591166948

— 7 — daglig til det ofte fjærnt beliggende Kontor, som de vare knyttede til, for at afhente deres Bundter, der i sig rum­ mede lidt for hver, baade for Rige og Fattige, Private og For­ retningsfolk, og hvor Postbudet kom frem, var Længselen oppe; gik man glip af noget denne Gang, saa var der jo Haab om, at hair vilde indfinde sig den næste. Og saa- ledes gik disse Mænds Dag, og deres Tanker kom vist kun sjælden til at falde paa Ordet »Forening«. I det Hele taget var Foreningslivet noget for de fleste ukendt. Indenfor Etaten eksisterede kun en Forening, nemlig den saakaldte »Postbudenes Sparekasse«, som af Hr. Justits- raad, Postforvalter von Støcken var stiftet 1818, og hvis Love naturligvis vare noget forældede, skønt de i 1869 vare gennemsete og paany approberede af Generalpost- direktøren. Denne Sparekasse tog Sigte paa Begravelseshjælp, (60 Kr.) saavel ved Mandens som ved Hustruens Død, ligesom Hu­ struen aarlig fik en Understøttelse af 60 Kroner, ifald Manden døde først; men hvis de som gamle Ægtefolk levede sammen, efter at Manden var bleven arbejdsudygtig, saa fik de intet, ligesom Manden heller intet erholdt, hvis Hustruen døde først. Kontingentet til Sparekassen var de første 10 Aar efter Ansættelsen som, Postbud 20 Kroner aarlig og siden 8 Kroner aarlig i Mandens Lévetid; dog kunde det ved hans Entledigelse nedsættes til det Halve. — Indskud be­ taltes med 20 Kroner. Trods det, at Generalforsamlingerne i Sparekassen kun frembøde saare lidt af Interesse, vare de dog ganske godt besøgte, hvilket skyldtes den store Ærbødighed, som Post­ budene nærede for Hr. Kammerraad, Overpostkontrollør Chr. Petersen, der som Ministeriets Tillidsmand var sat