591169572

Betænkning

fra det ved Kjobenhavns Borgerrepræsentanters Beslutning af 30te Oktober 1865 nedsatte Udvalg,

der liar faaet det Hverv at

revidere Fattigvæsenets Stiftelser,

gjore Forslag til en

Samvirken mellem den private og den offentlige Godgjorenlied

og til at

organisere en Fattigforsorgelse, der har det i sin Magt at skjelne mellem værdige og uværdige Trængende og forebygge de Forstes Overgang til fast Forsorgelse under Fattigvæsenet.

Kjøbenliavn. Trykt hos J. H. Schult/, 1868 .

Indhold. Indledning.................................................................. Oversigt......................................................................... I. F a t t i g v æ s e n e t s S t i f t e l s e r ....................... a. Frelserens Arbeidsliuus . . . . Pag. 8—12. b. Nicolai Arbeidsliuus................. — 12—14. c. Frue Arbeidsliuus..................... — 14 - 17. d. Fattiggnarden............................ — 17—22. Om Betingelserne for at op­ tages i Arbcidsliuscne og Fattiggaardens faste Boli­ ger, m. m.............................. — 22—23. 0. Toldbodpladsens H use......... — 24 —26. f. Huusvildcafdclingcn paa Sø- kvæstliuset................................ — 26—27. Bemærkninger om ovennævnte Stiftelser og Forslag til For­ andringer ved samme . . . . — 27—43, g. Almindeligt Hospital med Holmens Arbeidsliuus.......... — 43—68. h. Ladegaarden............................ — 68—96. 1. Sk olerne................................... — 96 —101. II. B e mæ r k n i n g e r om det a l m i n d e l i g e Fat - t i g v æ s e n i Kj Obe nhavn og F o r s l a g til en R e o r g a n i s a t i o n a f s a m m e .................. a. Fattigforstandcrno.................. Pag. 102— 105. b. Distriktslægerne........................ —105—108. c. Administrationen..................... —108—109. III. Om F o r h o l d e t m e l l o m den f r i v i l l i g e F a t t i g f o r s 6 r g e l s e o g d e t o f f e n t l i g e F a t t i g v æs e n ........................................................... Rekapitulation af Udvalgets Forslag..................

Pag. 5 - 6 . — 6 — 8 . —

8 — 101 .

— 101 —109.

— 110—119. — 120—126.

Den 30te Oktober 1865 vedtog Kjøbenhavns Borger­ repræsentanter at nedsætte et Udvalg med det Hverv at under­ kaste de under Fatligvæsenet henhorende Stiftelser en Revi­ sion samt gjore Forslag til en Samvirken mellem den private og den offentlige Godgjorenhcd og til at organisere en Fattigforsor- gelse, der har det i sin Magt at skjelne mellem værdige og uværdige Trængende og forebygge de Førstnævntes Overgang til fast Forsorgelse under Fattigvæsenet. Borgerrepræsentan­ terne valgte den 6 te November s. A. til Medlemmer af Ud­ valget Elalsraad Essk i ld s en, Skoleinspektor B rix, Direk­ tør II el 1mann, Iloiesterclsadvokat Hen rick sen , Professor Thom sen , Overretsprokurator Iler fortil og Dr. med. II o— w itz. Udvalget traadle sammen den 16de November s. A. og valgte Etatsraad Essk i Idsen til Formand. Da Ud­ valget antog, at der ved dets Undersogelse af Fattigvæsencls Stiftelser kunde fremstille sig Sporgsmaal, til hvis Besvarelse der udfordredes særlig Kyndighed i Bygningssager, androg del i Skrivelse af 2den Mai 1866 til Borgerrepræsentanterne paa at maalte suppleres med Etatsraad Mel dah i, og i Modet den 7de s. M. gave Borgerrepræsentanterne deres Samtykke hertil. I Borgerrepræsentanternes Mode den 27de December s, A. meddeelte Professor Thomsen, at hans Tid ikke længer tillod ham at decllage i Udvalgets Arbeider. Udvalget har

ved personlig at undersoge Fattigvæsenets Stiftelser, ved at forhandle indbyrdes om det foreliggende Hverv og endelig gjennem meddelelser fra Fatligvæsenets Funclionairer, der af Borgemesteren for Magistratens 3dic Afdeling havde faaet Ordre (il at efve Udvalget alle de Oplysninger, det maalte duske, sogt deels at komme til Kundskab om Fattigvæsenets faktiske Tilstand, deels at gjdre sig det klart, hvorvidt der maalte være Anledning til al foretage mere eller mindre gjennemgribende Forandringer paa Fattigforsdrgelsens Om- raade, og Resultaterne af Udvalgets Overvejelser ere ned­ lagte i nærværende Betænkning, for bvis faktiske Angivelser Forholdene i Aarel 1864 — det Aar, der gik nærmest forud for Udvalgets Nedsættelse — for en Deel have maattet lægges til Grund. De under Fattigvæsenet horende Stiftelser, som liave været Gjensland for Udvalgets Undersogelse, ere: F r e ls e r e n s , N ico lai og Frue A r b e id s h u s e , F a ttig g a a r d e n , Told­ b o d p la d se n s Huse, So k væ s th u s e ts Lokaler for Huns- vilde, Al mi nde l i g t Hos pi t al med det under samme Inspek­ tion henlagte Hol mens Ar be i d s huu s , La degn ar d en og Skol e r ne . Af disse Stiftelser ere de tre forstnævntc samt hovedsagelig Almindeligt Hospital med Holmens Arbeidshuus Lcmmestiflclser, hvor gamle og svagelige, under Fattigvæsenet horende Individer uden Vederlag erholde Bolig, Kost, Syge- plcie m. v. Toldhodpladsens Huse ere indrettede til Friboliger for trængende Familier, af hvilke omtrent Halvdelen tillige erholder Brodhjrelp, enkelte dog kun om Vinteren. Endeel af Fattiggaarden indeholder faste Boliger for Almisselemmer, der til Gjcngjæld for den dem tilstaacde Bopæl ikke oppebære nogen Huusleiehjælp; den ovrige Deel af denne Anstalt er igesom Lokalerne i Sokvæsthuset indrettet til at optage Huus- vilde, og det Samme har i ca. lVs Aar, fra 3die Mai 1865 til 18de September 1866 været Tilfældet med endeel af Hol

mens Arbcidslums. Ladegaarden er beregnet deels paa cr- hvcrvslose, deels paa dovne og moralsk sunkne Individer, som lier erholde Bolig, Kost m. v. imod at forrette Arbeide i og udenfor Anstalten. Af Skoler findes under Fattigvæsenet Frelserens Arbeidshuus’s Drenge- og Pigeskole, Frue Arbeids- buus’s Pigeskole og Bredgadens Drengeskole (i Holmens Ar- beidshuus). I Almindeligt Hospital er der indrettet to Skoler, den ene for idiotiske Born af begge Kjon, der erc indlagte i Stiftelsen som Lemmer, den anden for moralsk fordærvede ukonfirmerede Pigeborn. Frelserens og Frue Arbeidsbuse inde­ holde Optagelsesauslalter for interimistiske Pleicborn, og med Almindeligt Hospital og Holmens Arbeidshuus er der forbundet Optagelsesanslalter for konfirmerede Bom. Den 311e December 1867 var der i de fire Lemmestiftclser (Arbeidsliusene og Almindeligt Hospital) indlagt 1,975 Individer; 1,287 Familier med 4,84 7 Individer samt 149 enkelte Personer, tilsammen 4,496 Individer, vare faste Almisselemmer udenfor disse Stif­ telser, hvortil endnu kommer 142 heri Staden og 551 paa Landet anbragte Pleicborn, saa at Totalsummen af de til denne Kategori borende Individer bliver 5,189; 1,347 Familier med 6,620 Individer samt 208 enkelte Trængende og 45 Pleicborn, tilsammen 6,873 Individer, node Interimshjælp, og 499 Indi­ vider vare optagne som Huusvilde paa Falliggaarden og i Sokvæsthuset. 1 samtlige Optagclsesanstalter vare 173 Born indlagte, og paa Ladegaardcn fandtes 931 Individer foruden 15 Personer i denne Stiftelses Tvangshuus. Under fast For­ sorgelse fandtes altsaa ialt 7.164 Individer, under midlertidig Forsorgelse 8,491*). Foies hertil de i Almindeligt Hospital indlagte Syge, hvis Antal var 182, bliver Totalsummen af dem, der ved Udgangen af 1867 modtoge Understøttelse af Fatligvæsenet, I5,837 **) foruden de Syge, som erholdt Sygemad eller fri Kuur og Medicin i deres Boliger. I Fattigvæsenets

*) Ved Udgangen af 1866 henholdsviis 6,733 og 5,388. **) Ved Udgangen af 1866 12,3oO.

Skoler node 1,315 Born fri Underviisning. Fattigvæsenets samlede Udgift i 1867 udgjorde 522,062 Ild. 73Va Sk.

Allerede langt tilbage i Tiden eiede Vor Frelsers Sogn Huset Nr. 321 i Sophiegade paa Christianshavn; i dette Huus, der kaldtes Pleiehuset, var der indlagt 12 Fattige. Da Pleiekommissionen i 1791 havde kjobt den tilgrændsende Eiendom Nr. 320 i samme Gade for en aarlig Livrente, ned­ rev man det gamle Pleiehuus og opforte en ny Bygning, F r e l s e r e n s Ar b e i d s h u u s , der blev sat i Forbindelse med Nr. 320. Hertil ydede det kgl. oktroierede asiatiske Kom­ pagni Stiftelsen et rentefrit og, saa længe Stiftelsen hestaaer som Arbejdsanstalt, uopsigeligt Prioritetslaan af 3,000 Rd. Den 31te Oktober 1791 aabnedes Arbeidsanstalten, hvormed fra 1 ste Oktober 1792 forenedes en Skole for fattige Born, hvilken tidligere havde staaet under Magistratens Bestyrelse. Til Udvidelse af Stiftelsen erhvervedes ved Kjob i 1794 Na­ bostedet Nr. 319 i Sophiegade, hvori der indlagdes Lemmer mod en billig Leic, indtil der kunde tilstaaes dem fri Bolig sammesteds, ligesom der ogsaa indrettedes i Huset et Lokale for Syge, indtil de kunde optages i Almindeligt Hospital. Af Kjobesummen, 4,600 Rd., bleve 1200 udbetalte kontant, hvorimod Resten, 3,400 Rd., endnu hviler som en Prioritets— gjæld paa denne Eiendom. I Aaret 1800 blev endvidere Stiftelsen udvidet derved, at Ejendommen Nr. 288 C i So­ phiegade erhvervedes ved Overtagelsen af den paa samme hvilende Pantegjæld 10,800 Rd. d. C., og i 1802 inddroges tillige Huset Nr. 289 i Prindsessegade under Stiftelsen mod en narlig Livrente til Sælgeren. Skolen, som tidligere havde haft sine Lokaler deels i Huset nyt Nr. 15 i Sophiegade, deels i nyt Nr. 7 i Prindsessegade, og hvis Forstander tillige var Inspektor ved Arbeidshuset, er nu sondret fra dette, idet den i August 1860 overflyttedes til en nyopfort Skolebygning

i Prindsessegade og fra 1ste Februar 1861 blev stillet under en særlig Inspektion. Frelserens Arbeidsluius indbefaltede i 1864 gjcnnem- snitligt 215 Lemmer; den 15de April 1866 var Antallet 198, bvoraf 89 henhorte til Almindeligt Hospital, Lemmerne, der ere fordeelte paa 27 Stuer, indlægges eller Ordre fra Borge- mesteren for Magistratens 3die Afdeling i Henhold til Ind­ stillinger fra Forsorgelsesforslanderne og efter Hegler, der fastsættes af fornævnte Borgemester. Antallet af Lemmer paa hver Stue varierede den 15dc November 1865 mellem 22 og 1, medens det Lemmerne tildeelte Kubikrum varierede mellem 572 og 221 Fod pr. Lem, og der gjennemsnitligt var tildcelt hvert Lem 385 Kubikfod Hum. Hvorincget et Lems Under- bold paa Arbeidshuset gjennemsnitligt har kostet ialt i 1864, lader sig for Oieblikket ikke oplysemed fuldstændig Noiaglighed. For at kunne bestemme Udgiften til lluusly maatte man nem­ lig kjende Bygningernes virkelige Værdi, der næppe kan siges at falde aldeles sammen med den Sum, 80,000 Ild., hvortil de ere taxerede. Udvalget formener imidlertid, al man ikke vil begaa tiogen meget betydelig Feil ved al oplage denne Sum, med Fradrag af Udgiften til den nye Skolebygnings Opforclse, 14,800 Hd., allsaa 65,200 Hd., dcnslaaende Beregning: Henten af Bygningernes Taxationsværdi. . Lonningcr..................................................... 1,657 som Moment i ne- 2,608 Hd. Sk. — 26 —

Assurancepræmie........................... . , circa Belysning............................. ........................ Blandede Udgifter............................. circa Brændsel............................................ .. Contoirudgifter. . .*................... '................... Bygningsudgifter. ........................................ Inventarium .................... ............................ 1,500 957

100 —

—

-

280 —

67 —

40 —

-

—

94 —

—

35 — 2 — 910 — 42 — — 2 — 243 — 10 — 107 — 89 — 31 — - — 8,471 Rd. 44 Sk.,

Heengjoring............................................. Vask ........................................................ Skatter......................................................

foruden Renten nf Inventariets Anlægskapital. Naar det oven­ nævnte Belob fordeles paa 215 Lemmer, viser Udgiften pr. Lem sig at være.......................................................... 39 Rd. 38 Sk., hvortil kommer Fode pr. Lem åéVsSk. daglig 17 — 15 — og Medicinoludgifter pr. Lem........................... hvori dog den paa Pleiebornenes Konto faldende Andeel af Administrationsudgifterne, forsaavidt den ikke lader sig ud­ sondre fra disse, er indbefattet. — Udbyttet af del Arbeide, som Lemmerne præstere, kommer ligesom i Nicolai og Frue Arbeidsbuse disse tilgode; dette Udbytte, livis Storrclse ikke kan kontrolleres, varierer efter Lemmernes Opgivelse, der iiivrigt næppe kan antages at være korrekt, mellem 1 og 9 Ulk. ugentligt pr. Lem, Som foran anfort, er Arbeidshuset ikke blot en Lemme- stiftelse, men tillige en Forsorgclscsanstalt for interimistiske mandlige Plcieborn. Den 26de November 1865 var der an­ bragt i Stiftelsen 56 Born, og hvert Barn var der tildeelt 217 Kubikfod Rum i de til Pleiebornenes Optagelse bestemte Lokaler. Det slorsle Antal Pleieborn, der samtidigt liar haft Ophold i Stiftelsen, var indlagt i Marts og April 1863, nem­ lig 93; paa denne Tid fandtes der kun 144 Kubikfod Rum pr. Barn. Fro 1861 til 1865 udgjor Pleiebornenes Antal 1,142, af hvilke 332 have henligget i Stiftelsen i over 3 Maaneder, hvoraf atter 128 mellem 3 og 6 Maaneder, 75 mellem 6 og 9 Maaneder og 119 Ira 9 indtil 44 Maaneder. Hvormeget Pleiebornenes Underhold i Stiftelsen bar kostet pr. Barn i 1864, vil sees af nedenslaaende Beregning: Fode å 8*/4 Sk. daglig.................................... 30 Rd. 74 Sk., Beklædning....................................................... 15 — 5 — Inventarium........................................................ 2 — 75 — Belysning................................................ 1 — 64 — Brændsel......................................................... 1 — 60 — - — 80 — 57 Rd. 37 Sk.,

Transport. . . 51 Rd. 86 Sk.

Vask .................................

4 —' 83 —

61 —

Rccngjiiring...................................................... Pleiekonens Lou og Ko st................................ Gangpigens Lon og Kost..................................

- —

3 — 27 — 1 — 14 —

61 Rd. 79 Sk., i hvilket Belob ikke er indbefattet Renten af Inventariets Anlægskapital, Udgiften til Ilnusly og den paa Pleiebornenes Konto faldende Andeel af Stiftelsens fælles Administrations­ omkostninger. Hvad disse sidste angaaer, er Grunden til, at de ere holdte udenfor Beregningen, foran angiven; med Hen­ syn til Boligen maa del bemærkes, at Pleiebornene i den storsle Deel af 1864 vare anbragte i Skolebygningens Lofts­ etage, hvis Værdi vanskeligt lader sig beregne. Stiftelsens Administration var i 1864 ifolge Kommunens Regn­ skab for det nævnte Aar belastet med Limninger til et Belob af 1,789 Rd. 74 Sk. I Skrivelse til Udvalget af 26de April 1866 fra Magistratens 3die Afdelings Bogholder- og Rcvisions- conloir ere Limningerne specificerede saaledes: Inspektorens G a g e .......................................... 988 Rd. 58 Sk. Kvarteermcsterens Lon.......................... 150 —- — Portnerens — ..................................... 120 — - — Kogekonens — 98 — - — Pleiekonens — 106 —- — Gangpigens — ..................................... 26 —48 — Haspekonens — .................................... 26 — 48 — Gangkonens — ..................................... 79 .—48 — Bygængernes — ..................................... 53 —- — Kjokkenkarlcns — ..................................... 51 — 64 — Kjokkenpigcns — ..................................... 36 —64 —. Til Stiftelsens Administrationsudgifter maa endvidere foies Contoirudgifter 35 Rd. 2 Sk. og blandede Udgifter circa 40 Rd., hvorved Bclobet sliger til 1,865 Rd foruden den aarlige Værdi of den Inspektoren, Kvarleermesleren og

Portneren tillagte Brændsel og Belysning o. s. v h v i l k e Vær­ dier ikke noiagtigt lade sig angive. 1 Stiftelsen er der indrettet en Badeanstalt, som benyttes af Born fra Frue Arbeidshuus’s, Bredgadens og Frelserens Arbeidshuus’s Skoler, og fra hvilken der uddeles circa 7,000 varme Bade aarligt, hvoraf hvert Bad koster 6 Sk. 1 1789 blev der indsamlet Gaver til Oprettelse af et Arbeidshuus for Nicolai Sogns Fattige, og allerede den 14de Juli s. A. begyndte Stiftelsen sin Virksomhed i et leiet Lo­ kale. Med Arbeidshusct forenedes en Friskole, der blev aabnet den 3 1te Juli 1790. 1 1792 kjobtes Gaarden Nr. 142 i Laxegade, som med de fornodne Forandringer kostede 8,509 Bd., hvoraf 0,000 Bd. bleve stoaende som Prioritet i Eiendommen. Denne brændte i 1795 , og i Brandskade- erstatning samt ved Salg af Grunden indkom 8,799 Bd. 50 Sk., hvoraf Brandskadeerstatningen udgjorde 0,912 Hd. Imidlertid blev en ny Grund kjobt i Viingaardstræde Nr. 140, hvorpaa der opfortes en Bygning, som kostede 12,855 Bd. Denne Sum tilvejebragtes dcels ved et Laan af 0,900 Bd. hos So- assurancekompagniet mod Hypothek af de ovennævnte 0,912 Bd. i Brandkasseobligationer, dcels ved, hvad der var indkommet ved Salget af Gaarden i I.axegade udover Brandskadeerstat­ ningens Belob, endvidere ved Benyttelse af nogle Legater og endelig ved et fra Gratistskolen modtaget Laau af 4,000 Bd., som i 1804 indfriedes af Fattigvæscnels Hovedkasse. Gjæl- den til Soassurancekompagniet blev i 1844 indfriet ved et i Nationalbanken optaget Laan af 0,900 Bd. Stiftelsen, der i 1813 blev forbunden med den s. A. nedlagte Hclliggeists Arbcidsanstalt, er nu gjældfri; dens Bygninger ere taxerede til 19,500 Bd. Den ovennævnte Skole ophævedes ifolge et af Skoledirektøren i 1845 fremsat Forslag, og senere er Anstalten udelukkende bleven benyttet som Lemmesliftelse. I 1804 indbefatlede Ni col a i A r b e i d s h u u s gjennem-

snitligt 97 Lemmer, alle kvindelige; ved Udgangen af 1865 var Antallet 108, fordeelle paa 16 Lemmestner. Med Hensyn til Indlæggelsen gjælder, hvad der herom er anfort i Be­ skrivelsen of Frelserens Arbeidshuus, Antallet af Lemmer paa hver Stue varierede ved Udgangen af 1865 mellem 20 og 2; det hvert Lem tildeeltc Kubikrum varierede mellem 596 og 274 Fod, og i Gjcnnemsnil fandtes der lidt over 430 Kubikfod Bum pr. Lem. Den gjennemsnillige Udgift i 1864 ved et Loms Underhold paa Arbeidshuset lader sig for- meentligt med temmelig stor Noiaglighcd bestemme red fol— gende Beregning: Benten af Bygningens Taxationsværdi......... 780 Bd. honninger.......................................................... 828 — 52— Brændsel............................................., ............. 674 — 65 — Contoirudgifter................................................. 28 — 54— Bygningsudgifter ............................................. 163 — 16— Inventarium........................................................ 69 — 56— Beengjdring........................................................ 173 — 80— Vask................................................................... 33 — 58— Skatter............................................................... 9 — 2851 Bd. 79 Sk. Naar dette Belob, hvortil endnu — ligesom ved lignende, i det Folgende opstillede Beregninger — kommer Benten af Inventariets Anlægskapital, fordeles paa 97 Lemmer, viser Ud­ giften pr. Lem sig at væ r e ......................... 29 Bd. 38 Sk. hvortil kommer Fode pr. Lem å 4I4/25 Sk. daglig........................................................ 17 — 40 — og Medicinaludgifter...................................... 80 — 47 Bd. 62 Sk.*)* 3 *) I Regnskabet for 18G7 crc Lønningerne opførte med 869 Rd. 3 Sk., Assurancepræmien 28 Rd. 60 Sk., Belysning 123 Rd. Assurancepræmie............................................... 28 — 49 — 12 — 60— 29— Belysning............................. Blandede Udgifter.............................................

89Sk.

Lemmernes Arbeidsfortjeneste angives for 1864 til 2279 Rd. 64 Sk. eller gjennemsnitligt 23 Rd. 48 Sk. pr. Lem; Angivelsen varierer for de enkelte Individer mellem 1 Mk. ugentligt og 6 å 8 Gange saameget. Stiftelsens Administrationsudgifter i 1864 angives som folger: Inspektorens Gage................................. , . . . . 687 Rd. 41 Sk. Portnerens Lon................................................. 62 — Opvarterskens Lon .......................................... 26 — 48— Kogekonens Lon............................................... 53 — Contoirudgifter................................................. 28 — 54 — Blandede Udgifter............................................. 12 — 52 — 870 Rd. 3 Sk., hvortil kommer den aarlige Værdi of den Inspektoren og Portneren tillagte Brændsel og Belysning o. s. v. Pm e Ar b c i d s huu s blev oprettet i 1789. Til dets Indretning blev der kjobt en Gaard i Larsleistræde, som in­ klusive de fornodne Forandringer kostede 7,159 Rd., hvortil Midlerne bleve tilvejebragte ved et Laan paa 6,000 Rd., som skulde tilbagebetales i 28 Aar. Denne Gaard blev senere ved Isenkræmmer Hendrik Hansens Velgjorenhed aldeles ombygget med en Bekostning af 16,300 Rd., saaledes at Facaden kom til at vende ud mod Norrevold. Med Stiftelsen forenedes i 1792 to af Stadens Friskoler, der vare oprettede i 1771 og havde haft Lokaler, den ene i Store Kongensgade, den anden i Larsbjornstræde.14 23 Sk., blandcdo Udgifter 4 Rd. 84 Sk., Brændsel 507 Rd. 75 Sk., Contoirudgifter 21 Rd. 67 Sk., Bygningsudgifter 360 Rd., Inventarium 147 Rd. 81 Sk., Rccngjøring 203 Rd. 14 Sk ., Yask 28 Rd. 44 Sk. og Skatter 17 Rd. 94 Sk. Summen af de her nævnte Belob udgjør 2312 Rd. 65 Sk. mod 2071 Rd. 79 gk. i 1864.

Den 15de Marts 18GG afgav Fr ue Ar be i d s huu s Bolig for 49 kvindelige Lemmer, fordeelte paa 3 Stuer, hvori der gjennemsnilligt fandtes 388 Kubikfod Bum pr. Lem. Kuhik- rummet varierede den 15de November I8G5, da Stiftelsen indeholdt 4 Lemmestuer med 54 Lemmer, mellem 455 og 322Vo Fod. Med Hensyn til Lemmernes Indlæggelse i Stiftelsen folges her den samme Fremgangsmaadc som i Frelserens og Nicolai Arbeidshuse. Ahgaaende Gjenncmsnitsudgiften i 18G4 til et Lems Ophold i Arbeidshuse! har Udvalget modtaget folgende Oplysninger: Fode pr. Lem å 4Vs Sk.................................... 17 Bd. 39 Sk. Medicinaludgifter................................................. 80 — Belysning ............................................................ G9 — Brændsel.............................................................. 1 — 84 — Inventarium.......................................................... 1 — 91 — Becugjoriug ............................. 72 — Disse Oplysninger udgjore imidlertid kun enkelte Mo­ menter af den hele Beregning, som mon maalte opstille for at kunne danne sig el nogenlunde klart Begreb om Bckosle- ligheden af Lemmernes Anbringelse i Frue Arbeidshuus. Beregningen maalte tillige omfatte den aarlige Bente af Opholdsværelsernes Værdi samt den paa Lemmeafdelingen faldende Andeel af Stiftelsens samtlige Administrationsudgifter, af Skatterne, af Assurancepræmien og af Bygningsudgifterne. Men da der med Lemmeafdelingen er forbundet en Skole og en Optagelsesanslalt for interimistiske Pleieborn under fælles Administration og i samme Bygning, vilde man ved et Forsog paa al uddrage den Deel af de nævnte Bclob, som kunde siges at falde paa Lemmeafdelingens Konto, næppe kunne und- gaa en Vilkaarlighed, hvorved Beregningen maalte blive illusorisk. Kun saamcget troer Udvalget at turde bemærke, at der i denne Stiftelses Forhold ikke ligger Noget, som kan lede til den Antagelse, at det er væsentligt billigere at under­ holde Falligvæsenets Lemmer i Frue Arbeidshuus end i de andre Stiftelser af lignende Art.

Med Frue Arbeidshuus er der, som foren anført, forbundet en Anstalt til Optagelse af interimistiske kvindelige Pleieborn. Den 26de November 1865 fandtes der i Anstalten 34 saadanne Born, af hvilke der var lildeclt hvert 333 Kubikfod Rum i de til Optagelsen bestemte Lokaler. I de sidste 5 Aar var det slorsle Antal Born indlagt i Marts og Juni 1865, nemlig 54, hvoraf der var indrommet hvert 210 Kubikfod Hum. 51 Pleieborn have haft Ophold i Stiftelsen i mere end 3 Maa- nedcr, 26 mellem 3 og 6 Maancder, 6 mellem 6 og 9 Maa- neder og 19 over 9 Maancder. Eet Barn har henligget i Stiftelsen fra den 26de Juli 1861 indtil udover den 28de Mai 1866, 2 Born fra den 29de December 1861 tilden 8 de Marts 1864 og 1 Barn fra den 14de August 1861 til den 8 de Juli 1864. Den gjenuemsnillige Bekostning i 1864 ved et Pleie- barns Ophold i Arbeidshuset vil fremgaa af følgende Be­ regning, hvori dog Udgiften til lluusly samt den paa Pleje­ afdelingens Konto faldende Andeel af de fælles Administra­ tionsomkostninger ikke have kunnet tages i Betragtning. Fode å 9 Sk. d a g lig ......... .............................. 34 Rd. 30 Sk. Beklædning.............................................. 6 — 3— I n v e n t a r i um. . . . . . . .......................................... 4 — 48— Belysning.............................................................. 49 — Brændsel ............................................................... 2 — 29— Vask..................................................................... 5 — 18— Reengjoring.......................................................... 72 — Pleiekonens Lou og Kost................... 4 — 85 — Gangpigens — — 1 — 67— 6 0 R d G 7 g k < Blandt Stiftelsens Administrationsudgifter i 1864 kunne følgende anføres: Inspektorens Gage .......... 600 Rd. Kvarteermesterens Lon .................................... 200 — Portnerens Lon ................................. 120 — Kogekonens — .................................................. 53 — Pleiekonens — ................................................. 108 — Lateris. . . 1,079 Rd,

Transport... 1,079 Rd. Gangpigens Lou .............................................. 26 — 48 Sk. Kogepigens — .............................................. 35 — 32 — Gangkonens — ................................................. 26 — 48 — Conloirhold........................................................ 28 — Blandede Udgifter............................................. 12 —, hvorhos maa bemærkes, at Inspektoren, Kvarteermesteren og l’ortneren have fri Bolig, Brændsel og Belysning, og de ovrige Fuuctionairer tillige fri Forplejning. Ifolge Bevilling af Borgerrepræsentanterne blev Fa l t i g - ga a r de n hygget i 1858—59 for en Sum af 44,848 Rd, 10 Sk.; Grunden blev uden Godtgjorelse afgiven af Ladegaardeus Areal. 1 Bygningens nederste Etage indrettedes 64 Lejligheder bestaaende af 1 å 2 Værelser og med fælles Kjokken for 2 og 2 Ledigheder. De afgive faste Boliger for Almissefamilier, medens Salene i 2den Etage, hvis Antal oprindelig var 17, indrettedes til midlertidig Anbringelse af Huusvilde, idet de langs den ene Væg ved Seildugsskillerum afdeltes i Rum paa ca. 5 Alen i Kvadrat, aabne ud mod en fælles Gang langs Vinduerne. I 1864 bleve imidlertid 4 af Salene i 2den Etage, beliggende i Bygningens nordre Floi, omdannede til 14 faste Boliger for Almisselemmer å 1 Værelse uden Kjokken, hvilket medforte en Udgift af 764 Rd. 33 Sk., og i 1865— 66 for­ andredes Loftsrummene med en Bekostning af henholdsYiis 990 Rd. 82 Sk. og 259 Rd. 60 Sk. saaledes, at de kunde afgive Opholdssteder for Huusvilde; Gangen blev lier lagt i Lokalernes Midte, og lignende Rum, som de foran omtalte, paa hver Side. Bekostningen ved Bygningens Opforelse og Ind­ retning kan ifolge Ovenstaaende med en rund Sum ansættes til 47,000 Rd., medens Bygningen er brandforsikkret for 66,280 Rd. I 1864 forrentedes Resten af Byggekapitalen, der er tilvejebragt ved et i Nationalbanken optaget Laan, med 1,880 Rd., og ifolge Indenrigsministeriets Bestemmelse afhe- 2

taltes cn Tyvendedeel af Byggekapitalen med 2,200 Bd. Byg­ ningen afgav i April 1866 fast Bopæl for 78 Almissefamilier; Huusvildeafdelingen i Bygningens 2den Elage er beregnet paa 66 eller, naar endeel af Rummet benyttes som Varmestue til Opholdssted om Vinteren for mindre Born, 60 Familier, og i Loftsrummet er det muligt at anbringe 47 Familier, saa at Bygningen antages al kunne rumme ialt 107 huusvilde Fami­ lier, fraregnel det til Varmestue anvendte Lokale. Den 28de April 1866 havde 78 Almissefamilier, be~ slaaende af ialt 375 Personer, fast Bopæl paa Faltigganrden; i liver Lejlighed var der altsaa anbragt gjennemsnilligt ca. 5 Individer. Familierne paa indtil 5 Personer var der tilstaaet en Lejlighed paa 1,170 Kubikfod hver, Familierne paa mere end 5 Personer del dobbelte Bum. De indlægges for et Tidsrum, der i Forhold til Børnenes Antal og Alder varierer fra 1/a indtil 3 Aar ad Gangen, men Tilladelsen til at bo i Bygningen bliver for mange Familiers Vedkommende gjentague Gange fornyet. Indlæggelsen skeer efter Ordre fra Magi­ stratens 3die Afdeling og sædvanligviis i Henhold til en Ind­ stilling fra Kvarteermesteren, der fungerer som Forsorgelses­ forstander paa Anstalten. Af de Almissefamilier, der have henligget paa Falliggaarden som Huusvilde, er der fra 1861 indtil Slutningen af April 1*866 blevet tilstaaet 52 Fribolig efter kortere eller længere Tids Forlob. De Almissefamilier, der have fast Fribolig paa Fatliggaardcn, maa til Gjengjæld for denne Begunstigelse i Regelen undvære den ordinaire Brodhjælp i Sommerhalvaaret samt Sliddagsmad paa Skolen til deres Born i samme Tidsrum. Kun naar Forsørgeren af en saadan Familie er Enke, separeret, fraskilt eller forladt Kone eller ugift Fruentimmer, naar desuden Børneantallet overstiger 2, og Forholdene iovrigt give Grund dertil, lilstaaes der de Paagjældende en moderat Almisse i Sommerhalvaaret. Antallet af de huus vi l de Familier og Individer var i 1864 meget forskjelligt i de forskjellige Maaneder; det vari­ erede nemlig mellem 8 Familier med 13 Individer og 82 Fa

milier med 126 Individer. Antallet var imidlertid i 1864 i en jevn Stigen, og det steg yderligere i 1865. Den lsle November i sidstnævnte Aor var Antallet henholdsviis 97 og 523, og senere bar det været temmelig konstant, idet det i Maanedernc November 1865 — April 1866 for Familiernes Vedkommende kun har varieret mellem 90 og 100 og for Personernes mellem 399 og 523; den 1ste April 1866 var der indlagt i Stiftelsen 91 Familier med 403 Personer. Det hver Familie tilstaaede Kubikrum var paa 2den Sal 1125 og i Loftsrummet 750 Fod. Af de buusvilde Familier, der fandtes indlagte den 1 ste November 1865, vare endnu den 28de April 1866 64 med 274 Personer anbragte i Anstalten. Del Tids­ rum, hvori de ovrige Huusvilde, som den sidstnævnte Dag fandtes paa Fatliggaarden, havde henligget i Anstalten som saadanne, var hoist forskjelligt, idet det varierede mellem nogle faa Dage og l å 2 Maaneder. Vil man vide, hvor stor en Sum de Almissclemmer, der i 1864 havde fast Bopæl i Faltiggaarden, have kostet Kom­ munen i bemeldte Aar, og hvor stor en Udgift der i samme Aor har været forbunden med de Huusvildes Anbringelse i denne Anstalt, maa formentlig folgende Beregning opstilles: Renter of Bygningens Grund, hvis Værdi kan anslaaes til 5,000 Rd............... 200 Rd. Renter af Byggekapitalen.. 1,880 — Faltiggaardens aarlige Ud­ gifter .................................. 2,488 — 5 Sk. ----------------------- 4,568 Rd. 5 Sk. Naar herfra drages: Lægelokalets aarligeVærdi. 60 Rd. Leie af 2 Opsynsboliger . . 60 — Refusion fra fremmede Kom­ muner ............................... 87 — 8 Sk. ----------------------- 207 — 8 — fremkommer til Rest.................................... 4,361 Rd. Fordeles dette Belob paa Huusvildeafdelingen og de faste 2 *

Boliger i Forhold til de to Afdelingers forskjellige Kubik­ indhold, henholdsvis 116,266 og 139,190 Kubikfod, falder der 1,985 Rd. paa Huusvildeafdelingens, 2,376 Rd. paa de faste Boligers Konto. Til den sidstnævnte Suin maa endvidere lægges: Brodhjælp i Vinterhalvaaret ......................... 604 Rd., Middagsmad til Bornene i Vinterhalvaaret , 131 —, Exlraordinair Brodhjælp til en Familie . . . . 6 — 74 Sk., 742 Rd., hvorved Summen stiger til 3,118 Rd, 1 1864 var An­ tallet af de i Fatliggaarden fast anbragte Almissefamilier 59, og hver enkelt kostede altsaa Kommunen gjennemsnilligt 53 Rd. foruden Udgifterne til Medicin og til Bornencs Be­ klædning. Ansættes den ordinaire Huusleiehjælp pr. Almisse­ familie til 20 Rd., altsaa for 59 Familier til 1,180 Rd., og den et saadanl Antal Familier ordinairt tilstaaede Brodhjælp og Understøttelse i Middagsmnd til ialt 1,470 Rd. i 1864, oversteg i bemeldte Aar Omkostningerne ved Almissefamiliernes Anbringelse i Fattiggaardens faste Boliger den med andre lignende Familiers Underhold forbundne Udgift med 468 Rd. eller benved 8 Rd. pr. Familie. Fra den paa Huusvildeaf­ delingens Konto faldende Sum, 1,985 Rd., maa drages 195 Rd., der ere indvundne ved Besparelse af Huusleiehjælp til 44 Almissefamilier under deres Ophold i Huusvildeafdelingen i 1864. Fordeles Restbelobet, 1,790 Rd., paa de 32 Fami­ lier, der i 1864 gjennemsnitligt udgjorde Anstaltens Belæg­ ning med Iluusvilde, viser det sig, al de Huusvildes Anbringelse i bemeldte Aar har kostet Faltigvæsenel 56 Rd. pr. Fa­ milie. I de folgendc Aar, da Familiernes Antal steg til del Trcdobbelte, reduceredes selvfolgeligl Udgiften i det tilsvarende Forhold. Fattiggaardens Udg i f t e r yare i 1864 fordeelle paa folgende Poster:

Værdien af Kvarteermesterens Bolig......... 120 Rd. Kvarteermesterens Lon ............................ 360 — Vægterens do. ............. 191 — 42 — Reengjoriug..................................................... 485 — 60 — Bygningsudgifter............................................ 918 — 5 — Brændsel.......................................................... 198 — 39 — Vask................................................................ 5 — 22 — Skatter............................................................ 28 — 42 — Assurancepræmie...................... 82 — 78 — Inventarium . . . ....................................... 17 — 4 — Contoirsager. . ........................................ .. 14 — 88 — Blandede Udgifter ........................................ 82 —' 70 — 2,608 Rd. 5 Sk.*) I n d t æg t e r n e vare fordeelte paa folgende Poster: Leie af 2 Opsynsboliger......................... 60 Rd. 103 — 35 Sk. Belysning.................

Refusion fra fremmede Kommuner for Fa­ miliers midlertidige Ophold i Stiftelsen Den aarlige Værdi af et Konsultationsvæ­ relse til en Distriktslæge....................

87 — 8 —

60 —

Den for 59 Almissefamilier med fast Bopæl inddragne Huusleiehjælp...................... 1,180 —

Den for disse Familier inddragne ordi- naire Brodhjælp....................................

603 — 941/«— Lateris... 1,991 Rd. 61 /aSk.

*) l Regnskabet for 1867 er Kvarteermesterens L6n opfOrt med 400 Rd., Dag- og Nattevagtens 383 Rd. 48 Sk., Belysning 320 Rd. 80.1 Sk., Rccngjtiring 588 Rd. 30 Sk., Bygningsudgifter 714 Rd. 91 Sk., Brændsel 216 Rd. 26 Sk., Vask 10 Rd. 40 Sk., Skatter 38 Rd. 32 Sk., Assurancepræmie 82 Rd. 78 Sk., Inventarium 59 Rd. 88 Sk., Contoirsager 9 Rd. 14 Sk., blandede Udgifter 27 Rd. 35 Sk., tilsammen 2,851 Rd. 82^ Sk. mod 2,488 Rd. 5 Sk. i 1864.

Transport,.. 1,591 Rd. 6 V 2 Sk.

Den for disse Familiers Born inddragne Middagsmad ........................................ Den for 44 huusvilde Almissefamilier inddragne Huusleielijælp......................

130 — 78 —

194— 80 — __________________ 2,316Rd. 68 V 2 Sk.

For at et Individ skal kunne indlægges i et af Arbeids­ husene, kræves der som forsteBetingelse, at Vedkommende er forsiirgelsesberetliget i Kjobenhavn, og dernæst Attester angaaende individets Helbredstilstand, Forligbed og Alder og den deraf betingede Mangel paa Evne (il at erhverve til Li­ vets Ophold, hvad der beboves udover den sædvanlige Fatlig- hjælp. Hvad Lemmeafdelingen i Frue Arbeidshuus angaaer, stilles der endvidere den særlige Betingelse for Optagelsen, at den Paagjældende medbringer Sengklæder, 2 Par Lagener, et Bord og en Stol. Lemmernes Alder varierer i Regelen imellem 55 og 80 Aar. Tilgangen til Arbeidshusene skeer — ligesom til Almindeligt Hospital — deels direkte fra Byen efter Ind­ stilling af Fattigforstanderne , deels fra Almindeligt Hospitals Sygcafdeling efter Indstilling af Overlægen, deels fra Lade- gaarden efter Inspektorens Indstilling, ledsaget af Lægeer­ klæring. Til Almindeligt Hospital linder der tillige Tilgang Sled fro Arbeidshusene ligeledes efter vedkommende Inspek­ tors Indstilling og fornoden Lægeattest. Ved Indlæggelsen af Trængende paa Almindeligt Hospital tages der nemlig — om ikke gjennemgaaende, saa dog for en Deel — et storre Hensyn, end Tilfældet er ved Arbeidshusene, til, at Vedkom­ mende paa Grund af li 6 i Alder, stor Affældighed eller stadig Sygelighed trænger til et lokalt La?gelilsyn og overhovedet til den omhyggeligere Hjælp og Plcie, der efter Omstændig­ hederne kan ydes i den sidstnævnte Stiftelse. Der findes saa- ledes i Almindeligt Hospital en stor Deel idiotiske, sindssyge, epileptiske eller blinde Individer, Kroblinger og Amputerede, „Ureenlige** osv., og Optagelsen af Soadaune er ikke betinget

nf Vedkommendes Alder, medens der i Arbeidshusene kun indlægges ældre Personer. Endelig inaa det bemærkes, at medens Lemmepladser i Almindeligt Hospital lilslaaes deels „paa Tida — fra 3 Maaneder til 3 Aar — , deels „indtil videre", skeer Indlæggelsen i Arbeidshusene derimod altid „paa Tid“ , nemlig indtil 3 Aar ad Gangen, efter hvis Udlob der paany tages Bestemmelse om Manden, hvorpaa Vedkom­ mende skal forsorges. Lemmerne i Arbeidshusene erholde ikke fuld Forplejning, men kun Middagsmad og Brod; paa Almindeligt Hospital til­ lige 01 eller Mælk. 1 Nicolai Arbeidshuus uddeles der til et begrændscl Antal Lemmer Klædningsstykker, som anskaffes for et til Stiftelsen horende Legat paa 200 Rd. om Aaret, Med Frue og Frelserens Arbeidshuse er der forbundet nogle mindre Legater, hvis Renter uddeles til Lemmerne; men iovrigt nyde de i Arbeidshusene indlagte Individer ingensomhelst Al­ misse i Penge. De ere derfor henviste til selv eller ved In­ spektorernes Medvirkning al soge Arbeide, saasom Spind, Strikning, almindeligt Syarbeide, Syning af Sække til Fabriker eller Lignende, for ved Udbyttet heraf al forskaffe sig de Foruodenheder, som det Offentlige ikke yder dem. I denne Henseende ere de i Arbeidshusene indlagte Personer mindre heldigt stillede end Almindeligt Hospitals nogenlunde arbejds­ dygtige Lemmer, hvilke selve Hospitalet kan byde Arbeide nok, medens man i Arbeidshusene ikke er istand til at sysselsætte Lemmerne i de respektive Stiftelscrs Tjeneste. I Falliggaardens faste Boliger optages Almissefamilier, der ere forsorgelsesberelligede i Kjobenhavn, og hvis Bbrne- anlal overstiger 1. I Regelen gives der de Familier For­ trinet, som have et storre Borncanlal. Lejlighederne paa 2 Værelser ere bestemte for Familier, der bestaa af over 5 Individer, medens de ovrige Leiligheder tildeles mindre Fa­ milier.

To l db o d p l a d s e n s Huse ere opforle efter Ildebranden i Aaret 1795, for at Fattige kunde faa Huusly for en billig Leie. Efterat disse Huse senere ved Arv vare tilfaldne Over- krigscommissair, Rcgimenlskvarleermester Schonberg, blev der mellem Denne og Fattigvæsenets Direktion under 27de Mai 1820 oprettet en Kjobekontrakt, ifolge hvilken Schonberg af­ hændede Husene til Fattigvæsenet for 23,300 Ild. Ved aller— hdieste Resolution af 2den Januar 1819 var det blevet til­ ladt, at de paa Grunden opforte Bygninger maatte blive slaaende indtil 31te December 1832, og efterat endeel For­ handlinger havde fundet Sted mellem Gcncralloldkamret, det danske Kancelli og Fattigdirektionen, tillodes det Fatlig- væsenet ved allerhoieste Resolution af 29de Marts 1837 i et Tidsrum af 30 Aar fremdeles at maatte afbenytte Husene. I 1866 forlangte Finansministeriet, at Husene skulde nedbrydes og Grunden ryddeliggjores til Udgangen af Marts 1867; men paa Magistratens Indstilling blev Brugen af Husene indrominet Fattigvæsenet endnu 1 Aar indtil Udgangen af April 1868, imod at Fattigvæsenet udredede en Lejeafgift til Statskassen af 2,379 Rd., der i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 29de November 1866 paa Foranledning af Magistraten er nedsat til 2,000 Rd. Senest har Fattigvæsenet faaet Tilladelse til at disponere over Husene et Aar endnu mod en Leieafgift af 2,000 Rd. Bygningerne bestaa af 9 Længer; den inderste Firkant ved Portnerboligen danner 5 Længer, den ydersle 4. De be- boedes i 1864 af 118 Almissefamilier og en Portner. Af Boligerne beslaaer 1 af 2 Værelser og fælles Kjékken, 4 af 1 Værelse og eget Kjokken, 113 af 1 Værelse og fælles Kjokken; Portnerens Bolig indeholder 2 Værelser med Kjokken. I 1864 havde ingen Familie med Boru Bolig i Husene. Lej­ lighederne beboedes af Ægtefolk, aldrig af nogen enkelt Person, undtagen naar den ene Ægtefælle var afgaaet ved Doden, i hvilket Tilfælde den Efterlevende beholdt Boligen til den forsikommende Flyttedag. Husene vare altsaa gjen-

nemsbitligt beboede af 236 Personer foruden Portneren og hans Kone. Den omtalte Bestemmelse er imidlertid i den sidste Tid bleven forandret; ifolge Meddelelse fra Magistraten af 5te Mai 1866 beboedes nemlig Husene dengang af 107 Mandfolk, 118 Fruentimmer og 33 Born, tilsammen 258 Per­ soner. Af de i Begyndelsen af Mai 1866 i Husene anbragte 118 Familier modtog 51 foruden fri Bolig tillige en større eller mindre Understøttelse i Brod. Lejlighederne have en Størrelse af ia.lt 96,519 Kubikfod. Naar dette Kubikindhold fordeles paa de i 1864 indlagte 236 Personer, falder der paa hvert Individ 409 Kubikfod, hvortil kommer Kjokkcnerncs Kubikindhold pr. Individ, 55 Fod, saa at det hele Bum pr. Individ bliver 464 Kubikfod. De med Toldbodpladsens. Huse forbundne Udgifter have i 1864 udgjort: Lønning til Portneren............................... 200 Bd. Portnerboligens aarlige Værdi................ 60 — Reengjoringsudgifter................................. 88 — 51 Sk. Assurancepræmie........................................ 21 — 74 — Skatter........................................................ 7 — 48 — Belysningsudgifter............. 21 — 60 — Brændsel til Portneren............................. 11 — 48 — Inventarieudgifter................................... 19 — Bygningsudgifter........................................ 130 — 73 — Ialt. . . 559 Bd. 73 Sk. *) *) I Regnskabet for 1867 er LOnningen opfOrt med 200 Rd., Reen­ gjoringsudgifter 140 Rd. 40 Sk,. Assuranccpræmie 21 Rd. 44 Sk., Skatter 10 Rd. , Belysningsudgifter 21 Rd. 86 Sk,, Brænd­ sel 10 Rd. 48 Sk., Inventarium 9 Rd. 16 Sk. og Bygningsud­ gifter 180 Rd. 88 Sk., desuden blandede Udgifter til et Beløb af 3 ltd., tilsammen 597 Rd. 34 Sk. mod 499 Rd. 73 Sk. i 1864. For 1867 maa desuden Lcieafgiften i Tidsrummet April 1867—April 1868, 2,000 Rd,, tilfOies.

foruden den endeel af Beboerne ydede BrOdhjælp samt Rente og Amorlisalion af Kjobesummen 23,300 Rd.

Den langs Overgade liggende Floi af Sokvæslhusets Hovedbygning blev fra Oktober Flyttedag 1865 leiet af Fattigvæsenet og indrettet til midlertidigt Opholdssted for Iluusvildc; den 23de April 1866 lienlaa her 97 huusvilde Familier, nemlig 165 Voxne og 252 Born, ialt 4 17 Individer. Denne Floi blev imidlertid allerede i Begyndelsen af Mai s. A. rummet af Faltigvæsenet, og Huusvildeafdelingen over­ flyttedes til den langs Baadsmandsstræde liggende Floi, der var stillet til Fatligvæsencts Disposition mod en aarlig Afgift til Marinen af 1,500 Rd. Hu u s v i l d e a f d e l i n g e n i So- kvæs t hu s e t optog i Begyndelsen af Mai tillige de Huus­ vilde fra St. Annæ Hospital og successive en Deel af dem fra Holmens Arbeidshuus, der fuldstændigt mistede sin interimistiske Egenskab af Stiftelse for Huusvilde den 1 8 de September 1866. Omtrent samtlige Lokaler i den til Faltigvæsenet udleicde Floi af Sokvæslhuset, nemlig 7 Værelser i Stueetagen, 6 paa forste og 9 paa anden Sal, have stadigt været belagte med Huusvilde, til hvis Anbringelse en kort Tid tillige endog 2 Lokaler paa Loftet ere bievne afhenyltcde; Værelserne ere indrettede om­ trent som de tilsvarende paa Fattiggaarden. Den 5te Marts 1867 var der i Sokvæslhuset anbragt 122 Familier, nemlig 216 Voxne og 292 Born, tilsammen 508 Individer; del storste Antal Familier, der indtil den nævnte Dalum bar bavl Bolig her, er 165, og gjennemsnilligt bar Familiernes Antal været 1 15. Ved Stiftelsen er der ansat en Læge, en Opsynsmand og en Nattevagt. Dens Udgifter vare for 1867 beregnede saaledes: Lejeafgift............................................ .......................... 1,500 Rd. Vedligeholdelse af Lokalerne.................................... 200 — Lateri«. 1,700 Rd

Transport... 1,700 Rd.

Assurance, Skaller e tc ............................................... Lægens Lonning.......................................................... Opsynsmandens Lonning............................................ Nattcvngtens Lonning............................................ . . Reengjoring ................................................................. Udforsel af Nallerenovation......................................

326 — 120 — 365 — 104 — 105 — 160 —

Inventarium................................... Skorsleensfeining............................

50 — 30 —

Belysning............................................., ........................

40 — 3,000 Rd.

Fordeles denne Sum paa 115 Familier, folder der paa hver Familie i et Aar 26 Rd. (Jfr. pag. 20, hvor det sees, at de Huusvildcs Anbringelse i Falliggaarden koslcde i 1864 gjennemsnitligt 56 Rd. pr. Familie). Medens del paa den ene Side er Udvalget en Fornoielse at kunne udlale, ni det ved sin Undersogelse af Frelserens, Nicolai og Frue Arbeidshuse har fundel Tilstanden monslcr- værdig, hvad Disciplin, Orden og Reenlighed angaaer, er Udvalget paa den anden Side af den Formening, deels at del hele System, hvorpaa den ved Arbeidshusene repræsenterede For- sorgclsesmaade hviler, trænger til væsentlige Modifikationer, deels at disse Stiftelser lide af mere eller mindre betydelige specielle Mangler, I forstuævnte Henseende foreslaaer Udvalget: 1 ) at det haves for Oie, om man ikke ved hensigtsmæs­ sige Foranstaltninger kan blive istand til at nedægge Frue Arbcidshuus — forsaavidl testamentariske Dispositioner ikke derfor maatte være tilhinder — og Nicolai Arbeidshuus, 2) al der i Lemmestil'telserne sondres tilborligt mellem de værdige og de uværdige Trængende, og 3) at der sorges for de „interimistiske Pleieborna paa en hensigtsmæssigere Mnadc end hidtil.

Endelig maa Udvalget foreslaa 1) at forskjellige lokale Mangler ved Arbeidshusene fjernes. Ad 1) Der beltoves næppe noget Beviis for, at det vilde være til Gavn for de Trængende, om Kaserneringssystemel, ved hvilket de Paagjældende unddrages Familielivets Indflydelse, reent kunde undværes, og hermed er det givet, at man i desto storre Grad nærmer sig de naturlige Forhold, jo mere Lemmestiftelsernes Oinraade kan indskrænkes. Udvalgets Fleertal troer, at der med Held vilde kunne arbeides hen til dette Maal, nnar man sogte at anbringe endeel af de Individer, som man hidtil har givet Plads i I.emmesliflelserne, hos Familier enten heri Byen eller paa Laudet for en passende Betaling. At denne Fremgangsmaade tillige vilde være pecuniairt for- dcelaglig for Kommunen, turde fremgaa af, hvad der i foranslaaende Beskrivelser af Frelserens, Frue »og Nicolai Ar- beidshuse er anfort, at Kommunens Udgifter pr. Lem udgjorde i 1864 fra benved 50 til ca. 60 Rd. aarligt, hvorved det maa bemærkes, at Priserne paa Livsfornodenhedcr i det nævnte Aar vare ualmindeligt billige, saa at man ved at lægge 1802 eller 1865 til Grund for Beregningen vilde komme til en ikke lidet hoiere Gjennemsnitspriis. Af Lemmerne i Frelserens Arbcids- huus have adskillige erklæret sig villige til at forlade Stif­ telsen mod en ugentlig Godtgjorelse af ca. 1 Ild., hvilket Belob vistnok vilde kunne nedsættes, naar Lemmerne erfarede, at den her omtalte Plan virkelig skulde udfores. Ved at efterkomme det af de forhaandenværende Lemmer ud­ talte Onske vilde man allsaa uden nogen Udgift for Kom­ munen slrax kunne reducere del samlede Lemmeantal endeel. Det vil maaskec indvendes, al Udsigten til at forsorges paa den her antydede Maade kunde bevirke en storre Tilstrømning af Fattige til Lemmestiftelserne; men Frygten herfor maatte for- meentligt svimle, naar der toges den Bestemmelse, at Enhver, der meldte sig og ved el foreløbigt Skjon anloges for vær­ dig til en sandan Understøttelse, skulde indlægges i en af Stifteiserne og her i nogen Tid underkastes en Prove, hvoraf

det kunde fremgaa, om Vedkommende var istand til selv at ernære sig eller ikke, og al forst de saaledes optagne Individer eventuelt skulde udgaa af Stifleiserne for at anbringes lios Familier. Og for yderligere at raade Bod paa en mulig Teudents bos de Fattige til at melde sig til Optagelse i Lemmestiftelsernc uden absolut Nødvendighed, troer Ud­ valget, at der langtfra bor indrommes de Optagne saa- megen Udgangstilladelse som hidtil , da Indskrænkningen af den personlige Frihed er et af de virksomstc Midler til at afskrække den ubemidlede Klasse fra at ty til Fattig— væsenet*). Udvalget skal her tillige henpege paa den Ind­ flydelse, som en streng Kontrol ved Indlæggelsen af Lemmer i Stifteiserne selvfølgeligt maa udove paa Tilgangen til disse. Ved de pag. 22—23 omtalte Betingelser for Indlæggelsen findes der Intet at erindre, hvorimod Udvalget nærer nogen Tvivl om, at en tilstrækkelig Kontrol er tilstede, og mener, at en bedre Kontrol vil opnaaes, naar del bestemmes, at Indlæggelsen kun bor skee, eflerat Borgemesteren i et Mode med vedkommende Distriktslæge og Fatligforstander har forhandlet med disse om Sagen, istedctfor at der nu kun indhentes deres Erklæringer. I Henhold til oven- staaende Bemærkninger troer Udvalget al turde antage, at Lemmeantallet i Nicolai, Frelserens og Frue Arbeidshuse — noget over 350 — efterhaauden vil kunne formind­ skes betydeligt. Men i saa Tilfælde ville 3 forskjellige Ar­ beidshuse, hvert med sin selvstændige Administration, udgjore et altfor vidtløftigt og kostbart Apparat. Under Forudsætning af, al de ovenomtalte Midler til at. formindske Arbcidshusenes *) I Frue Arbeidshuus have Lemmerne Tilladelse til daglig at gaa ud fra 7 til 8 Formiddag, fra 11 til 2 og fra 6 til 7 Eftermiddag; i Frelserens Arbeidshuus fra li til 3 og i Ni­ colai Aibeidshuus fra 7 til 8 Formiddag, fra 12 til 3 og fra 7 til 8 Eftermiddag. Desuden have Lemmerne i Frue og Frelserens Arbeidshuse i Regelen 1 Dag om Ugen fuldstændig Frihed, i Nicolai Arbeidshuus endog 2 Dage om Ugen,

Lemmeantal vise sig virksomme, maa Udvalget derfor fore- slaa, at Frue og Nicolai Arbeidsliuse nedlægges*), sna at der indenfor Byens Grændser for Fremtiden kun bibeholdes 2 Leminestiftelser, nemlig Almindeligt Hospital og Frelserens Arbeidshuus. Den Indvending, som kunde reises herimod, at der fra de to forsinævnte Stiftelser uddeles Brod til Almisse­ lemmer, og at en stor Deel nf de Fattige vilde faa for lang en Vei til Broduddelingssledernc paa Almindeligt Hospital og i Frelserens Arbeidshuus, kan der formecnlligt ikke tillægges nogen Va?gt, da mon uden stor Bekostning maa kunne leie et Værelse til Broduddeling paa et for de Fattige i Byens vestlige Deel bekvemt beliggende Punkt. Udvalget bebover næppe at gjore opmærksom paa, al mon ved at nedlægge de ovennævnte Arbeidsliuse vilde spare el ikke ubetydeligt Belob nf de nuværende Administrationsomkostninger. Skulde det senere vise sig nodvendigt at foroge Lcmmestiftelsernes Antal, bor de nye Anstalter iallfald formeentligt ikke oprettes indenfor Voldlinien, hvorGrundcne ere dyre og de hygiejniske Forhold i Hcgelen mindre gunstige, og hvor Stifteiserne under even­ tuelle Epidemier let kunne afgive Cenlralpunkler for Smittens Udbredelse; men do Leminestiftelser, det i Fremtiden maatte blive nodvendigt at opfore, ville efter Udvalgets Anskuelse finde deres meest passende Plads i Stadens Omkreds, paa frie og luftige Strog, hvor Kommunen eicr Grunde i stor Udstrækning. Ad 2.) Det maa uden Tvivl ansces for en meget væ­ sentlig Mangel ved Arbeidshusene, at der ved Lemmer­ nes Anbringelse langtfra viser sig tilstrækkelig Bestræbelse for *) Jfr. „Beretning om det kjObenhavnskc Fattigvæsens Stiftelser", en Komitebetænkning til do 32 Mænds Foisamling af Sager, Duntzfelt og Meinert, Kjobenhavn 1840, pag. 8: „Nicolai Ar* beidshuus synes os at være altfor ubetydeligt til at bestaa selvstændigt". — Frue Arbeidshuus er, som man af foran- staaendo Beskrivelse vil have scet, kun halv saa stort som Nicolai Arbeidshuus.