591167820

der i Foreningens Navn kunde underskrive Dokumenter, og som ved given Lejlighed kunde repræsentere den. Den kom til at bestaa af Forstanderinden (senere tillige Viceforstander- inden) og to dertil udvalgte Damer. Hvad der meget bidrog til, at Foreningen paa dette Tids­ punkt fik sine Anliggender saa vel ordnede, var, at den, som alt oftere antydet, indrømmede Lægerne en saa stor Indbydelse paa alt hvad der stod i Forbindelse med de hygiejniske Forhold, og det var jo ogsaa dem, man maatte spørge til ltaads, hvor Talen var, om hvad de syge legemlig trængte til. Og dette havde paa den anden Side til Følge, at der fra Lægernes Side vistes Foreningen en Tillid, som vel sjældent et Selskab, der stod uden nogetsomhelst offenligt Tilsyn har kunnet glæde sig ved. De søgte Hjælp hos den, hvor det gjaldt de fattige syges Pleje, lode aflægge Taksigelse til Hendes Majestæt, fordi hun havde samtykket i, at man forandrede sin Maade at hjælpe paa; ja fra en noget senere Tid har man endogsaa Eksempel paa, at denne Lægernes Tillid var Aarsagen til, at man modtog en meget betydelig Gave. Jeg vil her omtale dette Tilfælde for ikke at nødes til senere at vende tilbage til denne Genstand. I en Avisartikel, der anbefaler »Asyler for Rekonvalescenter«, Tenviser Forfatteren, Dr. med. Engelsted, til »den kvindelige Plejeforening«, som han omtaler som en udmærket styret Stiftelse, der virker i Stilhed og derfor er mere kendt af Læ­ gerne, end af det store Publikum, og som støttes af flere Velyndere, men ikke desto mindre trænger til yderligere Hidrag. Et Par Dage derefter modtog Foreningen i den An­ ledning fra Lensgreve Danneskjold Samsø en Gave af 500 Kr. Man maa imidlertid ikke tro, at Plejeforeningen paa Grund af sin Bespisning saaledes var nedsænket i Mad og Drikke, at der ingen Plads længere var for den aandelige Pleje. Tvært- 3*