, maa han ikke, uden at han haver een saa længe i hans Sted, som kand forrette hans Tieneste saa godt, som han selv kand. 22) De Tieneste-Folk som ere hos een eller anden Enke-Frue i Klosteret, skulle, uden for den Opvartning og Tieneste, de ere deres Herskab skyldige, være Frue P r i o r i n d e n hørig og lydig, og om de sig imod god Skik og Ordning i Klosteret skulle forsee, haver Frue P r i o r i n d e n Magt til at straffe dem, naar Forseelsen ikke er af den I mp o r t a n c e , at den paa anden Maade bør ansees, med en taalelig Penge-Mulct til de Fattige, som af deres Løn skal erlægges, men lade de sig finde i slig Forseelse tiere eller og er opsætzige mod P r i o r i n d e n , skal de straxen qvitere deres Tieneste, og af Klosteret bortviises. Om kvilket enhver Enke-Frue sine nu havende Tieneste-Folk underretter, saa og enhver ved deres Antagelse forholder sig derefter at rette. 23) Af dette R e g l e m e n t , som i n du p l o udstæd, og ellers indskrevet udi D i r e c t e u r e n s P r o t o c o l l , beholder Frue P r i o r i n d e n det eene og Klosterets I n s p e c t e u r det andet. Og naar nogen Enke-Frue udi Klosteret indkommer, vorder hende samme, for saavidt det hende og hendes Folk kand vedkomme, af Frue P r i o r i n d e n , enten udi samtlige eller i det ringeste udi tvende Enke- Fruers Overværelse, omstændeligen forstændiget eller forelæst. Til Slutning tvivler jeg ikke derpaa, at jo samtlige Enke-Fruer nu værende og efter­ kommende, lader sig ikke allene være en Lyst og Fornoyelse udi alt at efterkomme dette Re g l e ­ me n t , men endog udi de Ting som herudi ikke er nævnt, og for Vidtløftigheds Skyld ey heller alt kand blive anførte, lader seo en saa stor Nidkierhed for alt hvad som er Christeligt og Enhvers Stand og Ch a r a c t e r e velanstændig, at de alle i Almindelighed, og enhver i Særdeleshed, kand tiene andre til et Exempel, og ved at nyde den dennem derudinden tilvoxende sande og tilbørlige Re p u ­ t a t i o n , saaledes ogsaa i alle Tilfælde giver mig og efterkommende D i r e c t e u r e r for ald Omhue og Umage den forlangende eenste S a t i s f a c t i o n , at ingen formedelst U-eenighed eller anden grov U-an- stændighed og U-sømmclighed giører sig denne dennem af Frue F u n d a t r i c e beteede christelig Vel- gierning u-værdige. Kiøbenhavn, den 30 September Anno 1741. Baron Gersdorff.

I n s t r u x for Portneren i det Harboeske Enkefruekloster.

Portneren i det Harboeske Enkefruekloster ansættes af Kjobenhavns Magistrat. Han

afskediges af denne med 3 Maaneders Varsel.

Hans Foresatte ere Kjobenhavns Magistrat, Klostrets Forstander og dets Priorinde. Hans F o r p l i g t e l s e r ere: 1. Han holder Gadestrækningen ud for Klostret ren efter Politianordningerne. 2 . Han holder Gaarden og Porten proper og daglig fejet. Rendestenene og Afløbene i Han paaser, at Skarnkisten i Gaarden i rette Tid tommes, og at Indholdet bortkjores, samt at Beholderne i Lokummerne i Gaarden tømmes betimelig. Han udskyller daglig Pissoiret og Gaard-Lokummernes Urinbeholder. 4. Han holder Havens Gange rene og pyntelige og river om Efteraaret det nedfaldne Lov bort. . • 5. Han paaser, at Sne og Ophugning fra Gaarden strax bortkjores. 6 . Han passer og opbevarer Brandredskaberne og andre Inventariegjenstande, der afbenyttes af ham. Fortegnelse over disse med Af- og Tilgang holdes. 8 . Vandopstanderen i Gaarden holdes bestandig frostfri. 9. Han besorger Klostrets aabno Gange og Trapper forsvarlig vaskede hver Lørdag og Dagen for de store Hojtider, der ikke indtræffe om Søndagen, og fejede hver Onsdag. Lokummerne i Gaarden vaskes hver Lørdag. 10 . Han holder Porten lukket til de Tider, Forstanderen bestemmer, og har ø je med, at Uvedkommende ikke passere den. 11 . Han afiaaser Porten hver Aften Kl. 11, efter hvilken Tid de, der skulle ind eller ud, selv maa besørge den lukket op og i. Gaarden ophugges, renses og skylles, saa ofte det er fornodent. 3. 1 Frost lukker han for Vandledningerne og for Køkkenvaskene, efter betimelig derom forud at have givet Fruerne Underretning.

Han tænder Gasblussene i Porten og paa Trapperne, naar det bliver mørkt* og slukker

dem atter Kl. 11.

13. Efter Priorindens nærmere Bestemmelse ringer han sammen med den i Gaarden anbragte

Klokke til Gudstjeneste, Bibellæsning eller anden kirkelig Handling. 14.

Han besørger Priorindens og Forstanderens Ærinder i Klostrets Anliggender og holder

Forstanderens Værelse rent.

15. Han paaser i det Hele god Orden i Bygningen, Gaarden og Haven efter de derfor for Klostrets Beboere fastsatte Regler. Hvor Overtrædelser af disse eller anden Uorden linder Sted, og han ikke strax i Mindelighed kan hæve dem, gjør han Anmældelse derom for Priorinden eller, naar hun forlanger det, for Forstanderen. Til denne sidste henvender han sig iøvrigt, saa ofte han har noget Klostret vedkommende at mælde. 16. Overfor Klostrets Fruer og deres Husstand vises selvfølgelig streng Høflighed ogOmgængelighed.

Hans R e t t i g h e d e r ere: 1. Han har fri Bolig i Klostret, bestaaende af et Værelse i Forhuset, et Værelse, et Kammer,

og Køkken i Gaardhuset, Kjælderrum og Adgang til Tørreloft, Tørreplads og Rulle. Denne Bolig holdes vedlige af Klostret. 2 .

Han oppebærer i aarlig Løn 240 Kr., der udbetales af Forstanderen med V« forud den

første i hver Maaned.

3. For Renholdelsen af Gangene, Trapperne og Lokummerne godtgjores ham aarlig 130 Kr.,

der betales paa samme Maade som Lønnen.

4. I stærkt Snefog eller vedvarende Frost kan han, for hurtigt at fremme Renholdelsen af

Gade og Gaard, tage Hjælp, imod at Klostret godtgjør ham hans Udlæg herfor.

Kjøbenhavns Magistrat, den 14de Mai 1875.

H. N. Hansen.

Da h l e r u p .