591169432

En særlig Stilling kom Medlemmerne af »Statsbanernes Sygekasse« til at indtage, idet Samfundet uden videre For­ handling indrømmede dem Behandling, Bandage nr. m., imod at Sygekassen betaler Halvdelen af Omkostningerne ved Anskaffelse og senere Reparationer. Velvilligt stillede Samfundet sig nu ligeoverfor Fattig­ væsenets Alumner fra hele Landet, idet det ydede sin Med­ virkning til deres Behandling, Bandagering o. s. v., imod at vedkommende Forsørgelseskommune skriftligt garanterer Samfundet alle dets Udgifter skadesløst refunderede. Selve Forretningsgangen lettedes paa forskellig Maade og har siden været uforandret. Nye Patienter undersøges af Klinikens Læge og ind­ føres i Optagelsesbogen, hvorefter de tilsiges til at give Møde sidste Fredag i vedkommende Maaned. Patienter fra Lan­ det, om hvem Formanden eller Klinikforstanderen have korresponderet, tilsiges saa vidt muligt til sidste Fredag, da deres Ophold i Plovedstaden derved forkortes. Udenbys Pa­ tienter maa som nævnt medbringe Attest fra Præst og Fattig­ bestyrelse, medens indenbys ved Indmeldelsen faa en Blan­ ket, der hurtigst maa udfyldes af Fattig-Distriktsforstanderen, medens de økonomiske Forhold og Værdigheden henvises til velvillig Undersøgelse af Kjøbenhavns Understøttelses­ forening. Saa snart Formanden modtager Meddelelse om, at Papirerne ere i Orden, indføres dette i Optagelsesbogen. Ved Lægemødet den sidste Fredag undersøges hver enkelt Patients legemlige Tilstand atter, og hvis Vanfør­ heden egner sig til Hjælp af Samfundet enten paa Kliniken eller paa Skolen, noteres dette, — Patienten »krydses af«. Derefter sættes Vedkommende, saa snart Papirerne ere i Orden, i Nummer af Formanden uden videre Forhandlinger med Bestyrelsen og kan da straks modtage den fornødne Hjælp. I Tilfælde, hvor Klinikforstanderen skjønner, at Hjæl­ pen er uopsættelig nødvendig, har han Lov til strax efter Indskrivningen at tage Patienten i Kur, førend Bestyrelses­ mødet og Attestens Tilvejebringelse.

Made with FlippingBook flipbook maker