591167243

fremmer Arbejdsomheden, maa Velgørenheden i hvert Fald ikke modvirke. Af Fattigvæsenets og Velgørenhedens fælles Historie indtil 1860 ses imidlertid ogsaa, at Tilstanden efter- haanden var blevet aldeles haabløs. Aarsagen hertil var dels Befolkningens Forøgelse, ikke mindst ved den store Tilstrøm­ ning af Landarbejdere til Byen, som allerede i Aarhundredets Begyndelse udgjorde en Del af Byens store Proletariat, dels at Administrationen af Fattigvæsenet og Velgørenheden efter Planen af 1ste Juli 1799 i Virkeligheden var lidet heldig. Det var nemlig et aldeles uoverkommeligt Arbejde for Menne­ sker, der skulde varetage deres daglige Dont, tillige at være Fattigforstandere, og Følgen blev da ogsaa den, at der gaves meget mere ud til de Fattige end nødvendigt og gavnligt, idel Fattigforstandernes Kendskab til de Fattige, de hjalp, var for intet at regne. I de foran nævnte Smaaskrifter, „Om de Fattiges Vilkaar paa Christianshavn“ og „Om Fattig­ dommen i Kjøbenhavn“ klages der derfor heller ikke over, at der gives for lidt til de Fattige, men for meget, som deltes hensigtsløst ud uden Undersøgelse. Denne planløse Uddeling af Fattigvæsenets og Velgørenhedens fælles Midler virkede efterliaanden demoraliserende paa Befolkningen, saa at Tiggeriet bredte sig paa Arbejdsomhedens Bekostning, og det paastaas, at man i Slutningen af Tredserne kunde anslaa deres Antal, der i en eller anden Form nød Fattighjælp paa Christianshavn, til en Tredjedel af hele Christianshavns Be­ folkning, og deres Antal, der nød Hjælp af Fattigvæsenet eller af velgørende Institutioner og Private paa Christians­ havn, til Halvdelen af denne Bydels Befolkning. For at give et Indtryk af den store Nød, som fandtes i Kjøbenhavn i Tredserne og navnlig paa Christianshavn, og hvad der burde gøres for at bekæmpe denne, skal her hidsættes følgende Uddrag af Pjecen: „Om de Fattiges Vilkaar paa Christians­ havn" : „Vi kunne forsikre, at der er megen bitter Nød og skrigende Elendighed blandt de Fattige herude, om ellers slig Forsikring behøves efter de nylig anførte Fortællinger. Vi have omtalt Nøden for Boliger og ville ikke spilde Ord paa Gentagelser. Vi holde os her udelukkende til Nøden for Klæder og det daglige Brød. Det er desto værre ikke mere