591167820

der dog ikke ville andet end aandeligt og timeligt at komme dem til Hjælp. Men saa gør det godt at lytte til mange af de Vidnesbyrd, der gennem Plejeforeningen allægges, om at det dog for en stor Del kun er som en udvortes Skorpe, bag hvilken meget af det smukke og gode, som vore Forfædre skattede, endnu findes i Dybet. Det gør godt at høre Vidnes­ byrd som mange af dem, der gennem Beretningerne derom aflægges. Saaledes som, naar Ber. 2G udtaler: »Vor stærkt bevægede Tid har desværre forrykket Ligevægten hos altfor mange, baade andensteds og her i Byen; men de gamle stille Kjøbenhavnere, som vore nærmeste Forfædre tale om, ere dog, Gud ske Lov, endnu langt fra uddøde« — ja da lyder her Røsten fra dem, som kende Befolkningen, fordi de gennem en lang Række af Aar ere traadte den nær. Den unge, der tager Gerningen op, har endnu ikke gjort denne Erfaring og fristes til at se alt graat i graat; kun ved at støtte sig til den levende Tradition bliver man istand til med Velsignelse at fortsætte det begyndte Værk. Og saaledes gaar der ogsaa gennem hele Plejeforeningens Historie et mægtigt Vidnesbyrd, om hvorledes der skal hjælpes i det timelige for derigennem aandeligt og evigt at hæve den fattige. Det var jo netop det, som stod vor kære gamle Enke­ dronning for Øje, da hun fik Gerningen sat i Gang, men det er oftere, som sporer man hos hende en vis Ængstelse for, at man saaledes skal fordybe sig i det timelige, at man derved glemmer det evige. Men det var det, som Foreningen havde indseet, at forat man i Sandhed kunde træde den fattige aande­ lig nær, maatte den Hjælp, man bragte ham i det timelige, være en virkelig Hjælp; det er først og fremmest en Marta- gerning, som Foreningen har at røgte, og just ved den beredes Pladsen for Marie til at sætte sig stille ned ved Herrens Fødder.