591169599

op til en Boghandel og en Papirhandel. Gennem Porten kom man ind i Skolegaarden. Du kære, gamle, røde Gaard! Hvor mange eller hvor faa er der tilbage af dem, der erindrer Dig som Skole. Et er dog sikkert, at Kredsen af dem, som her sled deres Børnesko og nød deres Barndoms Glæder, bliver og vil altid blive mindre. Men trods de mange Aar, som er gaaet, siden Skole­ porten for sidste Gang lukkede sig efter den sidste lille Efter­ nøler, staar dog alt saa klart i Erindringen: Portklokkens Klang, Lyden af den Kommendes Skridt i Porthvælvingen, Skolebygningen til venstre med den bøje Stentrappe og den store Legeplads med de dejlige Linde, hvis grønne Kroner hvælvede sig over den myldrende Børneskare, som samlede sig til Skolens store Skovtur, og hvis første faldende Blade varslede, at nu var Tiden inde til Aarets store Højtid: Stiftelses­ festen og Skoleballet. Ja, saa frisk staar alt i Mindet, at selv om man stod midt imellem de nye Bygninger, vilde man være i Stand til at fremtrylle alt det Gamle for sit indre Øje. Iler, paa det gamle Vajsenhus, mødtes den 22. Januar 1858, paa daværende Forstander, Justitsraad Rungs Jubi­ læumsdag, en Del unge, udgaaede Elever for al bringe ham deres Lykønskning. Intel Under, at lier under hjertelige Forhold paa de kendte Steder, hvor Barndomsminderne blev levende, den Tanke kunde komme frem og faa Liv: al mødes oftere for at pleje disse Barndomsminder og staa hverandre bi i Livets Færd. Paa denne Dag stiftedes altsaa