591167820
Regnskaber, hvortil liendes praktiske Talent gjorde hende saa vel skikket. Til Slutningen maa jeg kortelig omtale Foreningens Penge sager i dette Tidsrum fra 1853—1863. Dels ved Basaren i Decbr. 1851, dels ved en bedre Indretning af Udsalget syntes Arbejdskomiteen at være kommet ud af sine stadige Penge- forlegenheder, og jeg kan af Regnskaberne ikke opdage, at den senere skulde have behøvet Tilskud fra Foreningens Kasse. Derimod synes den altmere at tabe sin Betydning som et Led i Plejeforeningens Virksomhed, livad jo ogsaa er en Følge af den Forandring, der efterhaanden var foregaaet med samme, og saaledes fremgaar det af Regnskabet for 1861—62, at den i Aarets Løb kun havde beskæftiget 14 Spindersker og 43 Strikkersker. Derimod begyndte man at frygte for selve For eningens Pengesager, ikke fordi Indtægterne mindskedes, de stege tvertimod Aar for Aar, navnlig hvad de faste Bidrag angik, der i Aaret 1862 vare naaede til 1188 Rdl. Men saa vare ogsaa Udgifterne stegne i en Grad, der overskred Ind tægternes Stigen. 1 Decbr. 1855 fik man da atter en Basar afholdt, hvis Indtægt beløb sig til 1917 Rdl. 33 Sk.; uden Til skyndelse fra Foreningens Side tilflød den paatagne Gange Overskudene af Aftenunderholdninger ved Dillettanter, ialt 127 Rdl. 42 Sk., og endelig afholdt man 6—10 Marts 1862 en Ba sar, som gav en ren Indtægt af 4003 Rdl. 22 Sk., saa at man ikke alene fik en anselig Kassebeholdning, men ogsaa kunde be gynde at danne et Reservefond. Paa den Tid var det ogsaa, at Plejeforeningen i Aug. 1859 fik Underretning om, at den første Legatkapital, som dog først senere efter Testators Søsters Død vilde komme den tilgode, var skænket den ifølge Testa mente af Vexellerer W. M. Goldschmidt.
Made with FlippingBook - Online catalogs