591167243

uliort paa Christianshavn, at hele Familjer have intet eller næsten intet Bohave. Vi kunde, om Læseren har Lyst dertil, føre ham ind i det mindste et Par Steder, hvor Familjen ligger paa det bare Gulv eller paa en Bunke Pjalter. Sligt skal have været hyppigt herude, inden Koleraepidemien 1853 kom og ryddede frygteligt op; efter den Tid blev det et Sagn, man ikke rigtig troede paa, nu begynder Sagnet igen at blive til Virkelighed. Hvad Klædningsstykker angaar, da er det om Vinteren ikke saa sjældent at trætfe hele Familjer, som ere ganske „udsatte4, det vil sige, hvis hele Garderobe staar hos Pantelaaneren med Undtagelse af det, de have paa. Vi traf sidste Vinter en Gang paa det Tilfælde, at to Fruen­ timmer, som boede sammen, kun havde en Kjole og et Par Sko, og saa var der ingen Kakkelovn i Kammeret. Kender man en enkelt Fattig saa nøje, at man ogsaa kender hans eller hendes eneste daglige Klædedragt, opdager man stundom med Sorg, at jo strængere Vinteren bliver, desto færre Stykker kommer denne til at bestaa af. Og nu Kosten? Ja, det agte vi for en meget ringe Ting, at der paa Christianshavn er mange Hundreder, som næsten aldrig faa den Middagsmad, vi andre anse for nødvendig, men kun Kaffe og tør Kost, thi der kan leves og leves meget godt deraf. Men derimod er det slemt at se paa, naar en Kone hos Jærnkræmmeren køher det Brød, som var bestemt for Svinetønden, til sig og sine Børn, og det er slemt at vide med Bestemthed, at, om end ingen paa Christianshavn ligefrem dør af Sult, saa gaa dog ikke saa ganske sjældent baade Voksne og Børn meget sultne til Sengs. Har man Øjnene med sig, kan man navnlig om Vinteren lægge Mærke til mere end et gustent, ligblegt Ansigt paa Gaden, som fortæller en sørgelig Historie. Men hvorledes er dette muligt med al den Rigdom af offentlig og privat Hjælp, som ovenfor er opregnet, og som hvert Aar udgydes over Christianshavn? Hvad Kong Pliarao drømte om de 7 magre Køer, der slugte de 7 fede, men blev lige magre derefter, det gentager sig jo næsten her, men som en sørgelig Virkelighed. Hvor ere Grundene at søge til, at vor Fattigdom herude, i Stedet for at formindskes ved Alt, hvad der anvendes paa den, bestandig forstørres, og hvad skal der gøres, for at dette dog en Gang kan blive ander