591169432

Formanden fremlægger de økonomiske Undersøgelser, Be­ styrelsens Læger deres Notater, og her afvises de ikke eg­ nede, medens de Patienter, som blot behøve Tilsyn, gaa ind til Observation. Men saaledes komme kun de Pati­ enter i Nummer, om hvilke samtlige Læger i Forening erklære, at Hjælpen ikke tør nægtes uden en Skade, som i Reglen er uoprettelig, eller en Fare, som er øjensynlig.« Sammenligne vi disse to Fremstillinger af den benyttede Forretningsgang, den første fra Klinikens første Virkeaar med den anden, der meget nøje og uforandret fulgtes, saa- længe Pastor Knudsen var Formand, vil man se, at Æn­ dringerne vare en ligefrem Følge af Poliklinikens Oprettelse. Medens den første Undersøgelse af de indmeldte Patienter op­ rindelig foretoges af Bestyrelsens Læger, foretoges den senere af Klinikforstanderen, hvis Indstillinger prøvedes ved det nyoprettede Lægemøde, »den sidste Fredag«, medens den endelige Afgjørelsc først fandt Sted paa et senere følgende Bestyrelsesmøde. Denne Forretningsgang havde den væ­ sentlige Ulempe, at den var i høj Grad tidsspildende, idet der kunde hengaa 6— 7 Uger imellem Indmeldelsen og Op­ tagelsen. Efter Pastor Knudsens Død benyttedes endnu i den første Tid, under Overlæge Ravns Formandsskab, den samme Fremgangsmaade, saaledes som det fremgaar af »Vedtægter til Oplysning for Patienter, der ville søge Samfundets Hjælp«, udstedt den 24. September 188G. Da Statsraadssekretær Koefoed var tiltraadt som For­ mand, gjennemførtes snart en Række Forandringer, som dels lettede Adgangen til at nyde Samfundets Hjælp, dels simplifi­ cerede selve Forretningsgangen. T il førstnævnte Gruppe hørte navnlig, at den hidtil strængt gjennemførte Fordring om, at udenbys Patienter kun optoges fra Steder, hvor der fandtes et bidragydende Medlem (se ovenfor), ikke længere fastholdtes uden Undta­ gelse. Herefter fordres i Reglen kun, at udenbys præstere Attest for ikke at have nydt urefunderet Fattighjælp, udstedt af Sogneraad eller Fattigvæsen, og Attest fra Stedets Præst for Trang og Værdighed.