591167820

i Farens Stund være at finde, og hvad der her gælder Office­ ren, Lægen, Præsten i deres Stillinger, det gælder ogsaa Kvin­ den i hendes. Det er i Hjemmet, at Hustruen og den voksne Datter have deres Plads, som de, naar det gælder, ikke tør eller kunne forlade, saafremt de da ikke have overtaget For­ pligtelser, som i Virkeligheden have skilt dem fra dette Hjem. Men dette var dengang ikke Tilfældet med nogen af Plejefor­ eningens Damer, ikke engang, som nu, med Forstanderinden; de havde med deres nærmestes Minde overtaget en Gerning ude blandt de fattige; men Tilladelsen galdt kun under al­ mindelige Forhold og maatte tages tilbage, hvor Omstændig­ heder indtraadte, der særlig gjorde dem deres Dvælen i Hjemmet til en ufravigelig Pligt. Vi se her, hvad der ad­ skiller Medlemmer af en Plejeforening fra virkelige Diakonisser, og maa indrømme, at disse ganske anderledes ere knyttede til den Sygeplejegerning, som de have overtaget. Men paa den anden Side har det ogsaa sin store Betydning, at der til­ lige findes Kvinder, der gaa ud fra Hjemmene og det Liv, som der rører sig, forat træde de fattige syge nær. De tage med sig til deres Gerning en Mildhedens og Hjemlighedens Aand, som ofte fattes der, hvor Kvinder forat offre sig helt og udelt til de syges Pleje have forladt Hjemmet og staa uden noget andet Hjem end det, som de have imellem hverandre indbyrdes. Da Koleraen i Aarct 1853 udbrød i Kjøbenhavn, var en stor Del af Medlemmerne fraværende, de fleste af dem, som vare blevet tilbage, afholdtes af deres nærmeste fra at vove sig ind i de fattiges pestfængte Boliger, ligesom de ogsaa selv frygtede for at bringe Smitten hjem med sig fra disse. Kun Forstanderinden og med hende fire ugifte Damer, der ikke vare ansvarlige ligeoverfor noget Hjem (Frøknerne Jensen, Bille, Good og Lassen) røgtede Plejeforeningens Gerning. Selv