591169572

synes at godfgjore, at et tilstrækkeligt Antal af frivillige Undersogere let vil kunne faaes. Kommunens lonnede Fo r­ standere, der sandsynligvis ligeledes ville behove en Mængde med de Trængendes Forhold fortrolige Hjælpere, bor om muligt til denne Gjerning benytte de samme Personer, der fungere som Undersogere ved det frivillige Fattigvæsen. Naar nu et Individ begjærer Hjælp, indhenter vedkommende Undersoger personlig alle fornodne Oplysninger om hans Forhold, og efterat have modtaget Beretning herom afgjor Bestyrelsen af Distriktets Understottelsesselskab, om det frivillige Fattigvæsen vil og kan antage sig den Trængende. Finder Bestyrelsen, at det paagjældende Individ ikke egner sig til at hjælpes ad privat Vei, eller — i modsat Tilfælde — er Bestyrelsen ude af Stand til at skaffe ham det Fo r­ nodne, henvises den Trængende til Kommunens Fattigfor­ stander. Naar nu tillige det ovenomtalte for det hele private Forsorgelsesvæsen fælles Organ og den kommunale Fattig­ bestyrelse stadigt arbeide Ilaand i Ilaand, raadende, veile- dende og stottende hinanden efter bedste Evne , vil man opnaa en dobbelt Forbindelse mellem de to Hovedformer af Fattigforsbrgelsen, en Vexelvirkning, der gjor sig gjæl- dende saavel paa Administrationens overst e Trin som i den praktiske Undersogelses daglige Virksomhed. Med en saadan Ordning af Forholdet mellem de to Arter af Fattigunderstøttelse er imidlertid Forstandervæsenets Indretning efter de foran givne Grundsætninger noie for­ bunden. Ved Siden af de ovrige Fordele, som det herhen- horende Forslag formeentligt besidder, skal Udvalget derfor fremhæve den, at det kun ved en saadan Indretning bliver muligt at gjennemforc Grundprincipet i al rationel Fattig- forsorgelse: en organisk Forbindelse og derpaa bygget stadig Samvirken mellem det offentlige Fattigvæsen og de af den private Velgjorenhed skabte Institutioner.