591167820

Familie til stadig Forplejning, i saa Fald maa man ganske anderledes se sig for. Endnu havde Foreningen alligevel mange af sine gamle Pensionister, som man ikke kunde støde fra sig. Ja der kom stadig ny til, ti mange ulykkelige gigtsvage, brystsyge eller kræftlidende kunde efter engang at være optagne først slippes, naar de gennem Døden bleve udfriede fra deres Lidelser. Der havdes ogsaa Eksempler paa, at hele Familier hovedsagelig blevc underholdte af Foreningen, medens Forsørgeren laa paa Sygelejet. Og saa fandt den da ogsaa fremdeles mellem sine fattige kære Venner, navnlig gamle Piger eller Enker, der i sand Kristentro taalmodig har deres tunge Lod i Livet, ja end- ogsaa kunde bevare en stille Glæde, og om hvem Damerne maatte bekende, at de ligeoverfor dem modtoge mere end de gave. Naturligvis gjorde man ogsaa nu og da nedtrykkende Erfaringer, havde Beviser paa Utaalmodighed, Utaknemlighed, og trodsig Vantro; men, føje Beretningerne til, de smukke Træk vare dog altid de overvejende. Det Afsnit af Plejeforeningens Historie, som vi her have for os, er ogsaa mærkeligt ved den Ordning af de indre For­ hold, som finder sit Udtryk i Tilføjelsen af tre ny Paragrafer i Statuterne. Den ene, der omhandler den indre Forretnings­ orden blandt Damerne, er senere gaaet ud, hvorfor jeg ikke vil omtale den. De andre to har man derimod beholdt, at de Damer, som attraa at være virkende Medlemmer, maa lade sig indmelde ved et Møde og blive optagne Fireugersdagen (senere forandret til Ugesdagen) derefter ved almindelig Af­ stemning, og at en Dame, som et helt Aar har været horte, hvis hun atter ønsker at indtræde, skal behandles som et al­ deles nyt Medlem. Der maa da have været en Trang til at vedtage saadanne Bestemmelser, og den har vel nærmest ligget