591169599

lil at skyde op, syntes den som en Levning fra gamle Tider, gemt her imellem Nabohusenes af Røg og Ælde sværtede Mure. Samværet i Foreningen havde det gammeldags hyggeligt familiære Præg, som man i vor Tid saa gerne vilde kalde tilbage. Naar der skulde tages Bestemmelse om en Udflugt eller et Bal, sammenkaldtes man som lil et Familieraad, hvor det blev sat under Afstemning, naar og hvorledes del skulde gaa for sig. Hvert Aar foretog man en Skovtur til Vogns, skiftevis til de forskellige Udflugtssteder i Byens Om­ egn. Udvalget var jo ikke stort, man vidste, man ikke turde tage længere hort, end at et Par Heste kunde overkomme Turen paa en Dag. Jernbanernes Tid var jo endnu ikke inde, og det hele Sjælland var omtrent ukendt Land for de Heste Københavnere. I 18(37 foretoges denne Udilugt i øsende Regn fra Morgen til Alten, og naar Turen alligevel blev særdeles vellykket, med udmærket Stemning den hele Dag, saa tør vi vel nok forudsætte en stor Elasticitet hos Medlemmerne, hvilket be­ viser, at de var glade og livsfriske Mennesker. Ved de mindre Festligheder paatog Damerne sig i Al­ mindelighed at være Værtinder, ligesom de ogsaa paa mindre Skovture og de saa yndede Frederiksbergture sørgede for Aftensbordet. Hvilken Hygge havde man saa ikke, naar der var dækket med de sædvanlige Skovretter, da at sætte sig ved sit eget Bord som i sin egen Familie. Især da for dem, der allerede som ganske smaa kom paa Livets Skygge­ side, da man bar baade deres Fader og Moder bort. El