591166948

f j • ' r

.TT 'S, r

■ ■

JT

i Vfo

j

** *

t i:

v iv 1 "

>

Mi„v

OPTEGNELSER

OM

POSTBUDENES BYGGEFORENING 1872—1897

JØ R G E N H A N S E N s - .

U D G I V N E AF F O R E N IN G E N

K JØ B E N H A V N T R Y K T HOS N I E L S EN & L YD I CHE X897

^ 'b h o

i V aar jeg, i Anledning a f Postbudenes Byggeforenings fem og tyveaarige Jubilæum, efter Anmodning har lovet at give et lille Bidrag til Foreningens Historie, da maa disse Optegnelser ikke opfattes som udtømmende, men kun som et beskedent Forsøg paa i korte Træk at skildre Foreningens Tilblivelse, Udvikling og Virksomhed, en Virksomhed, der er bleven saa velsignelsesrig ved den store Interesse, som saavel vore Foresatte som offentlige Institutioner og godhjærtede Medborgere have ladet os blive til Del. Foreningens L iv har jo været indadvendt som det sig hør og bør, naar henses til dens Formaal. En Skildring a f dette i Detailler kan ikke gøre Fordring paa synderlig Opmærksomhed eller afvinde megen Interesse i Øjeblikket, den har jo tilsyne­ ladende kun Betydning for fa a ; men det er mit Haab, at den vil vinde i Betydning, efterhaanden som Aarene gaa. Kunde en saadan Skildring blot vække forøget Sympati for Foreningen, ikke alene hos de nuværende Medlemmer og Velyndere, men ogsaa hos dem, med hvem vi daglig komme i Berøring i Udøvelsen a f vor Gærning, og da især blandt de unge Postbude og Ligestillede, a f hvilke altfor mange hidtil have holdt sig tilbage, da er vist­ nok Bestyrelsens Hensigt naaet og dermed ogsaa min.

FORFATTEREN .

I og for sig vilde det have været naturligt, om Post­ budene allerede tidligere vare komne paa den Tanke at danne en Byggeforening; thi disse Mænd, som daglig fær­ dedes ude i Byen i deres Gærning, saa, hvorledes Handel og Søfart, Haandværk og Industri, Pædagoger, Kunstnere og Videnskabsmænd rejste Stiftelse ved Stiftelse til Betryg­ gelse for Alderdommen, den saa mange, der kun have deres ringe daglige Udkomme i de bedste Aar, med Bekymring se i Møde. Alle toge de Sigte paa det samme Maal, det man formodentlig antog baadede gamle Folk bedst: frit Husly paa de gamle Dage. Men de bleve først eftertænksomme, da Omstændig­ hederne trængte dem rigtig ind paa Livet, da de saa sig prisgivne til Trang og Nød paa de gamle Dage. De Unge skuede naturligvis frejdig ud i Fremtiden, haabende paa, at bedre Tider igen skulde oprinde, men de, som vare ude over deres bedste Aar, som allerede havde sat deres Kraft til i det daglige, opslidende Arbejde, havde ikke meget at haabe paa; thi det Nødanker, de før havde at ty til, nemlig Retten til Pension ifølge Lønningsloven af 17. Januar 1852, mistede de ved, at 5te Lønningsklasse, hvortil Postbudene hørte, blev ophævet, uden at der samtidig blev tilstaaet disse Bestillingsmænd nogen anden Ydelse eller noget Veder­ lag derfor. Fra dette Øjeblik vare de henviste til selv at

— 6 -

sørge for Alderdommens Betryggelse, og naar Svagelighed nødsagede dem til at forlade Postvæsenets Tjeneste, øjnede de kun Forsørgelse under det Offentlige som det, der sand­ synligst vilde blive dem til Del og som maaske endda vilde ophæve et Familieliv, der for mange havde været særligt lykkeligt. Det fyldte deres Sind med Sorg, at der var sat et Skel imellem de Kolleger, der vare ansatte før den i. Marts 1 866, og dem, som vare ansatte efter; de saa jo den Ulig­ hed i Kaar, som nødvendig tnaatte og vilde komme, naar de en Gang med de mange Aar og det meget Slid paa Nakken, hver paa sin Side af Skillevæggen, skulde forlade det kære Arbejdsfelt. De gik, klyngende sig til Gelænderet og til et Haab, der naturligvis var ganske problematisk, op til femte Sal i den ene velgørende Stiftelse. efter den anden og stode med bankende Hjærter, mens Dørklokken forkyndte deres Komme, skuende med tungt Sind ned ad de hundrede Trappetrin, der gigantisk hævede sig fra Kælderens Plat­ form, og de tænkte paa alt, hvad Smaakaarsfolk kan tænke paa, naar Arbejdet lægger saa stærkt Beslag paa, ja tit over­ stiger Kræfterne. Men det skal indrømmes, længe kunne hos et Postbud saadanne Tanker ikke holdes fast ad Gangen, og det ligger simpelthen i, at Scenen uafladelig skifter; de kunne komme stikkende, jagende paany, men der kommer snart andre, som ville frem og dominere. Sagen er jo den, at nye Omgivelser afføde nye Tanker, og hvor Fysiognomierne skifte, skifter Talen ogsaa, og Tankerne maa være forud eller følge med; thi bagved ligger Pligten, Ansvaret og Kærligheden til Ens Gærning. Trods Arbejdets Strænghed følte derfor /disse Mænd ikke Trætheden men gik videre, flere Gange

— 7 — daglig til det ofte fjærnt beliggende Kontor, som de vare knyttede til, for at afhente deres Bundter, der i sig rum­ mede lidt for hver, baade for Rige og Fattige, Private og For­ retningsfolk, og hvor Postbudet kom frem, var Længselen oppe; gik man glip af noget denne Gang, saa var der jo Haab om, at hair vilde indfinde sig den næste. Og saa- ledes gik disse Mænds Dag, og deres Tanker kom vist kun sjælden til at falde paa Ordet »Forening«. I det Hele taget var Foreningslivet noget for de fleste ukendt. Indenfor Etaten eksisterede kun en Forening, nemlig den saakaldte »Postbudenes Sparekasse«, som af Hr. Justits- raad, Postforvalter von Støcken var stiftet 1818, og hvis Love naturligvis vare noget forældede, skønt de i 1869 vare gennemsete og paany approberede af Generalpost- direktøren. Denne Sparekasse tog Sigte paa Begravelseshjælp, (60 Kr.) saavel ved Mandens som ved Hustruens Død, ligesom Hu­ struen aarlig fik en Understøttelse af 60 Kroner, ifald Manden døde først; men hvis de som gamle Ægtefolk levede sammen, efter at Manden var bleven arbejdsudygtig, saa fik de intet, ligesom Manden heller intet erholdt, hvis Hustruen døde først. Kontingentet til Sparekassen var de første 10 Aar efter Ansættelsen som, Postbud 20 Kroner aarlig og siden 8 Kroner aarlig i Mandens Lévetid; dog kunde det ved hans Entledigelse nedsættes til det Halve. — Indskud be­ taltes med 20 Kroner. Trods det, at Generalforsamlingerne i Sparekassen kun frembøde saare lidt af Interesse, vare de dog ganske godt besøgte, hvilket skyldtes den store Ærbødighed, som Post­ budene nærede for Hr. Kammerraad, Overpostkontrollør Chr. Petersen, der som Ministeriets Tillidsmand var sat

— 8 — til Bestyrer af denne Kasse; men disse Generalforsamlin­ ger havde ikke noget parlamentarisk opdragende ved sig; de skærpede lige saa lidt Tænkningen som Talekunsten, thi sjælden tog en Interessent Ordet. I Almindelighed paa­ hørte man ganske stilfærdig, hvad Hr. Kammerraad Peter­ sen udviklede, og gik saa, efter at de traditionelle Hurraer vare udbragte, hver til sit. Hvad det parlamentariske angik, da maatte man altsaa begynde paa bar Bund ved Byggeforeningens Dannelse, men Forhandlingsprotokollen bærer Vidnesbyrd om, at man for­ holdsvis hurtig kom med paa dette Omraade, om end det ikke gik saa godt lige straks. Det var i Februar 1872, at en Del Postbude, mest yngre, udsendte en Indbydelse til Kolleger rundt om i Byen til at give Møde i det gamle, bekendte Traktørsted »Billigheden« paa Hjørnet af St. Hans Torv og Guldbergs- gade for at drøfte, hvorledes man bedst skulde gaa frem for at opnaa en Forbedring af de smaa Kaar, — de Yngstes Løn var 700 Kr. aarlig med Fradrag af 20 Kr. til Spare­ kassen — og om muligt se at faa dannet en Forening, som paa en eller anden Maade kunde blive en Støtte, naar Alderdommen havde taget Arbejdskraften bort. Stærkt besøgt var Mødet ikke. Enkelte havde ved at betro sig til en af de Ældre faaet et spottende Smil eller et medlidende Skuldertræk med paa Vejen; men der var dog flere Ældre, som for at opmuntre gjorde fælles Sag med de Yngre og sammen med dem mødte i »Billigheden«. T ilblivelsen .

- 9 —

Hvad der laa til Grund for Indvarslingen til dette Møde, havde mange slet ingen Forstaaelse af. Der var over de Forsamlede et ubestemmeligt Præg; dog var Resignation og Tvivl vistnok fremherskende. Spørgsmaalet, som den Enkelte stillede til sig selv, var, hvad her nu skulde be­ gyndes paa; thi til hvilken Side han saa, var der kun bar Bund. Mon det skulde være sandt, at enhver Ting har flere Hanke, og at det blot gælder om at gribe i den rette ? Skulde det mon kunne lykkes ved egen Kraft at vinde frem til Sejr for Sagen, sin Hustru og sig selv? Saaledes omtrent ræsonnerede nogle, men andre forsumpede fuld­ stændig i det daglige Slid; de ræsonnerede slet ikke, lode sig ikke paavirke, vare ikke til at overtale til at gaa med. Enkelte Ældre paaduttede de Yngre, at de vare frivole, og gjorde derved en Del bange, idet de troede, at fle satte deres Renommé til, men mest Virkning gjorde maaske nok de bekendte Ord: »Det bliver aldrig til Noget«! eller: »Det ville I aldrig faa nogen Nytte af«!' Der var, da Forhandlingerne kom i Gang, mange mod­ stridende Anskuelser og Meninger. Enhver mødte jo med sine egne Tanker, men disse vare hverken forberedte eller formede saaledes, at de afgav noget Grundlag, hvorpaa der kunde bygges eller opnaas noget Positivt. Tiden gik, og man var lige vidt, hvorfor mange belavede sig paa at for­ lade Lokalet, da H. W. Berg, der fungerede som Mødets Dirigent, med sin bekendte myndige Stemme udbrød: »Kære Kolleger! Nu have vi gaaet den lange Vej for som modne og alvorlige Mænd at drøfte paa en loyal Maade, hvad der tjener til vort fælles Bedste. Finder De nu, mine Herrer, at vi skulle skilles uden noget som helst Resultat. Vilde det dog ikke være beklageligt, om dette skete. Vi

10

maa vel kunne enes om en Begyndelse, er denne først gjort, saa gaar det nok.« Og da Berg slap, fortsatte Jens Mortensen, idet han ytrede: »Ja, Kolleger, lad os prøve paa at tage Rigsdagen til Eksempel og nedsætte et Udvalg for at se, hvad det kan bringe ud af Sagen.« Dette fængede. Hele Forsamlingen tiltraadtc dette Forslag, og Udvalget blev samtidig valgt og kom til at bestaa af: D’hrr. Postbude H. W. Berg, J.Jensen- Hørve, Christian Rønne,

A. Petersen o g j. Morten­ sen. I dette Udvalg over­ vejedes forskellige Planer og Maader, paa hvilke man tænkte sig at faa til­ vejebragt en Stiftelsesbyg­ ning. Om en af de saa- ledes fremkomne Planer, fremsat af A. Petersen, forhandledes med Hr. Grosserer J. A. Neiien- dam, som straks viste sin Interesse for Forslaget og sikkert, om end uden Held, forsøgte ved Lige-

H. W . Borg.

sindedes Bistand at føre det igennem, men det lod til at være urealisabelt. Det gik ud paa følgende: Formaaende Mænd skulde sætte sig i Spidsen for et Byggeforetagende. Naar Bygningen var færdig, skulde den overdrages til Københavns Postbude, imod at disse med deres Løn­ ninger garanterede prompte Erlæggelse af Renter, Aldrag og alle andre Udgifter, Ejendommen vedrørende. Men denne og lignende Planer strandede paa, at der blandt

Postbudene intet Kontant ejedes, hvorved en sikker Garanti for et Byggeforetagende kunde tilvejebringes. Man stod da klar over, at det eneste, der var at gøre, var, at samle sig i en Forening for ved det derved indvundne Indskud og Kontingent at faa gjort Begyndelsen til Dannelsen af en Kapital, og man nærede da det Haab, at var Foretagendet først sat i Gang, vilde Hjælp og Støtte senere ikke ude­ blive. Det overdroges da Postbud J. Mortensen at affatte en Indbydelse til Dannelsen af en saadan Forening, og da

denne var forsynet med hele Udvalgets Underskrifter, blev der indvarslet til et Møde den 15. Marts 1872 samme Sted som tidligere, hvor følgende Indbydelse da blev fremlagt til Paategning af dem, der vilde være Med­ lemmer af Foreningen: I nd b y d e l s e til en F o r e n i n g for K ø b e n ­ havns Pos tbude. Da Postbudene ifølge den nye Lønningsordning

J. Mortensen.

ere afskaarne fra den dem hidtil meddelte Pension og som Følge deraf for Fremtiden ganske ere henviste til selv at sørge for deres Eksistens, naar de blive gamle og svagelige og ikke længer kunne udrette den Tjeneste, Postvæsenet fordrer af dem, og da deres eventuelle Enker heller ikke have anden Hjælp at vente end den Ubetydelighed, den nuværende Sparekasse byder dem, saa have vi undertegnede tænkt os at stifte en Forening med det Formaal: ved maanedlige Bidrag at faa samlet de nødvendige Midler til

12 Opførelsen af en Bygning, der kunde tjene saavel til Enke­ stiftelse som til Fribolig for de Postbude, som enten paa Grund af Svagelighed eller Alderdom ikke længer se sig i Stand til at udføre den dem paahvilende Tjeneste. Det maanedlige Kontingent tænkes ansat til to Mark (66 Øre) for hvert Medlem, og kunne vi opnaa et Med­ lemsantal af et halvt Hundrede, vilde der indkomme ca. to Hundrede Rigsdaler (400 Kr.) aarlig, hvilket maa anses for en ganske betydelig Sum at begynde med, og er Fore­ tagendet først i Gang, behøve vi vist næppe at nære Frygt for, at det vil komme til at mangle Tilslutning og Støtte i Fremtiden. Saasnart et tilstrækkeligt Antal Medlemmer har tegnet sig, anses Foreningen som dannet, og denne vælger da en Bestyrelse, der paa samtlige Medlemmers Vegne har at vare­ tage Foreningens Tarv. Bestyrelsen bestaar af en Formand, en Kasserer og fire Repræsentanter. De Penge, der saaledes indkomme ved det maanedlige Kontingent, skulle straks af Kassereren hensættes i et solidt Pengeinstitut, og Sparekassebogen, hver Gang en saadan Indsats har funden Sted, forevises den samtlige Bestyrelse. Ligeledes har ethvert af Bestyrelsesmedlemmerne Ret til, til enhver Tid at fordre Sparekassebogen til Eftersyn, dog kun i Kassererens Overværelse. Ingen kan hæve eller udtage Penge af Foreningens Midler i den Sparekasse, hvori disse ere indsatte, uden den samtlige Bestyrelses Bemyndigelse. Bestyrelsen bør straks efter dens Valg drage Omsorg for, at der snarest muligt bliver gjort Forslag til midler­ tidige Love for Foreningen, og ethvert Medlem har Ret til at fremkomme med Forslag desangaaende; dog skulle disse

— 13 — være indgivne til Bestyrelsen senest 3 Dage før General­ forsamlingens Afholdelse. Samtlige Forslag skulle ved en snarest derefter ind­ varslet Generalforsamlig forelægges Medlemmerne, hvorefter de gaa til Afstemning, og de derefter vedtagne Bestemmel­ ser betragtes da som gældende Love for Foreningen. København d. 15. Marts 1872. J. Mortensen, J. Jensen-Hørve, H. W. Berg, J. G. Rønne, Anders Petersen. Paa samme Møde tegnedes 40 Medlemmer, og For­ eningen blev af disse givet Navnet »Postbudenes Byggefor­ ening « af 15de Marts 1872, og Udvalget, som havde forelagt Indbydelsen, valgtes samtidig til at udarbejde foreløbige Love. Disse Love forelagdes derefter paa en senere afholdt Generalforsamling, men da de kun forelagdes i ét skrevet Eksemplar, som i enkelte Punkter ikke fandtes fyldestgø­ rende, saa henvistes de til et nyt Udvalg for at blive om­ arbejdede, hvorefter Lovudkastet skulde trykkes og omdeles til de indmeldte Medlemmer. Til dette Udvalg valgtes D’hrr. Postbude J. Jensen- Hørve, J. Mortensen, F. E. Petersen, J. Rasmussen samt Postpakmester J. A. T. Rosenberg. Dette Lovudkast forelaa forholdsvis hurtig færdigt, og den 9de Juni 1872 afholdtes saa en ny Generalforsamling, ved hvilken Lovene vedtoges, og Foreningen fik da Navnet »Postbudenes Byggeforening «, stiftet den 9de Juni 1872. T il Bestyrelse valgtes D’hrr. H. W. Berg, Formand, F. E. Petersen, Næstformand, J. Rasmussen, Kasserer, F. F. Danielsen, J. Jensen-Hørve, J. Mortensen og J. A. T. Rosen­ berg. Til Revisorer valgtes D’hrr. H. P. Christensen og H. Clausen. Det var ret betegnende, at Medlemmerne ikke en Gang

— i 4 — havde Tid at vente, til Valget af Bestyrelse havde fundet Sted; da de sidste skulde vælges, var der kun 7 tilstede i Salen. For de Yngre, som ikke have Adgang til disse gamle Medlemsfortegnelser, kunde det maaske have sin Interesse at se Navnene paa de Mænd, som for 25 Aar siden slut­ tede sig sammen og dannede denne Forening, i Særdeles­ hed da Tallet kun er saa ringe. Disse vare: Chr. Andersen, J. Thomsen, H. W. Berg, J. Mortensen, F. E. Petersen, J. Rasmussen, Anders Petersen, F. F. Danielsen, J. A. T. Rosenberg, C. B. Heuser, Peter Jensen, J. Jensen-Hørve, J, G. Petersen, Jacob Petersen, Søren H. Petersen, R. Han­ sen, J, F. Mommsen, H. C. Nielsen, H. F. Hjorth, G. C. Thim,. M. Mortensen, G. Westermann, Peder Hansen 0 ., Peder Hansen K., H. Jørgensen, L. Thomsen, H. Christen­ sen, C. Th. Hansen, C. C. Jespersen, Carl Larsen, J. Chr. Rasmussen, N. Sørensen, L. Barchov, P. Mogensen-Hansen, P. Emil Hansen, Jørg. Sørensen, H. P. Christensen, Ste- phansen, H. C. Petersen, og Harald Clausen. A f disse ere i Aarenes Løb 5 udmeldte, — en udmeldte sig endogsaa efter 3 Maaneders Forløb, — 7 ere døde, medens 3 Mænd og 5 Enker nyde godt af Foreningen.

Udviklingen og Virksomheden.

Nu gjaldt det om at faa Penge i Kassen. Kontingentet for 1872 og 73 udgjorde kun 254 Kroner 54 Øre, men da dertil kom et Par Gaver, saa man sig i Stand til at købe den første Obligation i Østifternes Kreditforening,

— i 5 ~ stor 200 Kr., saa havde man jo endda en lille Kassebehold­ ning. Obligationen deponeredes straks i Nationalbanken. De første Gaver, der indkom til Foreningen, vare fra Hr. Postmester C. Hansen, N., og fra Hr. Kontorchef N. Broch Hansen, Avispostkontoret, henholdsvis 4 Kroner og 40 Kroner, og snart fulgte fra Hr. Postekspedient T . Faber, senere Kontorchef i Avispostkontoret, 10 Kr. og fra Hr. Post­ ekspeditør Beitzenhertz i Koldby 10 Kr., ligesom Hr. Grosserer J. A. Neiiendam tilsagde Foreningen en Gave af 10 Kr. aarlig. Hvor smaat man end sad i det selv, saa havde man dog, som et lille Eksempel skal vise, ogsaa lidt tilovers for andre. Der udgik saaledes fra Bestyrelsen den 26de November 1872 en Opfordring til Postbude og Ligestillede om, saa vidt det var muligt, at afse en Dags Løn til de stakkels Fiskere og andre, som havde lidt under Storm­ floden, der hærgede Landet den 13. November samme Aar, og Opfordringen mødte megen Velvillie. Man begyndte at prøve paa at afholde smaa selskabe­ lige Sammenkomster for at opmuntre hverandre indbyrdes, og om muligt at faa flere med; men Tilslutningen til disse var kun ringe. At faa en lille Svingom en famille, følte selv de ivrigste i Arbejdet for Foreningen kun liden Lyst til; Arbejdet om Dagen var dertil for trættende. Bestyrelsen havde nu, syntes man, den Forpligtelse, at skulle arrangere saadanne Smaafester, og det hjalp ikke, at den ved Gene­ ralforsamlingen paaviste den daarlige Tilslutning og derfor bad sig fritaget for dette Arrangement i Fremtiden, den fik ikke sin Bøn opfyldt; man mente, at den burde vedblive der­ med. Man kom dog snart paa det Rene med, at det ikke kunde drives videre end til en Fest hvert femte Aar, og disse have ogsaa i Reglen været ganske godt besøgte. Alligevel fandt i de første Aar nogle smaa Sammen-

18 — ling, og beder jeg Bestyrelsen modtage et Beløb af 50 Kr. til Byggeforeningens Fond, som et ringe Bevis for min Erkendtlighed herfor. Gaven, der blev overrakt af Hr. Overpostkontrollør Mørch, blev naturligvis modtagen med megen Glæde, ikke mindst for de anerkendende Ord, som fulgte den, hvilket Bestyrelsen i sin Svar- og Takkeskrivelse ogsaa særligt be­ tonede, idet den til Takken føjede en hjærtelig Lykønsk­ ning til vor højtagtede Chef. Hvad Overpostmesteren siden har ydet, giver Bidragslisten bag i Bogen Besked om. Det var dog ikke alene de Overordnede, der vare rund- haandede imod Foreningen; selv ældre Kolleger, som efter- haanden saa, at den trivedes godt, fik nu Interesse for den og have ydet klækkelige Bidrag. De erkendte nu tilfulde, at de vare betydelig bedre stillede end vi andre. Som et Kuriosum skal det blot anføres, at en Retssag mellem et Postbud og en Næringsdrivende, for fornærme­ ligt Forhold overfor Postbudet under hans Funktion, fik det Udfald, at Postbudet blev tilkendt en Erstatning af 300 Kr., som han skænkede Foreningen; og en anden Kollega lod ligeledes Foreningen nyde godt af 50 Kr., som han var kommen i Besiddelse af paa en lignende Maade. Den væsentligste pekuniære Støtte har Foreningen havt i den merkantile, juridiske og industrielle Verden, lige­ som den ogsaa har faaet god og kærkommen Hjælp fra offentlige Fond og Fideikommisser, saaledes fra Vallø Stift og det Classenske Fideikommis, hvorved det blev os muligt allerede efter 10 Aars Forløb at uddele den første Huslejehjælp. En Bidragyder, som ikke bør forbigaas, naar Talen er om dem, som har hjulpen Foreningen frem, er Hr. Bogtrykker Schultz, der i alle disse Aar gratis har ud­ ført alt Foreningens Bogtrykkerarbejde, og at dette ikke har

— 19 — været saa ganske lidt, kan man jo skønne, naar man véd, at Lovene ere ændrede og omtrvkte 3 Gange, ligesom Regn­ skaber, Medlemsbøger, Cirkulærer og andre Ting have havt et ganske anseligt Omfang. At der fra en saa ringe Begyndelse allerede paa 10-aars- dagen kunde tænkes paa at uddele en lille Understøttelse, ganske vist til den eneste, som paa den Tid kunde komme i Betragtning, var jo ganske respektabelt, men man maatte jo tage 1 Betragtning, at ret længe kunde det næppe vare,

førend der kom forøget Krav, hvilket da ogsaa ses nu paa 25-aarsdagen, idet der ialt er udbetalt 13,185 Kroner, samt at der ved Huslejehjælpens Forhøjelse ved sidste Gene­ ralforsamling, fra 160 til 200 Kroner aarlig for hver af de Nydende, for 1897 er bud­ getteret ca. 2600 Kroner. Fra indeværende Aars Be­ gyndelse er nemlig, foruden de 12 tidligere, kommen en 13de Understøttelsesberetti­

J. Jensen-Hørve.

get til, som i Henhold til Generalforsamlingens Beslutning skal oppebære en Huslejehjælp, lig den, som blive de 12 andre til Del. Administrationen af Foreningen har været billig, hvad den naturligvis ogsaa bør være for en Forening, der virker i filantropisk Aand. Bestyrelsen er jo fuldstændig ulønnet, og derfor er alt, hvad der i Aarenes Løb er medgaaet til Administrationsudgifter, udelukkende fordelt paa Kontoen Bøger af forskellig Art, Protokoller, Papir, Frimærker o. s. fr. 2 *

20

Den samlede Sum, som Administrationen har kostet i disse 25 Aar er 415 Kr. eller, fordelt ligelig paa hvert Aar, 16 Kroner og 60 Øre om Aaret. I Begyndelsen stod Foreningen aaben for alle Post­ bude og Ligestillede i Postetaten, og naar saa mange holdt sig tilbage, var det uden Tvivl, fordi de enten' aldrig ventede at faa nogen Nytte af at være i Foreningen — Samdrægtighedsfølelsen var jo ikke synderlig udviklet, og hvad det vil sige at løfte i Flok, forstod man ikke — eller ogsaa var det den pure Forsigtighed, der var Skyld i denne Tilbageholdenhed. Man vilde først se det Tidspunkt an, da Foreningen stod saa nær ved sit Maal, at den var i Stand til at byde sine Gamle og Svagelige den Understøt­ telse, som de efter Lovene havde at vente. Spurgte man en Kollega, af hvad Grund han ikke meldte sig ind i Foreningen, fik man sædvanlig det Svar: »Aa, det haster jo ikke saa stærkt, man kan jo se Tiden lidt an«, og saaledes saa han Tiden an det ene Aar efter det andet. Vi andre gik ind til Kassereren hver Maaned med vore smaa Skillinger; han saa, at vi gik, og han vid­ ste, hvor vi gik hen; men da man ikke udtrykkelig kunde paavise, at naar han var til Eksempel 55 Aar og havde en Undersøttelse behov, saa kunde han gøre sikker Regning paa saa eller saa meget af Foreningen, — ja, da man ikke lige med det samme kunde give ham det i Hænderne, saa lod han os gaa til Kassereren, og han beholdt sine Penge. Det saa næsten ud for os andre, som om denne Tilbage­ holdenhed tenderede hen imod et Tidspunkt, hvor han hos sig selv mærkede en eller anden Svaghed; thi vel regnedes jo Ancienniteten fra Indmeldelsesdagen, men det betød ikke saa meget, al den Stund han, naar han havde været Med­ lem i 10 Aar, var berettiget med enhver anden til Hjælp

21 — af Foreningen, hvis han blev svagelig, og, vel at mærke, Foreningens Midler tillod det. Foreningen kunde imidler­ tid ikke være tjent med denne Fremgangsmaade; thi vel skulde der betales Kontingent fra Etaarsdagen for Ansæt­ telsen i Postvæsenet at regne, men den moralske Støtte, saavel som Renterne af flere Aars Kontingent, gik Forenin­ gen glip af, og det blev derfor nødvendigt at sætte en Grænse for denne Tilbageholdenhed. Saavel Udvalget, der var nedsat for at revidere Lovene som Generalforsam­ lingen den 19. December 1875, f ° r hvilken Lovudkastet blev forelagt, besluttede da at sætte Grænsen for Optagelse i Foreningen til 40 Aars Alderen. Ved samme Generalfor­ samling vedtoges det tillige at forhøje Kontingentet fra 67 Øre til 75 Øre maanedlig, samt at lade Regnskabsaaret løbe fra 1. Januar til 31. December. Det var i flere Aar ikke let for Bestyrelsen at komme til Kundskab om, naar de nye Ansættelser fandt Sted, og hvor de ny Ansatte da vare komne til at forrette Tjeneste; derfor var der Adskillige, som skød sig ind under, at de ikke vidste, at Foreningen eksisterede. Denne Mangel er forlængst afhjulpen, idet man nu har Adgang til offi­ cielle Meddelelser og derved kan kontrollere,; naar nye An­ sættelser have fundet Sted, og et Eksemplar af Lovene bliver da straks tilstillet den nye Kollega. For at lette dem Adgang til Foreningen, som i en Del Aar have staaet udenfor, blev det besluttet paa Generalfor­ samlingen i Marts 1897 at ændre Betalingsvilkaarene ved Indmeldelsen saaledes, at det tilbagevirkende Kontingent kan betales i smaa Rater i Løbet af 5 Aar, og ikke som tidligere paa en Gang. Ialt har der været indmeldt som Medlemmer 216. A f disse ere igen 32 udmeldte, og 4 ere slettede paa Grund af Restance eller andre Aarsager; et

22

kvindeligt Medlem (Enke) er udgaaet paa Grund af, at hun paa ny har indgaaet Ægteskab. Som det foran er anført, udsendte Bestyrelsen i 1876 et Cirkulære, der med Generalforsamlingens Billigelse blev trykt i 700 Eksemplarer og i Kouvert tilsendt en Del for- maaende Mænd. Man gjorde deri Publikum Rede for For­ eningens Tilblivelse og Formaal, og man fremhævede, at Medlem af Foreningen kunde enhver blive, naar han var ansat som Postbud ved Københavns Overpostmesterembede,

som Fyrbøder eller Bud ved Generalpostdirektionen, som Portner eller Vægter ved Københavns Postgaard samt som Postkonduktør ellerPost- pakmester ved de bevægelige Kontorer. Man fremhævede endvidere, at enhver - hinde optages som Æresmedlem, naar han enten ved aarlige Bidrag, ved Gaver eller paa anden væsentlig Maade bi­ drog til Foreningens Frem­ me. Cirkulæret fik paa Fo­

J. Rasmussen.

den den tidligere omtalte, velvillige Anbefaling af D'hrr. Kammerraad, Overpostkontrollør Chr. Petersen og Over- postkontrollør Mørch. Det viste sig, at Cirkulæret mødte megen Velvillie, og Aaret 1876 staar da ogsaa i Forenin­ gens Historie som det Aar, hvor Gaverne flød rigeligst ind. Der indkom nemlig i Gaver 3,816 Kroner. Men og­ saa i andre Henseender var der stor Fremgang. Medlems­ antallet, der den Gang var 69, steg i dette Aar til 90, og Aaret har saaledes den største Tilgang af nye Medlemmer,

— 23 — som noget Aar kan opvise. Da Indmeldelserne fandt Sted paa meget forskellige Tider i Aaret, vare Kontingenterne følgelig ikke fuldtallige, men udgjorde dog sammen med Indskudene en Indtægt for Foreningen af 154 Kr. 7$ Øre. Dette Aars gode økonomiske Resultat gav Foreningen et godt Stød fremad mod Idealet: at faa opført en Stiftelses­ bygning. Man begyndte da ogsaa saa smaat at tænke paa at realisere Tanken, som dog først kom til praktisk Udførelse i 1878, hvilket Aar i økonomisk Henseende blev vort næst­ bedste paa Grund af den ved Hr. Overpostmesteren af Stats­ kassen modtagne Gave paa 2000 Kr. Ialt indkom der af Gaver 2,605 Kroner 54 Øre, som der var haardt Brug for, da Byggeforetagendet jo var i Gang. Det var paa Generalforsamlingen den 1 1 . Marts 1877, at Bestyrelsen forelagde for Medlemmerne et Forslag om Erhvervelsen af en Byggegrund. Da man havde flere T il­ bud paa Haanden, fik Forsamlingen rig Lejlighed til at ud­ tale sig, og den overvejende Stemning var da for at faa en Grund i Voldkvarteret, imellem Gothersgade og Gylden­ løvesgade. Den 22. Juni fremlagde Formanden et Udkast af en til Københavns Magistrat bestemt Skrivelse, som det med nogle faa Ændringer vedtoges at indsende. Man raadspurgte sig hos Hr. Murermester Wienberg om forskellige Ting, vedrørende Sagens Realisation, og foreviste derpaa Skrivelsen for Hr. Overpostmesteren, som lovede at an­ befale den.' Formaalet med at erhverve en saadan Grund var nøjagtigt og udførligt beskrevet, saavelsom Grundens ønske­ lige Størrelse, ligesom Foreningens Status, der paa den Tid viste et Overskud af 11,927 Kr. 50 Øre, ogsaa var an­ ført. Skrivelsen indsendtes til Magistraten d. 17. Juli, og d. 7. August modtog Bestyrelsen Magistratens Svar med Tilbud om Byggegrunde: én Grund i Nansensgade med

— 24 —

30 Alen Facade og 45 Alens Dybde til 18 Kr. pr. □ Al. samt én i Linnesgade imellem Gothersgade og Frederiks- borggade med 30 Al. Facade og 30 Al. Dybde til 10 Kr. □ Al' Hvis man reflekterede paa Tilbudet, skulde Svar være indsendt til Magistraten senest om en Maaned. Den 24. August besluttede Bestyrelsen at svare, at ingen af de af den høje Magistrat gjorte Tilbud fandtes at være formaalstjenlige for, Foreningen, idet Grunden i Nansens- gade var for dyb til Forhus alene og ikke dyb nok til, at der tillige kunde bygges Baghus. Og forsaavidt det var rig­ tigt, hvad der var kommet til Bestyrelsens Kundskab, laa Grunden i Linnesgade nok midt i Statsgraven, hvorfor man befrygtede, at dens Regulering vilde blive for kost­ bar og overstige Foreningens Evner. En anden Grund paa Hjørnet af Schacksgade og Nansensgade fandt man heller ikke formaalstjenlig. Derimod bad man i Svarskrivelsen om, saafremt der var, eller i en nær Fremtid maatte blive, en Grund af ikke under 32 Al. Facade og ca. 26 Al. Dybde, eller maaske 32 Al. Facade og ikke under 56 Al. Dybde, da, at maatte faa denne overladt. Der fremkom imidlertid ikke noget akceptabelt Tilbud, og man besluttede sig da til at faa en Sammenkomst i Stand mellem bygningskyndige Mænd og Bestyrelsen. En saadan kom ogsaa i Stand, og Forhandlingerne plejedes flere Aftener i Træk. Blandt de Tilstedeværende var ogsaa Hr. Murermester H. P. Hansen, der fremkom med Tilbud om at ville købe Grunden paa Hjørnet af Nansensgade og Vendersgade og af denne overlade Foreningen et Stykke med 33 Alen Facade ud mod Vendersgade. Det vedtoges, at man burde gaa ind herpaa, og da Hr. Hansen havde bragt Sagen i Orden med Magistraten, besluttede Bestyrelsen at

— 25 - indvarsle til en overordentlig Generalforsamling, Søndagen d. 1 8. November. Berg var som sædvanlig den, der ledede Forhandlingerne, og Diskussionen var til sine Tider ret livlig; særlig vare 3 Medlemmer ivrige for at faa en Grund paa Frederiksberg. Ved den endelige Afstemning over Dagsordenen i sin Helhed, vedtoges dog Bestyrelsens For­ slag med stor Majoritet, idet 49 stemte derfor og kun 4 imod. Bemyndigelse for Bestyrelsen i videst mulige Omfang var altsaa givet, og det Vedtagne blev oplæst og under­ skrevet saavel af Bestyrelsen som af Dirigenten i General­ forsamlingens Overværelse. Købet af Grunden i Venders­ gade gik altsaa i Orden og Størrelsen var 33 Alen Facade, og ialt var Arealet 1050 □ Alen til 18 Kr. pr. Alen. Kon­ tant udbetaltes til Magistraten 3,882 Kr., medens der den 7. Januar 1878 paa Notarialkontoret paa Raad- og Domhuset blev udstedt og underskreven en 4 % Panteobligation paa et Beløb af 15,105 Kr. 60 Øre, uopsigelig i 10 Aar, og samme Dag underskrev Bestyrelsen en Deklaration angaa- ende Retten til at afbenytte Møbelhandlerforeningens Brand­ gavl. Senere erhvervede man ogsaa Retten til at benytte den Murermester Tevis Wilde tilhørende Brandgavl. Begge disse Gavle staar Foreningen i 1950 Kr. Som juridisk Konsulent blev antaget Hr. Overrets- prokurator P. Casse, og ved Henvendelse til Hr. Hofbyg­ mester Wulff, fik man Løfte om, at han vilde udfærdige Tegningerne og føre Tilsyn med Bygningens Opførelse gratis. Hr. Wulff blev imidlertid syg og Hr. Bygnings­ inspektør Knudsen overtog derfor Tilsynet mod et Honorar af 500 Kr. samt 200 Kr. for en ekstra udført Tegning. Paa dette Tidspunkt viste Status et Overskud af 11,800 Kr. i Obligationer og 1,14 1 Kr. 13 Øre i Sparekassen.

— 26 —

Paa et Bestyrelsesmøde den 28. Februar besluttedes det at lade Byggeforetagendet udbyde til følgende Bygmestre: D’hrr. Mu­ rermestre H. P. Hansen, J. W. Frohne, Henrichsen, Schacht- schabel & Hansen samt Jørgensen & Christensen og D ’hrr. Tømrermestre Henrichsen, Ernst, Fredensgade, C. Ernst og A. Seli. Tilbudene skulle være indsendte senest d. 18. Marts. Paa samme Møde toges Bestemmelse om Dørgreb og Laase, af hvilke Prøver forelaa. Da Tilbudene indløb, var der foruden fra de oven­ nævnte Firmaer og Mestre tillige Tilbud fra Hr. Arkitekt Wulff for J. G. & Vilh. Køhier samt fra C. M. Rubech og Murermestrene Hansen & Kruse. Man vil kunne skønne, hvor variable disse vare, naar man hører, at de bevægede sig fra 67,298 Kr. 20 Øre ned til 55,440; det højeste Bud forlangte endda 10 % ektra for den Sum, der maatte blive tilbage af Udbetalingen, naar Arbejdet var udført. Andre forlangte endog 12 % ektra Tillæg. Den lavestbydende blev Hr. Tømrermester A. H. Seli med 55,440 Kr. uden Omtale af ekstra Tillæg for Rest­ summen. Bestyrelsen samledes den 19. Marts, — man vil se, at Tiden blev ikke spildt — og Hr. Seli kom tilstede og underhandlede nærmere med den. Resultatet af Forhand­ lingerne blev, at Hr. Seli tog Bygningen i Entreprise: for ovennævnte Sum at levere den i komplet Stand efter de i Arbejdsbeskrivelsen anførte Betingelser, ligesom han ogsaa forpligtede sig til at overtage 3die Prioritet med en For­ øgelse af 10 % til 5 °/o Rente, saafreint den hele Byggesum ikke blev ham udbetalt til den førstkommende December Termin. Nu var man saa vidt, og man begyndte allerede at tænke paa at foretage en Kalkulation over Huslejen. Lejlig-

Stiftelsesbygningen i Vendersgade.

28 - hederne skulde være paa 2 Værelser, Entre og Køkken, 2 Opgange, altsaa 4 Lejligheder paa hver Etage, samt 3 Kvist­ lejligheder; ialt 22 Lejligheder samt 3 Kælderlejligheder med Butikker. Da Værelserne ere rummelige, vil det for- staas, at vi ikke byggede skattefrit, hvilket ogsaa vilde have forringet Bygningen meget. Det gjaldt jo om at faa gode Lejere, der vare prompte med Erlæggelse af Lejen og som til Gengæld kunde føle sig tilfredse, og da det tillige, i en Gade som Vendersgade, vilde tage sig daarligt ud at bygge for det allerfattigste Publi­ kum, — ligesom det jo ogsaa maatte tages i Betragtning, at gamle, trætte Mennesker, naar de erholde en Fribolig, dog nok under deres iøvrigt smaa Kaar kunne sætte Pris paa at have en nogenlunde luftig og rummelig Lejlighed —, saa bestemte man sig til at bygge saadanne Lejligheder, som vare mest gængse i de bedste 2-Værelsers Huse, man kendte: omkring 93 □ Alen Gulvflade. Paa Generalforsamlingen 31. Marts blev det sat under Diskussion, under hvilke Former den første Udlejning skulde finde Sted. Da det antoges, at selve Forenin­ gens Medlemmer vilde gøre Krav paa at blive Lejere i Stiftelsesbygningen, blev det bestemt, at alle de Medlemmer, som vare indtegnede eller som indtegnede sig som leje­ søgende førend den 1. Maj, skulde stilles lige. Hvis flere maatte ønske at bebo samme Lejlighed og Enighed ikke kunde opnaas, da skulde det afgøres ved Lodtrækning. De Lejligheder som efter den 1. Maj vare tilbage, forbeholdt man saa indtil Set. Hansdag de Medlemmer, som af en eller anden Grund endnu ikke havde bestemt sig, og efter den Tid udlejede man til hvem som helst. Huslejen var kalkuleret til 6,144 Kr., men indbragte i det første Aar 6,373 Kr.

— 29 —

Da Fundamentet til Bygningen blev lagt, fandt der ingen højtidelig Grundstensnedlæggelse Sted, saaledes som der plejer at gøre ved Opførelsen af hel- eller halvoffenlige Bygninger; men da Bygningen var rejst, afholdtes det tra­ ditionelle Rejsegilde. Paa Forespørgsel til Hr. Seil, om han vilde afholde Udgifterne til Rejsegildet, svarede han benægtende, men tilføjede, at han dog, for at yde en lille Part, vilde skaffe de nødvendige Flag samt Kransen tilveje, Bestyrelsen be­

sluttede da, for at tilfreds­ stille Arbejderne, at afholde Udgifterne ved Rejsegildet, hvortil medgik 193 Kr. 80 Øre. Dagen før Taget rejstes, indfandt der sig hos Besty­ relsen en Deputation af For­ eningens Damer, der over­ rakte et stort, smukt Flag som en Gave fra disse. Ordførerinden, Frøken Sophie Hansen, frembar Øn­ sket om, at Flaget maatte

Chr. Jensen, Rønnebæk.

vaje første Gang paa Stiftelsesbygningen den Dag, da Kransen skulde hejses, og takkede Bestyrelsen for den store Interesse, den havde udvist overfor Foreningen, hvilket det store Arbejde, den i disse Aar havde udført for denne, noksom vidnede om. Foruden Ordførerinden vare tilstede følgende Damer: Elisabeth Petersen, Mathilde Berg, Emma Jensen og Francisca Andersen. Formanden takkede for den smukke Gave og bad Ordførerinden bringe Damerne For­ eningens hjærteligste Tak saavel for Gaven som for den

— 3 ° —

Opmærksomhed, hvormed de i det Hele fulgte Foreningens Udvikling. Den 8. Juni var Arbejdet saa vidt fremskredet, at den højtidelige Akt kunde foregaa, og i Overværelse af Besty­ relsen, samt D’hrr. Tømrermester Seli, Murermester Jensen og samtlige Arbejdere blev Kransen hejst Kl. 6 Eftermid­ dag. Foreningens Formand bad de Tilstedeværende fylde Glasset og tømme det paa Bygningens og Foreningens fremtidige Held og Lykke. Han takkede D’hrr. Bygmestre og Arbejderne for den Iver og Akkuratesse, hvormed Ar­ bejdet var blevet fremmet og for den gode Forstaaelse, som havde hersket, imellem alle Parter, ligesom han i hjærtelige Ord mindedes de Mænd, som i de forløbne Aar havde støttet Foreningen med Bidrag, uden hvilke vi vilde have været ude af Stand til at foretage denne glædelige Handling. Med udbragte Leveraab og paafølgende Hurraer for disse Mænd, saavelsom for Mestrene, Arbejderne og Foreningen sluttede Højtideligheden. Den paa Bygningens Facade anbragte Inskription er udført af Hr. Zinkstøber Rasmussen, men det ses ikke, hvem der har udført Maler-, Blikkenslager-, Brolægnings­ arbejder og andet, formodentlig vel fordi Hr. Seil havde hele Foretagendet i Entreprise. I Juli Maaned, medens Byggearbejdet gik for sig, mod­ tog Bestyrelsen fra Hr. Overpostmesteren en Skrivelse, hvori gjordes opmærksom paa, at der paa Finansloven for 1877—78 var bevilget Foreningen et Beløb af indtil 800 Kr. paa Betingelse af, at Foreningens Love forsynedes med ministeriel Stadfæstelse og dens Regnskab undergaves Revi­ sion af en af Ministeriet dertil designeret Embedsmand, ligesom der forlangtes Oplysning om, hvormeget Medlems­ bidraget for Aaret 1877 havde udgjort, og om, hvem der

— 3 i

var berettiget til at kvittere for bemeldte Beløb. Efter at have tilstillet Hr. Overpostmesteren de ønskede Oplysnin­ ger og samtidig betonet, at Bestyrelsen saa sig ude af Stand til i Øjeblikket at give noget bindende Svar, da den Stadfæstelse vilde have en Lovændring til Følge, og altsaa var afhængig af en Generalforsamlings Afgørelse, og at dermed muligen vilde medgaa en Tid af ca. 6 Uger. Det tilføjedes, at saafremt de nævnte Betingelser for Beløbets Udbetaling fastholdtes, var Bestyrelsen villig til at udarbejde Forslag til Forandring i Lovene i den antydede Retning samt til at sammenkalde en overordentlig Generalforsamling. Betingelserne bleve i en ny Skrivelse fastholdte, og man nødsagedes da til, saafremt man ikke vilde gaa glip af denne Understøttelse, at sammenkalde en Generalforsam­ ling. Denne afholdtes Lørdagen d. 24. August Kl. 9V2 paa Postgaarden og blev ledet af Postbud H. P. Christensen. Formanden gjorde Medlemmerne bekendt med, hvad der laa til Grund for Generalforsamlingens Indvarsling og betonede nøjere de af Ministeriet stillede Betingelser. Sagen var, at Hr. Overpostmesteren havde, for at give Foreningen en lidt stærkere økonomisk Vækst, andraget det høje Inden­ rigsministerium om at støtte Foreningen med et aarligt Bi­ drag i en Række af Aar, og da Udbetalingen af forannævnte 2000 Kr. fandt Sted uden nogen som helst Betingelser, nærede man Haab om, at det samme vilde blive Tilfældet nu, men heri havde man taget fejl. — Formanden anbe­ falede paa Bestyrelsens Vegne Forslaget, men dette blev, efter en livlig Diskussion, forkastet. Man gik i Forsamlingen ud fra følgende Synspunkter: Foreningen havde hidtil ad den private Godgøren­ heds Vej faaet en overordentlig Støtte, og dette kunde man jo takke for, at Formuefremgangen havde været saa stor,

— 32 saa vi allerede efter 6 Aars Forløb turde indlade os paa et Byggeforetagende. Hvis vi nu gik ind paa de af det høje Ministerium stillede Betingelser, maatte disse private Velgørere tro, at deres Hjælp var unødvendig; thi det vilde let faa Udseende af, at Staten havde taget Sagen i sin Haand, og de Bidragydere, som Foreningen havde saa meget at takke for, vilde rimeligvis snart alle forsvinde. Den Velvilje, som Ministeriet baade tidligere og selv i dette Tilfælde mødte Foreningen med, blev fra alle Sider paaskønnet og fremhævet, men Forsamlingen frygtede dog for, at det, trods det gode Tilbud, skulde blive en økono­ misk Tilbagegang, og Forslaget blev som nævnt forkastet. Bestyrelsens Stilling i denne Sag var, kan man godt sige, lidt vanskelig, men den havde jo nu ikke andet at gøre, end, efter at have bragt Hr. Overpostmesten Foreningens Tak, at indberette Afstemningens Udfald. Da Efteraaret kom, stod Stiftelsesbygningen parat til at modtage sine Beboere. Alle vare enige i, at den var ud­ mærket bygget og gjorde Hr. Seli megen Ære, og det har vist sig i Aarenes Løb, at denne Dom var rigtig. Bygnin­ gen stod, fuldt færdig, Foreningen i og var ført til Bogs for 80,134 Kr. 63 Øre; vurderet af Østifternes Vurderings- mænd til 90,000 Kr., og assureret i Landbygningernes Brandforsikring for 63,800 Kr. Prioritetsforholdene vare ordnede paa følgende Maade: iste Prioritet, Sparekassen for København og Omegn 32,000 Kr. 2den Prioritet, Københavns Magistrat 15,000 Kr. 3die Prioritet, Hr. Tømrermester A. Seli, 9,800 Kr. 4de Prioritet, 2 Stykker Partialobligationer, hvoraf Nr. 1 lød paa 2,900 Kr. og Nr. 2 paa 3,000 Kr. At opregne alle de større og mindre Udbetalinger, som

33 —

finder Sted ved en saadan Lejlighed, vil blive for trivielt; kun enkelte Poster skal jeg anføre: Det ses saaledes, at Stempling, Thinglæsning og Gebyr af Skøde, Partialobliga­ tioner, Kontrakter og andre forskellige Dokumenter kostede 614 Kr. 20 Øre. Attest for at Bygningen kunde tages i Brug, udstedt den 26. Oktober af Hr. Bygningsinspektør R. L. Mathiesen, kostede 70 Kiv- Salær til Hr. Overretsprokurator P. Gasse for udførte

juridiske Forretninger 250 Kr. — Kontant fik Hr. A. Seil udbetalt 42,841 Kr., og Kasse­ beholdningen var da Aaret 1878 sluttede 50 Kr. 62 Øre. Prioritetsforholdene gav naturligvis Bestyrelsen en Del at bestille. Man henvendte sig i forskellige Pengeinstitu­ ter, saaledes i Nationalbanken og i Universitets-Kvæsturen, det sidste Sted for om muligt at faa et Laan af Sørø Aka­ demis Midler, men Banken

F. E. Petersen.

var ikke tilbøjelig, og Universitets-Kvæsturen vilde kun paa den Betingelse, at Laanet holdtes indenfor Vs af Vurde­ ringssummen. Der forelaa omsider Tilbud fra Østifter­ nes Kreditforening (35,000) og fra Kreditkassen for Hus­ ejere i København (36,000); men man foretrak de fra Sparekassen tilbudte 32,000 Kr. til 4 1/2 °/0. Oprindelig var der tilbudt 40,000, men der var ikke Brug for saa meget, da Københavns Magistrat ikke vilde vige for saa stor en første Prioritet, medmindre den fik udbetalt 5000 Kr.

— 34 - I Somméren 1879 fik Foreningen gjort sig fri for 3die Prioriteten til Hr. Seil. Man transporterede nemlig Pante- obligationen over paa Formanden for derved at sætte For­ eningen i Stand til at optage et Laan i Københavns private Laanebank. Og Transporten gik for sig paa den Maade, at Formanden afgav en skriftlig Erklæring om, at han intet Krav havde paa den til ham saaledes transporterede Obli­ gation, stor 9;8 oo Kr., og denne Erklæring afgaves saa til Kassereren til Opbevaring. Laanet fra »Den private Laanebank« var amortisabelt og blev tilbagebetalt i Løbet af 3 Aar. Denne Transaktion var ganske indbringende for Foreningen, som derved indvandt den nette Sum af 880 Kr. Allerede 1882 indfriedes 4de Prioriteten, Obligation Nr. 1 paa 2,900 Kr. og 1883 Nr. 2 paa 3,000 Kr., og nu stode altsaa vore Pengeforhold rigtig godt; thi vi havde kun med Sparekassen og Københavns Magistrat at gøre. Byggeforetagendet havde vist sig rentabelt og godt for For­ eningen, som nu fik Vind i Sejlene og havde et godt Over­ skud at henvise til Aar for Aar. Magistraten havde des­ uden, paa Grund af et Andragende fra Bestyrelsen, været saa imødekommende at nedsætte Renten med x/2 °/0, hvad jo og- saa gavnede os meget; men der begyndte nu ogsaa at stilles Krav til Foreningen om Hjælp til de trængende Gamle, og disse Krav kunde den jo nu ikke vise fra sig, om det end var nødvendigt at gaa forsigtig til Værks. Kassebeholdningen steg jævnt og sikkert, og Bestyrelsen havde nu et roligt Pusterum, der var velgørende ovenpaa alt Byggepostyret, og som kun forstyrredes lidt, naar en eller anden Lejer fik Lyst til at gøre Ravage og lukke Loftet af, naar Formanden paa Højtidsdage eller ved andre festlige Lejligheder skulde have Flaget hejst paa Bygningen.

— 35

Der kunde saamænd komme en hel livlig, om end høflig Korrespondance i Gang om saadanne Bagateller; men kom det indenfor Generalforsamlingens Forum, saa gik Bestyrelsen altid sejrrig ud af Kampen med et Tillids­ votum. Med Udløbet af 1885 var Foreningen Formue 45,049 Kr. 51 Øre, og Bestyrelsen begyndte derfor at se sig om efter en passende Bygning eller en Byggegrund; thi det gjaldt jo om at gøre Pengene saa frugtbringende som muligt.

Bestyrelsen blev da ogsaa jævnlig ved Generalforsam­ lingerne anmodet om at tage disse Spørgsmaal under Overvejelse, hvilket kun var saaledes at forstaa, at den altid kunde vide, at Medlemmerne vare med og billigede, at den arbejdede i den Retning. Den ind­ rykkede saa et Avertisse­ ment, og der kom hele 20 Tilbud, dels paa Bygnin­ ger og dels paa Grunde,

men der var kun faa af dem, der vare en Undersøgelse værd. En Ejendom i Klærkegade og en i Kroghsgade bleve vel undersøgte som dem, der maaske egnede sig bedst, men da Konjunkturerne just den Gang vare opad- gaaende, og Sagen dog ikke kunde kaldes paatrængende, saa besluttede man at stille den i Bero. Istedetfor indgav man et Andragende til Sparekassen om at faa Renten nedsat til 4 °/0, og der blev ogsaa senere fra Sparekassens Side gjort Foreningen en saadan Ind- i

36 —

rømmelse, saa at vi fra i. Marts 1887 gik denne halve % ned paa de 32,000 Kr. Magistraten havde jo alt for længe siden gjort For­ eningen den Indrømmelse at nedsætte Renten x/2 % paa de 15.000 Kr., den havde indestaaende; men nu nærmede Fristen sig for 2-Prioriteten, og Bestyrelsen modtog derfor i Maj 1 887 en Skrivelse, hvori Magistraten tilbød, at de 15.000 Kr. godt kunde blive staaende, men kun paa den Betingelse, at Foreningen vilde svare de oprindelige 4x/2°/o- I Svarskrivelsen bragte Bestyrelsen Magistraten en varm Tak for den Velvilje, hvormed den tidligere var kommen Foreningen i Møde, og rettede en ærbødig Anmodning om, at denne Velvilje ogsaa i Fremtiden maatte blive Forenin­ gen til Del, idet der henvistes til, at Sparekassen just iaar havde nedsat Renten til 4 % . Men Magistraten lod sig ikke paavirke heraf; Svaret blev en Opsigelse, hvilket dog ikke satte os i nogen Forlegenhed, efter som vi paa ^den Tid havde en god Kassebeholdning. Paa Generalforsamlingen den 4. Marts 1888 blev Be­ styrelsen atter anmodet om at have sin Opmærksomhed henvendt paa Ejendomsspørgsmaalet, og der indkom da ogsaa, paa det af Bestyrelsen indrykkede Avertissement, én Mængde Tilbud. 'Mærkeligt nok var blandt disse ikke et eneste om Grunde, men kun om Ejendomme. Senere kom dog ogsaa Tilbud om Grunde, og efter at 14 Ejendomme og Grunde vare undersøgte, indvarslede saa Bestyrelsen til en ekstraordinær Generalforsamling 3. Juni 1888, hvor følgende Projekter vare under Diskussion: Abel Kathrines- gade 8— 10. For denne Ejendom stemte kun En .— Jacob Dannefærdsvej. Enstemmig forkastet. — Frederik VII. Gade. For denne stemte Femten. — Viborggade 3—5. 10 Stemmer. — Brorsonsgade 10, Hjørnet af Boyesgade. For denne stemte

— 37 —

29, medens 1 5 stemte imod. — Køb af en Grund i Odense- gade forkastedes. — Et Medlem stillede Forslag om at standse Sagen for at indhente nye Oplysninger, men hans Forslag forkastedes med alle Stemmer imod 3. Bestyrelsen fik herefter Bemyndigelse til at afslutte Køb om Ejendommen i Brorsonsgade samt til at optage en 2den Prioritet i Ejendommen i Vendersgade, og 8. Juni under­ skrev Bestyrelsen i Overværelse af Notarius publicus 2den Prioritets Obligationen, stor 16,000 Kr. k 4 % aarlig Rente. Der var tilbudt Foreningen et 2det Priotetslaan, paa 13,000 Kr. til 4x/2 °/0, som i Forening med Kassebeholdningen kunde dække den 5 % Prioritet, der hæftede paa Ejendom­ men, og da man nu havde bestemt sig for denne, saa holdt man fast ved dette Tilbud. Det første Bud, som Ejeren, Hr. Murermester N. Tang modtog fra Bestyrelsen, var 71,000 Kr.; dette Bud, der fremkom i selve Ejendommen, blev ikke modtaget. Der­ imod enedes begge Parter den 22 Juni om at afslutte Handelen paa følgende Vilkaar: iste Prioritet, stor 38,000 Kr. Østifternes Kreditforening 41/2°/o og 2den Prioritet 19,100 Kr. 5 °/0 overtoges af Foreningen. Resten af Købesummen 14,400 Kr. skulde udbetales ved Skødets Udstedelse. Skat­ ter, Renter og alle andre Udgifter, som vare forfaldne til og med d. 1 1 . Juni, skulde betales af Sælgeren, der var berettiget til at modtage Huslejen til og med d. 22. Juni. Alt, hvad han modtog ud over denne Dag, skulde tilbage­ betales Køberen. Da Stempling, Thinglæsning, Gebyr af Skøde, Pante- obligationer og andre Dokumenter vare betalte, og Sagfører Jens Petersen, som udførte juridiske Forretninger havde er­ holdt et Salær paa 100 Kr., stod Bygningen Foreningen i

Stiftelsesbvgningen i Brorsonsgade.

- 39 — 73,33^ Kr. 51 Øre. Bygningen, der ligger smukt og frit med godt Lys og god Luft, bestaar af 18 Lejligheder paa 2 Værelser, 5 Lejligheder paa 3 Værelser samt 1 Kælder­ lejlighed. I Begyndelsen profiterede Foreningen ikke syn­ derlig ved denne Ejendom, der havde forskellige Mangler at opvise, og især vare Lejeforholdene langtfra stabile, men da omsider et Medlem af Bestyrelsen blev Tilsyns­ havende, rettede disse Forhold sig lidt efter lidt, og nu, da Ejendommen er grundig istandsat, er den upaaklagelig og ganske rentabel. At den ikke tilfredsstillede alle Medlem­ merne, vidnede jo Aftemningen paa Generalforsamlingen om, og der fremkom da ogsaa d. 7. Juni, (altsaa 4 Dage efter at Bestyrelsen havde faaet Bemyndigelse til at købe), fra 18 Medlemmer en i Formen høflig holdt Protest imod Købet. D’hrr. Underskrivere ønskede en ny Generalfor­ samling sammenkaldt og Sagen forelagt paany, men Besty­ relsen kunde ikke efterkomme dette Ønske, da der alle­ rede var gjort Skridt til at faa Købet realiseretog yderligere allerede var optaget Prioritetslaan i Stiftelsesbygningen i Vendersgade. Sagen lod sig altsaa ikke ændre, og det rejste Spørgsmaal døde dermed, hen af sig selv. Naar Formuefremgangen ikke hvert Aar har været saa stor, som det var forudsat den vilde blive, saa har dette simpelthen sin Grund i, at Udgifterne paa Reparationskon­ toen have været temmelig store. Men det daarligste, der kunde gøres,' vilde vel have været at forsømme Vedlige­ holdelsen, og det saa meget mere, som flere af Reparatio­ nerne have været i høj Grad paatrængende. Ingen Be­ styrelse kan jo være Herre over alle Forhold: Hvem kan til Eks. gøre for, at vi har faaet til Nabo en Bager, som har et Utal af Rotter til Huse, og at disse skadelige Smaa- dyr myldrede ind til os og bogstavelig undergravede os.