591167820
3a og sjældent noget virkeligt Begreb om Madlavning, og heller ej var man Ijent med Maden, som leveredes fra Dampkøkkener og Spisehuse. Hvad var der altsaa at gøre? Man maatte selv indrette en Husholdning, hvorfra Maden kunde udleveres saavel til de syge som til dem, som vare ifærd med at komme sig. Til de sidstes Tjeneste maatte man have en Spisesal, man havde da tillige et Lokale, hvor Møderne kunde afholdes, og kunde med Lethed skatfe Oplagsrum for Kolonialvarer, som for Fremtiden skulde udleveres af Forstanderinden selv, hvad jo aabenbart var fordelagtigere, end at give Anvisninger paa de handlende. Det var altsaa ingenlunde Hensigten at ville op høre med Uddelinger som de tidligere, man sørgede fremdeles for de syges Vadsk, hvortil man havde sin egen Vadskerkone, og skaffede dem, hvor fornødent gjordes, Opvartning. Men Be spisningen med sund og kraftig Middagsmad blev dog fra nu af Hovedsagen. Denne bestod, og bestaar vel endnu fornem lig i Kalvesuppe med Bis, kogt Kalvekød, Grynsuppe, Mælke mad og Fisk, men aldrig i Kaal, Ærter, Oksekød og Flæsk, der vilde være altfor stærk Føde for Beconvalescenten. Des uden kogtes megen egenlig Sygemad, især Havresuppe og Vandgrød. Det var denne Omordning af Plejeforeningens Forhold, som fandt Sted fra den 15de Maj 18(34 under Forstanderindens Styrelse, som da ogsaa fra nu af tog Bolig i Foreningens Lo kale og stod som Husmoder for dette Samfund, paa det inderligste knyttet til det. Aabenbart passede aarlige Valg af Forstander inden ikke ind i det ændrede Forhold, hvori denne kom til at staa til Foreningens Gerning, og det blev derfor paa Aars- mødet 18(34 efter Dronningens Forslag besluttet, at for Frem tiden skulde Forstanderinden vælges paa ubestemt Tid. Men
Made with FlippingBook - Online catalogs