591169629

andre af Klosterets udestaaende Capitaler vorder u-visse; dog saavidt hannem vedkommer, og mueligt er, efter den Maade ved alle p u b l i q v e Midlers Udsettelse er brugeligt. 20) I n s p e c t e u r e n aflegger aarlig Regning paa havde Indtægt og Udgift, hvilken Reg- uing af Renteskriveren udi det Siællandske C on t o i r , som derfor nyder lORixdaler, r e v i d e r e s , men af D i r e c t e u r e r n e d e c i d e r e s og a p p r o b e r e s , samt I n s p e c t e u r e n derfor q v i t t e r e s . 21) Portneren nyder, foruden frie Værelse, aarligen, fra sidste afvigte Paaske, udi Løn 60 Rixdaler, og til fornøden Ildebrand lORixdaler, som hannem af I n s p e c t e u r e n Qvartaliter udbetales; hvor imod han flittig skal afvarte sin Tieneste, alletider holde Gaarden reen, til rette Tiid tænde Lygterne, og naar Tiid er, dennem igien udslukke, og om nogen beteer sig skødesløs med Ild, Lys, eller og nogen anden Utilbørlighed, skal band det straxen for Frue P r i o r i n d e n , hvis Ordre han alletider skal p a r e r e , anmelde. Forresten skal han gaae samtlige Enke-Fruer, i alt hvad han kand, til Haande; Men at gaae Ærinde i Byen, enten for sig selv eller andre, maa han ikke, uden at han haver een saa længe i hans Sted, som kand forrette hans Tieneste saa godt, som han selv kand. 22) De Tieneste-Folk som ere hos een eller anden Enke-Frue i Klosteret, skulle, uden for den Opvartning og Tieneste, de ere deres Herskab skyldige, være Frue P r i o r i n d e n hørig og lydig, og om de sig imod god Skik og Ordning i Klosteret skulle forsee, haver Frue P r i o r i n d e n Magt til at straffe dem, naar Forseelsen ikke er af den I mp o r t a n c e , at den paa anden Maade bør ansees, med en taalelig Penge-Mulct til de Fattige, som af deres Løn skal erlægges, men lade de sig finde i slig Forseelse tiere eller og er opsætzige mod P r i o r i n d e n , skal de straxen qvitere deres Tieneste, og af Klosteret bortviises. Om kvilket enhver Enke-Frue sine nu havende Tieneste-Folk underretter, saa og enhver ved deres Antagelse forholder sig derefter at rette. 23) Af dette R e g l e m e n t , som i n du p l o udstæd, og ellers indskrevet udi D i r e c t e u r e n s P r o t o c o l l , beholder Frue P r i o r i n d e n det eene og Klosterets I n s p e c t e u r det andet. Og naar nogen Enke-Frue udi Klosteret indkommer, vorder hende samme, for saavidt det hende og hendes Folk kand vedkomme, af Frue P r i o r i n d e n , enten udi samtlige eller i det ringeste udi tvende Enke- Fruers Overværelse, omstændeligen forstændiget eller forelæst. Til Slutning tvivler jeg ikke derpaa, at jo samtlige Enke-Fruer nu værende og efter­ kommende, lader sig ikke allene være en Lyst og Fornoyelse udi alt at efterkomme dette Re g l e ­ me n t , men endog udi de Ting som herudi ikke er nævnt, og for Vidtløftigheds Skyld ey heller alt kand blive anførte, lader seo en saa stor Nidkierhed for alt hvad som er Christeligt og Enhvers Stand og Ch a r a c t e r e velanstændig, at de alle i Almindelighed, og enhver i Særdeleshed, kand tiene andre til et Exempel, og ved at nyde den dennem derudinden tilvoxende sande og tilbørlige Re p u ­ t a t i o n , saaledes ogsaa i alle Tilfælde giver mig og efterkommende D i r e c t e u r e r for ald Omhue og Umage den forlangende eenste S a t i s f a c t i o n , at ingen formedelst U-eenighed eller anden grov U-an- stændighed og U-sømmclighed giører sig denne dennem af Frue F u n d a t r i c e beteede christelig Vel- gierning u-værdige. Kiøbenhavn, den 30 September Anno 1741. Baron Gersdorff.